Route Unknown
Dec 15, 2015 19:42:57 GMT 1
Post by Admin on Dec 15, 2015 19:42:57 GMT 1
Mareeps forsøg på at konversere med Vivillon, gik ikke efter planen, og den tav hurtigt igen da den igen svar fik. Istedet stod den tavst og kiggede på træningen foran den, og overvejede, hvad der dog kunne være sket med sommerfuglen, som havde gjort den så muggen.
"Jeg tror det ville have været for lille i alle tilfælde," svarede Sammi eftertænktsom på Deloras spørgsmål og smilte beroligende til Emma, hun havde gjort det helt rigtige i hendes øjne. Hun tog det ikke så tungt, at sawken havde brudt rebene, for Delora havde jo tydeligvis tingene under kontrol. Desuden var hun en smule distraheret af Team Rocket fyren i vandet, som hun holdt et godt øje med.
Der var ikke så mange bure tilbage i vandet, som Anil kunne finde og måske trække ind til Delora. De var enten meget små, gået til bunds eller slået i stykker, for det meste udefra, så der var ikke meget der kunne bruges. Han kom dog forbi en mindre træ kasse, alt for lille til Tyson, med nogle store lufthuller. En grøn arm stak ud af det ene og vinkede febrilsk for at fange hans opmærksomhed.
"Hjælp! Hernede! Hver sød og hjælp mig ind!" Kaldte en stemme derinde fra. Hvis Anil undersøgte den nærmere, ville han finde en treecko, som meget gerne ville hjælpes ind til land. Kassen flød udemærket og så ikke ud til at være i fare for at gå til bunds lige foreløbig, der var dog ikke noget som Anil virkelig kunne gribe fat i, da den var forsvarligt lukket.
Et stykke længere ude, var der et decidered bur af træ, som var ikke særlig højt med meget langt. Den flød halvt og lavede nogle underlige spjæt opad med rimeligt mellemrum. Den burde være stor nok til, at sawken kunne være deri, og der var tremmer nok at trække i, hvis det var måden han ville få den ind til land på.
Hvis han undersøgte den nærmere, ville han finde en lettere udmattet spoink, som i dens evindelige hoppen, ramte toppen af buret og derved fik den til at lave de små spjæt. Den ville smile svagt til Anil, men ikke have luft til meget andet end at holde sig hoppende i det vand der var buret, hvilket ikke var så nemt.
Inde på stranden rørte Tyson en smule på sig, det ville ikke vare så længe inden han vågnede.
Som Anil fløj rundt, ville han passere bunearyen, som trådte vande mens den fik styr på de to pokebolde den havde fået fingrene i. Derefter lagde den sig på ryggen og rygcrawlede overraskende hurtigt tilbage til stranden, ved hjælp af ørene. Den leverede de to pokeballs til Emma med et venligt smil, kiggede nysgerrigt på illumisen "I burde nok se om dne har vand i lungerne," foreslog den, inden den kastede sig tilbage ud i vandet og satte kursen imod den kasse som Anil nu en gang var ved, og ville forsøge at hjælpe ham med at få den ind til land.
Illumise lå og gispede efter vejret inde i det nu åbnede bur, og havde ingen kræfter til at røre sig, så det var op til Emma at løfte den ud og tage sig af den. Den var gennemblødt og kold, og det lød til, at den havde slugt en masse havvand.
Hvis Emma fandt en måde at få den til at kaste noget af alt vandet op og får tømt lungerne for vand, ville den smile svagt som tak og begynde at ryste af kulde.
Sammi havde siddet klar til at hjælpe med illumisen, men var blevet distraheret af tilsynekomsten af Team Rocket medlemmet, og da Hans begyndte på hans version af indirekte indblanding bandede hun højlydt.
"Ved alle uduelige magikarps!" Udbrød hun og et fornærmet plask hørtes i vandet, selvom der ikke var noget at se.
"Kom Jewel, vi må hjælpe ham," sagde hun hurtigt til hendes manectric og de satte begge i løb over imod landtangen. Hun så ingen grund til at råbe mere til Hans, det var alligevel allerede for sent, hun kunne ikke forestille sig at Team Rocket manden ville tage den behandling særlig positivt, heller ikke selvom der ingen fysisk skade var gjort.
Magikarpen, som havde bedt om hjælp fra Raisas mange flyvere, kiggede skuffet og trist på dem, da ingen af dem ikke engang ville forsøge at se om de kunne hjælpe.
"Jamen så må vi jo bare lade dem drunke," sagde den sarkastisk, inden den dykkede for at overbringe de dårlige nyheder til dens venner. Det var helt sikkert fordi, at den var en magikarp, at de ikke ville nedlade sig til at hjælpe den.
Numelen slappede tydeligt af, da Hans ikke tvang den til at følge med ud på landtangen. Den varmede sandet under sig med ember og lagde sig behageligt ned med halvt lukkede, sløve øjne.
De tre pokemoner, der indtil videre var blevet lukket ud og skubbet i vandet, kæmpede sig ind til stranden, hvor de stod og kiggede sig usikre omkring. Det sidste de huskede var enten deres træner eller en ubehagelig oplevelse, hvor de var blevet taget fra deres træner.
Ingen af dem vidste hvor de befandt sig, hvad der foregik, eller hvem Hans var for den sags skyld, så ingen af dem, rørte sig for at forsøge at hjælpe ham.
Mareep kiggede forvirret på Hans og hans pokemoner, da den ikke forstod, hvad deres taktik gik ud på. Hvis de forsøgte at gøre ham vred, så virkede det tydeligvis, men Mareep var ikke sikker på, hvad de ville få ud af det.
Manden brølede af raseri da hans udsyn til hans eneste vej væk, de mange pokebolde, med sløret af røgen, og for at gøre det hele værre, så havde de pustet noget klistret stads på ham, der gjorde det sværre for ham at svømme. Forsøgte nogen at drunkne ham??
Han stirrede omkring og gloede ondt på Hans, da han regnede med, at han den der forsøgte at stille sig i vejen for ham. Han vurderede hurtigt hans pokemoner og afskrev ham hurtigt som andet end et irritations moment, hvilket dog ikke betød, at han ikke ville hævne sig grusomt!
Først var hans prioritet dog noget andet, for spildte han for meget tid her, ville det give ham flere problemer og så hjalp det lige fedt, at give den opkobling til en træner en god lærestreg.
Han snuppede den næste pokebold og skulle lige til at give hans liepard en ordre, da en vivillon kom flyvende og overdængede Pil med et eller andet mærkeligt pulver. Lieparden var dog rimelig garvet, og selvom den ikke børd sig om vand, kendte den godt til dets fordele. Den grinte hånligt op til Vivillon, "er det virkelig alt du kan præstere?" Taunt'ede den hende, inden den dykkede og fik skyllet det værste af det mystiske pulver af.
Den stirrede koldt på Vivillon da den dukkede op igen, men nåede ikke at angribe før dens træner gav den et slag på skuldren. "Glem den, og hjælp mig med at finde en måde at komme væk på," snerrede han arrigt, og Pil vendte vendte sig besværligt i vandet for at sætte kursen imod et par pokebolde lidt væk. Den nåede den ene, men den anden blev snuppet for næsen af den, af en mærkelig, stor-øret lilla pokemon, som den knurrede truende af.
"Skynd dig!" Råbte manden da flere pokemoner dukkede op og begyndte at snuppe de pokebolde han havde så meget brug for. Heldigvis for ham, kunne de ikke bære så mange af gangen, og måtte flyve tilbage hver gang de havde taget en eller to, hvilket gav ham en lille fordel.
For at spare yderligere tid, begyndte han at kalde pokemonerne ud i vandet, hvilket både gjorde situationen mere forvirrende (og nemmere for ham at luske væk), mere at lave for hans modstandere, da pokemoner i vandet var mere præserende end pokebolde, og så gjorde deres pjasken rundt det sværre for de flyvende at se løse pokebolde i vandet og de risikerede at få hindret deres flyve egenskaber, hvis de blev alt for våde.
Snart var der både en yamask, en elgyem, en accelgor, en ariados og en spinarak, som alle var noget bestyrtede over, pludselig at befinde sig i havet. Pil skubbede dem blot hjerteløst til side og fragtede flere pokebolde til hendes træner.
Den næste, der blev kaldt frem var en archen, som skreg og pjaskede som var dens sidste time kommet, men manden skubbede den bare væk fra sig, så han ikke fik alt vandet i hovedet.
Pludselig dukkede numelen op ved siden af Hans, og brummede beroligende til de tre første pokemoner, som var blevet skubbet i vandet, og som endelig var nået ind til stranden. Den skubbede dem blidt længere op på land, hvor den begyndte at afgive varme og forsikrede dem om, at den nok skulle beskytte dem.
Den efterlod dem, skuttende i en nervøs klynge, mens den skyndte sig helt hen til vandkanten og kaldte ud til de nye pokemoner, der kæmpede for at komme ind til land. "Hey hey, rolig. I klarer jer fint, kom herind til mig og få varmen, så skal vi snart få løst problemerne og give jer svar på jeres spørgsmål. Alt kommer til at blive helt okay, kom over til mig, det er godt," brummede den og flere af pokemonerne satte kursen imod den. Andre, som archen og accelgor kunne dog ikke, da ingen af dem var særligt gode svømmere.
Hvis Hans eller hans pokemoner sagde noget til Numel, ville den kigge blankt på dem, inden den ville vende opmærksomheden tilbage til pokemonerne i vandet, og forsøge at hjælpe dem op.
Brutus fik nok af deres modstandere, som havde valgt at gøre livet meget mere besværligt for dens herre.
"Hold op med det!" Råbte den og smed en håndfuld mudder efter dem, som Charlie dog blokkerede ved hendes gløder, hvilket blot gjorde phanpyen endnu mere sur.
"Lad hver med at blande jer og lad os gøre vores arbejde i fred! Hvis ikke I stopper lige med det vuns, så skali komme til at fortryde det! Har I nogen idé om, hvem I er oppe imod? Er I klar over, at I overhovedet ikke har en chance og at I burde stikke halen imellem benene lige nu, hvis I vil have en chance for at redde jeres skin?" Råbte den sine trusler, mens den brugte Mud-slap på må og få efter Hans og co., uden at se efter, hvem den ramte.
"Ha!" Udbrød manden triumferende da en peliper landede forbløffet i vandet. "Kom og hjælp mig Pil," kommanderede han og lieparden svømmede hurtigt over til ham, for at hjælpe med at "overtale" peliperen til at flyve ham væk derfra.
Vand typerne i burene så glade og taknemmelige ud, da Ivory og Lumineon valgte at forsøge at hjælpe dem ud. De hadede at være tilfangetaget og desuden ville de gerne hjælpe alt det de kunne.
Ivorys tackle gjorde dog ikke den store forskel, buret var trods alt lavet til at kunne holde til en hel del. De havde endda lavet det af metal så det var mere holdbart overfor vand, end ubehandlet træ ville være det. Selvfølgelig ville det ruste med tiden hernede i det salte havvand, men for nu holdt det fint.
"Vent lidt," kaldte Lumineon til squirtlen da hun beklagede og ville til at svømme sin vej. "Jeg tror måske at jeg kan svække tremmerne, og så kan du se om du ikke kan bryde dem bagefter," sagde den og bad derefter luvdisc'ene om at samle sig i et hjørne, mens den brugte Scald på det modsatte. Varmen fik snart tremmerne til at gløde svagt og Hvis Ivory forsøgte sig med endnu en tackle, ville hun denne gang bøje dem. Det var rigeligt med plads til at de tynde lyserøde fisk kunne smutte ud, og de dansede om Ivory og Lumineon af glæde.
Goldeens bur krævede flere forsøg, men hvis Ivory var tålmodig nok og var med på det, ville de til sidst få bøjet et par af tremmerne nok til, at goldeenen kunne komme ud også. Den ville i så fald gnubbe sig kærligt op ad Ivory og give Lumineon et kys som tak for hjælpen.
Da de bevægede sig længere frem og ind imellem alt ragelset, der var faldet af båden, ville de se magikarperne igen. Lige pt arbejdede de febrilsk med at forsøge at få en kasse løftet fra sandbunden af, hvor bobler langsomt sivede ud, og det var et rimeligt godt gæt, at der var en eller flere pokemoner inden i. Goldeen og de to luvdisc skyddte sig hen for at forsøge at hjælpe dem.
Der var ikke så mange bure tilbage, og de få der var indeholdt pokemoner, der godt kunne klare at være under vand, selvom flere af dem så ud til, at de ville ud og hjælpe.
Der var dog en del kasser, som den magikarperne arbejdede med, de fleste med evt. lufthuller stoppet til med tang, så luften blev inde i kasserne. Der var omkring en 7 stykker af dem, i forskellige størrelser, vægt og antal luftbobler, som slap ud i minuttet.
Oppe på overfladen lå der en sigilyph og en mankey og flød rundt, samt et bræt, hvor på en skræmt cyndawuil stod, som ville angribe alt af vand type, der nærmede sig.
(ooc: Hans, du bestemmer selv om der er nogen, og i så fald hvem, som bliver ramt af phanpy's mud-slap)
"Jeg tror det ville have været for lille i alle tilfælde," svarede Sammi eftertænktsom på Deloras spørgsmål og smilte beroligende til Emma, hun havde gjort det helt rigtige i hendes øjne. Hun tog det ikke så tungt, at sawken havde brudt rebene, for Delora havde jo tydeligvis tingene under kontrol. Desuden var hun en smule distraheret af Team Rocket fyren i vandet, som hun holdt et godt øje med.
Der var ikke så mange bure tilbage i vandet, som Anil kunne finde og måske trække ind til Delora. De var enten meget små, gået til bunds eller slået i stykker, for det meste udefra, så der var ikke meget der kunne bruges. Han kom dog forbi en mindre træ kasse, alt for lille til Tyson, med nogle store lufthuller. En grøn arm stak ud af det ene og vinkede febrilsk for at fange hans opmærksomhed.
"Hjælp! Hernede! Hver sød og hjælp mig ind!" Kaldte en stemme derinde fra. Hvis Anil undersøgte den nærmere, ville han finde en treecko, som meget gerne ville hjælpes ind til land. Kassen flød udemærket og så ikke ud til at være i fare for at gå til bunds lige foreløbig, der var dog ikke noget som Anil virkelig kunne gribe fat i, da den var forsvarligt lukket.
Et stykke længere ude, var der et decidered bur af træ, som var ikke særlig højt med meget langt. Den flød halvt og lavede nogle underlige spjæt opad med rimeligt mellemrum. Den burde være stor nok til, at sawken kunne være deri, og der var tremmer nok at trække i, hvis det var måden han ville få den ind til land på.
Hvis han undersøgte den nærmere, ville han finde en lettere udmattet spoink, som i dens evindelige hoppen, ramte toppen af buret og derved fik den til at lave de små spjæt. Den ville smile svagt til Anil, men ikke have luft til meget andet end at holde sig hoppende i det vand der var buret, hvilket ikke var så nemt.
Inde på stranden rørte Tyson en smule på sig, det ville ikke vare så længe inden han vågnede.
Som Anil fløj rundt, ville han passere bunearyen, som trådte vande mens den fik styr på de to pokebolde den havde fået fingrene i. Derefter lagde den sig på ryggen og rygcrawlede overraskende hurtigt tilbage til stranden, ved hjælp af ørene. Den leverede de to pokeballs til Emma med et venligt smil, kiggede nysgerrigt på illumisen "I burde nok se om dne har vand i lungerne," foreslog den, inden den kastede sig tilbage ud i vandet og satte kursen imod den kasse som Anil nu en gang var ved, og ville forsøge at hjælpe ham med at få den ind til land.
Illumise lå og gispede efter vejret inde i det nu åbnede bur, og havde ingen kræfter til at røre sig, så det var op til Emma at løfte den ud og tage sig af den. Den var gennemblødt og kold, og det lød til, at den havde slugt en masse havvand.
Hvis Emma fandt en måde at få den til at kaste noget af alt vandet op og får tømt lungerne for vand, ville den smile svagt som tak og begynde at ryste af kulde.
Sammi havde siddet klar til at hjælpe med illumisen, men var blevet distraheret af tilsynekomsten af Team Rocket medlemmet, og da Hans begyndte på hans version af indirekte indblanding bandede hun højlydt.
"Ved alle uduelige magikarps!" Udbrød hun og et fornærmet plask hørtes i vandet, selvom der ikke var noget at se.
"Kom Jewel, vi må hjælpe ham," sagde hun hurtigt til hendes manectric og de satte begge i løb over imod landtangen. Hun så ingen grund til at råbe mere til Hans, det var alligevel allerede for sent, hun kunne ikke forestille sig at Team Rocket manden ville tage den behandling særlig positivt, heller ikke selvom der ingen fysisk skade var gjort.
Magikarpen, som havde bedt om hjælp fra Raisas mange flyvere, kiggede skuffet og trist på dem, da ingen af dem ikke engang ville forsøge at se om de kunne hjælpe.
"Jamen så må vi jo bare lade dem drunke," sagde den sarkastisk, inden den dykkede for at overbringe de dårlige nyheder til dens venner. Det var helt sikkert fordi, at den var en magikarp, at de ikke ville nedlade sig til at hjælpe den.
Numelen slappede tydeligt af, da Hans ikke tvang den til at følge med ud på landtangen. Den varmede sandet under sig med ember og lagde sig behageligt ned med halvt lukkede, sløve øjne.
De tre pokemoner, der indtil videre var blevet lukket ud og skubbet i vandet, kæmpede sig ind til stranden, hvor de stod og kiggede sig usikre omkring. Det sidste de huskede var enten deres træner eller en ubehagelig oplevelse, hvor de var blevet taget fra deres træner.
Ingen af dem vidste hvor de befandt sig, hvad der foregik, eller hvem Hans var for den sags skyld, så ingen af dem, rørte sig for at forsøge at hjælpe ham.
Mareep kiggede forvirret på Hans og hans pokemoner, da den ikke forstod, hvad deres taktik gik ud på. Hvis de forsøgte at gøre ham vred, så virkede det tydeligvis, men Mareep var ikke sikker på, hvad de ville få ud af det.
Manden brølede af raseri da hans udsyn til hans eneste vej væk, de mange pokebolde, med sløret af røgen, og for at gøre det hele værre, så havde de pustet noget klistret stads på ham, der gjorde det sværre for ham at svømme. Forsøgte nogen at drunkne ham??
Han stirrede omkring og gloede ondt på Hans, da han regnede med, at han den der forsøgte at stille sig i vejen for ham. Han vurderede hurtigt hans pokemoner og afskrev ham hurtigt som andet end et irritations moment, hvilket dog ikke betød, at han ikke ville hævne sig grusomt!
Først var hans prioritet dog noget andet, for spildte han for meget tid her, ville det give ham flere problemer og så hjalp det lige fedt, at give den opkobling til en træner en god lærestreg.
Han snuppede den næste pokebold og skulle lige til at give hans liepard en ordre, da en vivillon kom flyvende og overdængede Pil med et eller andet mærkeligt pulver. Lieparden var dog rimelig garvet, og selvom den ikke børd sig om vand, kendte den godt til dets fordele. Den grinte hånligt op til Vivillon, "er det virkelig alt du kan præstere?" Taunt'ede den hende, inden den dykkede og fik skyllet det værste af det mystiske pulver af.
Den stirrede koldt på Vivillon da den dukkede op igen, men nåede ikke at angribe før dens træner gav den et slag på skuldren. "Glem den, og hjælp mig med at finde en måde at komme væk på," snerrede han arrigt, og Pil vendte vendte sig besværligt i vandet for at sætte kursen imod et par pokebolde lidt væk. Den nåede den ene, men den anden blev snuppet for næsen af den, af en mærkelig, stor-øret lilla pokemon, som den knurrede truende af.
"Skynd dig!" Råbte manden da flere pokemoner dukkede op og begyndte at snuppe de pokebolde han havde så meget brug for. Heldigvis for ham, kunne de ikke bære så mange af gangen, og måtte flyve tilbage hver gang de havde taget en eller to, hvilket gav ham en lille fordel.
For at spare yderligere tid, begyndte han at kalde pokemonerne ud i vandet, hvilket både gjorde situationen mere forvirrende (og nemmere for ham at luske væk), mere at lave for hans modstandere, da pokemoner i vandet var mere præserende end pokebolde, og så gjorde deres pjasken rundt det sværre for de flyvende at se løse pokebolde i vandet og de risikerede at få hindret deres flyve egenskaber, hvis de blev alt for våde.
Snart var der både en yamask, en elgyem, en accelgor, en ariados og en spinarak, som alle var noget bestyrtede over, pludselig at befinde sig i havet. Pil skubbede dem blot hjerteløst til side og fragtede flere pokebolde til hendes træner.
Den næste, der blev kaldt frem var en archen, som skreg og pjaskede som var dens sidste time kommet, men manden skubbede den bare væk fra sig, så han ikke fik alt vandet i hovedet.
Pludselig dukkede numelen op ved siden af Hans, og brummede beroligende til de tre første pokemoner, som var blevet skubbet i vandet, og som endelig var nået ind til stranden. Den skubbede dem blidt længere op på land, hvor den begyndte at afgive varme og forsikrede dem om, at den nok skulle beskytte dem.
Den efterlod dem, skuttende i en nervøs klynge, mens den skyndte sig helt hen til vandkanten og kaldte ud til de nye pokemoner, der kæmpede for at komme ind til land. "Hey hey, rolig. I klarer jer fint, kom herind til mig og få varmen, så skal vi snart få løst problemerne og give jer svar på jeres spørgsmål. Alt kommer til at blive helt okay, kom over til mig, det er godt," brummede den og flere af pokemonerne satte kursen imod den. Andre, som archen og accelgor kunne dog ikke, da ingen af dem var særligt gode svømmere.
Hvis Hans eller hans pokemoner sagde noget til Numel, ville den kigge blankt på dem, inden den ville vende opmærksomheden tilbage til pokemonerne i vandet, og forsøge at hjælpe dem op.
Brutus fik nok af deres modstandere, som havde valgt at gøre livet meget mere besværligt for dens herre.
"Hold op med det!" Råbte den og smed en håndfuld mudder efter dem, som Charlie dog blokkerede ved hendes gløder, hvilket blot gjorde phanpyen endnu mere sur.
"Lad hver med at blande jer og lad os gøre vores arbejde i fred! Hvis ikke I stopper lige med det vuns, så skali komme til at fortryde det! Har I nogen idé om, hvem I er oppe imod? Er I klar over, at I overhovedet ikke har en chance og at I burde stikke halen imellem benene lige nu, hvis I vil have en chance for at redde jeres skin?" Råbte den sine trusler, mens den brugte Mud-slap på må og få efter Hans og co., uden at se efter, hvem den ramte.
"Ha!" Udbrød manden triumferende da en peliper landede forbløffet i vandet. "Kom og hjælp mig Pil," kommanderede han og lieparden svømmede hurtigt over til ham, for at hjælpe med at "overtale" peliperen til at flyve ham væk derfra.
Vand typerne i burene så glade og taknemmelige ud, da Ivory og Lumineon valgte at forsøge at hjælpe dem ud. De hadede at være tilfangetaget og desuden ville de gerne hjælpe alt det de kunne.
Ivorys tackle gjorde dog ikke den store forskel, buret var trods alt lavet til at kunne holde til en hel del. De havde endda lavet det af metal så det var mere holdbart overfor vand, end ubehandlet træ ville være det. Selvfølgelig ville det ruste med tiden hernede i det salte havvand, men for nu holdt det fint.
"Vent lidt," kaldte Lumineon til squirtlen da hun beklagede og ville til at svømme sin vej. "Jeg tror måske at jeg kan svække tremmerne, og så kan du se om du ikke kan bryde dem bagefter," sagde den og bad derefter luvdisc'ene om at samle sig i et hjørne, mens den brugte Scald på det modsatte. Varmen fik snart tremmerne til at gløde svagt og Hvis Ivory forsøgte sig med endnu en tackle, ville hun denne gang bøje dem. Det var rigeligt med plads til at de tynde lyserøde fisk kunne smutte ud, og de dansede om Ivory og Lumineon af glæde.
Goldeens bur krævede flere forsøg, men hvis Ivory var tålmodig nok og var med på det, ville de til sidst få bøjet et par af tremmerne nok til, at goldeenen kunne komme ud også. Den ville i så fald gnubbe sig kærligt op ad Ivory og give Lumineon et kys som tak for hjælpen.
Da de bevægede sig længere frem og ind imellem alt ragelset, der var faldet af båden, ville de se magikarperne igen. Lige pt arbejdede de febrilsk med at forsøge at få en kasse løftet fra sandbunden af, hvor bobler langsomt sivede ud, og det var et rimeligt godt gæt, at der var en eller flere pokemoner inden i. Goldeen og de to luvdisc skyddte sig hen for at forsøge at hjælpe dem.
Der var ikke så mange bure tilbage, og de få der var indeholdt pokemoner, der godt kunne klare at være under vand, selvom flere af dem så ud til, at de ville ud og hjælpe.
Der var dog en del kasser, som den magikarperne arbejdede med, de fleste med evt. lufthuller stoppet til med tang, så luften blev inde i kasserne. Der var omkring en 7 stykker af dem, i forskellige størrelser, vægt og antal luftbobler, som slap ud i minuttet.
Oppe på overfladen lå der en sigilyph og en mankey og flød rundt, samt et bræt, hvor på en skræmt cyndawuil stod, som ville angribe alt af vand type, der nærmede sig.
(ooc: Hans, du bestemmer selv om der er nogen, og i så fald hvem, som bliver ramt af phanpy's mud-slap)
{Båd}
Så har I en idé af størrelsen og udseendet.
Så har I en idé af størrelsen og udseendet.
{Gruppe info, hvad er der af pokemoner og hvor}
Stranden:
Numel
Lumineon
Buneary
Ældre dames (Grete):
Uno (Unknown)
Shash (Tyranitar)
Strytker (Aron)
Mia (Mienshao)
Sammi's pokemoner:
Nanna (Natu)
Sune (Slowpoke)
Bolt (Rotom)
Jewel (Manectric]
Aip og Pom (Aipom)
Mollies:
Cate
Sonny
Andre:
Bunnelby, (har 3 æg)
Mareep
Pelipper
Team Rocket Guy
Brutus (Phanpy) (Fissure, Mud-slap)
Pil (Liepard) (Taunt)
Tyson (Sawk)
Vejr: overskyet.
Stranden:
Numel
Lumineon
Buneary
Ældre dames (Grete):
Uno (Unknown)
Shash (Tyranitar)
Strytker (Aron)
Mia (Mienshao)
Sammi's pokemoner:
Nanna (Natu)
Sune (Slowpoke)
Bolt (Rotom)
Jewel (Manectric]
Aip og Pom (Aipom)
Mollies:
Cate
Sonny
Andre:
Bunnelby, (har 3 æg)
Mareep
Pelipper
Team Rocket Guy
Brutus (Phanpy) (Fissure, Mud-slap)
Pil (Liepard) (Taunt)
Tyson (Sawk)
Vejr: overskyet.