Route Unknown
Oct 10, 2015 23:35:03 GMT 1
Post by Lukas Friedrichson on Oct 10, 2015 23:35:03 GMT 1
Løg lyttede bekymret til Buneary'ens fortælling. Det virkede næsten til, at Malamaren skabte kaos og smerte hvor end han gik hen, men Løg kunne ikke helt lade være med forbinde den mystiske skabning med gode hensigter. Der måtte være en grund til dens vanvittige opførsel. Og hvem havde sat alle de Pokemoner i bure til at begynde med?
Løg fik et chok, da den blå kæmper blev genoplivet og lagde ud med at angribe det nærmeste menneske. Det var ekstremt aggressivt og Løg havde ikke troet en Pokemon kunne være så bidsk. Den var meget usympatisk at høre på. Med en hovedrysten kiggede han sig rundt mellem de tilstedeværende og så, at Anil var begyndt at flyve fra dem i den retning, hvor alt det hæslige efter sigende skulle foregå. Løg følte sig pludselig bleg under solen, og han kiggede hurtigt tilbage på Goomy og Bunnelby. Han følte et vist ansvar for dem efter at have brugt tid og energi på at redde dem. Han kiggede også rundt og så at Bidoof'erne var forduftet. Altså kunne han ikke bede dem om at tage sig af de to fremmede. 'Hold jer til damen her, indtil jeg kommer tilbage. Jeg bliver nødt til at finde ud af, hvad Anil har gang i.' sagde han og satte efter Anil, mens han prøvede at råbe ham op. 'Vent! Hvad laver du, Anil? Kom tilbage. Er det ikke bedre at holde os sammen?'
Goomy var langtfra overrasket over at høre om de nytilkomnes strabadser. De var sådan set i samme båd. Det overraskede ham ikke engang, at Sawk'en gik efter mennesket. Godt nok var forvirringen over at blive fanget og transporteret til et fremmed sted ikke godt for overblikket, men han havde fattet, at nogle, om det så var mennesker eller Pokemoner, kunne være rigtig slemme at have med at gøre. Han troede først, at Sawk'en måske var forvirret og troede at den gamle kvinde var en af fangevogterne, men på dens hadefulde ord, forstod han, at den selv var en af fangevogterne. Det var godt, at Mia var så stærk. Goomy ønskede ikke at ryge tilbage i det helvede.
Sekundet efter løb Løg fra dem efter at have bedt dem om at blive, og Goomy kiggede tøvende efter ham og så på Bunnelby. Løg ville bare hente Anil tilbage, ikke? De ville ikke til at bevæge sig ind i det fjendtlige område, som Sawk'en så skråsikkert havde advaret dem imod. Goomy blev rastløs og glemte helt at beklage sig over stadig at befinde sig ude i solen. Han blæste små bobler for at holde sig fugtig og vekslede imellem at holde øje med Bunnelby og den gamle dame og kigge fremad stranden, hvor Anil og Løg bevægede sig.
~~
Tato var stoppet op lidt fra gruppen af mennesker for at få bedre ved den glatte bold. Tilfreds med sin indsats og del i at have stoppet kvinden, tænkte han, at han godt kunne vende tilbage til Emma. Han skulle bare lige være sikker på, at bolden ikke gled fra ham undervejs. Tato gav et ufrivilligt spjæt, da Raisa henvendte sig til ham, og han krøb lidt sammen, da hun forsøgte at undersøge ham for skader. Især da hendes fingre strejfede siden, hvor kvinden havde ramt ham i sit fald. Han havde slet ikke bemærket, at det gjorde ondt. Han kiggede fra Raisa til træet, hvor Emma gerne skulle være endnu, og tøvede da Raisa spurgte om hun måtte få Pokebolden. Det var jo godt nok hendes, men han havde egentlig bare ville have Pokemonen i den væk fra den hæslige kvinde og havde ikke taget stilling til, hvad han ville gøre derefter. Han endte dog op med at lægge bolden forsigtigt fra sig, mens han holdt øje med Raisas mindste bevægelse.
Da hun viste sig at lade den blå Pokemon i bolden ud med det samme, accepterede Tato, at hun nok var god nok og smuttede i Electrik'ens fodspor tilbage til Emma. Nu hvor han havde mærket smerten i sin side, gik det ikke helt så hurtigt, men hurtigt nok, og fremme ved Emma haltede han bevidst lidt ekstra, så hun ville forstå, at han havde brug for lidt omsorg.
Emma tog lettet imod Tato, selvom hun rynkede brynene over hans halten. Hun havde nok hørt Sammis ordre og kiggede sig om efter en sort fugl, der skulle være Honchkrow. Indtil nu havde hun bare holdt sig tæt til Mollie og, måske ikke ligefrem hjulpet, men været til stede og forsøgt at opmuntre eventuelle ideer med nik og positivt tilkendegivende udbrud. Kaosset var ved at stilne af, men nu var der ved at komme liv under træet igen med tilbagevendelsen af Bunnelby'en og Noibat'en. "Mollie, er dine Pokemoner okay, eller trænger de også til et helbredstjek?" spurgte hun, og forsøgte derved at afbryde løjerne, som især Noibat'en havde gang i. Derefter satte hun sig ned på hug, for at komme nærmere øjenhøjde med Bunnelby'en. "Kan du selv klare dine æg nu, eller har du brug for mere hjælp? Det lyder til, vi skal til at omorganisere os, så vi kan ikke blive her meget længere." forklarede hun og kiggede ud mod resten af gruppen i lysningen.
Raisa var ved at samle sine ting sammen, og Delora havde åbenbart været henne og spørge Sammi om noget. Forhåbentlig detaljer. Emma gad godt at vide, hvad det var med stranden nu, og håbede også, at hun snart ville blive genforenet med Løg, hvis de virkelig skulle tilbage dertil. Først når Mollie havde fundet ud af, hvordan hendes Pokemoner havde det, og Bunnelby'en havde tilkendegivet om den havde brug for yderlige hjælp eller ej, satte Emma kurs mod Honchkrow'en i følge med resten. Selv hvis Tato ikke havde brug for hjælpen (han var ikke ligefrem åbenlyst skadet), fandt hun det et udmærket samlingspunkt, og forhåbentlig kunne de lægge en slagplan derfra.
Mens Pokemoner blev tilset af Slowpoken Sune, forsøgte Emma at spørge ind til og få sig et lidt bedre billede af, hvad der var foregået og foregik. Siden 'damen' var en kending af Sammi, hvor kendte hun hende så fra? Hvad skete der nede på stranden? Havde de fundet deres manglende Pokemoner? Og hvordan kunne de bedst hjælpe?
Løg fik et chok, da den blå kæmper blev genoplivet og lagde ud med at angribe det nærmeste menneske. Det var ekstremt aggressivt og Løg havde ikke troet en Pokemon kunne være så bidsk. Den var meget usympatisk at høre på. Med en hovedrysten kiggede han sig rundt mellem de tilstedeværende og så, at Anil var begyndt at flyve fra dem i den retning, hvor alt det hæslige efter sigende skulle foregå. Løg følte sig pludselig bleg under solen, og han kiggede hurtigt tilbage på Goomy og Bunnelby. Han følte et vist ansvar for dem efter at have brugt tid og energi på at redde dem. Han kiggede også rundt og så at Bidoof'erne var forduftet. Altså kunne han ikke bede dem om at tage sig af de to fremmede. 'Hold jer til damen her, indtil jeg kommer tilbage. Jeg bliver nødt til at finde ud af, hvad Anil har gang i.' sagde han og satte efter Anil, mens han prøvede at råbe ham op. 'Vent! Hvad laver du, Anil? Kom tilbage. Er det ikke bedre at holde os sammen?'
Goomy var langtfra overrasket over at høre om de nytilkomnes strabadser. De var sådan set i samme båd. Det overraskede ham ikke engang, at Sawk'en gik efter mennesket. Godt nok var forvirringen over at blive fanget og transporteret til et fremmed sted ikke godt for overblikket, men han havde fattet, at nogle, om det så var mennesker eller Pokemoner, kunne være rigtig slemme at have med at gøre. Han troede først, at Sawk'en måske var forvirret og troede at den gamle kvinde var en af fangevogterne, men på dens hadefulde ord, forstod han, at den selv var en af fangevogterne. Det var godt, at Mia var så stærk. Goomy ønskede ikke at ryge tilbage i det helvede.
Sekundet efter løb Løg fra dem efter at have bedt dem om at blive, og Goomy kiggede tøvende efter ham og så på Bunnelby. Løg ville bare hente Anil tilbage, ikke? De ville ikke til at bevæge sig ind i det fjendtlige område, som Sawk'en så skråsikkert havde advaret dem imod. Goomy blev rastløs og glemte helt at beklage sig over stadig at befinde sig ude i solen. Han blæste små bobler for at holde sig fugtig og vekslede imellem at holde øje med Bunnelby og den gamle dame og kigge fremad stranden, hvor Anil og Løg bevægede sig.
~~
Tato var stoppet op lidt fra gruppen af mennesker for at få bedre ved den glatte bold. Tilfreds med sin indsats og del i at have stoppet kvinden, tænkte han, at han godt kunne vende tilbage til Emma. Han skulle bare lige være sikker på, at bolden ikke gled fra ham undervejs. Tato gav et ufrivilligt spjæt, da Raisa henvendte sig til ham, og han krøb lidt sammen, da hun forsøgte at undersøge ham for skader. Især da hendes fingre strejfede siden, hvor kvinden havde ramt ham i sit fald. Han havde slet ikke bemærket, at det gjorde ondt. Han kiggede fra Raisa til træet, hvor Emma gerne skulle være endnu, og tøvede da Raisa spurgte om hun måtte få Pokebolden. Det var jo godt nok hendes, men han havde egentlig bare ville have Pokemonen i den væk fra den hæslige kvinde og havde ikke taget stilling til, hvad han ville gøre derefter. Han endte dog op med at lægge bolden forsigtigt fra sig, mens han holdt øje med Raisas mindste bevægelse.
Da hun viste sig at lade den blå Pokemon i bolden ud med det samme, accepterede Tato, at hun nok var god nok og smuttede i Electrik'ens fodspor tilbage til Emma. Nu hvor han havde mærket smerten i sin side, gik det ikke helt så hurtigt, men hurtigt nok, og fremme ved Emma haltede han bevidst lidt ekstra, så hun ville forstå, at han havde brug for lidt omsorg.
Emma tog lettet imod Tato, selvom hun rynkede brynene over hans halten. Hun havde nok hørt Sammis ordre og kiggede sig om efter en sort fugl, der skulle være Honchkrow. Indtil nu havde hun bare holdt sig tæt til Mollie og, måske ikke ligefrem hjulpet, men været til stede og forsøgt at opmuntre eventuelle ideer med nik og positivt tilkendegivende udbrud. Kaosset var ved at stilne af, men nu var der ved at komme liv under træet igen med tilbagevendelsen af Bunnelby'en og Noibat'en. "Mollie, er dine Pokemoner okay, eller trænger de også til et helbredstjek?" spurgte hun, og forsøgte derved at afbryde løjerne, som især Noibat'en havde gang i. Derefter satte hun sig ned på hug, for at komme nærmere øjenhøjde med Bunnelby'en. "Kan du selv klare dine æg nu, eller har du brug for mere hjælp? Det lyder til, vi skal til at omorganisere os, så vi kan ikke blive her meget længere." forklarede hun og kiggede ud mod resten af gruppen i lysningen.
Raisa var ved at samle sine ting sammen, og Delora havde åbenbart været henne og spørge Sammi om noget. Forhåbentlig detaljer. Emma gad godt at vide, hvad det var med stranden nu, og håbede også, at hun snart ville blive genforenet med Løg, hvis de virkelig skulle tilbage dertil. Først når Mollie havde fundet ud af, hvordan hendes Pokemoner havde det, og Bunnelby'en havde tilkendegivet om den havde brug for yderlige hjælp eller ej, satte Emma kurs mod Honchkrow'en i følge med resten. Selv hvis Tato ikke havde brug for hjælpen (han var ikke ligefrem åbenlyst skadet), fandt hun det et udmærket samlingspunkt, og forhåbentlig kunne de lægge en slagplan derfra.
Mens Pokemoner blev tilset af Slowpoken Sune, forsøgte Emma at spørge ind til og få sig et lidt bedre billede af, hvad der var foregået og foregik. Siden 'damen' var en kending af Sammi, hvor kendte hun hende så fra? Hvad skete der nede på stranden? Havde de fundet deres manglende Pokemoner? Og hvordan kunne de bedst hjælpe?