To prove the world (F)
Feb 26, 2015 14:23:17 GMT 1
Post by Lukas Friedrichson on Feb 26, 2015 14:23:17 GMT 1
Emma var slet ikke interesseret i Pidgey'erne. Hun var kun interesseret i, at Bulbasaur... Løg var holdt op med at kæmpe, at kampen generelt lod til at være ovre. Hun kastede et enkelt blik op for at konstatere, at Rattata havde gjordt kort process med den sidste fugl, og de var ved at trække sig. Så vendte hun tilbage til Løg, der stadig nussede sin snude mod hendes hånd. "Okay, fint," mumlede hun og trak forsigtigt hånden til sig. Nu måtte det være nok. "Kan vi så gå nu, og få slået lejr for natten?" Hun brød sig ikke så meget om, at hun kom til at lyde spørgende i stedet for bestemmende, men der var ikke så meget at gøre ved det nu. Hendes selvsikkerhed havde fået et slag, og hun følte sig ude, hvor hun ikke kunne bunde. Heldigvis nikkede Løg og lignede en, der gerne ville sove.
Lidt efter sluttede Rattata sig til dem. Han havde taget afsked med Pidgey'erne på høflig vis, bukket, når der skulle bukkes, og accepteret deres afskedshilsen. Han talte ikke helt så godt 'pidgey', men han forstod anerkendelsen og følte sig en smule stolt ovenpå dagens tidligere fiasko. Inden han nåede helt frem til Bulbasaur og Emma, studerede han deres samspil, og begyndte at spekulere på, hvad han kunne få ud af den viden, det indbragte. Han var ikke ligefrem udmattet, som han havde håbet. Bulbasaur havde taget de fleste knubs. Altså måtte han spille sig til det. Han lod hovedet hænge lavt (efter et kig på, hvordan Bulbasaur så ud), tilføjede lidt halten på sit ene ben og pustede tungt, da han endelig kom helt op til dem.
Bulbasaur så på ham med et nysgerrigt blik. 'Jeg skulle gerne være for udmattet til at fortsætte udenfor bolden, husker du nok.' forklarede han hæst og pustende.
Emma kiggede på ham én gang og til Rattatas tilfredshed, udbrød hun. "Åh, du er kommet til skade. Ind i bolden med dig. Det skulle nødig blive værre." Helt uden at kny, og med en vis skadefryd, lod han sig forsvinde i boldens lys.
Emma kiggede lidt nervøst på Rattatas bold, som hun lige havde lukket ham ind i. Hun havde virkelig ikke været sikker på, om han ville acceptere det. Da der ikke skete mere, puttede hun forsigtigt bolden tilbage i højre lomme og kiggede så på Bul-Løg igen. Det krævede noget tilvænning det her. Hun rejste sig fra sin knælende position. "Vil du også ind i din bold, nu du er så træt?"
Løg kiggede op på hende. Han var ret fristet til at nikke, men Emma så så fortabt ud lige nu. Han turde ikke lade hende være alene, så han rystede langsomt på hovedet og satte kurs mod den lysning, hun hele tiden havde snakket om.
Emma fulgte træt efter, og begyndte at sætte sit lille telt op i tusmørket, da de nåede frem. Hun var selv udmattet efter den lange dag. Hun havde aldrig gået så langt på en gang før, og hendes muskler var begyndt at protestere. De ville sikkert være helvede i morgen. Men hun fik sat det mest nødvendige op og spist lidt til aften, inden de alle lagde sig til ro. Rattata havde virket ekstremt nervøs under den korte spisning og skyndt sig tilbage til sin bold, inden hun næsten havde rørt den. Emma havde undret sig over, hvad det havde drejet sig om, men hun var for træt til at ligge rastløs over det, og hun faldt i søvn, så snart hun lå ned.
___________________
Næste morgen havde Emma ikke lyst til at bevæge sig. Men hun havde to pokemoner, hvoraf den ene havde meget travlt med at komme videre, så der var ikke andet for. Det hjalp en smule, da hun først kom i gang, så hun bed ømheden i sig, fik tingene pakket sammen og begyndt den nye dags trav. Rattata og Løg lod til at have haft godt af natten og virkede friske. De fortsatte som dagen før; Løg ved hendes side, Rattata frem og tilbage foran dem på evig udkig efter et eller andet. De snakkede ikke meget.
Inden dagens første hvil, var de ekstremt heldige at se en lille wurmple kravle rundt i nogle buske og spise blade. Det var Rattata, der viste hende den, og hun var tilfreds med hans indsats. Hun havde ikke forventet, at han ville hjælpe hende med at se de pokemoner, hun ønskede. Hun vidste selvfølgelig ikke, at Løg havde forklaret ham hendes planer, og at Rattata havde sin egen agenda.
Rattata havde nemlig regnet ud, at hvis han ønskede at blive stærk med Emma som træner og ikke blive kasseret ved først givne lejlighed, måtte han også gøre sig uundværlig for hende på flest mulige punkter. En ting var at vise sit værd i hendes projekt. Det kunne han snildt, så længe de var i 'hans' område. En anden ting, som han stadig ikke havde prøvet af mangel på tid og rette tidspunkt, var at indynde sig hos hende på samme måde som Bulbasaur, åh Løg. Bulbasaur havde vist, at han kunne kontrollere Emma, så hvis nu Rattata kunne opnå det samme. Han måtte altså skabe et bånd, og Bulbasaur havde allerede fortalt ham, at Emma ikke selv ville indlede til et sådan bånd. En anden grund til, at han ikke havde forsøgt dette endnu, var fordi han lige skulle overkomme sit eget forbehold ved at nærme sig et menneske fysisk. Det var lettere i første omgang at vise sig gennem kamp og bekendtskab med området. Og indtil nu lod det til at give pote. Emma så imponeret ud.
Efter formiddagspausen gik de videre. Emma bemærkede at Rattata bevægede sig lidt mere adstadigt. Hun havde ikke noget imod en lidt roligere gang. De manglede stadig at se en Spearow, og der var ikke så langt til Cherrygrove længere. Pidgey'er fløj rundt på himlen i flokkevis, måske de samme som i aftes, men Spearow'erne forblev indtil videre usynlige. Emma besluttede at vente lidt med at finde den sidste almindelige pokemon i området, og i den næste pause se på den ide, som hun havde fået fra drengen Silver. Hun forklarede sagen for Løg og Rattata så godt det lod sig gøre og lod dem tage et par runders legekamp, hvor de skiftedes til at bruge deres tail whip og growl og ikke. Pausen trak ud, fordi hun blev så opslugt af det, men til sidst sagde Løg stop ved at rende op til hende og gnide snuden mod hendes ankler. Begge pokemoner var forpustede, men så ikke ud til at være kommet til skade, så de fortsatte turen i stedet.
Da eftermiddagen trak på hæld overvejede Emma at give op. Hun havde ikke lyst til at overnatte endnu en nat på ruten, og hun kunne altid vende tilbage, men hendes egen stædighed holdt hende fast. Hun ville se samtlige almindelige pokemoner på alle ruter herfra og til Blackthorn, hvis det var det, der skulle til for at få erfaring. Derfor blev hende, Løg og Rattata hængende i kanten af skoven inden Cherrygrove og spejdede efter fugle.
(Ooc: Jeg vil lade det være op til Moderator om dette er slutningen på tråden. Hvis det ser ud til, at Emma kan nå det(inden Laura bliver færdig med sin nuværende kamp mod Rocket), gør det ikke noget, at hun møder Silver nu her, men ellers vil jeg gerne starte i Cherrygrove og lade som om de fik set den Spearow, inden de nåede frem.)
Lidt efter sluttede Rattata sig til dem. Han havde taget afsked med Pidgey'erne på høflig vis, bukket, når der skulle bukkes, og accepteret deres afskedshilsen. Han talte ikke helt så godt 'pidgey', men han forstod anerkendelsen og følte sig en smule stolt ovenpå dagens tidligere fiasko. Inden han nåede helt frem til Bulbasaur og Emma, studerede han deres samspil, og begyndte at spekulere på, hvad han kunne få ud af den viden, det indbragte. Han var ikke ligefrem udmattet, som han havde håbet. Bulbasaur havde taget de fleste knubs. Altså måtte han spille sig til det. Han lod hovedet hænge lavt (efter et kig på, hvordan Bulbasaur så ud), tilføjede lidt halten på sit ene ben og pustede tungt, da han endelig kom helt op til dem.
Bulbasaur så på ham med et nysgerrigt blik. 'Jeg skulle gerne være for udmattet til at fortsætte udenfor bolden, husker du nok.' forklarede han hæst og pustende.
Emma kiggede på ham én gang og til Rattatas tilfredshed, udbrød hun. "Åh, du er kommet til skade. Ind i bolden med dig. Det skulle nødig blive værre." Helt uden at kny, og med en vis skadefryd, lod han sig forsvinde i boldens lys.
Emma kiggede lidt nervøst på Rattatas bold, som hun lige havde lukket ham ind i. Hun havde virkelig ikke været sikker på, om han ville acceptere det. Da der ikke skete mere, puttede hun forsigtigt bolden tilbage i højre lomme og kiggede så på Bul-Løg igen. Det krævede noget tilvænning det her. Hun rejste sig fra sin knælende position. "Vil du også ind i din bold, nu du er så træt?"
Løg kiggede op på hende. Han var ret fristet til at nikke, men Emma så så fortabt ud lige nu. Han turde ikke lade hende være alene, så han rystede langsomt på hovedet og satte kurs mod den lysning, hun hele tiden havde snakket om.
Emma fulgte træt efter, og begyndte at sætte sit lille telt op i tusmørket, da de nåede frem. Hun var selv udmattet efter den lange dag. Hun havde aldrig gået så langt på en gang før, og hendes muskler var begyndt at protestere. De ville sikkert være helvede i morgen. Men hun fik sat det mest nødvendige op og spist lidt til aften, inden de alle lagde sig til ro. Rattata havde virket ekstremt nervøs under den korte spisning og skyndt sig tilbage til sin bold, inden hun næsten havde rørt den. Emma havde undret sig over, hvad det havde drejet sig om, men hun var for træt til at ligge rastløs over det, og hun faldt i søvn, så snart hun lå ned.
___________________
Næste morgen havde Emma ikke lyst til at bevæge sig. Men hun havde to pokemoner, hvoraf den ene havde meget travlt med at komme videre, så der var ikke andet for. Det hjalp en smule, da hun først kom i gang, så hun bed ømheden i sig, fik tingene pakket sammen og begyndt den nye dags trav. Rattata og Løg lod til at have haft godt af natten og virkede friske. De fortsatte som dagen før; Løg ved hendes side, Rattata frem og tilbage foran dem på evig udkig efter et eller andet. De snakkede ikke meget.
Inden dagens første hvil, var de ekstremt heldige at se en lille wurmple kravle rundt i nogle buske og spise blade. Det var Rattata, der viste hende den, og hun var tilfreds med hans indsats. Hun havde ikke forventet, at han ville hjælpe hende med at se de pokemoner, hun ønskede. Hun vidste selvfølgelig ikke, at Løg havde forklaret ham hendes planer, og at Rattata havde sin egen agenda.
Rattata havde nemlig regnet ud, at hvis han ønskede at blive stærk med Emma som træner og ikke blive kasseret ved først givne lejlighed, måtte han også gøre sig uundværlig for hende på flest mulige punkter. En ting var at vise sit værd i hendes projekt. Det kunne han snildt, så længe de var i 'hans' område. En anden ting, som han stadig ikke havde prøvet af mangel på tid og rette tidspunkt, var at indynde sig hos hende på samme måde som Bulbasaur, åh Løg. Bulbasaur havde vist, at han kunne kontrollere Emma, så hvis nu Rattata kunne opnå det samme. Han måtte altså skabe et bånd, og Bulbasaur havde allerede fortalt ham, at Emma ikke selv ville indlede til et sådan bånd. En anden grund til, at han ikke havde forsøgt dette endnu, var fordi han lige skulle overkomme sit eget forbehold ved at nærme sig et menneske fysisk. Det var lettere i første omgang at vise sig gennem kamp og bekendtskab med området. Og indtil nu lod det til at give pote. Emma så imponeret ud.
Efter formiddagspausen gik de videre. Emma bemærkede at Rattata bevægede sig lidt mere adstadigt. Hun havde ikke noget imod en lidt roligere gang. De manglede stadig at se en Spearow, og der var ikke så langt til Cherrygrove længere. Pidgey'er fløj rundt på himlen i flokkevis, måske de samme som i aftes, men Spearow'erne forblev indtil videre usynlige. Emma besluttede at vente lidt med at finde den sidste almindelige pokemon i området, og i den næste pause se på den ide, som hun havde fået fra drengen Silver. Hun forklarede sagen for Løg og Rattata så godt det lod sig gøre og lod dem tage et par runders legekamp, hvor de skiftedes til at bruge deres tail whip og growl og ikke. Pausen trak ud, fordi hun blev så opslugt af det, men til sidst sagde Løg stop ved at rende op til hende og gnide snuden mod hendes ankler. Begge pokemoner var forpustede, men så ikke ud til at være kommet til skade, så de fortsatte turen i stedet.
Da eftermiddagen trak på hæld overvejede Emma at give op. Hun havde ikke lyst til at overnatte endnu en nat på ruten, og hun kunne altid vende tilbage, men hendes egen stædighed holdt hende fast. Hun ville se samtlige almindelige pokemoner på alle ruter herfra og til Blackthorn, hvis det var det, der skulle til for at få erfaring. Derfor blev hende, Løg og Rattata hængende i kanten af skoven inden Cherrygrove og spejdede efter fugle.
(Ooc: Jeg vil lade det være op til Moderator om dette er slutningen på tråden. Hvis det ser ud til, at Emma kan nå det(inden Laura bliver færdig med sin nuværende kamp mod Rocket), gør det ikke noget, at hun møder Silver nu her, men ellers vil jeg gerne starte i Cherrygrove og lade som om de fik set den Spearow, inden de nåede frem.)