Lukas stod i kanten af den mængde der vandrede forbi på vejen ved Violet Gym. Han stod bomstille og stirrede på den imponerende bygning med en indædthed, der ville få de fleste til at tænke han var træner. Ikke nogen fejlagtig antagelse, men begrundelsen for hans seriøse grimasse ville nok komme bag på de fleste. Hvis Lukas frit havde kunnet vælge, ville han være trasket ind til Falkner i dag og have taget udfordringen med fuldt gå-på-mod. To ting stod i vejen for ham: Hans mor manglede stadig at blive overtalt til at lade ham rejse videre, og gym'et holdt lukket i dag... Lukas var særdeles frustreret, men i stedet for at skrige og stampe i jorden som et forurettet barn, havde han valgt at nedstirre bygningen på tilpas afstand for en stund. Til sidst slap han taget i sin frustration og kiggede på menneskene der vandrede forbi, mens han tænkte over hvad han så kunne underholde sig selv med for dagen.

Chary prikkede forsigtigt til hans bukseben. Hun havde ikke gjort væsen af sig, mens han var fyr og flamme over situationen, men så snart hans ansigt faldt i roligere folder rørte hun på sig og tiltrak sig hans opmærksomhed. Hun kvækkede spørgende, mens halen slog et sving bag hende og afsatte et lille spor af gnister i luften. Lukas trak på skuldrene. Han gjorde stadig meget i gætteleg, når det kom til at føre 'samtaler' med sine pokemoner, men Chary havde ikke noget imod det. Så længe han forsøgte at inddrage dem i sine tanker og planer, stak han i det mindste ikke af med dem halsende flere meter bagefter. "Jeg aner ikke hvad vi skal finde på i dag." Chary lænede sin varme krop ind mod hans ben i et forsøg på at opmuntre ham. Det var sjældent Lukas virkede så mut. Det var næsten lige så forkert som efter Gastly var blevet slået brutalt ud første gang. Lukas så sig omkring bagved Chary og virkede til at komme i tanke om noget. "Hvor er de andre?" Chary så sig selv tilbage ind i det buskads af træer der stod langs vejen. Det første hun fandt i skyggerne var Sunas øjne, der stirrede ud på dem. Chary pegede i deres retning. "Okay," sagde Lukas i accept og vendte igen hovedet mod menneskemængden.

Sagen var at Lukas blev nødt til at finde på noget nyt. Specielt med en Gastly på holdet lige så eventyrlysten som ham selv. Det havde været sjovt at hjælpe professorerne en halv dags tid, og forinden da endelig bestige Sprout Tower og undersøge et udsnit af Dark Cave, men Lukas var sluppet op for ting at finde på så længe de var fanget i Violet. Han havde vitterligt haft Gastly med ude og vende hver eneste græsstrå indenfor Violets bygrænse. De havde brug for at komme videre og Lukas havde haft den følelse i lang tid efterhånden. I dag blev de dog nødt til at vente til i morgen, og et eller andet skulle han finde på. Han havde ikke lyst til at finde på en slags træning lige nu, og han var ret sikker på det ville kede specielt Gastly. Forøvrigt havde han ikke haft lejlighed til at lære Vivillon'en at kende rigtig endnu. Det lidt han havde haft den ude indtil nu havde den blot klynget til Suna. Selv nu var han sikker på at den gemte sig i skoven med Meowth'en og Gastly, måske fordi den ikke brød sig om menneskemændgen. Et fald af sort hår gik forbi Lukas' blik og hans tankerække standsede brat. Kendte han ikke det hår? Lukas lyste op i et grin.

(Medbragte pokemoner: Kayin, Tyson og Anil. Tråden her foregår efter anden tur i Dark Cave)

Delora var gået i stå foran gym'et og kiggede på dens lukkede døre. Ikke at det gjorde nogen forskel for hende, da hun allerede havde udfordret Falkner og klaret det, efter et par forsøg ganske vidst, men hun havde vundet i sidste ende. Det var næsten helt terapeutisk at komme her og kigge på den intimiderende bygning og minde sig selv om, at udfordringen den indehold, den havde man overkommet.
Især fordi, hun tit havde stået her inden hun for anden gang var gået ind for at udfordre Violets gym, og selv frygtet for opgaven.
Delora smilede, det var dejligt at det var overstået, og sikke meget der var sket siden. Hun var godt klar over, at hun var kommet langt siden hun startede, og hun havde klaret langt flere ting, end hun nogensinde havde troet ville være muligt for hende.

Det var lige ved, at det kunne give selvtillid og tro på, at hun kunne finde ud af det, men der var bare det lille problem, at Delora fandt fremtiden skræmmende. Hvis hun på den del af rejsen hun indtil videre havde taget, kunne komme igennem så meget, hvad ville fremtiden så ikke bringe? Hvis det, som blev betragtet som en nem start, var hvad hun havde været igennem, ville hun så have en chance på de fremtidige ruter? Var hun stærk nok til det?
Hun havde allerede problemer med et par stykker af hendes pokemoner, så ville der ikke komme senere hen?

Delora tog en dyb indånding.
"Jeg har klaret Falkner," mindede hun sig selv om mumlende, og Kayin i hendes ene arm, kom med en spørgende lyd. Han havde høfligt ventet mens hun var fanget i sit tankemylder, men nu da hun virkede til at vågne op igen, syntes han, at han godt kunne snakke med hende igen.
Delora smilede ned til ham og tænkte, at hun også havde en masse hjælp fra flere af hendes pokemoner.
Hun gav ham et klem og kiggede igen på Gym'et. Hun skulle snart videre, men ikke idag, idag skulle hun slappe af og det gjorde man bedst ved at fiske. Kayin ville også nyde, at få lov at svømme lidt rundt.

Delora vendte sig og så et kendt ansigt i mængden, han havde heldigvis ikke opdaget hende endnu og hun forsøgte at forsvinde i mængden.
Hun havde ikke noget imod Lukas, han havde været flink de få gange, hun havde mødt ham. Lidt for flink den første gang, og Delora rødmede en smule ved tanken om hendes egen reaktion, og hun rystede på hovedet for at blive fri for den igen. Udbruddet af de mange fremmede pokemoner, som de begge havde hjulpet med at få styr på, ville hun helst heller ikke tænke på, det var stadig for barskt.

Delora strammede grebet om hendes fiskestang og satte kursen imod søen omkring Sprout Tower. Idag skulle hun og de få pokemon hun havde taget med bare slappe af og nyde dagen og roen, og det var svært, hvis der var andre til stede.
Når hun var alene, kunne hun bedre slappe af, og det syntes hun stadig, at hun havde brug for lige pt.

(ooc: det blev en ren gennemgang af hendes personlighed, hehe)