Vokseværk.
Oct 7, 2018 22:55:36 GMT 1
Post by Laura Amello on Oct 7, 2018 22:55:36 GMT 1
Det var gået næsten en hel måned siden, at Laura havde forladt Cherrygrove og sat næsen imod Violet. Der var ikke sket noget på vejen, og de havde klaret turen på en dag. Det havde været sent da de tjekkede ind på Pokemon centeret, og Laura havde set frem til at bruge nogle dage på at udforske byen.
Trænerens Rejseguide, bladet hun havde købt, havde dog ikke haft noget særligt spændende nævnt omkring selve Violet City, ud over en dobbelt side omkring fugle gym'et, som Laura skipped. Så måtte hun jo selv gå på opdagelse.
Efter et par dages shopping og besøg på cafeer og andet bytur,hvor Laura godt kunne have brugt en veninde at gøre tingene med, blev hun kontaktet af hendes forældre, som inviterede hende med på en ferie. Det var den første rigtige ferie som hun og familien var på, og så endda til noget så exotisk og langt væk som Alola Regionen!
Det havde været en god ferie og Laura havde klaret at blive mere brun af al solen. Det var hun glad for, for det syntes hun klædte hende.
Meget mod sin oprindelige plan, var det også lykkedes hende at få et par ekstra pokemoner med sig hjem. Hun havde ellers gjort meget ud af at tage de pokemoner med, så hun ikke havde et oplagt kamp hold, og hun havde da også undgået at acceptere nogle trænings kampe.
Men Valerian havde ikke haft andre steder at tage hen, og havde været i fare for at blive sendt ud i sneen, og havde valgt at følge med hende, og så var der ægget, som var blevet hende givet. Hun slap nok af med det ene æg, før hun fik det næste. Laura overvejede flere gange, lettere bekymret, om hendes mors forslag med at blive avler, var ved at blive til virkelighed. Kunne man blive sådan noget, uden selv at vælge det?
Det var blevet til endnu en uge i Violet, hvor Laura var lidt mindre fri til at gå rundt og udforske byen. I stedet tog hun sig af ægget og forsøgte at komme lidt nærmere ind på Valerian, som heldigvis fortsatte med at være en gentleman og nem at håndtere.
Selvom Laura ingen planer havde om at blive avler, måtte hun dog indrømme at det var unægtelig spændende med et æg. Det første var hun heldigvis kommer nemt af med, men hun var rigtig glad for både Asher og Ari, så måske ville, hvad der end var i dette æg også være noget, som hun syntes om?
Laura blev dog snart rastløs. At bruge tid på at lave ingen ting, efter en uges ferie, hvor hun havde slappet af, det blev hurtigt kedeligt. Og der var ingen pool eller bagende sol at solbade i, som der havde været på Alola.
Hun tog fat i rejseguiden igen og kiggede sig omkring efter noget spændende at undersøge i området. Der var flere spændende muligheder, blandt andet ruiner, et tårn med munke samt en meget mørk hule.
Det lød dog til at besøget i hulen ville være en risikabel tur, med mindre man havde en pokemon, som kunne lyse for sig. Den var åbenbart så kringlet og mørk, at mange var faret vild og ikke var kommet ud igen, før deres lommelygter var gået ud.
Ruinerne lød også meget spændende, men så opdagede Laura en note om, at munkene havde åbent om natten i tårnet på nogle bestemte dage, og den ene mulighed var imorgen aften! Der var en note om, at datoerne måske var ændret, og at man måtte forhøre sig ad hos munkene først, men det var en chance for Laura ikke kunne lade gå fra sig.
~~~
Laura strakte sig og så sig omkring i Pokemon centeret. Nurse Joy here havde som sædvanligt travlt, så det var nok ikke hende, hun skulle spørge om hjælp. Men mon ikke, at hun fandt ud af, det med tårnets munke på den ene eller den anden måde.
Hun kastede et blik over på videofonerne, og så at en lige var blevet ledig. Der var travlt her sammenlignet med Cherrygrove, og Laura overvejede om det var pga. gymmet, eller om det bare var fordi, at det var en større by.
Hun rejste sig og gik over til videofonen, for hun ville gerne lige ringe hjem, og høre, hvordan det gik. Kaimana traskede i hælene på hende, mens Asher sprang rundt i håb om, at hun nu ville lege, nu hun endelig havde rejst sig op. Han blev skuffet da hun blot satte sig ned et andet sted, og han lagde surmulende hovedet på poterne.
Denne gang var det hendes far Pablo, som hun fik fat i.
"Laura! Lige dig jeg ville tale med. Kan du huske den ferie, som vi lige har været på, og gaverne vi fik?" Indledte han udenvidere høfligheder, og Laura sendte ham et underligt blik.
"Selvfølgelig kan jeg det, jeg ringer jo for at høre, om hverdagen er tilbage og hvordan det går?" Svarede Laura med en hovedrysten, og Pablo grinede.
"Jeg beklager, men hvis jeg ikke får spurgt til at starte med, risikerer jeg, at det bliver glemt i al hygge snakken. Jeg vil vise dig, hvad var der i ægget!" Forklarede han, og inden Laura nåede at sige noget, var han forsvundet fra skærmen.
Hun sukkede, han var da helt oppe og køre. Hun mærkede et lille stik af misundelse over, at hans æg allerede var klækket, og hun tænkte på hendes eget, som lå i sikkerhed på hendes midlertidige værelse, godt passet på af Orion.
Pablo var hurtig tilbage, og i hans arme holdt han en blå slange lignende pokemon.
"Det her er Cloudjumper, og hun er en dratini," erklærede han stolt og Cloudjumper stak næsen helt op i skærmen for at se, hvad det var for noget. Laura fniste, både over navnet og over dratiniens opførsel.
Pablo trak pokemonen lidt tilbage og kiggede næsten skuffet på Laura.
"Du ved godt, hvad en dratini er, ikke?" Spurgte han og Laura flyttede sig lidt uroligt på stolen.
"Det er en pokemon, som mange er helt tossede med?" Forsøgte hun sig lidt prøvende, og så var det Pablos tur til at ryste opgivende på hovedet.
"Det har du sådan set ret i, det var den første dragetype, som blev opdaget, og længe mente man, at det var en ren legende. Men som du kan se, er de skam lyslevende!" Forklarede Pablo og gav dratinien et lille klem, så den vendte sig og kiggede spørgende på ham.
"Hun er lidt af en drømmer, derfor navnet. Jeg tror dog bare ikke, at hun er særlig glad for at være her. Hun holder sig meget for sig selv og stirrer ofte ud i horisonten, så jeg tænkte, at du måske kunne prøve at tage hende med på en tur, og se om hun syntes om det? Hvis ikke, så finder vi på noget andet," fortsatte Pablo og kiggede håbefuldt på Laura.
"Det skulle ikke være noget problem, jeg ville tage over og besøge Sprout Tower her imorgen, det kan være, at hun synes det er spændende," svarede Laura og lavede et skuldertræk. Det kunne vel ikke skade.
"Herligt!" Udbrød Pablo og forklarede Cloudjumper i babysprog, hvad der skulle ske, inden han kaldte hende ind i en pokeball og sendte hende over til Laura. Derefter hyggesnakkede de om lidt af hvert.
~~~
Dagen efter var Laura og hendes udvalgte pokemoner på vej over imod Sprout Tower. Det var ved at blive mørkt, for Laura havde valgt at komme til tiden til den mulige Open-by-night. Det eneste sted, hun havde kunnet få svar på spørgsmålet om der var noget, var I tårnet selv, og så kunne hun lige så godt komme på det anmeldte tidspunkt, istedet for at spolere oplevelsen for sig selv, ved at have set det hele inden. Hvis der ikke var noget, kunne hun altid komme en anden dag og få oplevelsen dér.
Laura havde ægget med, for hun kunne ikke rigtig efterlade det længere. Hun håbede, at hun havde set nogle bevægelser i det, men hun var ikke sikkert, det havde ikke været meget, hvis det var. Desuden havde Nurse Joy alt for travlt til at kunne se efter det, som det var sket i Cherrygrove. Ægget lå godt pakket ind i tasken som sædvanligt.
Hideki var også med, og gik og snakkede med Valerian, som høfligt lyttede og svarede hist og her, mens han holdt et vagtsomt øje på omgivelserne. Ece gik lidt foran og holdt øje med Ari og Cloudjumper. Ari fløj fra gren til gren, mens Cloudjumper holdt sig ved siden af Laura, mens hun forsøgte at holde styr på, hvor alle var henne.
Pablo havde haft ret i, at dratinien var en drømmer, og Laura var i tvivl om, om den var næsvis eller en smule dum, for den var godt nok svær at komme i kontakt med. Cloudjumper gjorde meget sjældent, hvad der blev sagt, og helst skulle andre gøre det før hende, før hun også gik igang, hvilket tydede på, at hun ikke helt forstod, hvad der foregik. Det var dog ikke noget, Laura vidste så meget om.
"Wauv! Jeg håber virkelig de har åbent i aften," Udbrød Laura da de fik tårnet i syne. De satte kursen direkte imod det.
Wordcount: 1387 (uden stykket før FM linket, for der havde hun ikke fået ægget endnu)
(ooc: Det er nat og jeg ville gerne, hvis Laura kunne møde nogle af de vilde pokemoner og træne lidt, inden hun starter questen)
Trænerens Rejseguide, bladet hun havde købt, havde dog ikke haft noget særligt spændende nævnt omkring selve Violet City, ud over en dobbelt side omkring fugle gym'et, som Laura skipped. Så måtte hun jo selv gå på opdagelse.
Efter et par dages shopping og besøg på cafeer og andet bytur,
Det havde været en god ferie og Laura havde klaret at blive mere brun af al solen. Det var hun glad for, for det syntes hun klædte hende.
Meget mod sin oprindelige plan, var det også lykkedes hende at få et par ekstra pokemoner med sig hjem. Hun havde ellers gjort meget ud af at tage de pokemoner med, så hun ikke havde et oplagt kamp hold, og hun havde da også undgået at acceptere nogle trænings kampe.
Men Valerian havde ikke haft andre steder at tage hen, og havde været i fare for at blive sendt ud i sneen, og havde valgt at følge med hende, og så var der ægget, som var blevet hende givet. Hun slap nok af med det ene æg, før hun fik det næste. Laura overvejede flere gange, lettere bekymret, om hendes mors forslag med at blive avler, var ved at blive til virkelighed. Kunne man blive sådan noget, uden selv at vælge det?
Det var blevet til endnu en uge i Violet, hvor Laura var lidt mindre fri til at gå rundt og udforske byen. I stedet tog hun sig af ægget og forsøgte at komme lidt nærmere ind på Valerian, som heldigvis fortsatte med at være en gentleman og nem at håndtere.
Selvom Laura ingen planer havde om at blive avler, måtte hun dog indrømme at det var unægtelig spændende med et æg. Det første var hun heldigvis kommer nemt af med, men hun var rigtig glad for både Asher og Ari, så måske ville, hvad der end var i dette æg også være noget, som hun syntes om?
Laura blev dog snart rastløs. At bruge tid på at lave ingen ting, efter en uges ferie, hvor hun havde slappet af, det blev hurtigt kedeligt. Og der var ingen pool eller bagende sol at solbade i, som der havde været på Alola.
Hun tog fat i rejseguiden igen og kiggede sig omkring efter noget spændende at undersøge i området. Der var flere spændende muligheder, blandt andet ruiner, et tårn med munke samt en meget mørk hule.
Det lød dog til at besøget i hulen ville være en risikabel tur, med mindre man havde en pokemon, som kunne lyse for sig. Den var åbenbart så kringlet og mørk, at mange var faret vild og ikke var kommet ud igen, før deres lommelygter var gået ud.
Ruinerne lød også meget spændende, men så opdagede Laura en note om, at munkene havde åbent om natten i tårnet på nogle bestemte dage, og den ene mulighed var imorgen aften! Der var en note om, at datoerne måske var ændret, og at man måtte forhøre sig ad hos munkene først, men det var en chance for Laura ikke kunne lade gå fra sig.
~~~
Laura strakte sig og så sig omkring i Pokemon centeret. Nurse Joy here havde som sædvanligt travlt, så det var nok ikke hende, hun skulle spørge om hjælp. Men mon ikke, at hun fandt ud af, det med tårnets munke på den ene eller den anden måde.
Hun kastede et blik over på videofonerne, og så at en lige var blevet ledig. Der var travlt her sammenlignet med Cherrygrove, og Laura overvejede om det var pga. gymmet, eller om det bare var fordi, at det var en større by.
Hun rejste sig og gik over til videofonen, for hun ville gerne lige ringe hjem, og høre, hvordan det gik. Kaimana traskede i hælene på hende, mens Asher sprang rundt i håb om, at hun nu ville lege, nu hun endelig havde rejst sig op. Han blev skuffet da hun blot satte sig ned et andet sted, og han lagde surmulende hovedet på poterne.
Denne gang var det hendes far Pablo, som hun fik fat i.
"Laura! Lige dig jeg ville tale med. Kan du huske den ferie, som vi lige har været på, og gaverne vi fik?" Indledte han udenvidere høfligheder, og Laura sendte ham et underligt blik.
"Selvfølgelig kan jeg det, jeg ringer jo for at høre, om hverdagen er tilbage og hvordan det går?" Svarede Laura med en hovedrysten, og Pablo grinede.
"Jeg beklager, men hvis jeg ikke får spurgt til at starte med, risikerer jeg, at det bliver glemt i al hygge snakken. Jeg vil vise dig, hvad var der i ægget!" Forklarede han, og inden Laura nåede at sige noget, var han forsvundet fra skærmen.
Hun sukkede, han var da helt oppe og køre. Hun mærkede et lille stik af misundelse over, at hans æg allerede var klækket, og hun tænkte på hendes eget, som lå i sikkerhed på hendes midlertidige værelse, godt passet på af Orion.
Pablo var hurtig tilbage, og i hans arme holdt han en blå slange lignende pokemon.
"Det her er Cloudjumper, og hun er en dratini," erklærede han stolt og Cloudjumper stak næsen helt op i skærmen for at se, hvad det var for noget. Laura fniste, både over navnet og over dratiniens opførsel.
Pablo trak pokemonen lidt tilbage og kiggede næsten skuffet på Laura.
"Du ved godt, hvad en dratini er, ikke?" Spurgte han og Laura flyttede sig lidt uroligt på stolen.
"Det er en pokemon, som mange er helt tossede med?" Forsøgte hun sig lidt prøvende, og så var det Pablos tur til at ryste opgivende på hovedet.
"Det har du sådan set ret i, det var den første dragetype, som blev opdaget, og længe mente man, at det var en ren legende. Men som du kan se, er de skam lyslevende!" Forklarede Pablo og gav dratinien et lille klem, så den vendte sig og kiggede spørgende på ham.
"Hun er lidt af en drømmer, derfor navnet. Jeg tror dog bare ikke, at hun er særlig glad for at være her. Hun holder sig meget for sig selv og stirrer ofte ud i horisonten, så jeg tænkte, at du måske kunne prøve at tage hende med på en tur, og se om hun syntes om det? Hvis ikke, så finder vi på noget andet," fortsatte Pablo og kiggede håbefuldt på Laura.
"Det skulle ikke være noget problem, jeg ville tage over og besøge Sprout Tower her imorgen, det kan være, at hun synes det er spændende," svarede Laura og lavede et skuldertræk. Det kunne vel ikke skade.
"Herligt!" Udbrød Pablo og forklarede Cloudjumper i babysprog, hvad der skulle ske, inden han kaldte hende ind i en pokeball og sendte hende over til Laura. Derefter hyggesnakkede de om lidt af hvert.
~~~
Dagen efter var Laura og hendes udvalgte pokemoner på vej over imod Sprout Tower. Det var ved at blive mørkt, for Laura havde valgt at komme til tiden til den mulige Open-by-night. Det eneste sted, hun havde kunnet få svar på spørgsmålet om der var noget, var I tårnet selv, og så kunne hun lige så godt komme på det anmeldte tidspunkt, istedet for at spolere oplevelsen for sig selv, ved at have set det hele inden. Hvis der ikke var noget, kunne hun altid komme en anden dag og få oplevelsen dér.
Laura havde ægget med, for hun kunne ikke rigtig efterlade det længere. Hun håbede, at hun havde set nogle bevægelser i det, men hun var ikke sikkert, det havde ikke været meget, hvis det var. Desuden havde Nurse Joy alt for travlt til at kunne se efter det, som det var sket i Cherrygrove. Ægget lå godt pakket ind i tasken som sædvanligt.
Hideki var også med, og gik og snakkede med Valerian, som høfligt lyttede og svarede hist og her, mens han holdt et vagtsomt øje på omgivelserne. Ece gik lidt foran og holdt øje med Ari og Cloudjumper. Ari fløj fra gren til gren, mens Cloudjumper holdt sig ved siden af Laura, mens hun forsøgte at holde styr på, hvor alle var henne.
Pablo havde haft ret i, at dratinien var en drømmer, og Laura var i tvivl om, om den var næsvis eller en smule dum, for den var godt nok svær at komme i kontakt med. Cloudjumper gjorde meget sjældent, hvad der blev sagt, og helst skulle andre gøre det før hende, før hun også gik igang, hvilket tydede på, at hun ikke helt forstod, hvad der foregik. Det var dog ikke noget, Laura vidste så meget om.
"Wauv! Jeg håber virkelig de har åbent i aften," Udbrød Laura da de fik tårnet i syne. De satte kursen direkte imod det.
Wordcount: 1387 (uden stykket før FM linket, for der havde hun ikke fået ægget endnu)
(ooc: Det er nat og jeg ville gerne, hvis Laura kunne møde nogle af de vilde pokemoner og træne lidt, inden hun starter questen)