Ud i verden med Cyndaquil

"Mor?" kaldte Senya gennem huset. Senya boede stadigvæk hjemme. Det var fordi, at hun stadigvæk ledte efter en uddannelse, et arbejde, som hun kunne bruge resten af sit liv på. Hun vidste ikke hvad hun ville, eller dengang vidste hun det ikke, men nu vidste hun det. 

Den dag Professoren kom ind på Pokemon Centeret med Cyndaquil, vidste hun, hvad hun ville. Hun ville være pokemontræner. En rigtig en. Derfor havde det aldrig været et problem at vælge mellem de tre pokemoner, som hun kunne få af professoren. 

Hun havde kunne vælge mellem Totodile, Chikorita og Cyndaquil, men hendes hjerte var hos Cyndaquil allerede første gang hun så den. Det var i Pokemon Centeret i New Bark Town: 

(GOING TO FLASHBACK) 

Det var koldt udenfor, det sneede ikke, men det var tæt på. Det så i hvert fald sådan ud, for skyerne var tunge og mørke. Måske det snare var regn det var ved at trække op til, men det var egentlig ikke så vigtigt, for Senya var indenfor i Pokemon Centeret. 

"Nurse Joy?" sagde Senya og trak pokemon-sygeplejersken i ærmet. 

"Ja Senya?" svarede sygeplejersken med et lille smil. 

"Hvad skal jeg gøre af baby-totodile? Han har tabt en tand." spurgte Senya med et lille, frygtsomt smil, og drejede hovedet mod stuen som pokemonen lå på "Han bider mig også hele tiden i fingrerne." 

"Du skal bare-" Mere nåede Joy ikke at sige, før der pludselig styrtede nogen ind af døren. Senya genkendte ham straks, det var professoren. Professoren. Han kom løbende ind med en pokemon i favnen, og gik hen til Nurse Joy. 

"Nurse Joy, denne Cyndaquil har det ikke godt. Hun er helt udmattet efter en kamp med sin træner." 

Først holdt Senya sig tilbage, det havde hun lært, at hun skulle, når de professionelle tog over, men hun kunne alligevel ikke holde sig helt væk. Da hun kom tættere på, så hun at det ganske rigtigt var en pokemon i professorens favn, men det var en hun ikke havde set før. Han havde kaldt den en Cyndaquil ikke? 

"Hvad er der sket med den Professor?" spurgte Senya ham, og så til, mens Cyndaquil blev ført ind på en stue. 

"Dens træner kørte den for hårdt, og Cyndaquil var ikke stærk nok. Træneren har opgivet den, så derfor førte jeg den herhen." forklarede Professoren med et lille smil. 

Og det var den dag Senya vidste, at hun ville være pokemon-træner. Hun ville hjælpe denne svage pokemon med at blive så stærk som den kunne. Det var ikke fair, at dens træner droppede den, fordi den ikke var stærk nok. 

(OUT OF FLASHBACK) 

"Mor?" råbte Senya gennem huset. Hun holdt sin taske i den ene hånd, mens hun gennemrodede sit værelse efter sin pokeball med Cyndaquil i. Det kan da ikke være rigtigt, at jeg har smidt den væk allerede inden jeg er begyndt på min rejse?`Bandede Senya indvendigt af sig selv, mens hun rodede videre. 

"Ja, Senya?" råbte hendes mor tilbage. 

"Jeg kan ikke finde Cyndaquil?" 

"Var den i eller udenfor sin pokeball?" lød svaret fra hendes mor. Senya rystede på hovedet af sin mor. Mon ikke hun kunne finde den, hvis den var udenfor sin pokeball, right? 

"I sin pokeball." svarede Senya igen råbende, så så hun noget: "Vent. Fandt den!" Hun hev pokeball'en frem fra under sin hovedpude, som havde lavet en bule der, hvorfor hun fandt den, endelig. 

Hun løb nedenunder, med pokeball'en sikkert gemt væk i sin rygsæk, og hen til sin mor. Et kys på kinden fik hun, og de udvekslede 'farvel'-, 'ses'- og 'pas på dig selv'-er. Derefter skyndte hun sig ud af huset. 

Hun rakte om i sin rygsæk og hev pokeball'en frem. 

"Cyndaquil, kom ud!" Hun kastede pokeball'en fremefter, og det lille væsen kom ud: "Nå Cyndaquil, skal vi så se og komme ud og opleve verden, og få dig gjort stærk!"

Cyndaquil svarede med et:

"Cynda! Cyndaquil, quil!"

1/6

656 words

redd of adoxography

Det var en idyllisk morgen i New Bark Town. Meget klassisk for den lille by, som var så lille at alle kendte alle, og med den kendte professor Elm, som havde hans laboratorium her. Han var nok ikke så kendt som nogle af de andre professorer, og han havde tendens til at være lidt distræt, men han var vellidt og fik ofte besøg af de andre Professorer fra de andre regioner.
Professor Elm var som sædvanlig ikke at se, da Senya trådte ud på gaden, men hans Assistent Clover stod ved laboratoriet med en nervøst udseendet treecko i armene.

Det var en smuk morgen, omend noget kold her så tidligt på året. Solen skinnede svagt igennem det tynde skydækken, som så ud til at være fejet rundt på himmelen, og græsset var stadigt hvidt af nattens frost, men det ville smelte i løbet af dagen.

I udkanten af byen stod Don med hans kryb pokemoner. Han havde for ikke så lang tid siden fanget sig en flot grå sommerfugle pokemon, som i hvert fald ikke var almindelig her i området. Han var stadig helt forgabt i den, og var lige nu så optaget af den, at han ikke lagde mærke til den wurmple, som gemte sig i træet over ham. Han havde ellers normalt et godt øje til den slags, og han havde forsøgt at få sig en wurmple i flere år nu.
Dons to andre pokemoner, Caterpie og Weedle sad på hans skuldre og slappede af.

Fugletræner Ernest stod ved hans dueslag, som også lå i udkanten af byen. Han så noget bekymret ud mens han stod og skuede imod skoven, som omkransede New Bark Town.

Det kunne også være at Senya var alt for spændt og opsat på at komme ud på sin rejse, at hun ikke havde tid til at beskæftige sig med folk fra byen af.


(ooc: Du kan interagere med dem som du har lyst til, Birdtrainer Ernest starter en mini-quest, som du kan læse om i rute beskrivelsen. Du er også mere end velkommen til at tage ud på ruten, hvis det passer dig bedre.
Jeg skal også lige have dig til at indføre et postcount, da du jo får level pr antal post på levelsystem 3. Dvs din første post hedder 1/6, og din næste hedder 2/6, da du har 1-2 pokemoner lige nu.

Er det muligt at få dig til at give en baggrund til din fine template? Det er noget svært at læse på de andre skins )

Shiny Roll for wurmplen
erLWexxm0-100-10
0-10·0-10

Eeewh Bug!

Med Cyndaquil løbende ved sin side, gik Senya af sted gennem byen. Solen var næsten ikke til at se, fordi det var overskyet, men alligevel følte Senya, at hun havde solen i ryggen. 

Lidt længere fremme nåede de til et stykke med græs. Da stoppede Cyndaquil op meget pludseligt, og Senya så på sin pokemon, sin nye ven, med undren. 

"Hvad er der Cyndaquil?" spurgte hun bekymret, mens det lille væsen pegede mod græsset foran sig. Det var dækket af pudret hvidt rim. 

"Det er bare lidt frost, Cyndaquil, det er ikke farligt." forklarede hun, mens hun pegede på græsset foran dem. Alligevel valgte Cyndaquil at hoppe op på skulderen af Senya. Hvilket Senya egentlig var ok med, sådan set. 

I udkanten af byen så hun også nogen stå op af et træ. Det var en mand og han havde *gys* to Bug-type pokemons på sine skuldrer og en flyvende i luften. Den lignede en sommerfugl og var mere tiltalende end de andre to, synes hun. Hun nikkede til ham, men havde svært ved ikke at vise sin utryghed ved/afsky for hans pokemoner. 

Senya havde det nemlig svært ved Bug-type pokemoner. Hun var bange for dem, og synes egentlig, at de var ulækre. Hun var nemlig blevet bidt engang af en Bug-pokemon, og havde siden da holdt sig fra dem. 

Hun så da en pokemon over mandens hoved. 

"Der er en pokemon over dit hoved, i det træ!" advarede hun ham om, fordi det var noget hun håbede andre ville gøre for hende også. 

Hun løftede sin pokedex op, og fik information om pokemonen, som åbenbart hed en Wurmple. 

2/6

254 words

redd of adoxography

Don vinkede tilbage til Senya, da hun hilste med et nik. Drengen syntes ikke at lægge mærke til hendes mishag. Han kiggede op i træet ved hendes advarsel, og et smil brød ud i hans ansigt, der fik ham til at stråle som en hel lille sol. "Tak!" råbte han "Jeg har jagtet den Wurmple i evigheder! Kom så Villon! Stun Spore!" Begejstringen var ikke til at tage fejl af.

Dons Villon |lvl 4|	versus	Vild Wurmple |lvl 6|
HP: 15/21 (spd 13) Forgiftet (-3 hp/runde) Bruger Stun Spore		HP: 23/23 (spd 9-->4) Paralyseret Bruger Poison Sting

Kampen var i gang i træets grene. Dons Vivillon sendte skyer af sporer efter Wurmplen, som gav igen med en regn af giftige nåle. Senyas Pokedex opsnappede begge de kæmpende og kunne oplyse:

"Wurmple, en larve Pokemon. Ofte et bytte for fugle pokemoner, har den udviklet en giftig forsvarsteknik, der svækker angribere."

"Vivillon, skæl Pokemon. Har en uovertruffen evne til at finde vand. Mønstret på dens vinger er forskelligt afhængigt af det miljø den vokser op i."

Don så ophidset ud over kampens fremgang. Han skævede til Senya, og så ud til at komme i tanke om noget ved synet af hendes Pokedex. "Åh, det er ikke sådan, at du også vil prøve at fange Wurmple?" spurgte han tydeligt nervøst for hendes svar.

No thanks!

Senyas pokedex bippede, da den opsnappede information om begge de pokemoner, som stod overfor hende, nu kæmpende med hinanden.

"Wurmple, en larve Pokemon. Ofte et bytte for fugle pokemoner, har den udviklet en giftig forsvarsteknik, der svækker angribere." Startede den med, da hun holdt den op foran den lyserøde pokemon, som åbenbart hed en Wurmple.

Så gik den igang igen. Denne gang mod den grå, sommerfulge-agtige pokemon, som hed en Vivillon:
"Vivillon, skæl Pokemon. Har en uovertruffen evne til at finde vand. Mønstret på dens vinger er forskelligt afhængigt af det miljø den vokser op i."

Senya lagde hovedet let på skrå, og betragtede de kæmpende pokemoner. Wow, den bruger Stun Spore! Og Wurmplen bruger Poison Sting! Tænkte Senya og betragtede nysgerrigt, selvom hun synes, at både Wurmple og Vivillon var ulækre kryb. Dog var sommerfuglepokemonen mere tiltalende end larven.

Hun løftede sine hænder afværgende.

"Nej, slå du dig bare løs. Jeg er ikke særlig vild efter Bug-pokemoner."

3/6

158 words

redd of adoxography

Don så overmåde lettet ud over ikke at skulle bekymre sig om konkurrence, og han kunne fuldt ud koncentrere sig om kampen igen. Han nåede dog at sende et nervøst blik imod cyndaquil, så han var nok også rigtig glad for, at han ikke skulle op imod dén også.
"Godt gået Villon! Denne gang skal vi nok få den, hold den i skak mens.." plaprede Don begejstret og rodede rundt i hans taske, mens Villon flagrede rundt og gjorde hvad den kunne, for at afholde wurmplen fra at stikke af.
"Aha! Her er den," udbrød Don glad og viste stolt den pokeball han havde fået gravet frem. Så vendte han sig imod wurmplen. "Nu er du min!"
Don kastede pokebolden og ramte plet, og wurmplen blev suget ind i pokebolden, som faldt ned på jorden.
"Yes!" Råbte Don og dansede rundt, mens pokebolden stadig vrikkede frem og tilbage.
Han stoppede brat da pokebolden sprang op og wurmplen brød fri.
"Nej! Vent! Efter den!" Nærmest skreg Don og både han og Villon satte efter wurmplen, som allerede var ovre ved skovbrynet og et øjeblik efter forsvandt i underskoven, med krypfangeren i hælene. Hans caterpie og weedle, halsede bagefter, de var ikke så hurtige på deres små korte ben.

Resten af byen lignede sig selv og var ikke blevet forstyrret af det lille optrin. Clover stod stadig med treecko'en og Ernest så stadig lige bekymret ud, men bevægede sig dog ind i dueslaget kort tid efter.

I udkanten af skoven puslede det, og det var i hvert fald ikke Don, da det var i en helt anden retning, han var løbet i. Et strejf af noget lyserødt var i små korte glimt synligt over buskene.

A Pink what?

Senya så til, mens Don kaste pokeball'en. Hun så på den med store øjne, og tænkte over, om det nu ville lykkes ham. Det håbede hun virkelig, for hvis han havde ledt efter den så længe som han havde sagt, så synes hun også, at han fortjente den.

Pokeball'en vrikkede lidt, mens den blinkede rødt, og ud kom Wurmplen igen.

Hun kunne ikke lade vær med at grine lidt af Dons skrig, for han lød lige dele ærgerlig og arrig (ikke rigtig arrig selvfølgelig, men altså...). Hun betragtede ham, som han løb efter krybet (Wurmple) og var glad for, at den da ikke var løbet hendes vej.

Det løb hende koldt ned af ryggen ved tanken om at skulle ind i skoven, for der kunne jo være flere Bug-type pokemoner derinde! Og det havde hun altså ikke lyst til at støde på. Derfor var hun på vej over til Birdtrainer Ernest, som hun kun kendte af navn, men ikke af gavn. Hun blev dog afbrudt, da hun hørte noget rasle i buskene. Med rynkede bryn gik hun over mod hvad-end-det-var, og sagde stille:

"Hvem der?"

4/6

185 words

redd of adoxography

Hvad det end var i skovbrynet, så svarede det ikke på Senyas stille forespørgsel, men der var stadig glimt af noget lyserødt med jævne mellemrum. Hvis hun kom tæt på, kunne hun også høre en svag, glad pludren.
Hvis Senya ville vide, hvad det var, så det ud til, at hun måtte undersøge det selv. Hun kunne enten brase ind og spørge, eller hun kunne snige sig nærmere og se, om hun kunne få et glimt af, hvad der foregik. Hun kunne selvfølgelig også vælge at kalde noget højere og se om, hvad der end gemte sig deromme, ville reagere og svare.

Inden hun nåede at gøre nogle af delene, kom Ernest dog over til hende.
"Undskyld, har du travlt?" Spurgte han hende, og skævede kortvarigt over imod det sted, som havde fanget Senyas opmærksomhed. Det var dog ikke noget, som kunne holde hans interesse.
"Du er klar til at tage ud i skoven nu, er du ikke? Jeg mangler en af mine pidoves, som skulle være kommet tilbage for længe siden, gider du kigge efter den?" Spurgte han stilfærdigt, og kastede endnu et bekymret blik imod himmelen.

(ooc: Jeg er ikke helt sikker på, om du var interesseret i Mini-questen og pidoven, så nu holder jeg det åbent. Du må gerne notere i en ooc, om du gerne vil starte den eller ej Senya kan sagtens sige ja til Ernest, selvom du ikke vil tage den, så støder du bare ikke på den. Du lader Bare Senya gøre hvad hun vil i forhold til det mystiske lyserøde glimt bag buskene, når hun har svaret Ernest eller ignoreret ham, hvis det er hvad hun vil )

Den lille due-pokemon

Senya så mod buskaset, men der kom intet svar på hendes spørgsmål eller noget som helst. Der kom ej heller nogen ud af buskene, så hun gav egentlig lidt op. Hun skulle dog til at spørge en gang til, da hun blev afbrudt af en Birdtrainer som hed Ernest.

"Nej, jeg har ikke travlt." svarede hun med et smil.

"Du er klar til at tage ud i skoven nu, er du ikke? Jeg mangler en af mine pidoves, som skulle være kommet tilbage for længe siden, gider du kigge efter den?" Spurgte han stilfærdigt, og kastede endnu et bekymret blik imod himmelen.

"Jeg skal gerne kigge efter den i skoven. Jeg håber da at jeg finder den, for du må savne den og den må savne dig. Er der noget bestemt jeg kan genkende den på?" Hun smilede til ham.

Da hun havde fået svaret på sit spørgsmål gik hun mod skoven:
"Vi ses forhåbentlig igen, med din pidove."

Hun åbnede sin pokedex, og tastede navnet 'Pidove' ind, for at finde ud af, hvordan sådan en så ud. Pokedexen gav et billede af den og følgende information:
"Pidove er en Normal/Flying-type pokemon. Den er også kendt som 'den lille due-pokemon'."

Hun kneb øjnene sammen, og gik hen til den førnævnte busk. Hun sneg sig om bag den, mens hun kaldte:
"Bare rolig, jeg gør dig ikke noget hvad-end-du-er."

(Jeg snupper udfordringen.)

5/6

204 words

redd of adoxography

Ernest så overmåde lettet ud, da Senya tilbød hendes hjælp og kunne endda sende hende et lille smil gennem bekymringerne.
"Det lyder godt, det er jeg meget glad for," svarede han, inden han tænkte sig lidt om.
"Den burde være den eneste pidove derude, for alle de andre er kommet hjem. Den er ret ung, men ligner de andre," forklarede Ernest og lavede en håndbevægelse over imod de pidoves, som havde samlet sig foran indgangen til hans dueslag. Enkelte havde et lille rør spændt fast til ryggen.
"Den har som Rosa derhenne en træningstaske spændt på, og den havde en meget nem rute, som ikke burde have givet den nogle problemer, men det kan selvfølgelig være, at den er faret vild eller er blevet distraheret."

"Tak fr hjælpen," kaldte Ernest efter Senya, da hun gik imod skoven.

Senyas kalden ved busken affødte en kort stilhed, som om nogen troede de hørte noget, og lyttede, men hurtigt besluttede, at det nok ikke var noget, og fortsætte med hvad de nu var igang med.
Da hun kiggede om bag busken så hun 2 igglybuffer, som hoppede rundt i en lille glitrende lysning og legede med hinanden. Det var en meget idyllisk scene med deres pludren og morskab over de spor de lavede i frosten, sådan som de halvt dalede, halvt hoppede rundt.

En raslen i træerne over dem, opdagede de ikke, men hvis Senya eller Cyndaquil kigge op, ville de se en alt andet end glad pidgey, som stirrede forbitret på de to igglybuffer. Den ville trippe rastløs rundt, og hvis den havde opdaget Senya og hendes pokemon, så var den i hvert fald ligeglad med det lige nu.
Pludselig uden varsel, kastede den sig fra grenen og dykkede ned imod de to lyserøde ballon pokemoner i en rasende fart. De ville have svært ved at nå væk.

---

2 Igglybuff's [lvl 2 og 4] hygger sig i græsset.


En Pidgey [lvl 5] sniger sig ind på dem.

Igglybuff 1 og 2
wabEkaO31-101-10
1-101-10
Pidgey
1-101-101-10·1-10·1-10·1-10·1-10·1-10