SPOILER: Click to show

{Deloras hold}


Ask
Ivysaur, lvl 20, hunkøn
Venskab: 0
Ability: Overgrow
Moves: Take Down, Sleep Powder, Leech Seed, Razor Leaf
Natur/Personlighed: Adamant, lettere egenrådig og stædig. Gør sit bedste hvis hun beslutter sig for det. Rædselsslagen over for ild


Anil
Dustox, lvl 17, hankøn
Venskab: 0
Ability: Shield Dust
Moves: Tackle, Protect, Confusion, Gust
Natur/personlighed: Jolly, glad og selvsikker, tager gerne kampen op med større modstandere. Usikker overfor fugle pokemon.


Avani
Sandshrew, lvl 14, Hunkøn
Venskab: 0
Ability: Sand Veil
Moves: Mud Shot, Poison Sting, Rapid Spin, Sand Attack
Natur/personlighed: Lonely. Er noget trist og stille af sig. Har ingen glæde i det hun laver.
Er blevet trænet til at blive en lydig pokemon af Game Corner trænerne, som har overset, at de har presset hende ind i nogle situationer hun ikke brød sig om, og det endte med, at hun lukkede helt af for omverdenen.
Hendes passive og deprimerende opførsel gjorde hende uønsket, og det varede længe, før hun blev købt.
Efter at have set, hvordan Team Rocket havde behandlet de pokemoner de havde fanget, indså hun, at hun kunne have det meget værre, og begyndte at vise omverdenen og hendes træner en smule interesse.
Hendes indelukkethed har givet hende meget lidt kontakt med omverdenen, og hun er ikke sikker på, hvordan hun skal agere omkring andre.



Tyson
Sawk, lvl 14, hankøn
Venskab: 1
Ability: Inner Focus
Moves: Rock Smash, Low Sweep, Counter, Focus Energy
Natur/personlighed: Gentle. Tyson er godt trænet af Team Rocket og er hård som stål, både fysisk og psykisk. Selvom han fik noget af et chok da hans Team Rocket træner skældte ham huden fuld, tror han stadig på det, som de har lært ham, og han har svært ved at se, at det skulle være forkert.
Inderst inde er han dog en følsom pokemon, men det er blevet begravet meget dybt.
Note: Er hjernevasket af Team Rocket og ikke åben for nye venskaber lige med det samme.


Snavset æg

Mission:
Hjælp en ny træner med at anskaffe sig sin første Pokemon



Yungoos


Wimpod


Crabrawler



Deloras max level er 20.

Delora var tilbage i New Bark town og gik målrettet imod professor Elms laboratorium. Hendes forældre havde et hus tæt ved, men hun vidste at de ikke var hjemme på dette tidspunkt, så hun så ingen grund til at smutte ind forbi for at hilse på.
Hun gik med ægget i hendes favn selvom det var lidt ulækkert at gå med, da det stadig var noget snavset og lidt ulækkert. Hun håbede, at det var okay, hvad det nu end indeholdt, hvilket hun var blevet forsikret om, at det var, men stadig. Det havde ligget i et køkken på Team Rockets havarerede skib, så der kunne være gået så meget galt med det.

Et stykke inde i New Bark stod en pige omkring Deloras egen alder og kiggede sig lidt søgende omkring.
Delora gjorde alt hvad hun kunne for at se travl ud og håbede inderligt, at pigen ikke ville tage kontakt til hende, men til en eller anden, som gik på gaden.
”Hey! Dig med ægget, vent lidt!” Kaldte en kvinde stemme og Delora sukkede irriteret, men stoppede og vendte sig imod pigen, som skyndte sig over til hende med et lidt undskyldende udtryk.
”Undskyld, du så bare ud til, at du kender byen og jeg håbede du kunne fortælle mig, hvilket hus der er Professor Elms?” Spurgte pigen håbefuldt.
"Det er det derovre," svarede Delora og pegede imod hans laboratorium, "Du går bare lige ind, døren er åben."
Pigen så noget overrasket ud, men Delora skyndte sig videre inden hun nåede at spørge, om det virkelig kunne være sandt.

Delora havde ikke lyst til at slå følgeskab med nogen lige pt, for hun var blevet kaldt til laboratorierummet for at hjælpe med et eller andet mindre problem. Den anden pige var der sikkert for hendes første pokemon, og hun så ud som én, der kunne foreslå, at de skulle følges, og det duede jo ikke, når Delora skulle ordne noget for Elm.
Det var en fordel, at hun var vokset op i byen og hun smuttede om til haven og hoppede over hegnet for at bruge bagindgangen. Elm sad nok det sædvanlige sted, begravet i hans forskning og det var tit hans assistenter som tog sig af nye trænere. Pigen ville hurtigt smutte afsted på egen hånd, så snart hun havde fået sig en pokemon, det var Delora sikker på.

Elm sad ganske rigtig, hvor Delora havde regnet med, og han lagde overhovedet ikke mærke til, at hun dukkede op. Delora smilede da hun så hans uspiste frokost på bordet ved siden af ham.
"Elm? Elm?!" Kaldte Delora adskillelige gange, før hun fik hans opmærksomhed.
”Hvad?! Åh, Delora! Godt du kom,” Udbrød Elm og begyndte straks at rode i hans papirer inden han overhovedet fortalt, hvorfor hun skulle komme.
"Du bad mig komme, der var noget jeg skulle hjælpe med?" Spurgte Delora for at påminde ham om, hvorfor hun var der. Hun var lidt nervøs for, om han ville blive distraheret igen.
”Det ved jeg, det ved jeg, jeg skal bare lige finde…” svarede Elm fraværende mens han fortsatte med at rode i bunken af papirer og sendte halvdelen på gulvet.
”Ah! Her er det,” udbrød Elm glædestrålende og viste Delora nogle billeder af nogle ukendte pokemoner.
”Vi har fået et par pokemoner fra nogle øer meget langt væk, og de kom op og skændes med en hawlucha vi også har på besøg, og nu er de stukket af. Du havde en pokeradar, ikke? Det sagde dine forældre, og din pokedex skulle gerne være opdateret til at kunne finde dem også, så jeg håber meget, at du vil finde dem for mig,” forklarede Elm.
Delora nikkede tænksomt, mens hun slog de to pokemoner op efter de navne, som stod ved billederne.
"Det skulle være muligt, den kender dem i hvert fald, så burde pokeradaren også. Ved du i hvilken retning de er smuttet?" Spurgte Delora og Elm sagde, at han mente det var i retning af Cherrygrove.

Efter at Elm havde takket Delora for hjælpen og vendt tilbage til hans skærm, opdagede Delora at pigen fra før, stod og tittede ind igennem døren.
Hun smilte en smule forlegent og vinkede en smule usikkert.
"Elm?" kaldte Delora og han svarede en smule fraværende.
"Du har gæster," informerede hun ham, siden assistenterne åbenbart ikke var der til at tage sig af pigen. Ellers ville hun ikke stå der i døråbningen.
”Er du her er endnu?” var hans overraskede reaktion, ”og du er da rigtig nok gæst, men mangler du noget?”
Delora nikkede sigende over imod døren og han kiggede forvirret derover og opdagede pigen.
”Hej, sikke mange, der kommer forbi at komme forbi i dag, kan jeg hjælpe dig med noget?” Hilste han venligt, dog uden at rejse sig fra stolen.
”Øh, ja hej. Jeg skulle gerne have en aftale for at få en pokemon i dag,” svarede pigen lidt tøvende og trådte ind i rummet. Hun så dog ud som om, at hun ville undskylde sig og gå igen, men Elm var hurtigt på benene.
”Er det i dag?! Er Clover Ikke derude og tage imod? Det beklager jeg, kom med mig, så skal jeg nok tage mig af det. Denne vej,” undskyldt Elm og gik ud igennem døren pigen stod i og viste hende ind i et andet rum.
Delora tøvede lidt, og kiggede på ”yungoos” som var den hun havde slået op på pokedexen, men nysgerrigheden tog overhånd og hun smuttede efter Elm og pigen, for at se, hvad hun valgt.
Hun kom frem lige som pigen blev introduceret til pokemonerne og stod i dør åbningen og så totodilen springe rundt og chikoritaen strække sig velbehageligt.
Da cyndaquilen dukkede frem, kunne Delora dog ikke stoppe sine ben og hun snurrede rundt og skyndte sig væk fra laboratoriet.
Siden Hatim havde angrebet hende, var hun mere end nervøs omkring den linie af ild pokemoner, og synet af cyndaquilen havde vækket for mange ubehagelige minder.


Wordcount: 986

Vel ude på ruten satte Delora pokedexen igang med at søge efter den ene af de manglende pokemoner.
"Yungoos," stavede Delora for sig selv mens hun tastede det ind førte så søgende pokedexen rundt for at se, om hun fik noget signal.
Ingen reaktion fra pokedexen.
"Hmm, ser ikke ud til, at den er lige i nærheden," kommenterede hun for sig selv.
"Saur?" Spurgte Ask og Anil flaksede en smule nærmere, og Delora smilede til dem.
"Vi prøver den anden og så ser vi om vi er heldige eller ej."

"HEY!" Kaldte en stemme glad mens Delora var igang med at finde den anden pokemon, for at søge efter den.
Hun stivnede, men slappede af da hun så at det var en chikorita, som pigen havde rendende efter sig.
"Hej, sjovt at møde dig herude også," lo hun og blinkede til Delora som sukkede og slappede af i skuldrene igen.
Anil flaksede nærmere til chikoritaen for at hilse på, og den trådte beskyttende ind foran sin nye træner, mens den kiggede uroligt på dustoxen. Ask blev hvor hun var da hun holdt ægget i sine slyngpiske, for at give Delora hænderne fri til at bruge pokedexen.
"Hvad synes du om mit valg?" Spurgte pigen stolt og lidt nervøst. Chikoritaen kiggede overrasket på sin træner, inden den kiggede uroligt på Delora og skævede nervøst til Anil.
Et ægte smil bredte sig på Deloras ansigt.
"Jeg synes at du ikke kunne have gjort et bedre valg. Den er endda villig til allerede at stille sig imellem dig og en fremmed," svarede Delora venligt og både den anden træner og hendes nye partner så lettede og ikke så lidt stolte ud.
"Jeg hedder Helen, jeg fik aldrig takket dig for hjælpe," hilste den anden træner og rakte Delora hånden, som tog den lidt tøvende. Var det virkelig noget at sige tak for?

Derefter fulgte der lidt akavet tavshed, mens Delora ventede på at Helen skulle forklare, hvad hun ville, eller gå, og Helen som stod og rørte uroligt på sig, men blev.
Delora løftede spørgende øjenbrynet.
"Kunne du give mig nogle tips?" Brast det ud af Helen, "altså, det ville være rigtig dejlig, hvis du ville mener jeg. Hvis du har tid og sådan."
"Tips om hvad?" Spurgte Delora undrende.
"Jah, altså om at være træner," forklarede Helen forlegent.
"Det er et vidt begreb. Mener du i forhold til pleje af din pokemon? Hvordan du fanger en pokemon? Hvordan du finder vej, eller overnatter i det fri?" Konstaterede Delora og Helen kiggede forundret på hende.
"Det har jeg faktisk ikke tænkt over, jeg tænkte bare, at der var nogle ting, som var godt at vide som træner," næsten beklagede Helen og gik så selv over til at forklare, hvorfor hun overhovedet havde valgt at blive træner. Hun ville gerne opleve det bånd med pokemoner, som hun havde hørt så meget om, og så syntes hun udfordringen med gym ledere og league lød som en spændende udfordring.

"Jeg og Ask drog imod Cherrygrove, og Anil her er den første pokemon vi mødte og fangede, som wurmple," fortalte Delora da Helen spurgte om, hvad hun havde oplevet som det første.
Helen kiggede begejstret på Deloras to pokemoner og hendes chikorita hilste lidt tøvende på dem, og spurgte så, om det havde givet dem problemer senere hen, at de havde startet med at mødes, ved en kamp.
"Såå, hvad laver du så nu? For du er vel for længst kommet videre, og har måske allerede kæmpet imod en gym leder?" Forsøgte Helen at drille Delora, som dog ikke fortrak en mine.
"Jeg forsøger at finde nogle pokemoner, som er forsvundet fra Elms laboratorium, og jo, jeg har kæmpet imod Falkner," afslørede Delora modvilligt, og som hun havde frygtet, kiggede Helen endnu mere beundrende på hende. Delora havde dog ikke mod på at afsløre, at hun tabte hendes første kamp, men hun ville dog ønske, at den anden pige holdt op med at putte hende på en piedestal.
"Så, hvordan vil du så finde dem? Får du din dustox til at søge efter dem fra luften eller hvad?" Spurgte Helen nysgerrigt og forsøgte at se, hvad der stod på Deloras pokedex. Hun havde hørt Delora og Elm snakke om den, og der var noget dér, hun endnu ikke vidste. Imens var hendes chikorita faldet i snak med Ask og slappede hurtigt af.
"Det er planen når jeg ved i hvilken retning i skal søge, jeg bruger pokeradaren her først, i håb om at finde en..." forklarede Delora, og blev afbrudt af Helen.
"Pokeradar? Er det en, som er indbygget i pokedexen? Det har jeg da ikke set at min har, hvordan virker den?" rablede Helen løs og Delora gættede, at det var en af årsagerne til, at hun havde forsøgt at finde hende her ude på ruten. Delora rystede på hovedet.
"Den er stadig kun en prototype, så jeg hjælper dem med at teste den," forklarede Delora og Helen sukkede drømmende.
"Tænk at være Assistent til professorerne og være med helt fremme, hvor det sker. At prøve alt det nye først. Gadgets, pokemoner. Du lever et drømmeliv!" Udbrød Helen med et stort grin, og Delora sendte hende et tørt smil.
"Der må jeg skuffe dig, for jeg er ikke assistent til nogen berømt professor. Jeg er nærmere stikirenddreng for hele laboratoriet. Mine forældre er forskere og jeg skal teste forskellige ting for dem og deres kollegaer, eller skaffe bestemte pokemoner de skal bruge. Elm her har nogle til låns fra en anden region, som har forvildet sig herud, og de har bedt mig om at skaffe dem tilbage. Så ingen rosenrøde drømme der," forklarede Delora tørt, og Helen så et øjeblik skuffet ud, inden hun slog det hen med en latter.
"Du ved i hvert fald mere end jeg!" Erklærede hun og kiggede på Chikorita, som forsigtigt lagde øret ind imod ægget, for at høre om der kom nogle lyde derinde fra.
"Hvis jeg må, vil jeg gerne hjælpe dig med at lede. Nu jeg har fået Chikorita fra Professor Elm, så er det det mindste jeg kan gøre," foreslog hun mere roligt, og sænkede stemmen da hun fortsatte, "desuden vil jeg helst undgå at komme til at gøre noget, som kunne skade ham bare fordi, at jeg er uvidende. Jeg vil helst ikke skubbe ham fra mig." Helen nikkede imod chikoritaen.

Delora havde først tænkt, at hun ville sige nej, hvis Helen skulle spørge, men hun syntes bedre om hende nu, hun forstod at Delora ikke var en expert og priviligeret. Helen var meget mere nede på jorden nu, virkede det til.
Delora kunne også godt forstå hendes usikkerhed overfor at begå en dum begynder fejl, som kunne ødelægge forholdet til hendes første pokemon. Hun nikkede som svar og mens hun fik pokeradaren til at søge efter wimpod spurgte hun: "hvad har du tænkt dig at kalde ham?"
"Huh?" Sagde Helen forvirret.
"Chikorita, en god måde at skabe et bånd, er at finde et kalde eller kældenavn. De to hedder Ask og Anil," kommenterede Delora uden at kigge op fra pokedexen.
Ivysauren og dustoxen kiggede begge to op på Delora, da hun sagde deres navne. Chikorita kiggede undrende på dem, inden den også kiggede over på menneskerne.
Helen studerede tænktsomt chikoritaen.

Wordcount: 1304

En bippen begyndte at lyde fra pokeradaren, da den mente at vide, hvor den eftersøgte pokemon befandt sig, og Helen var henne og kigge på skærmen med det samme.
"Hvordan virker den?" Spurgte hun nysgerrigt, og et øjeblik efter, blev den stille og en prik dukkede frem på skærmen.
"Lyden indikerede at den søgte, tror jeg, nu skulle den gerne have fundet den, som kaldes wimpod. Prikken viser, hvor den skulle befinde sig," forklarede Delora og flyttede lidt rundt med den, for at vise, at prikken og pilen virkede som et kompas og pegede i samme retning hele tiden.
"Hvad så, hvis den flytter sig uden for skærmen, hvad gør den så? Og hvor langt væk er det den er?" Spurgte Helen nogle meget fornuftige spørgsmål, som Delora trak på skuldrene til.
"Det ved jeg ikke, dette er anden jeg, hvor jeg oplever at den finder noget, og tredje gang at jeg overhovedet bruger den," svarede Delora neutral.
"Åh," sagde Helen og spurgte ikke om mere.

Delora fik ægget igen fra Ask og satte kursen i den retning som pokeradaren udpegede. Det så ikke ud til, at wimpod flyttede sig særligt rundt, så Delora regnede med, at det ville blive rimeligt simpelt.
Helen havde gået og skævet til ægget nogle gange og spurgte endelig mens de gik.
"Hvorfor er det så snavset? Plejer de at være det?" Der var en snert af afsky, som om hun ikke brød sig om tanken om, at æg kunne være ulækre når de kom ud af en pokemon og måske var sådan hele tiden.
"Det plejer de ikke nej, de andre jeg ellers har set, har været fine og pæne. Dette her blev fundet i en masse rod og snavs," fortalte Delora efter lidt tøven, hvor hun overvejede, hvor meget hun skulle fortælle om hendes anskaffelse af det. Det var en spændende historie, men Delora havde ikke lyst til at gå i detaljer med det, og desuden var hun ret sikker på, at Helen så ville putte hende op på en piedestal igen. Det ville hun helst være fri for.
Det betød hun måtte være lidt påpasselig, når hun skulle præsentere Tyson også.
"Ja okay. Ellers tænkte jeg, at det var fordi den indeholdt den der skraldespands pokemon, hvad er det nu den hedder? Den ligner lidt en pose og den rodede altid vores skrald ud af skraldespanden, så jeg måtte rydde op efter den," klagede Helen og skar ansigter.
"Trubbish? Jah, det siges jo at de er skabt af vores skrald, ligesom grimer er af vores giftige efterladenskaber," svarede Delora neutralt, men Helen missede helt klart pointen med, at mennesker stod bag de pokemoner hun fandt så ulækre. Hun skar flere ansigter da Delora nævnte grimer.
Delora funderede over, hvor meget skrald Helens familie dog kunne have, hvis det var så stort et problem for hendes familie.

Jagten fortsatte, men lige så snart de var tæt på, flyttede wimpoden sig, og de måtte følge efter den. De så den aldrig og Helen udtrykte den usikkerhed, som Delora ikke havde lyst til at sætte ord på, var der virkelig en pokemon, eller var det pokeradaren, som havde nogle fejl?
"DER!" Udbrød Helen pludselig og det gav et gib i Delora af forskrækkelse.
"Jeg så den smutte ind under den busk derovre, jeg er sikker på det!" Erklærede hun begejstret og Delora kiggede på pokeradaren, som ganske rigtigt pegede i den retning.
"Kom Chikorita! Lad os fange den!" Opfordrede Helen og med en ligeså begejstret chikorita i hælende, løb de hen til busken.
Delora flyttede lidt på ægget og blev, hvor hun var.
"Saur?" Spurgte Ask da de alle så wimpod liste ud af buskens side og styrte over i et større buskads, uden at Helen og Chikorita opdagede det.
"Jeg så det godt. Anil? Gider du flyve hen over og holde øje med den? Og om det er afgrænset, så vi kan omringe den, for det bliver da vidst nødvendigt, hvis vi skal have en chance," kommenterede Delora og Anil accepterede og fløj hen for at holde sig lige over buskadset, og sikre, at wimpoden ikke smuttede uden, at det blev opdaget.

"Kommer du herover Helen?" Kaldte Delora og gav Ask ægget igen for nu, for at finde endnu et par pokebolde i hendes holder ved hoften. Da Helen kom over, forklarede hun, hvor wimpoden var og at de måtte omringe den.
Delora kiggede alvorligt på Helen, mens hun stod med Avanis og Tysons pokebolde i hænderne, og overvejede, hvordan hun bedst skulle præsentere dem.
"De næste pokemoner jeg kalder ud, er ret reserveret og nok ikke så imødekommende som, Anil og Ask. De gør ikke noget, men det er nok bedst at lade dem i fred, tror jeg," forklarede Delora og fortsatte da Helen kiggede undrende på hende, "Avani er en sandshrew, som er blevet trænet så meget, at hun er blevet meget passiv, hun er først lige begyndt at åbne op for omverdenen. Tyson er en tidligere Team Rocket pokemon, så han er ikke så imødekommende," nærmest undskyldte Delora, og Helen satte sig ned og holdt fast i Chikorita og smilede opfordrende til Delora.
Avani kiggede sig en smule omkring, mens Tyson skulede, men ellers gjorde de ikke noget. Delora instruerede dem grundigt i, hvad hun forventede af dem, og især at de ikke måtte skade wimpoden.

"Hvis vi ikke må skade den, hvordan skal vi så fange den? Skal man ikke svække dem før de kan fanges af en pokeball?" Spurgte Helen nysgerrigt, så helt uvidende var hun dog ikke.
"Hvis det var vilde pokemoner ja, men det er det ikke, jeg har bare ikke fået deres med. Elm glemte det selvfølgelig, og jeg blev distraheret af, at du kom, så jeg glemte det selvfølgelig også," forklarede Delora med et lille smil, og Helen grinte tilbage.
"Jeg tænkte, at det var muligt at klare uden, istedet for at gå tilbage og lede," fortsatte Delora og Helen rejste sig og klappede i hænderne.
"Jamen så lad os komme igang," foreslog hun spændt, og de fordelte sig uden om buskadset.

Det viste sig dog hurtigt at være svært, for wimpod var en mester i at stikke af, og det var med nød og næppe, at de klarede at få den til at vende om og tilbage ind i buskadset igen.
Den fandt ret hurtigt ud af, at Tyson ikke var rar at komme i nærheden af. Ikke at han angreb den direkte, men han var meget truende, og sådan som han opførte sig, kunne han sagten "komme til" at slå den ved et tilfælde.
Anils Gust og Asks Sleep Powder fik den også hurtigt til at opgive at komme forbi den, og da Helen og Chikorita klart var de mest uerfarne, faldt dens valg på dem, i sit endelige forsøg på at komme ud.

Det kunne godt være,at Chikorita var lidt større en wimpod, men den var en del tungere, og da den kom brasende ud lige imod ham, kunne græs typen ikke gøre meget, og blev slået omkuld.
"Chiko!" Udbrød Helen forskrækket og knælede for at se om han var ok. Chikorita havde dog ikke tid og sprang på benene for at jage den flygtende wimpod. Helen løb råbende efter.
Chikorita klarede ikke at indhente wimpoden, men Anil havde holdt sig tæt på, og wimpod lavede nogle bratte skift for at undvige ham. Det bremsede den nok til at Ask kunne komme tæt nok på til at sende en ladning sleep powder efter den, og snart lå den og sov.
Både Chikorita og Helen gispede efter kræftanstrengelsen, men hvor Chikorita tydeligvis var utilfreds med ikke at have gjort nogen synderlig forskel, så lo Helen.
"Godt klaret Chiko, sikke dog et mod du har dig," roste hun ham stadig leende, og han skumlede lidt mindre. Han syntes dog ikke, at han havde fortjent det, for han havde jo ikke gjort noget.

"Hvordan undgår vi, at den stikker af igen?" Spurgte Helen imellem hendes pusten, og Delora tænkte sig lidt om.
"Jeg tænker vi er nødt til at tage den tilbage til laboratoriet med det samme, for den er en mester i at stikke af. Jeg vil dog gerne lige søge området her, for at se om den anden skulle være i nærheden," besluttede Delora og Helen nikkede og så til, mens Tyson spillede med musklerne og gik hen og tog fat i wimpoden, så den ikke kunne smutte, når den vågnede.

Pokeradaren, gav ikke noget udslag, og de bragte wimpoden tilbage til laboratoriet og en glad Elm, som allerede havde glemt det igen. Wimpod havde virket til at sove hele vejen, men om den virkelig havde gjort det, eller bare ladet som om, mens Tyson bar den var ikke til at sige. Hvis den havde sovet, var den i hvert fald én, som vågnede meget brat og var klar til hvad som helst fra øjeblikket den slog øjnene op. Den var meget glad for at se Elm og komme væk fra dem, som havde jagtet den.
Delora sikrede sig, at de fik pokebolden med til yungoos denne gang.


Wordcount: 1609
(Jeg synes mine poster bliver længere og længere, og jeg havde bare tænkt, at dette skulle være en lille nem og hyggelig tråd)

Pokeradaren viste sig virkelig at være en demo udgave, virkede det til. For den nægtede at finde den manglende yungoos. Den så ud til at søge, men der dukkede ikke noget op på skærmen, så de kunne ikke gøre så meget andet, end at lede sådan lidt på må og få.
De så flere af rutens normale pokemoner, wurmples og pidgeys var der næsten over alt, og Delora prøvede også at få pokeradaren til at søge efter dem, når hun vidste, hvor de var. Nogen gange kunne den finde dem, og andre gange kunne den ikke.
Det var ret frustrerende.
"Det er underligt," kommenterede Helen, mens hun stod og kiggede på, at pokedexen endnu engang, ikke ville finde den pidgey, som de kunne se lige foran sig.
"Samler den oplysninger også, eller på nogen anden måde noterer fejl, så de kan rette dem?" Spurgte hun og Delora trak opgivende på skuldrene. Det anede hun ikke, hun havde jo bare fået den, og den havde virket fint med castform og wimpod.
Hun burde kom kontakte hendes forældre, når hun kunne komme til det, og informere dem eller noget.

Mens de søgte og rodede med pokeradaren, dukkede der pludselig en crabrawler op, som stoppede for at studere dem for en tid.
Helen måbede.
"Hvad er det for én?" Spurgte hun Delora som trak på skuldrene, da hun heller ikke havde set sådan en før. Helen trak sig egen pokedex og skannede den underligt udseende krabbe.
"Det er en fighting type, og hedder Crabrawler. Den skulle høre til en region kaldet "alola", siger det dig noget?" Spurgte hun Delora, som kiggede tænktsomt på den.
"Nej, men den kunne sagtens være kommet fra laboratoriet også, for de to andre er i hvert fald fra den region," Svarede Delora.
"Skal vi så forsøge at få den tilbage også?" Spurgte Helen en smule nervøst.
"Det er vi nok nødt til, ellers bliver jeg bare sendt ud efter den bagefter, og hvem ved om den her så kan støve den op," svarede Delora tørt og viftede med pokedexen.

Så da den fortsatte, skyndte de sig efter den.
Crabrawler drejede pludselig meget brat fra dens rute og stopper lige så brat, så Delora og Helen er ved at rende ind i den.

"Nuuurh, hvor er de søøøøde!" Udbrød Helen henrykt da hun så de lillipups, som omringede yungoos og stod og knurrede af den.
"Men ikke særlig fair," kommenterede Delora tørt, "måske forsøgte vores ven her at finde og redde dens ven?" Spurgte hun mens hun skævede til crabrawleren.
Den lille kamp type, slog sine klosakse ned i jorden, hvilket fik lillipupperne til at stoppe op og kigge uroligt på den blå kampvante pokemon. De trak sig tilbage da crabrawleren for fremad, men da den satte kursen direkte imod yungoos, som helt klart ikke var glad for at se den, rykkede lillipupperne forsigtigt fremad igen.

"Slet ikke fair. Tyson, fang den crabrawler og uden at skade den alt for meget," Gav Delora stille ordre til Tyson, som grinene satte efter crabrawleren.
"Helen, du må tage dig af de lillipups, og siden du synes om dem, kan du jo forsøge at fange dig en samtidig. Anil og Ask, I må sørge for at de ikke rotter sig sammen imod chikorita," bad Delora og hendes to pokemoner nikkede deres accept.
"Chiko," rettede Helen smilende.
"Hvad?" Spurgte Delora forvirret.
"Chiko, hans navn er Chiko," erklærede Helen stolt med en bevægelse imod chikoritaen.
"Kom Chiko, lad os vise de lillipups, hvad vi mener om at deres opførsel!" Opfordrede Helen opstemt og Chiko gav sit besyv med da de styrtede ned imod flokken af hunde, med Anil og Ask i hælene.
Delora stod og kiggede lidt efter dem, hun havde aldrig forstået den energi nogen trænere lagde for dagen. Hun så det som ganske unødvendigt.
Uden at gøre nogen stor sag ud af det, fandt hun pokebolden hun havde fået med fra Elm frem, og tilbagekaldte yungoosen. Den havde haft held til at undgå crabrawlers slag efter den, efter at Tyson havde blandet sig og derfor distraherede den blå krabbe.
Delora havde egentlig ikke brug for Helens hjælp, hun regnede med at lillipuppernes interesse ville forsvinde, så snart yungoosen var væk, og Anil burde sagtens kunne klare crabrawleren, hvis det var. Hun tænkte dog, at det var godt for Helen at føle hun var til lidt nytte, og det samme for Tyson, samt at lillipup nok var en god pokemon som det første at prøve at fange.

Tysons brølede af frustration og smerte, og Delora vendte hurtigt opmærksomheden tilbage til kampen imellem de 2 kamp typer, for den var vidst en større udfordring end både hun og Tyson havde forventet.
Crabrawleren holdt sig lavt til jorden og havde dens kløer op i en forsvars position, som dækkede den overmådeligt godt. Tyson stod et stykke fra den og gloede, mens han gnubbede sit ben, hvor den havde ramt ham.
Delora bed sig i kinden mens hun tænkte bekymret over, hvad hun skulle gøre. Den nemme løsning ville være at kalde Anil over og tage sig af problemet, eller evt sende Avani ind. Hun ville i hvert fald ikke miste hovedet, som Tyson gjorde nu.
Men det føltes forkert, respektløst. Tyson tog det tydeligvis personligt, og han var noget frustreret over ikke at kunne komme igennem crabrawlers forsvar. Delora tog en dyb indånding.
Det kunne også være en mulighed for måske at stå på samme side som ham, og komme igennem til ham. Hun havde en fornemmelse af, at han var en tikkende bombe, som kunne finde på at sætte sig imod hende og angribe, ligesom Hatim havde gjort. Han var jo opdraget af Team Rocket.

"Tyson," kaldte Delora stille, mens Tyson forgæves forsøgte at komme rundt om sin modstander, og med nød og næppe undgik at blive ramt over benene igen.
"Ty! Fokuser!" Kaldte Delora bestemt og han kastede hende et hurtigt blik.
"Tag en dyb indånding og slap af, du kan sagtens klare det her. Den forsvarer sig godt, og leder efter din åbninger, som den udnytter, og den er god til det! Accepter det og lad være med at undervurdere den, og istedet..." opfordrede Delora roligt, og Tyson som havde lyttet og taget den dybe indånden, skar en irriteret grimasse.
"Sawk!" Afbrød han hende hårdt. Han kunne ikke bruge noget af alt hendes plidder pladder til noget, hvis hun ville hjælpe ham, havde hun bare at komme med noget konstruktivt!
Delora trådte et skridt tilbage ind i Avani, og kiggede uroligt på Tyson. Hvad havde det betydet?

Trods alt holdt han dog hovedet koldt og undervurderede ikke hans modstander længere, så lidt måtte han have lyttet og forstået. Tyson blokerede et par af crabrawlers slag med hans egen rock smash, men ud over at crabrawler vaklede en lille bitte smule, kom de ikke nærmere end vinder.
Delora kiggede nærmere på de to, som kredsede om hinanden. Tyson virkede klart til at være den tungeste, da crabrawler trådte et par skridt tilbage, hvergang de blokerede hinanden. Det kunne Tyson bruge!
"Ty! Brug din vægt til din fordel. Få den ud af balance med en Low Sweep, så burde den sag være klaret," kaldte hun til ham, og fortsatte stædigt, da han var på vej til at afbryde hende igen, inden hun kom med det praktiske forslag.
"Sawk," svarede han gnæggende og forsøgte at sparke den ud af balance, dog uden at det lykkedes.
"Counter med en low sweep," uddybede Delora hendes råd og da han sparkede mod dens klo, fik han sparket den ud til siden med crabrawler trippende efter, for ikke at vælte. Det gav en åbning til Tyson, som var over den med det samme.
Snart skummede den om munden i dens febrilske forsøg på at forsvare sig, men nu havde Tyson fundet taktikken imod den, og den nåede ikke at finde på en anden før den var slået ud.
"Godt klaret Ty," roste Delora ham og han sendte hende et tilfreds smil. Et sjældent et uden vrede og foragt.

Derefter stod de og kiggede lidt på Helens afslutning. Ask og Anil havde jaget de fleste lillipups på afstand og sørgede for, at de ikke blandede sig i kampen som deres fælle havde med Chiko.
Det så ud til at gå godt for dem, og selvom de havde nogle begynder fejl, kom de hurtigt efter det, og snart havde Chiko overhånd.
"Jeg ville forsøge at fange den nu," råbte Delora til Helen, da hun kunne se, at lillipuppen ikke ville kunne tage meget mere.
"Huh?" Udbrød Helen forvirret og kiggede imellem Delora og lillipuppen.
"Right! Chiko, træd tilside!" Beordrede Helen grinene og tyrede en pokeball i hovedet på lillipuppen, som var suget ind, inden den dejsede om. Delora vred sig af medfølelse for den stakkels pokemon.
Helen og Chiko stod begge klar til, at den skulle bryde ud igen. Kampen havde helt klart gjort dem til et team.
"Yes!" Triumferede Helen og styrtede hen for at hente pokebolden med den nyfangede lillipup, og med Chiko dansende omkring sig. Resten af lillipup flokken trak sig slukøret tilbage ind i skoven.

"Hvad synes du så?" Spurgte Helen stolt og rakte sejrstolt pokebolden frem, "Jeg har fanget min første pokemon, og en kær en af slagsen!"
Delora smilte stille, mens Tyson fnyste forarget.
"Det var en flot kamp I havde jer der, det var godt at se, at I arbejdede så godt sammen. Glem nu ikke det," svarede Delora høfligt og Helen kiggede mistroisk på hende.
"...Men? For det lyder til, at der er et men," spurgte hun og så såret ud. Delora smilte beklagende.
"Det kan ikke undgås nu I er nye i det, og mange ville nok ikke se det som et problem overhovedet, " begyndte Delora og Helen kiggede utålmodigt på hende, "jeg syntes bare ikke, at du havde behøvet at kaste pokebolden så hårdt, det så ud til at gøre ondt, og du vil vel gerne være ven og et team med lillipuppen også, ikke?"
Helen havde et "nåh, ikke andet" udtryk, som dog ændrede sig til et mere skamfuldt mens hun kiggede ned på pokebolden i hendes hånd.
"Jeg tror også du skal forvente, at den nok er lidt nedtrykt til at starte med. Det så ud til, at den havde et nært forhold til de andre," kommenterede Delora og kiggede imod, hvor lillipup flokken var forsvundet, og Helen fulgte hendes blik, ilde til mode.
"Chiko?" spurgte Chiko forvirret og Helen bed sig i læben og så ud som om, at hun kæmpede imod tårene.
Delora føltes sig som en idiot, her ville hun bare have gjort Helen mere opmærksom på, at tage sig godt af pokemonerne og tænke sig om, og istedet var det lykkedes hende at tage modet fra den uerfarne træner.
"Det er helt normalt," forsikrede Delora og så stod de lidt i tavshed, uden at vide, hvad de så skulle sige.

Ask gik hen og kiggede bekymret på lillipuppens pokeball, og kiggede forventningsfuldt på Delora.
"Hvis du kalder den ud og hilser på den, så kan vi også se om den har brug for en potion eller noget," opfordrede Delora og Helen gjorde tøvende som hun sagde.
Lillipup var mere skræmt end den var såret, for Chiko kunne stadig ikke meget andet end at tackle lidt. Den så sig lidt fortabt efter dens familie.
Helen satte sig på hug og den trak sig lidt nervøst tilbage. Chiko blandede sig og gik glad hen og hilste og klappede den lille hvalp blidt med sit blad.
"Hej, lille ven. Velkommen til holdet, jeg er rigtig glad for at have dig med," Hilste Helen overstrømmende og lillipuppen slappede hurtigt af.

"Det klarer du jo strålende, jeg vil få crabrawleren tilbage til Elm," sagde Delora og skævede til kamp typen, som begyndte at røre på sig.
Helen rejste sig op og så ud til at ville holde en dybtføl tale, så Delora skyndte sig at løfte hænderne afværgende.
"Du har intet at takke mig for, du hjalp jo også med at få fundet de manglede pokemoner," Skyndte hun sig at sige og fik sagt farvel så hurtigt at Helen kiggede efter hende med et skævt smil.
"Bare vendt til vi ses igen! Så skal du bare se, hvor meget vi kan!" Råbte Helen efter hende som afsked, og satte så kursen imod Cherrygrove og hvad hendes rejse ellers havde at byde på.


Wordcount: 2193 Glemte at nævne ægget, så tæller ikke.

Gennemgang

• Missionen:

[/font] Jeg var i begyndelsen lidt i tvivl, da Helen jo sådan set valgte sin starter uden meget hjælp fra Delora, men med lidt åben fortolkning af missionens udgangspunkt, vil jeg godt acceptere at fangsten af Lillipup'en til sidst er at 'hjælpe en ny træner med at fange sin første Pokemon'.

[li]Et æg:[/li] I 3 ud af 4 poster bliver ægget omtalt og 'flyttet rundt med' Ægget får tilføjet 986+1304+1609 = 3899 til sit wordcount

[li]Venskab:[/li] I sidste post kom der fokus på samarbejdet mellem Delora og Tyson. Delora viste Tyson, at hun godt kunne give gode råd under en kamp, og Tyson virkede til at have en positiv oplevelse med et menneske, selvom han måske synes hun er lidt længe om at komme frem til pointen. Tyson får et venskabspoint og står nu på +2.

[li]Andet:[/li] Delora hjalp Professor Elm med at inddæmme tre Pokemoner, og han giver hende 2 Pokebolde som tak for hjælpen. Det betyder Delora nu har 7 Pokebolde.

[li]Feedback:[/li] Du har ingen problemer med at tænke alternative fortællinger eller vinkler på clicheen, og det er klart en fordel. Du formår også at arbejde omkring din karakters hovedtræk, så selvom de måske ikke naturligt ville have hjulpet, sker det alligevel i en kombination af 'udefrakommende' kræfter og lige præcis nok udvikling i kendskabet mellem to individder til, at du får drejet en uvilje til accept. Både når det kommer til Deloras forhold til fremmede mennesker og hendes krævende pokemoner.
I denne omgang virkede historien en smule forhastet, men du kom i mål med de vigtigste ting. Hastværket har forværret skrivefejl og gammatik en smule, men her vil jeg kun fremhæve en enkel ting: Jeg kunne godt tænke mig at se brugen af 'sin, sit og sine' lidt mere i stedet for 'hans og hendes'. Som vi lærte i folkeskolen: Der er forskel på "Han tog hans hat og gik" og "Han tog sin hat og gik". Den der tager en andens hat, tager hans hat. Den der tager sin egen hat, tager sin hat.
[/ul]