Fænomener i kamp
Jun 12, 2015 10:49:15 GMT 1
Post by Lukas Friedrichson on Jun 12, 2015 10:49:15 GMT 1
Fænomener under kamp
Når en kamp er under afvikling, hverenten det er en vild pokemonkamp eller imod en træner, vil der opstå forskellige ting, der kan have betydning for kampen og dens deltagere. For det meste er det Pokemon'erne selv, der bruger et angreb, der har direkte eller indirekte indflydelse på resten af kampen, men nogle gange er der også ting i kampmiljøet/på kamppladsen der har en indflydelse. Det kan være sådan noget som vejret.
I denne post vil forskellige vejrfænomener blive dækket, både formen som vejret kan optræde i, hvad det betyder under en kamp, og hvordan en moderator eventuelt arbejder med de forskellige vejrfænomener.
I de næste par poste vil ting som statusproblemer og midlertidige statsændringer også blive vendt.
Vejret
Der findes en mængde forskellige slags vejr, der har indflydelse på en Pokemonkamp. Det kan være regn, blæst, tåget eller kraftigt solskin, men der er også de lidt mere ekstreme som snestorm eller hagl og sandstorm.
Pokemoner kan selv skabe de fleste af disse vejrfænomener midlertidigt med et angreb, og så varer det specifikke vejr som regel fem runder af kampen. Hvis vejrfænomenet allerede er til stede inden kampens begyndelse, vil det oftest vare hele kampen igennem, men dette er noget som moderator afgør. Vejrfænomenet kan også blive midlertidigt ændret af en Pokemons angreb i kampen, men som sagt vil ændringen så kun holde de fem runder (eller indtil et andet vejrangreb bliver brugt), hvorefter vejret vil vende tilbage til sit originale stadie.
Regn
Almindelig regn, regnen falder støt og gennemvæder alt og alle.
Så længe det regner vil alle vandangreb være 50% stærkere, og ildangreb vil være 50% svagere.
Pokemoner med evner som: Dry Skin, Hydration, Rain Dish og Swift Swim, nyder godt af regnen og helbreder enten lidt af deres HP for hver runde eller er lidt hurtigere end normalt.
Angrebene Thunder og Hurricane forbigår deres egen accuracy og er fuldt træfsikre, mens Solarbeam bliver halveret i styrke.
Moonlight, Synthesis og Morning Sun helbreder kun 1/4 HP, hvor de normalt helbreder halvdelen af en Pokemons HP.
Angrebet Rain Dance og evnen Drizzle giver regn i fem runder. Holder Pokemonen en Damp Rock forlænger det varigheden op til otte runder.
(Ekstrem sjælden)Tung regn, regnen er tung og svær at holde ud. Vindstød kan være involveret.
Ildangreb fejler helt, og vejret kan ikke ændres med andre vejrangreb eller evner. *Vandangreb er dobbelt så stærke.*
Solskin
Kraftig solskin, solen skinner fra en skyfri himmel og det er svedende varmt.
Så længe solen skinner kraftigt vil alle ildangreb være 50% stærkere, og vandangreb vil være 50% svagere.
Pokemoner med evnerne: Dry Skin, Chlorophyll, Flower Gift, Leaf Guard og Solar Power bliver påvirket.
Angrebene Thunder og Hurricane har kun en træfsikkerhed på 50%, mens Solar Beam springer sin charge-tid over og altså kun tager én tur at bruge.
Moonlight, Synthesis og Morning Sun helbreder 2/3 HP.
Angrebet Sunny Day og evnen Drought giver kraftig sol i fem runder. Dette kan forlænges til otte runder med en Heat Rock.
(Ekstrem sjælden)Hårdt solskin, det er uudholdeligt varmt og man bliver stegt i solen.
Vandangreb fejler helt, og vejret kan ikke ændres med andre vejrangreb eller evner.
*Ildangreb er dobbelt så stærke*
Blæst
Blæst, en kraftig vind suser omkring og puffer til folk og fæ.
Når det blæser vil Pokemoners hastighed fordobles, hvis de har medvind. Vinden kan skifte hvert øjeblik, så ved hver ny runde er der 50% chance for at vinden vender.
(Ekstrem sjælden) Mystisk turbulens, turbulente vindforhold giver optimale betingelser for flyvende Pokemoner.
Angreb, der ellers ville være supereffektive på flyvende Pokemoner, giver kun halv skade på dem (Elektrisk-, is- og stenangreb). Vejret kan ikke ændres af andre vejrangreb eller evner.
Tåge
Tåge, en gråhvid verden dæmper både udsyn og lyde.
Når tåge ruller over landet bliver det svært at se, hvad man går efter. Alles accuracy er nede på 6/10 af normalen, men ellers er der ikke de store påvirkninger. Weather Ball fordobles dog i styrke, og Moonlight, Synthesis og Morning Sun helbreder kun 1/4 HP.
Hagl
Hagl, store iskugler braser ned fra himlen og slår på folk og Pokemoner.
Når det hagler tager alle Pokemoner, undtagen is typer, 1/16 hp skade hver runde. Pokemoner med evnerne: Ice Body, Snow Cloak, Magic Guard og Overcoat ser sig også fri.
Blizzard rammer med absolut sikkerhed, mens Solar Beam halveres i styrke. Moonlight, Synthesis og Morning Sun helbreder kun 1/4 HP.
Sandstorm
Sandstorm, sand fyger gennem luften. Uden den rette beskyttelse begynder øjne at svide, og man kan knap åbne munden uden at sand finder vej ind.
Så længe der er sandstorm, vil pokemoner tage 1/16 hp skade hver runde. Undtagelser for dette er sten-, stål- og jordtyper, samt dem med evnerne: Sand Force, Sand Rush og Sand Veil. Rock typer får også øget deres Special Defense med 50%.
Solar Beam bliver halveret i styrke, og Moonlight, Synthesis og Morning Sun helbreder kun 1/4 HP.