Lukas havde været hjemme nogle dage nu, og huset var allerede for trangt. Huset stod derudover på den anden ende på grund af tilføjelsen af de seks nye pokemoner, og dét selvom over halvdelen var af den rolige slags, der havde det fint med at forføje sig til et stille hjørne. Gastly udlignede fint for dem alle sammen, og netop derfor var Lukas blevet sent udenfor med ham. Det havde han ikke noget imod, og Suna var fulgt efter af uransagelige årsager. Chary var også med og opførte sig som om det var hendes pligt at hænge i Lukas' bukseben (selvom hun havde afholdt sig fra direkte at hage kløerne fast, siden hun var kommet til at rive det forrige par i stykker). Nej, at komme ud af huset var ikke problemet, men at finde på noget at lave... dét var straks en anden sag.
Lukas mente virkelig, at han havde udtømt alle muligheder. Gastly havde allerede været med rundt i hele byen, også efter at han livede op, så der var ikke så meget udforskning at foretage. Og der var en hel formiddag til frokost. Lukas sukkede og skrabede fødderne i gruset, mens han traskede på en af Violets veje. Han kunne selvfølgelig tage hen til sin egen udsete lille træningsplads, men han havde ikke helt lyst til træning lige nu. Han ville gerne prøve noget nyt.

Lukas løftede hovedet og kiggede på den linde strøm af mennesker på gaden, mens han tænkte. Chary hang trofast ved hans side og kiggede med. Suna trippede om i nærheden lidt i udkanten af vejen og lurede på ting at lege med, og Gastly havde igen gjort sig usynlig. Højst sandsynlig havde han fundet sig en lavning i det nære terræn, da en let brise strøg rundt mellem benene på folk og solen skinnede klart. Det var ikke det sjoveste vejr at skræmme i for en luftig Gastly.
Pludselig syntes Lukas han så et bekendt ansigt og han rettede sig lidt op og kiggede efter. Hvor mange rendte rundt med så langt, sort hår? Og skulle han sætte efter og finde ud om han havde set rigtigt?

Delora traskede roligt igennem Violet, så godt som usynlig. Hun gjorde ikke noget for at tiltrække sig opmærksomhed, selvom der var et par stykker der kiggede efter hende pga fiskestangen, hun havde over skulderen.
"Tiic?" Spurgte Basan ved Delora's fødder og hun rev sig løs fra sine tanker og smilte ned til ham.
"Vi skal ikke derind i dag, men snart." Sagde hun som svar på hans spørgsmål, selvom hun ikke vidste om det var det han havde spurgt til.

Hun stod foran porten ind til Falkner's Gym. Der hang en pæn seddel om, at han var udenbys, men det gjorde nu ingen forskel for Delora, da hun ikke havde planlagt at skulle ind og udfordre ham idag.
Ikke at hun var sikker på, hvornår hun ville udfordre ham igen, eller om hun nogensinde kunne samle modet til det, men det var ikke noget hun talte højt om. Hun var på en opgave for hendes forældre og deres kollegaer, og det krævede, at hun kunne fange de pokemoner de havde brug for og udføre tests for dem, hvis nødvændigt. Ikke at hun var blevet bedt om noget endnu, ud over at efterlade enkelte pokemoner hos dem en gang imellem, men hun var jo heller ikke så erfaren endnu.

Usikkerheden var det der havde fået hende til at stoppe op, da synet af Gym'en vækkede minderne fra hendes sidste kamp, hvor hun selv med en elektrisk pokemon havde tabt kampen overfor de højtflyvende orkaner. Hun var stadig ikke sikker på, hvordan hun skulle klare det, selvom hun logisk vidste, at det måtte være muligt med alle dem hun hørte havde vundet det fra ham.

Hun vendte sig væk fra porten og lavede et kast med hovedet til Basan. "Kom, lad os gå ned og se, hvad vi kan få til at bide på idag." Sagde hun roligt til ham og han sendte hende et stort smil, fordi hun var rolig og glad, hvilket gjorde ham tryg.

Hun vævede sig igennem mængden med torchic'en i hældene og satte kurs imod søen omkring Sprout Tower. Dér måtte det være muligt at finde et ugenert sted, hvor hun kunne bruge nogle timer i selvskab med de rolige af hendes pokemoner og hendes egne tanker.

Pigen ville forsvinde ud af syne om et øjeblik, og det fik Lukas til at tage beslutningen. "Kom med." sagde han til sit lille følge og begyndte at sno sig gennem mændgen for at nå den sorthårede pige med fiskestangen. Det gik lidt lettere end man ville have forventet, men det skyldtes nok Chary, som folk havde en tendens til at vige udenom. Lidt tættere på så han også den orange kylling, der trippede ved hendes side, og han blev sikker i sin sag.
"Delora!" kaldte han, inden hun forsvandt om det næste gadehjørne ned mod Sprout Tower. Om hun reagerede på dette eller ej, fortsatte Lukas sit halve løb og smuttede lidt efter om samme hjørne, hvis hun var fortsat. Hvis hun havde ventet, stoppede han storsmilende og kun en lille smule forpustet op ud for hende. "Så nåede du til Violet alligevel." sagde han, da han havde indhentet hende.

Chary kiggede lidt mere mådeholdent op på Delora og derefter på Torchic'en, som fik et forsigtigt nik i hilsen. Lidt bag Lukas kom Suna gående nærmest adstadigt. Det var ikke til at se på hende, at hun havde været i fuldt firspring et par sekunder før for at følge med. Hun holdt sig endda på afstand, da hun nærmede sig den lille flok, og satte sig til at holde øje med sagens gang to små meters penge bag Lukas. Gastly var og blev usynlig.

"Jeg skylder dig en frokost" bekendte Lukas til Delora. Han havde sprunget formaliteten over med at hilse med håndtryk eller kram, siden hun så ud til at have hænderne fulde, og ville automatisk slå følge med hende, hvis hun så ud til at ville fortsætte sin gang. "Men der er et stykke tid til middag. Hvor er du på vej hen?" spurgte han interesseret. Han havde endelig fundet noget at beskæftige sig med og var ligeglad med om han spurgte dumt.

Delora lagde ikke mærke til, at der var nogen der fulgte efter hende. Hun kunne ikke forestille sig, hvem det dog skulle være eller hvorfor, og da hun gik i sine egne tanker blev overraskelsen kun det større.
Hun hoppede forskrækket og stirrede bagud og så Lukas, som hun havde glemt alt om boede her i området.
Hendes udtryk viste ikke ligefrem begejstrelse, men hun fik den hurtigt under kontrol og sat et høfligt smil på istedet.
"Hej, jeg havde ikke lige forventet at se dig her." Svarede hun og havde lyst til at bide sig i tungen. Han havde jo fortalt hende, at han boede her i Violet, så det var ikke så mærkeligt at støde ind i ham her.
"Skulle det da være meget svært at nå hertil?" Spurgte hun lige så høfligt og fingerede en smule med hendes fiskestang, da hun ikke var sikker på, hvad hun ellers skulle sig og helst ville forsvinde ned til hendes fiskested og være alene. Det var jo det hun havde planlagt.
hun overvejede, hvordan hun bedst kunne undskylde sig og få lov at gå igen, men kunne ikke lige komme på en ordenlig undksyldning, som samtidig sikrede, at Lukas ikke inviterede sig selv med.

Basan havde gemt sig usikkert bag Delora's ben, men da hun ikke virkede særlig nervøs og de andre blot kiggede tilbage, gik det hurtigt over. Han tog mod til sig, og trådte frem så han var synlig.
"Tictic!" "Hvem er I?" Hilste han nysgerrigt.

Delora klarede lige akkurat at lade være med at skære en ærgret grimasse, da Lukas påmindede hende om, at hun var blevet inviteret til middag hjemme hos ham. At skulle hjem til en vildt fremmed (nåh ja, Lukas var nok ikke helt så fremmed mere, men hun kunne ikke ligefrem påstå, at hun kendte ham godt) og være social med en hel masse hun slet ikke kendte. Det var absolut ikke noget hun havde lyst til.
"Det er vidst ikke tiden til det lige nu." Sagde Delora bestemt. Det var stadig rimelig tidligt på dagen og hun var endnu ikke sulten. hun havde spist en stor morgenmad da hun regnede med at sidde ved søen det meste af dagen.

Hun slappede mere af, da Lukas bekendte sig enig i det og derefter spurgte hende, hvor hun var på vej hen.
"Jeg er på vej ned til søen ved Sprout Tower for at se, om der er noget der vil bide på." Svarede hun venligt og tilføjede derefter, "Jeg tror dog ikke at jeg vil være heldig, der er for mange mennesker, der går omkring der hele tiden."
Det skulle gerne afskrække Lukas fra at ville med. Hvis hun lød som om, at det var kedeligt det hun skulle, ville han helt sikkert finde en undskyldning for at lave noget andet uden hende. Hun kunne ikke forestille sig at energiske Lukas kunne finde på at ville sidde stille uden at sige en lyd i flere timer.

Lukas smilede endnu bredere, da Delora anerkendte, at hun kendte ham. Det betød jo, at hun faktisk kunne huske ham, og det var ikke sjovt at antaste folk, der ikke kunne huske en, selvom Lukas ikke tog den slags så tungt. "Nej, slet ikke. Violet er meget svær at overse." svarede han muntert, som om Delora havde fortalt en god spøg med ironi. "Men vi kunne jo have misset hinanden. Her bor en del folk og kommer en masse rejsende." Lukas viftede ligegyldigt ud mod den befærdede gade.

Chary bøjede sig lidt ned, da Basan trådte frem, for at komme mere på øjenhøjde med ham. 'Jeg er Chary, og det er min træner Lukas. Vi mødtes i Cherrygrove park for lidt tid siden. Trænede sammen?' Hun drejede hovedet på skrå som for at spørge, om det sagde kyllingen noget. Den lille fyr havde måske været lidt lettere nervøs (som Chary selv), men hun mente nu at huske ham. 'Jeg var en charmander.' tilføjede hun, hvis intet af det forrige havde virket. Efter lidt tid gav Suna sig til kende med en vag lyd i gruset, hvor hun sad, og Chary drejede hovedet mod hende og gav et halevift for at fortælle hende, at hun skulle komme tættere på. 'Det er Suna. Hun stødte til os lidt senere.'
Suna rejste sig og gik adstadigt op til dem, men sørgede for at holde Lukas og Chary imellem sig og Delora. Hun bøjede hovedet høfligt mod Basan, idet hun satte sig ud for dem. Hun var som sådan ikke skjult for Deloras blik. Hun var bare lidt påpasselig og prøvede at bedømme de nye, inden hun skulle til at interagere med dem, som hun regnede med blev tilfældet ud fra Lukas' opførsel.
Chary kiggede sig søgende omkring, da Suna havde slået sig ned hos dem. 'Gastly er her også et sted, men han lader til at have gjort sig usynlig.' Det gjorde hende en smule nervøs, da hun ikke ønskede, at hans skræmmetaktikker skulle jage deres bekendtskab på flugt allerede.
Suna fulgte hendes blik rundt. 'Jeg skal nok tage mig af ham, når han dukker op igen.' lovede hun, og sagde derved for første gang noget i de andres nærvær (medmindre Basan havde nået at spørge om noget i mellemtiden, som Suna skulle svare på).

Lukas rettede sig op, da Delora fortalte om sine planer. "Bide på, som i fiske?" spurgte han interesseret. Den mulighed for beskæftigelse var slet ikke faldet ham ind, selv ved synet af fiskestangen. Det virkede ikke som noget andre end gnavne, gamle mænd foretog sig, men hvis unge mennesker også gjorde det, var det bestemt noget Lukas også ville prøve. "Det har jeg aldrig prøvet før." Han holdt en tænksom pause og kiggede hen mod Sprout Tower for at tage Deloras andre ord med i betragtning. Der var godt nok mange mennesker ude i det gode vejr i dag. "Jeg tror, jeg kan finde et lidt roligere sted ved søen end der. Kunne du vise mig, hvordan man gør?" Det var ikke Lukas' mening at komme til at lyde, som om lovningen om et roligere sted, krævede at han lærte at fiske af hende. Det sidste røg bare ud af munden på ham sammen med det første. Han vidste ikke engang det kunne tages sådan, men smilede bare forventningsfuldt med spændingen lysende ud af øjnene. "Jeg lover at være stille." røg det ud af munden på ham, hvis Delora tøvede lidt for længe med at svare. Det plejede at være noget af det første gnavne, gamle mænd forlangte, inden Lukas så meget som sagde et ord i deres nærhed (om de så bare sad på en bænk langs stien og snakkede).

"Gid det havde været sådan." Tænkte Delora og ønskede at hun og Lukas vitterligt havde misset at støde ind i hinanden her i byen. Hun havde rigeligt at bekymre sig om med en snarligt forestående kamp imod Falkner, og at skulle bruge en hel dag på at være social med fremmede mennesker, var ikke lige det hun havde allermest brug for.
Hun tog en dyb indånden og håbede, at det lykkedes hende at skjule hendes utilfredshed, men hun havde ikke nogen undskyldning for at sige nej, men det var hårdt altid at spille rolig og selvsikker. Hun havde virkelig brug for en dag, hvor hun bare kunne slappe af og ikke tænke på, hvordan andre opfattede hende. Hun vidste fra sidste gang hun mødte Lukas, at hun var nødt til at være på vagt, da han havde en sjælden og forbandet irriterende evne til at hyle hende ud af den og få hendes maske til at krakelere.
Hun havde brugt så langt tid på at få den bygget op og var kendte ikke mange andre måder at være på, hun vidste ikke, hvad hun kunne være istedet, da hun så ville være for usikker til at gøre noget som helst. Tanken om ikke at kunne gemme sig bag sin maske fordi hele verden vidste, hvor usikker og patetisk hun var, skræmte hende.

Det var også kun med nød og næppe, at det lykkedes hende at holde hendes maske, da Lukas proklamerede, at en stille dag med fiskning var noget han gerne ville. Hun var ellers lige begyndt at slappe af, da han startede med at lyde som om, at det ville skræmme ham væk, som hun havde håbet.
"Gider du at fiske?" Spurgte hun forbavset. "Er du sikker på, at du har tålmodigheden til det?" Spurgte hun forundret.
En knægt, som kravlede rundt i træerne med en charmander, havde hun meget svært ved at forestille sig sidde stille og nyde freden og roen ved en sø. Charmander. Delora kiggede mere indgående på Lukas' ildtype partner og smilte da hun lagde mærke til at Ask ikke var den eneste, der havde udviklet sig.
Hun kiggede tilbage på Lukas. Hun var ikke sikker på, at han havde forstået, det med at sidde ved Sprout Toer og fiske. Søen omkring tårnet var jo rimeligt stort, og hun havde fundet et par ugenerte steder, hvor der sjældent kom andet end en nysgerrig vild pokemon eller måske en bellsprout, men skulle hun være ærlig, havde hun ikke lyst til at dele dem med nogen. Hun kunne jo risikere, at Lukas dukkede op uanmeldt, en anden dag hun håbede på at være alene.
Delora kiggede mere indgående på Lukas. Det så ud til, at hun hang på ham, så kunne hun lige så godt få det bedste ud af det.
"Udmærket, jeg kan se om jeg kan lære dig det, men på én betingelse!" Hun løftede en pegefinger ad ham. "Hvis det ikke går og du må opgive at lære at fiske, så vil jeg have lov til at fiske i fred." Sagde hun bestemt og ventede på hans svar, inden hun gik videre.

"Du har sikkert ret med hensyn til Sprout Tower." Lad ham endelig tro det. "Hvor vil du så foreslå at gå hen? Siden du bor her, må du jo kende byen ret godt." Spurgte hun og gav tegn til, at han skulle vise vej, hvis han havde et sted i tankerne.
"Jeg regner ikke med, at du har en fiskestang, nu du ikke har prøvet at fiske før." Halvt spurgte Delora, og skævede til ham ud af øjenkrogen mens de gik. Hvis ikke, måtte de se om de kunne klare sig med én. Det burde være muligt, når det meste gik ud på bare at sidde og vente.
"Tictictic!" Udbrød Basan, da han pludselig syntes, at Delora var kommet for langt væk fra ham, og han skyndte sig at indhente hende, så han nærmest gik imellem hendes ben.
Hun smilte oprigtigt ned til ham og kastede så et blik på Lukas' to (synlige) pokemoner.
"I er kommet et stykke vej siden vi sidst sås." Sagde Delora og lavede et kast med hovedet imod Chary.
~
Basan kiggede på Chary med store øjne, mens hun genopfriskede hans hukommelse. Han viste dog ingen tegn på, om det gik igennem til ham og han forstod, hvad hun påmindede ham om.
Han tog et par nervøse skridt bagud da Suna trådte længere frem og kiggede så nysgerrigt fra den ene til den anden. Siden Chary kendte Basan, præsenterede han sig ikke som sådan, og selv hvis dette havde været deres aller første møde, var han for ung til at forstå, at det forventedes, at han præsenterede sig. Med mindre de andre sagde noget, ville tiden efter Sunas kommentar omkring Gastly very næsten pinlig stille.
Da Delora begyndte at gå, kiggede han hurtigt på hende inden han udbrød til Chary. "Har du lært at klatre?" Han trippede to gange inden han snurrede rundt og styrtede efter Delora, ligegyldigt hvor langt Chary var noget i hendes svar. Når de havde indhentet menneskerne, ville Basan sende mange uslørede nysgerrige blikke til Suna. Når de nåede søen ville han pippe lidt til hende. "Leger du ligesom Lalita?"

Lukas nikkede uden betænkning til Deloras betingelse. Et 'langt' liv som uforbederlig skarnsunge havde trods alt lært ham, at andres krav om ro og fred kun var ret og rimeligt. - og skulle det faktisk vise sig, at fiskning var bundkedeligt, havde han jo heller ingen grund til at forstyrre Delora, når det var dét hun ville foretage sig. I det hele taget fortalte hendes krav kun Lukas, at hun med stor sandsynlighed blev hængende i byen lidt tid endnu, og der var chance for, at han kunne 'lege' med hende flere gange end bare i dag, hvilket glædede ham betragteligt. Det var altid rart med en legekammerat. Tanken fik Lukas til at smile bredere, end den reelle situation egentlig foranledede til, men snart måtte han til at tænke sig om, for at komme på det bedste rolige sted til fiskning ved søen. "Joh, jeg tror godt, jeg kan finde et rimelig uberørt sted," afgjorde han og satte en kurs væk fra broen til Sprout Tower, tilbage omkring bygningen og ind mellem to bygninger et par blokke længere henne.

På vejen svarede han på Deloras spørgsmål. "Nej, det har jeg godt nok ikke," han gav en beklagende hovedrysten. "Det gør ikke noget, gør det? Hvis det viser sig, at det er sjovt, skal jeg nok anskaffe mig en fiskestang selv, men i dag kan jeg vel godt få lov at prøve din?" Det var svært at holde sin begejstrerede forventning i ave, og Lukas næsten hoppede afsted. Hans pokemoner var ikke sene til at slutte op bag ham, da de af erfaring vidste han kunne komme til at løbe fra dem af ren iver. Som sædvanlig gav Chary en advarende lyd til ham, så han i det mindste huskede at holde lidt igen, så de kunne indhente det tabte, når han var i det humør, og nu faldt det sammen med, at Delora gjorde et kast med hovedet mod hende sammen med hendes kommentar. Lukas nikkede lidt mere tøvende end ellers. Han syntes ikke det var så lang tid siden, han havde været i Cherrygrove og mødt Delora, og med hensyn til træning synes han ikke de havde rokket sig meget mere, men Chary havde jo udviklet sig, og det var meget synligt, ville han give. "Ja, det vil sige, det er kun Chary, der er vokset. Vi har opgivet blindkamptræningen for nu, men Chary er blevet ret god til at kravle i træer." erklærede han og fortsatte ind i emnet om Pokemoner. "Til gengæld har jeg fået en masse andre pokemoner på vejen hertil, så det er ikke kun Chary og Nok længere." fortalte han og smilte sentimentalt, før han gav sig til at nævne et par af de andre Pokemoner, han havde fået med sig i mellemtiden. Han pegede bag Chary. "Jeg mødte Suna i Cherrygrove, og en legesyg Gastly plus lidt andre, men de er derhjemme lige nu. Jeg har mindst lige så mange som du havde. Har du mødt flere?" spurgte han interesseret, og ventede spændt på at høre, hvad for nye Pokemoner han kunne tænkes at se i hendes selskab.

~
Chary kunne ikke helt finde ud af at starte samtalen op efter den indledende præsentation, men hun nævnte Basans navn for Suna, da han ikke selv gjorde. Suna lod ikke til at have noget problem med den efterfølgende stilhed, så det var kun Chary der følte sig en smule pinlig berørt over manglen på samtaleemne. Hun var stadig lidt for genert til at forsøge at indlede til en leg, selvom det var det hun under normale omstændigheder ville finde mest naturligt. Hun blev næsten forbløffet, da Basan endelig stillede hende et spørgsmål og så stak af, men da Suna sprang forbi hendes næse, fordi Delora og Lukas havde sat sig i bevægelse gav Chary et protesterende skrig fra sig og løb efter. Først da hun havde indhentet dem igen, kunne hun svare på Basans spørgsmål. "Ja, det hjalp på klatringen, da vi droppede det med at lukke øjnene," grinede hun, og fintede et legeslag mod Torchic'en, da hans spørgsmål havde givet hende modet til at forsøge.
Suna luntede bag dem, og vendte hovedet let på skrå, da Basan endelig fandt mod til også at henvende sig til hende. "Hvem er Lalita?" spurgte hun, og da Basan havde oplyst hende, spekulerede hun kort, før hun gav et forsigtigt samtykke. "Leger alle ikke?"
~

Ingen huse lå direkte ned til søens vand, og med undtagelse af broovergangen til Sprout Tower, var søen skjult af træer langs dens bredder. Det var derfor Lukas havde antaget, at Delora ville fiske fra den synlige bred ved tårnet, og selvom munkene var respekterede og krævede ro på deres ejendom, var der stadig en trafik af mennesker på stedet, som Delora havde nævnt. Lukas havde udforsket skoven og søen næsten fra han begyndte at kravle, og kendte smutvejene lavet af Pokemoner og mennesker, der nød at gå ture langs med og rundt om søen. Han fandt den nærmeste af disse smutveje, der var en lidt større dyreveksel, og ledte derefter den lille flok venstre om søen hen til lysning nummer to på stien. Lukas vidste at den første lysning gerne blev brugt af folk på skovtur, netop fordi det var den første folk stødte på. Den anden var mindre og sjældent besøgt og det kunne ses på det velvoksne græs og urter, der krøb over en væltet træstamme. Lysningen var ikke andet end et kighul til søen mellem træerne, men det væltede træ og rødder fra de levende, der snoede og fæstede sig halvvejs ud i vandet, gav gode muligheder for siddepladser meget tæt ved vandet. Der var også gode muligheder for klatring, og Lukas havde før brugt stedet som udspring på varme sommerdage. Han slog armene ud mod den lille plet med et 'Tada!', og så forventningsfuldt på Delora for at høre hendes afgørelse.
Selvom stedet var mindre brugt var det ikke ligefrem hemmeligt. Delora kunne sagtens have fundet det selv på en af sine egne ture til søen.

Lukas svarede ikke rigtigt på hendes forbavsede spørgsmål, men svaret gav også sig selv, nu han havde spurgt om lov til at følge med hende. Hun var dog lettet over, at han accepterede hendes krav go ikke krævede, at hun skulle til at lave noget andet, hvis han syntes det ikke var noget for ham.
Delora regnede stadig med, at han hurtigt ville blive træt af det, og så kunne hun sende ham afsted og også undgå at skulle møde hele hans pukkelryggede familie. Det ville passe hende udemærket. Hun kunne altid stikke en undskyldning omkring, at hun var nødt til at sidde der et vidst stykke tid og han havde skubbet hendes planer eller noget, nu han skulle have hjælp. Hun tænkte ikke lige over, at han nok bare ville foreslå en anden dag for ham at invitere hende på noget at spise.
Hun nikkede hendes accept af, at han kunne låne hendes fiskestang, eller rettere prøve sig med den.

Delora lyttede til Lukas korte fortælling om hans pokemon og prøvede at komme i tanke om, hvilke han havde haft med til da de var ude for at rydde op efter Team Rockets forulykkede båd, men hun var ikke sikker. Det var begrænset, hvad hun havde set til ham, og der havde hændt så meget andet, at det nemt overskyggede sådanne detaljer.
Hun prøvede at huske på, hvad hun havde haft med der, og hvad hun havde haft da de mødtes sidst, hvilket også hurtigt viste sig at være svært. Der ville gå noget tid, inden hun havde et svar klar og imellem tiden ville de være nået frem til træerne.
"Et par stykker," endte hun med at sige da hun havde besluttet sig for, at der ikke var grund til at nævne dem, hun alligevel ikke havde med. Da hun kom i tanke om Tyson, begyndte hendes hjerte med det samme at banke og hun spændte ufrivilligt kæben.
Hun havde haft ham ude en enkelt gang, og det virkede ikke som om, at der havde været problemer med ham der, overhovedet, ud over, at han havde kigget hånligt på hende og hendes pokemoner. Hun havde tænkt, at hun ville lade ham være ude mens hun fiskede, så han fik fred og ro til at vænne sig til hende. Anil var med af samme årsag, selvom han ikke var ude endnu.
"Jeg har fanget mig en magikarp og har fået ansvaret for en sawk af Sammi," fortalte Delora inden hun kom i tanke om, at Lukas nok ikke anede hvem Sammi var, han havde i hvert fald ikke været til stede på stranden.
"Sammi var lederen af den gruppe, som jeg var med i, dengang Proffessorerne havde brug for hjælp med de mange løbske pokemoner," forklarede hun roligt og studerede Lukas et øjeblik, mens hun funderede over, hvor meget han vidste om, hvad der egentlig var årsagen til alle problemerne dengang.
Hun sagde ikke mere, før de nåede lysningen.
~~

Basan grinte tilbage til Chary da hun grinte, men det var stadig uklart om han havde forstået, hvad hun egnetlig havde sagt. Han sprang dog forskrækket væk da hun daskede ud efter ham og gemte sig så godt han kunne imellem Deloras ben. Hun var vant til at have ham gående der, så det gik nogenlunde med at undgå at sparke til ham.
Han selv ville ikke sige mere før de nåede søen, da han skulle koncentrere sig om at holde sig under Delora og undgå hendes ben samtidig.

Basan var faldet lidt til ro igen, da de nåede lysningen og han kiggede nysgerrigt på Suna.
"Hun er som dig, bare anderledes," pippede han glad og ville ikke komme med nogen nærmere forklaring, med mindre han blev spurgt. Hvis spurgt om udseende, ville han sige at Lalita var "lysssrød," og hvis spurgt mere generelt ville han "sådan," og begynde at hoppe en masse rundt om sig selv.
Han ville blinke uskyldigt et par gange da Suna spurgte om ikke alle legede, inden han ville ryste energisk på hovedet.
"Hatim leger ikke, og Tysun leger ikke, og Avani leger ikke," benægtede han, dog uden at forklare hvem de forskellige var.
~~

Delora kiggede sig omkring i lysningen og gik forbi Lukas hen for at kigge ned i vandet. Man kunne ganske vidst sidde tæt på og sidde godt, men hun syntes der så noget lavvandet ud, selvom det så dejligt uforstyret ud.
Det var ikke et sted, hun havde fundet, selvom hun havde været ude i det mere åbne område lige inden, som hun havde forkastet pga dens popularitet.
"Det er dejlig ugenert ser det ud til, men måske en smule lavvandet," sagde hun roligt, "men sikkert et fint sted at begynde."
Hun tøvede et øjeblik med fiskestangen i hånden. Hun havde originalt tænkt sig, at hun ville kalde hendes pokemoner ud med det samme, men var stadig nervøs for Tysons reaktioner, især nu der var flere til stede. Hun havde ikke lyst til at skulle holde øje med ham samtidig med, at hun skulle vise Lukas, hvordan man fiskede.
Hun besluttede sig for at vente lidt.

Hun gjorde fiskestangen klar, hvilket bestod i at klikke den ud i fuld længde og sikre at der ikke var knuder på snøren.
"Ved du noget som helst om fiskning?" Spurgte hun og skævede til Lukas.
Derefter ville hun sætte et simpel flue/krog i enden og trække snøren ud så hun var klar til at kaste.
"Der er selvfølgelig mange forskellige fluer afhængigt af, hvad man håber på at fange. Den jeg har her er en meget simpel en, da jeg ikke går efter at fange noget bestemt," forklarede Delora, mens hun gjorde klar og bad derefter om at få noget plads, så hun kunne vise kastet.
Hun måtte bede Basan om at gå over til siden flere gange, inden han tøvende adlød, uvildig til at forlade hendes side.
Delora lod fiskestangen svinge et par gange og lod derefter flue med snøre flyve ud over vandet, hvor den landede et par meter ude. Hun trak den langsomt ind igen og mærkede roen sænke sig over hende.
Da fluen var inde igen sukkede hun trist og vendte sig for at række Lukas fiskestangen.

"Det gælder om at holde fluen i bevægelse, så pokemonerne dernede tror det er noget spiseligt, eller bare bliver nysgerrige nok til at ville undersøge, hvad det er. Når vandet er så stille som her, er det bedst at trække fluen gennem vandet, hvor imod at du kan lade vandet gøre arbejdet for dig, hvis du er ved en flod eller sejler i en båd," forklarede hun og ville vise ham, hvordan han skulle lave kastet, inden hun ville lade ham prøve.