(Post 1)
Dagene i Cherrygrove city havde været fantastiske, vejret havde været godt, hun havde mødt en masse spændene mennesker og pokemoner i pokemon centerer, særligt en af dem stod frem i hendes hukommelse, Delora. Foran Faile lå rute 30, den var langt fra så nemt fremkommelig som ruten mellem New Bark Town og Cherrygrove City, så hun måtte undgå fristelsen til at slippe hendes pokemoner fri og den dårlige samvittighed stak hende, for Delora havde jo tiltroet hende en af sine Magikarps og Faile havde lovet at se godt efter den, men hvordan skulle hun dog kunne det når den hele tiden var i sin pokeball. Faile sukkede dybt, mens hun skubbede grene væk, jo hurtigere hun kom frem, jo større var chancen for at finde et lille vandløb eller lignende, hvor de kunne holde frokost pause sammen.

Faile skulle ikke bevæge sig langt imellem buskadset for at høre det første tegn på vand. I starten kunne det forveksles med lyden af en brise, der flyttede sig gennem trækronerne, men snart blev det en tydelig rislen af strømmende vand over sten. Nærmere åen, som det viste sig at være, hvis Faile fulgte lyden, blev det lettere at komme frem. Træer og buske tyndede ud og gav plads for højt, vildt græs. Græsset var højt nok til at skjule synet af vandets løb medmindre man stod lige ved åkanten, men lyden var nu ikke længere til at tage fejl af.

Det var klart lettere at gå langs åen end i buskadset, men græsset, der strakte sig op i højde med Failes hofter, kunne stadig være anstrengende at komme frem i. For det første fordi der ikke var nogen åbenlyse stier at følge. For det andet fordi det var fugtigt og fugten trængte ind i bukser og sko og gjorde det tungt. Selve åkanten gav ikke redning fra det høje græs. På steder voksede græsset ligefrem halvvejs ud i åen og skabte små buer af grønt over vandet. Nogle af disse buer lignede kunstfærdige broer i græs og hvid tråd, der klæbede stråene sammen.

Disse græsbroer blev flere længere nede af åen, og ikke en halv times gang fra det første tegn på vandet opdagede Faile, hvad der var skyld i dem. En Caterpie var i fuld gang med at skyde silketråde fra den ene bred til den anden, siddende på toppen af en samling græsstrå på Failes side af åen. Dette blev den dog ikke ved med. Da Faile nærmede sig, standsede den brat sit forehavende og stirrede på hende. Så knebrede den truende med kæberne og så angiveligt ud som om den ville angribe.

____________________


En Caterpie (level 9) føler sig truet!
Hvad vil du gøre?

(Post 2)
Det var den rene elendighed at komme igennem her og drømmen om en lækker frokost sank, ligesom Faile’s støvler længere og længere ned i mudderet, var det ikke for de flotte buer hen over vandet, så havde hun nok givet på for længe siden og havde fundet en anden vej, men nu kom hun pludselig ansigt til ansigt med Caterpie. ”Rolig nu lille ven, jeg vil skam ikke forstyrre. Prøver du at krydse vandet?” Hun forsøgte at tage bestik af situationen, kunne Caterpie kommer over på egen hånd?
Forsigtigt trak hun Fury’s pokeball frem og lukkede ham ud i vandet, hvilket han virkede godt tilfreds med, magikarpen svømmede tættere på for at se hvem der optog hans træner sådan. ”Fury her kan svømme dig over på den anden side.” Sagde Faile og pegede fra Caterpie til Magikarpen i håbet om at gøre sig forståelig.

Caterpien kiggede mistroisk på Faile, da mennesker sjældent var fredeligt stemt overfor pokemoner som den selv. Hvis de ikke var trænere og søgte en nem bokseboldt, var det haveejere som synets den ødelagde deres finde planter når den smagte lidt på sagerne.
Det var selvfølgelig meget sjældent at nogen gad arbejde sig ud i dette vildnis frivilligt, hvilket og så var årsagen til, at den havde valgt at slå sig ned her. Masser af græs at bygge af, og bladende var ekstra saftige når planterne havde rødderne i vand.
Den vendte sig fuldt imod Faile og forberedte sig på en kamp da kvinden fandt en pokeball frem. En pokemonkamp var altså det hun ville, og den overvejede hvordan den bedst ville kunne klare sig imod noget, der befandt sig nede i vandet. Da magikarp svømmede tættere på, skød caterpien nogle tråd skråt ned på tværs over vandet for af afskærme hvor langt op Fury kunne svømme.

Den havde ignoreret hendes første spørgsmål omkring om den ville over på den anden side af bækken. Den havde tit oplevet at trænere snakkede til den inden de sendte en pokemon til at brænde den til aske, så den regnede med, at de gjorde det for at virke mere civiliserede.
Men da Faile tilbød at lade den blive båret over vandet som om, at den var fuldstændig hjælpeløst, blev det en tand for meget. Den pustede sig fornærmet op, da den var træt af at alle mennesker mente, at den ingenting kunne selv.
Den spyttede en stringshot imod Faile's ansigt, og knæbrede rasende af hende, hvilket heller ikke gav meget mening til Fury. Det var noget med at ingen havde respekt for den, at den altid kunne komme over vandet når den ville, og hvad hun dog bildte sig ind!
"Hvis du virkelig vil have en kamp, så start den dog istedet for at svine mig til først!" Knæbrede den surt og så ud til at ville skyde endnu en stringshot efter hende, da noget plaskede nede i vandet under den.
"Hvem er det?" Spurgte en stemme fra en ukendt pokemon, og caterpien kiggede bekymret ned på, hvad der lå dernede.
"Gem dig! De går helt amok og vil jage dig til verdens ende, hvis de ser dig," formanede caterpien forskrækket og kravlede helt ud på den græsbro, den havde lavet over vandet.
Det der gemte sig neden under, kravlede forsigtigt længere frem og blev kortvarigt synligt bag de klistrede tråde, der krydsede åen, det var en clauncher. Den trak sig hurtigt tilbage, da Faile ikke var det den søgte, og caterpien ville sende flere stringshots afsted, hvis den syntes de kom for tæt på.

(Post 3)
Faile så skeptisk til mens Caterpie skød sine tråde ud over vandet, først gav det ikke rigtigt mening hvad end den forsøgte at opnå og alt for sent blev Faile klar over at hvis den kunne skyde sine tråde så langt, så kunne den nok også godt komme over vandet hvis det var det den ville. Usikkert lod hun sine fingre løbe frem og tilbage hen over hendes pokeball, mens hun kastede et blik på Fury, som bestemt så ud til at nyde sin frihed. Brat blev Faile revet tilbage til den forstående situation, da Caterpie skød efter hende, hun afværgede det værste med hænderne, men hvor var den Caterpie dog hissig, man skulle næsten tro at den vogtede noget?
Så var det hun fulgte Caterpie’s blanke, sorte øjne og fik øje på noget, en clauncher, men de hørte jo slet ikke til her i regionen normalt, så den måtte jo tilhøre de pokemoner som var dukket op, den var sikkert bange, måske såret og havde brug for hjælp, så Professorerne kunne få den hjem eller finde et godt sted den kunne bo, men ville Caterpie gå med til det, den virkede godt nok sur?
Men hvad valg havde hun endelig, som træner måtte man vise omsorg for pokemoner, men hvis clauncher skulle reddes måtte de forbi Caterpie og ind i mellem betød det kamp. Hun kiggede på Fury, som vendte ansigtet forventningsfuldt imod hende. ”Prøv at se om du kan dykke under trådene og komme tættere på Caterpie, brug Splash når du er helt tæt på okey.” Med den anden hånd trak hun Ivy’s pokeball og fremkaldte hende i et rødt lysglimt. ”Ivy kan du bruge dine slyngpiske til at løfte clauncher ud?” Spurgte hun og udpegede stedet hvor man kunne se lidt blåt mellem alt det grønne.

Caterpien fulgte Failes gøren og laden skeptisk, hvorfor gav hun ikke bare hendes pokemoner ordre til at angribe som trænere altid gjorde?
"Nejnej, kom ikke frem!" Udbrød den forskrækket da clauncheren alligevel tittede frem og den kiggede bekymret på Faile. Jo hun havde opdaget den. Caterpie gjorde sig klar til at beskytte dens ven, for dette var ikke det menneske, som den søgte, det havde de allerede fået på det rene.
Caterpie kiggede vagtsomt på magicarpen, var der ikke noget med, at de ikke kunne så meget? Den havde hørt nogle rygter, men den havde aldrig været i nærheden af havet eller nogle af de større floder og søer, så den vidste ikke om det var sandt.
"Jeg sagde, hold jer væk!" protesterede Caterpien og sendte en stringshot direkte imod Fury da han forsøgte at svømme ned under dens klistrede gangbro. Fury svarede igen med at plaske vand op på caterpien, som mistede grebet på de nu våde og glatte blade.

Caterpie kom med et udbrud da den mistede grebet om græsset og faldt ned i bækken. Den skyndte sig at skyde en stringshot efter sin bro, og kunne derved lige holde hovedet ovenvande, så længe den holdt fast i tråden. Den var effektivt sat ud af spillet.
Clauncheren dukkede nu helt op og ville hen for at hjælpe Caterpie, men Ivy kom den i forkøbet og løftede den op ad vandet og ind på land. Den vendte og vred sig og klappede hurtigt sin store klo omkring den ene slyngpisk for at få Ivy til at slippe.
"Slip mig! Den har brug for hjælp!" Protesterede den og ville stille sig kampberedt imod bulbasauren, da den forventede, at de ville afholde den fra at hjælpe Caterpie.
"Jeg kæmper imod jer begge om nødvendigt!" Truede den, men ville dog skynde sig hen for at hjælpe Caterpie op ad vandet, skulle den få chancen.

Clauncher |level 7| vil kæmpe for at komme hen til dens ven.

(ooc: Kunne du gøre mig en tjeneste og skrive ud af, hvormange poster du tæller til, når du tæller til et level? Det gør det lidt hurtigere at overskue og holde øje med, hvor langt du er, også i forhold til, hvis du får flere eller færre pokemoner i det hele. Altså 1/4, 2/4, 3/4 osv)

(post 4)

Hvor ville Faile dog ønske at hun kunne forstå pokemonerne og de hende, for så ville det her være så meget lettere, igen bed hun sig nervøst i læben. ”Fury, prøv at samle Caterpie op og lad den ride på din ryg ind til land.” Måske ville det være bedre hvis de bare trak sig, Caterpie virkede ikke interesseret i hjælpen og de havde fejlet gevaldigt i vinde dens tillid. Den anden pokemon så nu heller ikke såret ud, måske var det bedst sådan. ”Ivy, slip du den bare fri.”

(Jeg skal lige have læst op på det igen.)

Caterpie så noget tvivlende på Fury da han kom nærmere og tilbød hans hjælp, men den havde ikke så mange andre muligheder og den endte med at acceptere hjælpen, og lod sig fragte ind til land. Den mumlede en lidt modvillig tak og vendte sig imod Clauncher, der kom over til den.
Clauncher havde tøvet og kigget på Ivy et øjeblik, indtil den var helt sikker på, at hun ikke ville angribe, så skyndte den sig over til Caterpie for at høre om den var ok.
"Der kan du selv se, sådan er mennesker og de er slet ikke til at stole på," erklærede Caterpie og lød til at have taget den diskussion med Clauncher før.
"Ikke mit," modsvarede Clauncher da også med en hovedrysten og Caterpie sukkede opgivende mens Clauncher kiggede mellem Faile, Ivy og Fury.
"Måske kan de hjælpe mig?" Spurgte Clauncher Caterpie, som kiggede træt tilbage.
"Jeg forstår virkelig ikke, hvad du ser i de mennesker. Der kommer intet godt ud af et bekendtskab med dem," sagde den tvært til en uskyldigt kiggende Clauncher.

Clauncher så ud til at overveje, hvem den skulle kontakte og endte med Fury af den simple grund, at de begge var vand typer.
"Har du set et menneske, som leder efter mig?" Spurgte Clauncher derefter magikarpen, mens Caterpie stod tøvende og så ud til, at den ikke helt kunne finde ud af, om den skulle tillade det eller om det var for farligt.
"Han er en rigtig god ven og jeg vil rigtig gerne se ham igen, men jeg ved ikke hvor han er," forklarede Clauncher videre, dog uden at få givet nogle rigtige oplysninger om sin menneske ven.
"Kan du hjælpe mig?" Spurgte den til sidst håbefuldt Fury.


(ooc: I forhold til levelsystem 3 og at det, at du har 2 pokemoner, så er det hver 6. post du får et level. Så din næste post hedder 5/6
OBS: husk at du har 3 pokemoner fra næste post, og levet gives ved en tidligere post, samt at du skal vælge hvem, der skal have levelet denne gang)

Faile iagttog dem på afstand og rejste øjenbryn da Clauncher lod til at have en samtale med Fury, de var jo frie til at gå hvis det var det de ville, men hun kunne også se at Caterpie stadig virkede noget skeptisk. Pludselig fik hun en tanke og trak forsigtigt en pokeball frem, roligt gik hun i knæ helt nede ved vandet og holdt pokeballen frem imod Clauncher inden hun tryggede på knappen, hvis hun havde ret villepokeballen afvise at fange Clauncher.

5/6

Clauncher kiggede fra Failes pokemoner til træneren selv, og gjorde ingen modstand da hun trykkede pokebolden imod den. Som Faile have gættet sig til, skete der ikke noget, ud over at Clauncher kiggede undrende på hende.
Spørgsmålet var, hvad hun ville gøre med den oplysning?
Caterpie holdt godt øje med dem, men blev hvor den var. Den så dog ikke ud til at være helt glad for situationen.

Clauncher ventede lidt for at se, om Faile ville gøre andet, eller sige noget, men da der ikke rigtig skete noget, vendte den sig imod Fury igen og kiggede forventningsfuldt på ham.
Der kom dog ikke noget svar på dens tidligere spørgsmål og Clauncher blev tydeligvis forvirret.
"Vil du ikke hjælpe mig?" Spurgte den ulykkeligt, "jeg vil så gerne tilbage til ham, og Caterpie vil ikke forlade skoven for han siger, at så angriber menneskerne ham bare, men det har de ikke gjort ved mig. Jeg bare ikke hvor jeg skal lede," fortsatte Clauncher og blev stille.
Det var en ung pokemon, og havde brug for vejledning og nogle til at hjælpe den med at finde sin træner, hvis Fury og Ivy havde lyst til at tage sig det ansvar og finde en måde enten at lede Faile eller gøre hende det klart, hvad der foregik.
De kunne selvfølgelig også bare vælge at lede selv og lade Caterpie kigger efter Clauncher, eller de kunne vælge at lade dem løse problemet selv. Måske ville træneren selv komme herud og finde hans pokemon på et tidspunkt.

(ooc: beklager jeg giver dig nogle forslag her, det håber jeg er iorden Ellers må du sige til, hvad du godt kunne tænke dig at opnå eller arbejde dig hen imod, hvis historien skal drejes over i noget andet