Route Unknown
Apr 12, 2015 17:59:57 GMT 1
Post by Admin on Apr 12, 2015 17:59:57 GMT 1
Noibaten og Flabébé kiggede tomt på Løg og efter et kort øjeblik begyndte hele Kalos flokken at trippe sig nervøst, mens malamaren trak sig lidt længere tilbage, og så ud til at ville undgå at blive blandet ind i noget.
Så efter endnu et øjebliks stilhed blinkede flabébé og virkede overrasket over at Løg stadig stod dér.
"Hvem er I?" Spurgte den usikkert, efter at have kigget længe på trænernes pokemoner. Den viftede lidt frem og tilbage fra en blid brise fra havet, der bragte lugten af saltvand og tang med sig.
"Vi er nogle, der kom her til området.. ufrivilligt..." Svarede den ligesom prøvende, som om den ikke var vant til at bruge stemmen. "Vi fandt nogle venner blandt de pokemoner som allerede levede her, men deres gamle venner var vidst ikke så glade for det." Sagde den trist og kiggede over på Johto gruppen, der stadig strittede pels og så yderst aggressive ud.
"Vi vil ikke danne strid, men vi har brug for venner. Vi ved jo ingenting om området her." Hviskede den lillebitte pokemon så det næsten ikke var til at høre for Løg eller Anil. Noibaten holdt sig flagrende i luften ved siden af den lille på blomsten, men blandede sig ikke i samtalen og havde det meste af sin opmærksomhed på pokemonerne bag bulbasauren og dustoxen.
Sentreten, der havde opdaget de nyankomne først, smuttede hurtigt ud af Johto flokken for at komme de 2 rattataer i møde. Den kiggede mistroisk på dem og stillede samme spørgsmål som flabébé, dog noget mere krævende. "Hvem er I?!"
Den kiggede fra den ene rattata til den anden, mens resten af flokken bag den knurrede ad den anden gruppe. Den skulede irriteret på Tato da han sagde det var nogle underlige ting at sige.
"Ja undskyld mig for ikke at have trænere, der kan tage sig af alle problemerne." Vrængede den irriteret og var på vej til at vende ryggen til dem, da en af rattataerne sluttede sig til dem.
"Rolig, jeg kender dem, tag det ikke så tungt." Svarede rattataen omsorgsfuldt den oprørte sentret, som fnyste irriteret.
"Hej, længe siden." Hilste rattataen kort og sendte Tato og Ravn et hurtigt smil inden hun kastede sig ud i en forklaring på spørgsmålet.
"Sentrets bedste ven er derovre, det er derfor han er lidt oppe og køre." Startede hun seriøst og lød noget mere bitter som hun fortsatte. "Tiden har været meget underlig her på det sidste, og nogle af vores venner tog ud for at hilse nogle af alle de nye velkomne og forsøge at få det hele til at hænge sammen. De kom aldrig tilbage." Hun lavede en kunstpause inden hun fortsate. "Vi tog ud for at lede efter dem og fandt dem sammen med den gruppe derovre." Hun lavede en grimasse. "Vi ville over og hilse på og høre, hvorfor de ikke ville komme tilbage igen, men de ville slet ikke vide af os!"
"Han sagde, at han havde fået bedre venner og at jeg bare skulle skrubbe af!" Afbrød sentreten oprørt og så ud til ikke at vide, om han skulle skrige af vrede eller af gråd. "Vi voksede op sammen, så det kan ikke være rigtigt!"
"De vil ikke engang give os en forklaring." Brægede et af mareeperne ovre fra den anden side af flokken.
"Der er noget galt, og vi forlader ikke venner i nød!" Tilsluttede en rattata sig.
"Alle de fremmede burde også bare forlade området! De æder al vores mad!" Peb en caterpie og resten af caterpie og weedle gruppen istemte højlydt deres enighed.
Mollie fulgte opstemt med som opgaverne blev delt ud og folk satte deres pokemoner i arbejde, men hendes humør dalede hurtigt da ingen bad hende om at gøre noget, og hun ikke selv anede, hvad hun kunne gøre.
Emma virkede som om, at hun var den der gav opgaver ud og planlagde, men hun virkede for optaget med Hans og Delora til, at Mollie havde mod på at afbryde og spørge.
"Raisa? Hvordan kan jeg hjælpe?" Spurgte Mollie pigen, da hun ikke var indblandet i de andres aftaler på samme måde. Hun stod og gnubbede sine ømme ører mens Raisa talte og det tog hende lidt tid at finde ud af, hvad hun var blevet bedt om, og hun blev lidt lang i ansigtet af skuffelse. At få hendes pokemoner til at lave kunster til musik, lød mere som om, at det var noget hun bare blev sat til, fordi der ikke var noget bedre at lave. Hun havde håbet på at kunne få lov til at lave noget vigtigt, men hun var selfølgelig håbløst uerfaren.
"Med begge på én gang?" udbrød hun efter et heblik og stirrede forskrækket på Raisa, der dog var alt for optaget af at vælge instrument med hendes squirtle til at lægge mærke til det. Mollie bed sig i læben, hvad skulle hun dog finde på?
Hun forsøgte febrilsk at finde på et eller andet og endte med, i ren desperation at bede hendes pokemoner om henholdsvis at bruge Super Fang og Silver Wind, uden at give dem nærmere forklaring på hvordan. Da de ikke havde fået noget mål, sendte Sonny sine hvide bølger ud i tilfældige retninger, mens Cate stod og bed i luften og lavede nogle høje klare lyde, hver gang hendes tænder ramte hinanden. Èn kom lige tæt nok på Cate og hun bed sammen omkring Silver Wingen, og knuste den i et blink a gnistrende lys.
"Få det til at passe med musikken!" Udbrød Mollie febrilsk og de to pokemoner forsøgte at gøre som hun bad om.
Da Raisa's musik begyndte at strømme ud over området, blev der fuldstændigt stille (med mindre nogle fra gruppen sagde noget), og alles øjne vendte sig imod Raisa, og stirrede som hun stod og spillede mens hvidt lys fra det knuste Silver Wind langsomt tilpadsede sig musikkens rymte og blinkede bag ved hende.
Så rystede Noibat kraftigt på hovedet, blinkede forbløffet et par gange og baskede sig så hurtigt over imod Raisa. Flabébé kiggede sig usikkert rundt og fulgte så tøvende med noibat, og blev hurtigt fulgt af 2 bidoofs, 1 caterpie og 3 weedles samt 6 rattataer, inklusiv den ene som Tato og Ravn kendte. Sentret sluttede sig også tøvende til gruppen, der samlede sig om Raisa, og viste en bestemt bidoof mere interesse end musikken som flød fra violinen.
Den samlede gruppe kiggede fascineret på violinen, det var ikke ligefrem et musikinstrument, der blev spillet meget ude i vildnisset, og flere tiltede med hovederne og mumlede indbyrdes. Malamar havde lukket øjnene og stod og bevægede sig i takt med musikken, mens de resterende pokemoner i de to grupper, stod og kiggede usikkert på hinanden og over imod Raisa, uden at vide, hvad de nu skulle gøre.
Det blev dog ikke ved da Noibat, som havde holdt sig flagrende lige foran ansigtet på Raisa, bogstavligt talt, begyndte at flagre rundt om hende og forsøgte at synge med på tonerne, pivhamrende falskt! Det meste lige i øret på Raisa.
Den skreg højere og højere i sin begejstring of overdøvede lydende for de andre, mens den flagrede højere og højere op.Adskillelige af de vilde pokemon så ud til at overveje at angribe den, for at få den til at tie stille.
En rasende brølen lød fra et budskads nærved og hvad der lignede en tauros med en afroparyk trådte ud for at stirre vredt på Noibat, der klappede i med det samme, inden bouffalanten vendte blikket imod Raisa.
Den brølede vredt igen. "Spiiiiil!", selvom det ville Raisa selvfølgelig ikke forstå.
Malamaren stirrede med store øjne på den store tyr og trak sig langstom baglæns, mens de fleste i dens gruppe af pokemoner (uden dem omkring Raisa), langstom fuglte med og forsøgte at holde sig imellem den og både Johto gruppen og den nyankomne.
Johto gruppe:
Sentret x1
Mareep x2
Caterpie x mange
Weedle x mange
Hoppip x lidt færre
Rattata x utal
Kalos gruppe:
Flabébé x2
Bidoof x en gruppe
Noibat x1
Pumpkaboo x2 (den ene dobbelt så stor som den anden)
Litleo x1
Malamar x1
Andre:
Bouffalant x1
Så efter endnu et øjebliks stilhed blinkede flabébé og virkede overrasket over at Løg stadig stod dér.
"Hvem er I?" Spurgte den usikkert, efter at have kigget længe på trænernes pokemoner. Den viftede lidt frem og tilbage fra en blid brise fra havet, der bragte lugten af saltvand og tang med sig.
"Vi er nogle, der kom her til området.. ufrivilligt..." Svarede den ligesom prøvende, som om den ikke var vant til at bruge stemmen. "Vi fandt nogle venner blandt de pokemoner som allerede levede her, men deres gamle venner var vidst ikke så glade for det." Sagde den trist og kiggede over på Johto gruppen, der stadig strittede pels og så yderst aggressive ud.
"Vi vil ikke danne strid, men vi har brug for venner. Vi ved jo ingenting om området her." Hviskede den lillebitte pokemon så det næsten ikke var til at høre for Løg eller Anil. Noibaten holdt sig flagrende i luften ved siden af den lille på blomsten, men blandede sig ikke i samtalen og havde det meste af sin opmærksomhed på pokemonerne bag bulbasauren og dustoxen.
Sentreten, der havde opdaget de nyankomne først, smuttede hurtigt ud af Johto flokken for at komme de 2 rattataer i møde. Den kiggede mistroisk på dem og stillede samme spørgsmål som flabébé, dog noget mere krævende. "Hvem er I?!"
Den kiggede fra den ene rattata til den anden, mens resten af flokken bag den knurrede ad den anden gruppe. Den skulede irriteret på Tato da han sagde det var nogle underlige ting at sige.
"Ja undskyld mig for ikke at have trænere, der kan tage sig af alle problemerne." Vrængede den irriteret og var på vej til at vende ryggen til dem, da en af rattataerne sluttede sig til dem.
"Rolig, jeg kender dem, tag det ikke så tungt." Svarede rattataen omsorgsfuldt den oprørte sentret, som fnyste irriteret.
"Hej, længe siden." Hilste rattataen kort og sendte Tato og Ravn et hurtigt smil inden hun kastede sig ud i en forklaring på spørgsmålet.
"Sentrets bedste ven er derovre, det er derfor han er lidt oppe og køre." Startede hun seriøst og lød noget mere bitter som hun fortsatte. "Tiden har været meget underlig her på det sidste, og nogle af vores venner tog ud for at hilse nogle af alle de nye velkomne og forsøge at få det hele til at hænge sammen. De kom aldrig tilbage." Hun lavede en kunstpause inden hun fortsate. "Vi tog ud for at lede efter dem og fandt dem sammen med den gruppe derovre." Hun lavede en grimasse. "Vi ville over og hilse på og høre, hvorfor de ikke ville komme tilbage igen, men de ville slet ikke vide af os!"
"Han sagde, at han havde fået bedre venner og at jeg bare skulle skrubbe af!" Afbrød sentreten oprørt og så ud til ikke at vide, om han skulle skrige af vrede eller af gråd. "Vi voksede op sammen, så det kan ikke være rigtigt!"
"De vil ikke engang give os en forklaring." Brægede et af mareeperne ovre fra den anden side af flokken.
"Der er noget galt, og vi forlader ikke venner i nød!" Tilsluttede en rattata sig.
"Alle de fremmede burde også bare forlade området! De æder al vores mad!" Peb en caterpie og resten af caterpie og weedle gruppen istemte højlydt deres enighed.
Mollie fulgte opstemt med som opgaverne blev delt ud og folk satte deres pokemoner i arbejde, men hendes humør dalede hurtigt da ingen bad hende om at gøre noget, og hun ikke selv anede, hvad hun kunne gøre.
Emma virkede som om, at hun var den der gav opgaver ud og planlagde, men hun virkede for optaget med Hans og Delora til, at Mollie havde mod på at afbryde og spørge.
"Raisa? Hvordan kan jeg hjælpe?" Spurgte Mollie pigen, da hun ikke var indblandet i de andres aftaler på samme måde. Hun stod og gnubbede sine ømme ører mens Raisa talte og det tog hende lidt tid at finde ud af, hvad hun var blevet bedt om, og hun blev lidt lang i ansigtet af skuffelse. At få hendes pokemoner til at lave kunster til musik, lød mere som om, at det var noget hun bare blev sat til, fordi der ikke var noget bedre at lave. Hun havde håbet på at kunne få lov til at lave noget vigtigt, men hun var selfølgelig håbløst uerfaren.
"Med begge på én gang?" udbrød hun efter et heblik og stirrede forskrækket på Raisa, der dog var alt for optaget af at vælge instrument med hendes squirtle til at lægge mærke til det. Mollie bed sig i læben, hvad skulle hun dog finde på?
Hun forsøgte febrilsk at finde på et eller andet og endte med, i ren desperation at bede hendes pokemoner om henholdsvis at bruge Super Fang og Silver Wind, uden at give dem nærmere forklaring på hvordan. Da de ikke havde fået noget mål, sendte Sonny sine hvide bølger ud i tilfældige retninger, mens Cate stod og bed i luften og lavede nogle høje klare lyde, hver gang hendes tænder ramte hinanden. Èn kom lige tæt nok på Cate og hun bed sammen omkring Silver Wingen, og knuste den i et blink a gnistrende lys.
"Få det til at passe med musikken!" Udbrød Mollie febrilsk og de to pokemoner forsøgte at gøre som hun bad om.
Da Raisa's musik begyndte at strømme ud over området, blev der fuldstændigt stille (med mindre nogle fra gruppen sagde noget), og alles øjne vendte sig imod Raisa, og stirrede som hun stod og spillede mens hvidt lys fra det knuste Silver Wind langsomt tilpadsede sig musikkens rymte og blinkede bag ved hende.
Så rystede Noibat kraftigt på hovedet, blinkede forbløffet et par gange og baskede sig så hurtigt over imod Raisa. Flabébé kiggede sig usikkert rundt og fulgte så tøvende med noibat, og blev hurtigt fulgt af 2 bidoofs, 1 caterpie og 3 weedles samt 6 rattataer, inklusiv den ene som Tato og Ravn kendte. Sentret sluttede sig også tøvende til gruppen, der samlede sig om Raisa, og viste en bestemt bidoof mere interesse end musikken som flød fra violinen.
Den samlede gruppe kiggede fascineret på violinen, det var ikke ligefrem et musikinstrument, der blev spillet meget ude i vildnisset, og flere tiltede med hovederne og mumlede indbyrdes. Malamar havde lukket øjnene og stod og bevægede sig i takt med musikken, mens de resterende pokemoner i de to grupper, stod og kiggede usikkert på hinanden og over imod Raisa, uden at vide, hvad de nu skulle gøre.
Det blev dog ikke ved da Noibat, som havde holdt sig flagrende lige foran ansigtet på Raisa, bogstavligt talt, begyndte at flagre rundt om hende og forsøgte at synge med på tonerne, pivhamrende falskt! Det meste lige i øret på Raisa.
Den skreg højere og højere i sin begejstring of overdøvede lydende for de andre, mens den flagrede højere og højere op.Adskillelige af de vilde pokemon så ud til at overveje at angribe den, for at få den til at tie stille.
En rasende brølen lød fra et budskads nærved og hvad der lignede en tauros med en afroparyk trådte ud for at stirre vredt på Noibat, der klappede i med det samme, inden bouffalanten vendte blikket imod Raisa.
Den brølede vredt igen. "Spiiiiil!", selvom det ville Raisa selvfølgelig ikke forstå.
Malamaren stirrede med store øjne på den store tyr og trak sig langstom baglæns, mens de fleste i dens gruppe af pokemoner (uden dem omkring Raisa), langstom fuglte med og forsøgte at holde sig imellem den og både Johto gruppen og den nyankomne.
Johto gruppe:
Sentret x1
Mareep x2
Caterpie x mange
Weedle x mange
Hoppip x lidt færre
Rattata x utal
Kalos gruppe:
Flabébé x2
Bidoof x en gruppe
Noibat x1
Pumpkaboo x2 (den ene dobbelt så stor som den anden)
Litleo x1
Malamar x1
Andre:
Bouffalant x1