Velkommen Til Lejren
Jun 28, 2014 23:29:26 GMT 1
Post by Delora Lindberg on Jun 28, 2014 23:29:26 GMT 1
Solen stod højt over den lille by New Bark Town, og dens orange stråler badede byen i sit varme lys. En Pidgey sang stille i kronerne af de høje elmetræer, og man kunne bestemt ikke fornemme det kaos, som lurede under overfladen. Professor Elms laboratorium var en smule overbefolket for tiden, da en flok af de trænere, som havde fået deres første pokemon, var indkvarteret i den nordlige del af laboratoriet. Professoren selv og hans kollegaer var travlt optaget i den sydlige del, men ingen havde endnu kunnet få et klart svar på, hvad de lavede og hvorfor de var blevet hasteindkaldt.
Der blev hvisket en del i krogene.
Efter morgenmaden blev de alle samlet udenfor på gårdspladsen, hvor Professor Elm stod sammen med 4 mænd og en kvinde. ”Må jeg få alles opmærksomhed et øjeblik, de damer og herrer. Dette er Professor Juniper, Oak, Birch, Rowan og Sycamore og jeg selv er jo Elm. Vi har valgt at indkalde jer, fordi der er opstået en situation, som kræver mange øjne og ører. Indenfor de sidste par måneder har vi har kunnet konstatere et alarmerende antal pokemoner fra andre regioner end Johto. Og som nogen af jer nok ved, så lever pokemonerne i balance med hinanden og deres omgivelser. De har forskellige territorier, vaner og jagtmarker, og det giver en del problemer, når der indføres så mange nye arter så pludseligt.
Dette er selvfølgelig ikke et problem, når indførslen sker gradvist. Men nu er der hverken plads eller mad nok til dem alle, og den fine balance de lever i bliver ganske enkelt ødelagt. Derfor må vi gribe ind hurtigst muligt, og det er derfor, vi har indkaldt jer!” Han holdt inde og straks begyndte der at sprede sig en mumlen mellem de mange trænere. Hvor kom de fra, hvilke nye typer mon man kunne finde, og kunne det være et tegn fra en af de legendariske pokemoner?
Snakken døde dog forholdsvist hurtigt ud, da Professor Oak tog ordet. ”Vi har ikke kunnet finde årsagen, til den voldsomme influx af pokemoner til området, ej heller hvordan de er kommet hertil. Vi mistænker dog, at nogen har smuglet dem hertil. Med hvilket formål er dog stadig uvist. Derfor har vi brug for jer til at opspore og indfange dem, så de kan komme tilbage hvor de hører til. Skulle i se eller høre noget, så kontakt os endelig gennem det nærmeste pokemon center. Det er vigtigt, at denne opdagelse ikke slipper ud til offentligheden. Pokemonjægere og for mange mennesker er en lige så stor trussel imod stabiliteten, hvis ikke mere, så prøv at holde lav profil.”
Professor Oak trådte til side for Professor Elm, som igen tog ordet. ”Takket være nogen af de førende specialister på området har vi fået fat i disse særlige pokeballs. De fungere fuldstændigt som I kender dem med den lille forskel, at pokemoner fanget med dem kun kan slippes fri her i lejren. Dette er for at undgå udnyttelse af de mange udleverede pokeballs. Når I har fanget nogle, sender I dem via pokemoncentrerne hertil, hvor vi nok skal tage os godt af dem. Om lidt vil I få udleveret jeres nye pokeballs og opdateret jeres pokedex.” Professor Elm slog en tegning ud og holdt den i strakt arm. ”Disse er pokemon æg. Som I kan se har de forskellige typer forskellige kendetegn, som nogen gang kan gøre det lettere at identificere dem. I må også meget gerne holde øje med æg, som virker til ikke at passe ind. Vi må jo forvente at de nye indflyttere også lægger deres æg rundt omkring.”
Professor Elm rømmede sig og lagde tegningen ud på et bord, så de mange trænere kunne studere den nærmere, hvis de ønskede. Han og de andre gik i gang med at udlevere pokeballs og opdatere pokedex, for de mange ivrige. ”Skulle i knytte venskaber undervejs, så kan I naturligvis bruge jeres egne pokeballs til at fange dem med. God jagt.” Sagde Professor Oak afsluttende til de trænere, som stod nærmest ham.
- Husk at være tydelig med om du bruger din egen pokeball, fordi du vil beholde den fangende pokemon.
- Pokemoner kan "befriendes", altså man kan gøre sig gode venner med dem, og derved fange dem uden kamp. Dette kræver dog noget spil, og om det lykkes med fangsten kommer an på, hvordan man spiller med den.
- Alt kamp forløber som normalt, men vi opfordrer til kreativitet.
- Der optjenes ingen xp.
- Vi holder ikke styr på hvor mange udleverede pokeballs du bruger, da vi går ud fra at man får nye undervejs ved de lokale pokemoncentre. Pokemon fanget med disse kan ikke beholdes.
- Fundne æg kan indleveres i pokemoncentrerne på samme måde som fangede pokemoner. Det er muligt at se lidt omkring hvilken type ægget indeholder, men ikke nøjagtigt hvilken pokemon det er. Disse kan selvfølgelig også beholdes.
- At deltage i eventen afholder ikke en fra, at skrive som normalt.
- Hav noget mådehold, og lad være med at fange alt til dig selv. Forsøges dette, vil det hurtigt gå galt ingame.
- Helt nye karakterer, skal have et par posts i en rejsetråd for sig selv, inden man kan tilmelde sig plot-tråden. Dette er for at sikre, at alle kan finde ud af at spille.