Sygeplejersken med det lyserøde hår smilte venligt. ”Dine pokemoner er i gode hænder, du vil på besked over højtaleren når de er klar til afhentning.” Faile nikkede til Nurse Joy, de lignede endelig hinanden lidt med deres pink hår, men ikke på øjne Joy’s var blå og hendes var grønne. Med den lille observation vendte hun sig om og fik ud i fællesrummet, hvor mange andre træner ventede, nogen på deres pokemoner andre holdt bare et hvil i Cherrygrove pokemon center, men en stor del af dem var der for at finde udfordringer, andre træner de kunne prøve kræfter med. Det var en smuk dag, så Faile gik udenfor langs banerne, to drenge var i gang med en kamp Sandshrew mod Charmander, flammerne fra dens Amber var stærke, men de kunne ikke gøre meget når modstanderen forsvandt under jorden. Hun gik videre, nede i bunden var et stort bassin til vand pokemoner, Goldeen’s sprang op af vandet og en Horsea blæste bobler, Faile gik tættere på, hun ville ønske at hun også havde en vand pokemon, der var nu noget over dem som hun fandt fascinerende.

Delora sad på kanten til bassinet med et neutralt udtryk som ikke passede til hendes indvendige uro. I vandet foran hende (I den lave ende af bassinet), plaskede to magikarps mere eller mindre formålsløst rundt. Ved hendes side, længst væk fra vandet, sad en sandshrew og stirrede blankt frem for sig.
Delora var i vildred da hun absolut ikke havde planlagt at skulle have 2 magikarps, og fangsten af nummer to var sket mere eller mindre ved et uheld i et anfald af panik. Hvilket hun selvfølgelig ikke ville røbe overfor nogen.
Hun havde altid ønsket sig en magikarp hun kunne træne op til en gyaradose, som hendes forældres, men hun havde noget svært ved, at se sig selv med 2 af slagsen.
Hun sukkede opgivende. "Hvad skal jeg dog gøre?" tænkte hun uroligt og lod blikket glide ud over kampbanerne, og hvilede et øjeblik på en kamp med en anden sandshrew. Hun havde taget Avani med ud, for at tilbringe noget tid med hende, og havde håbet af det dejlige vejr, ville have hjulpet på den passive pokemons humør. Men det så nu ikke ud til at virke.
Deloras tanker vandrede tilbage til magikarperne og hendes dilemma. Problemet var, at hun ikke syntes hun bare kunne slippe den ene løs igen. Det ville et sted være ret respektløs nu hun havde kæmpet imod dem og fanget dem da de tabte. Desuden kunne hun ikke længere huske hvem der var hvem, ellers havde hun haft en undskyldning for at beholde den første, selvom hun stadig ikke vidste, hvad hun skulle stille op med den anden.
Hun havde også forhørt sig hos hendes forældre, men de havde ikke behov for en magikarp til deres undersøgelser, og hun syntes det ville være værre at efterlade den glemt og forladt dér, end bare at slippe den løs igen.

"Du kan ikke blive ved med dette her, du er nødt til at vælge, og så sætte den ene ud igen. Det er bedre en alternativerne!" Fortalte hun sig selv og rettede ryggen og kiggede nøje på de to plaskende fisk. Den ene forsøgte hele tiden at rette sig op på højkant, selvom det ikke var noget Delora kunne se, fordi bølgerne i vandet hele tiden væltede den omkuld.
"Hvis bare jeg kunne finde en forskel på dem, så jeg kunne finde ud af, hvilken en der ville passe bedst," mumlede hun halvhøjt.

Mens hun stod den og betragtede de mange forskellige vand pokemoner i deres leg, fik hun øje på en pige der virkede meget tænksom, mens to magikarps svømmede for hendes fødder, som hun gik tættere på slog hendes første indtryk af eftertænksomhed hende, som forkert, det var mere bekymret, end eftertænksomt.
Faile fik nu øje på den lille gule Sandshrew, som sad lidt væk fra pigen, den virkede heller ikke til at være i det bedste humør og Faile kom ufrivilligt til at tænke på Paras og Cassandra, som hun og Ivy havde mødt på deres rejse hertil, mon de også havde brug for hjælp?

Forsigtigt gik hun i knæ, da hun var kommet hen til Sandshrew, for at virke mindre stor og truende, noget hun havde lært hjemme i Kalos da hun arbejdede med pokemoner.
”Hej min ven, hvordan har du det?.”
Hun rakte en flad hånd frem, så Sandshrew selv kunne tage kontakt til hende i sit eget tempo, det kunne de fleste pokemoner bedst lide, når de pludselig stod overfor en fremmed og den var jo ikke vild, så flugt eller angreb var ikke så sandsynligt.

”Er det din Sandshrew, denne her?.” Spurgte hun henkastet pigen ved poolen, dog uden at tage øjenkontakt, da hun stadig ville holde sit fokus på Sandshrew, for at se hvordan den reagerede på alting, den mindste detalje kunne sige meget om både en pokemon og dens træner.

Delora blev hevet ud af sine dystre tanker, da en stemme begyndte at tale nærved. Hun vendte sig for at se, hvad det gik ud på og fulgte nøje med en ukendts træners forsøg på at komme i kontakt med Avani. Hun forventede ikke noget positivit resultat, men man kunne jo være heldig.

Avani reagerede ikke på hånden og stirrede blankt forbi den i næsten et minut før hun endelig virkede til at opdage den. Selvom det nok nærmere mere var fordi den ikke blev flyttet igen, og den derfor måske var henvendt til hende.
Det var ikke rigtigt et spørgende blik, det som Avani sendte Faile. Hun fulgte simpelthen armen med blikket indtil hun kom til menneskets ansigt, med øjne der tydeligt kiggede på hende. Så mennesket ville et eller andet med hende.
Hun vendte hovedet og kiggede på Delora, en lille bitte smule spørgende, for at få at vide, hvad hun skulle gøre.
"Du må gerne hilse på hende Avani." Sagde Delora mildt, og sandshrewen bukkede hovedet for Faile. Da hun ikke fik flere ordre, satte hun sig til at stirre blindt frem for sig igen.
"Det beklager jeg. Hun er ikke så snakkesalig desværre, faktisk er hun ret deprimeret tror jeg, og svær at komme ind til." Undskyldte Delora og studerede sandshrewen med et trist smil.

Så var det som om, at Delora huskede, at hun stod og talte med en, og hun kiggede spørgende på Faile. Hendes hjerne arbejdede på højtryk for et eller andet at sige, men hun kunne intet komme på. Delora var ikke god til smalltalk. Og især ikke med folk hun ikke kendte.

Hun fulgte Sandshrew med blikket, hvordan de små sorte øjne fulgte hendes hånd op til hendes ansigt og hvordan den kiggede tilbage imod sin træner, en så lydig opførsel ville have virker imponerende under normale omstændigheder, men det passive udtryk gjorde hende noget bekymret. Faile valgte at nikke tilbage, da det var den møde den valgte at hilse på, inden hun lod opmærksomheden glide over til Delora. ”Hvor har du fået den fra?” At pigen var opmærksom på problemet gjorde hende mere rolige, pigen virkede ikke til at være skyld i dens opførsel, alt for mange folk havde en grisk indgangsvinkel til at opdrage pokemoner, så de kunne sælges videre og noget kunne tyde på at det var tilfældet her.

Faile rejste sig op og gik over til Delora, inden hun stak hånden frem. ”Hej, mit navn er Faile, jeg håber ikke jeg forstyrre.” Med den anden hånd kørte hun nogen af de lyserøde lokker væk fra ansigtet, inden hun satte sig på kanten ved siden af pigen. Igen stak hun hånden ned for at hilse på de to Magikarp, som svømmede tæt ved pigen. ”Det skal nok blive bedre, jeg ved godt det er svært at hjælpe, når man ikke rigtigt ved hvor det gik galt. Gentagelser plejer at virke bedst, når det dårlige mønster skal vendes.” Forklarede hun, mens Paras og Cassandra dukkede op for hendes indre blik, de havde også haft brug for et puf i den rigtige retning og nogen som troede på at de nok skulle klare den, mon det ville lykkes hende at give en hånd her?

Delora kunne ikke helt undertrykke et suk, da Avani vendte tilbage til hendes passive stirren. Hun var upåklagelig når det gjalt lydighed og kamp, men der var ingen liv i hende, og Delora brød sig ikke om at se hende så fuldstændig knækket. Ville sandshrewen være i stand til at tage vare på sig selv, hvis der ikke blev holdt øje med hende?
"Game Corner." Svarede Delora kynisk, og skyndte sig at tilføje. "Jeg har snakket med nogle pokemon forskere omkring det, og de mener ikke, at hun er blevet mishandlet. De mener, at hun ikke er blevet lyttet til, hvis hun forsøgte at fortælle, der var noget hun ikke havde lyst til at gøre. Hvilket så har fået hende til at lukke sig inde i sig selv." Forklarede Delora, mens hun undrede sig over, hvorfor hun fortalte alt dette her.
Det føltes dog som en lettelse at fortælle det til nogen. "Far sagde også altid, at den der mener han ved alt, han ved intet. Så det burde være en styrke at fortælle om." Tænkte hun, i forsøget på at forsikre sig selv om, at hun stadig virkede rolig og selvsikker.
"Desuden, er det godt med en forklaring på, hvorfor hun opfører sig som hun gør." Fastslog Delora overfor sig selv, og smilte venligt til Faile.

Hun tog imod hånden og gav et mindre svagt håndtryk, hvilket hun ikke selv var klar over. "Mit navn er Delora. Hyggeligt at møde dig." Svarede hun og nikkede for at vise, at hun var enig i, hvad Faile sagde.
"Helt enig, og jeg skal nok komme igennem til hende, på et eller andet tidspunkt." Svarede hun selvsikker, hvilket var stik modsat af, hvad hun følte. hun var rystende nervøs for, at det aldrig ville lykkedes, og bange for, at Avani for altid ville være deprimeret under hendes pleje.

Delora studerede Faile, mens hun forsøgte at komme i kontakt med magikarperne, hvilket dog så ud til, ikke at give meget andet end våde hænder. Hvis der skete andet, kunne Delora i hvert fald ikke se det, hvilket irriterede hende grænseløst. hun var trods alt vokset op med vandpokemoner og en gyaradose, så hvorfor kunne hun ikke læse disse to magikarps, og se, hvem der var hvem?
"Hvad synes du om dem?" Spurgte Delora og lavede en bevægelse imod de to sprællende fisk. Det var det eneste hun kunne komme i tanke om, at spørge om, selvom hun dog hurtigt kom på noget mere.
"Hvad bringer dig ellers hertil Faile?" Spurgte Delora, og fortsatte venligt. "Jeg vil næsten gætte på, at du er træner?"

Huns små lyserøde øjenbryn skød i vejret, mens hun lyttede til Delora’s forklaring omkring Sandshrew. ”Game Corner?” Det så ud til at komme lidt bag på hende. ”Det er første gang jeg har hørt noget dårligt om dem, men med så mange pokemoner er det nok også nemt at blive overset.” Mumlede hun mere til sig selv end til Delora, mens hun nikkede forstående og kastede et blik hurtigt tilbage på den triste skikkelse, som sad passivt for sig selv.

Efter de havde givet hånd lod hun fingerende glide frem og tilbage gennem vandet, så de kunne vænne sig til hende. ”Det tror jeg bestemt også at du gør. Hun er heldig at have fået en træner, som dig. Giv det tid og prøv ikke at stille hende overfor alt for mange valg, indtil hun er klar til at tage dem. Hold fokus på det hun er god til og ros hende.” Forslog hun Delora, mens de to magikarps forsøgte sig med Splash, for at vise sig. Smilende plaskede hun forsigtigt lidt vand i deres retning og fik prompte svar i form af en ny række plask fra de to fiske pokemoner. ”De er herlige, har du selv fanget dem?” De to var nu i en indbyrdes kamp om hvem der kunne plaske mest og Faile rettede opmærksomheden imod Delora og hendes spørgsmål. ”Jo, jeg kommer endelig fra Kalos regionen, hvis du kender den? Jeg var så heldig at kunne komme herover og deltage i professor Elms initiativ. Jeg har arbejdet en del med pokemoner, men er faktisk ret ny som træner. Men du må være ligesom mig, altså træner. Hvordan går det med din rejse?” Hun så jo ud til at have noget flere pokemoner end Faile selv, så mon ikke der var nogen gode råd at hente ved at lytte til hende?

"Hmm, jeg var også overrasket." Svarede Delora på Failes overraskede udbrud. "Er det meningen jeg skal svare på det sidste? Det lød som om, at det mest var til hende selv." Tænkte Delora nervøst omkring Failes mumlen, selvom hun stadig smilede roligt og virkede selvsikker.
Hun fulgte Failes blik, og kiggede også på Avani et øjeblik, men da der alligevel ikke var nogen forandring, vendte hun opmærksomheden imod de 2 magikarps. De var pludselig blevet gevaldigt livlige.

Delora bøjede hovedet som tak for Failes ros, og for at tilkendegive, at hun var enig i fremgangs måden. "Gad vide, hvorfor hun smigrer?" tænkte hun kort inden hun skubbede tanken fra sig.
"Hvordan ved du, at jeg er en god træner?" Lo hun overbærende, og havde mest lyst til at bide tungen af sig selv. Det kunne hun da ikke sige!?

hun var lettet, da samtalen skiftede til magikarperne, og hun skyndte sig at svare. "Det er det da, selvom det nu ikke var planlagt, at jeg skulle have to." Hun var tæt på, også at sige, at hun forsøgte at stille op med dem, men nåede at stoppe sig selv i sidste sekundt. Hun kendte jo slet ikke den anden pige, og hun kunne jo være hvad som helst. Selv hendes venlighed kunne komme være et forsøg på at vinde Delora for hende, og måske endda forsøge at få fingre i den ene magikarp.
Delora blinkede forbløffet. Hvorfor havde hun dog ikke tænkt på det noget før? Hun kunne jo altid handle den ene magikarp til en anden træner. "Det vil dog kræve én, som jeg er sikker på behandler den godt. Men det er nok slet ikke muligt. Hvem ud over mig, ville dog være interesseret i en magikarp?" Tænkte hun og rystede på hovedet af sine tanker.
Det ville dog også kræve, at hun kunne kende forskel på dem, hvilket hun stadig ikke kunne.

Delora lyttede høfligt mens Faile fortalte om sig selv. "Betyder det, at jeg skal fortælle om mig også?" Tænkte Delora nervøst, da det ikke var noget hun havde synderligt lyst til.
Så for at holde samtalen fra sig selv, forsøgte hun at spørge til Faile istedet.
"Jo, jeg har hørt om Kalos" Sagde hun, og undlos at fortælle, at det ikke var mere end at have hørt navnet, og vide, at det var en region som mange af de andre. Delora havde været vidt omkring, men slet, slet ikke så langt væk som Kalos.
"Så har du nogen pokemoner med fra Kalos? Jeg har ikke set nogen derfra endnu." Spurgte hun nysgerrigt, og undlod at svare på spøørgsmålet omkring hendes egen rejse. "Men når du hjælper Elm, har du så også fået en pokemon derfra? Eller har du haft nogen med hjemmefra?" Fortsatte hun med at spørge.
Uden at tænke over det, brugte hun kun navnet på Professor Elm, da hun havde mødt og hjulpet ham, sammen med hendes forældre adskillelige gange.

Selv om Delora lo af sin egen kommentar omkring hendes træner evner, så var Faile ansigt udtryk grav alvorligt da hun svarede. ”Fordi du faktisk bekymre dig om din pokemon og har sat dig bare lidt ind i hvad der kan være sket og hvordan du kan hjælpe.” Hendes ansigt blev mildere. ”Undskyld hvis det lød hårdt, men jeg har bare set flere unge træner, som har byttet deres pokemoner væk, uden at oplyse den nye træner om deres vanskeligheder. Eller ligefrem efterlader dem ved pokemon centrerne eller den dagpleje, som jeg arbejdede hos, inden jeg tog på denne her rejse.” Hun holdt Delora’s blik, inden hun flyttede det ned mod vandet.

Den ene Magikarp skubbede nu ivrigt til hendes hånd, som ville den gøre opmærksom på sig selv og Faile gengældte ved at gnide hånden langs dens blanke skæl. Opslugt af pokemonerne, lagde hun slet ikke mærke til Delora tøven og vurderende blik, faktisk havde hun ikke øje for andet end de to pokemoner, som gjorde sig til, for den anden Magikarp havde hurtigt opfanget at der var nus i farevande og ville nu også have en omgang. Spørgsmålene rev hende lidt ud af hendes egen verden og hun fik svaret lidt befippet. ”Nej, desværre ikke” Trods insisterende skubben, fik hun samlet sin opmærksomhed og rettet blikket imod Delora, og ikke hendes krævende pokemoner. ”Jeg har en pokemon tilbage i Kalos, eller hun har nu aldrig været min på den måde, vi var bare venner og jeg har aldrig fanget hende. Men hun kunne ikke komme med mig, så hun er blevet tilbage i den dagpleje hvor jeg arbejdede. Professor Elm gav mig en starter pokemon da jeg ankom, en Bulbasaur, hun er inde hos Joy for at blive tjekket, inden vi udforsker byen lidt mere. Hvad med dig hvem er din starter pokemon?” Det stak lidt af hjemve i hjertet og hun kunne ikke rigtigt få sig selv til at sige Flabébé’s navn, faktisk håbede hun lidt på at skifte emne hurtigst muligt.

Delora kunne ikke se Faile i øjnene under hendes intense blik. Hun så ikke selv noget særligt i måden, hun behandlede hendes pokemoner på, og følte, at Faile roste hende for at opfører sig ordenligt, hvilket hun havde det ret svært ved.
Hun var normalt god til at holde sin maske på plads, men her kom hun til kort, og kiggede ned væk.

Delora syntes godt om den anden pige, selvom hun fik hende til at føle sig forlegen og blevet uberettiget sat op på en pidestal. Hun var overrasket over, hvor hurtigt Faile fik kontakt med magikarperne og hun overvejede om der her, var én som forstod Delora's glade for magikarps og dens udvikling?
Hun forstod Faile's tag på pokemonerne, da hun nævnte, at hun havde arbejdet i en dagpleje for pokemoner. "Hun ville helt sikker være en god træner for den ene af dem." Tænkte Delora og benyttede sig af, at Faile var optaget af at nusse med fiskene, til at kigge indgående på den anden.
Kunne hun monstro være interesseret? Det ville løse hendes problem, og hun skulle bare spørge magikarperne om, hvem der ville med hende, og hvem der ville blive.

Delora skulle til at spørge, da den anden magikarp sluttede sig til den første, og en regular rivalisering omkring, hvem der skulle nusses, startede. Delora's mod sank da en tanke faldt hende ind. Hvad hvis begge magikarps ville med Faile istedet for at blive ved hende?
Det ville ikke være til at bære så stor en fiasko, og Delora bed sig i læben, da hun nu ikke turde spørge. Hun turde ikke høre svaret.
Hun havde dog ikke opgivet ideen, og forsøgte at finde en måde, hvorpå hun kunne få stillet forslaget, uden at risikere at få en afvisning. Og samtidig finde ud af, om faile overhovedet var interesseret i at få sig en magikarp, som Delora troede, men på ingen måde vidste.

Delora gjorde store øjne, da hun hørte at Faile også havde started med gras typen.
"Bulbasuar! Og her troede jeg, at alle valgte at starte ud med charmander." Udbrød Delora glad. "Jeg har også en bulbasaur, eller rettere.. jeg havde.." Fortalte Delora begejstret, og var lige ved at fortælle, at Ask lige havde udviklet sig. Hun stoppede dog sig selv, da hun syntes det ville være at blære sig, især hvis Faile ikke havde andre end hendes bulbasaur.

Delora vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, og plaskede lidt i vandet med en hånd, i et forsøg på at fange en af magikarpernes opmærksomhed. Teknisk set var de jo begge to hendes. Der kom dog ingen reaktion.
"Såå, har du andre pokemoner? Eller nogle du tror, at du vil arbejde godt sammen med?" Spurgte hun Faile, da hun forsøgte at grave efter de ænskede svar, uden at spørge direkte.
"Sig magikarp, sig magikarp, sig magikarp! ÅH kom nu, sig magikarp" ønskede Delora for sig selv, og krydsede et par fingre bag ryggen, mens hun stadig plaskede lidt formålssløst i vandet.

Faile var lettet over at samtalen bevægede sig over på deres starter pokemoner, men lettelsen var noget kort varig, da hun hørte sætningen, "Jeg har også en bulbasaur, eller rettere.. jeg havde..". Hvordan skulle det mon forstås?
Hun lagde hovedet på skrå og de grønne øjne blev en anelse smallere. ”Hvad skete der med den?” Så snart ordene var ude af hendes mund, kunne hun godt selv høre hvor anklagende det lød og den munterhed hun ellers havde haft i stemmen var som dug for solen. Faile rømmede sig, for at vinde tid til at finde på noget at sige, men intet kom til hende og hun var lidt ærgerligt over at have været sådan en sur mokke, det var jo selv ikke sikkert at tingene var som hun havde forstillet sig dem et øjeblik.

Delora forsøgte at tiltrække sig opmærksomheden fra de to vand pokemoner, som svømmede omkring ved Failes hånd, den ene var en anelse voldsom, det var også den som først var kommet hen til hende, så Faile førte hånden ind i mellem dem, for at få lidt mere ro på og endelig kom svaret til hende. ”Jeg kunne godt tænke mig at få en vand-type engang, der er så utroligt mange forskellige, havde overvejet det dengang jeg fik Ivy, men så tænkte jeg på alle de muligheder og ville hellere vente, for ikke at tale om at Ivy bare var så sød at jeg slet ikke kunne stå for hende.” Stoltheden var ikke svær at spore i hendes stemme, da hun begyndte at snakke om Ivy. ”Du er ellers heldig med disse to Magikarps, hvad har du i tankerne med deres træning? Eller er de til avl?” Mange solgte dem bare videre eller avlede dem, fordi Magikarp var ret nem hvad det angik. Igen måtte Faile irriteret gribe sig selv i nakken, inden hun fik påduttet Delora en masse holdning som hun umuligt kunne vide om var sande. ”Magikarp er desværre meget undervurderet, til trods for deres rige muligheder senere hen i deres træning, man må væbne sig med tålmodighed.” Faile kiggede ned i vandet og smilte for sig selv, mens hun et øjeblik lod sig rive med af sin egen fantasi, hvori hun havde fanget en flot, sund Magikarp, som slog en af de der selvfede træner som altid var så store i munden, ved at bruge et uventet angreb på dennes pokemon.

Delora lo forlegent og kløede sig fraværende på armen i en klar nervøs gestus, som var noget ulig hendes ellers selvsikre ydre.
"Hun udviklede sig." Sagde hun uden at forklare sig yderligere. "Og det endda samtidig med Rada, men det er der jo ingen grund til at fortælle." Tænkte hun og kastede sig derefter over Faile's svar på hendes tidligere spørgsmål, for at undgå at tale omkring sig selv.

Delora lyttede interesseret i, hvad Faile havde at fortælle om hendes interesse omkring vandtyper, og ærgrede sig, da samtalen igen drejede sig over til at handle om hendes selv.
Hun havde ikke fået det ønskede svar, men måtte sande, at hun faktisk var lettet over det. Havde Faile sagt direkte, at hun gerne ville have sig en magikarp, havde Delora mistænkt hende for meget for at forsøge at få hende til at give en af dem til hende.

"Jeg er ikke avler, men jeg er vokset op med mine forældre gyaradose, og har tit været med ude, når de har studeret vandtyper, der iblandt magikarps." Forklarede hun med et svag hovedrysten, for at understrege det med, at hun ikke var avler.
"Og magikarps er virkelig undervurderet. Det er rigtigt at de ikke har så mange angreb, men det er de ikke de eneste, der har. Se foreksempel på Hoppip." Svarede Delora og begyndte at tale sig varm. Den ene a magikarperne tøvede og fik sig vendt, så den kunne se på hende med et enkelt øje.
"Og det, at de ikke bevæger sig så godt på land, er de jo heller ikke ene om. Alle vandtyper uden ben har præcis det samme problem." Magikarpen begyndte at arbejde sig over imod hende.

Delora havde besluttet sig. Hun måtte finde et godt nyt hjem til den ene af de to fisk, og det lød jo til at Faile var en god mulighed. Hvis hun var interesseret selvfølgelig.
Hun ville dog være sikker på, at Faile talte sandt. Hun kendte hende jo ikke, og kunne jo sige en hel masse, som hun troede Delora syntes om, bare for at komme på god fod med hende. Hvorfor nogle ville forsøge at gøre det, gav dog ingen mening for Delora. Hun havde en idé om, hvordan hun kunne klare det problem dog.

Så var der kun tilbage at finde ud af, hvem der var hvem af de to magikarps samt, hvem hun skulle beholde.
Et strint af koldt vand på hendes hånd, fik hende til at se ned, og hun opdagede den ene magikarp plaskede rundt ved hendes side. Hun smilte og kradsede den forsigtigt, indtil hun fandt netop dét sted, den syntes aller bedst om. Det havde hun gjort så ofte før, når hun havde været ude med hendes forældre.
Så var det problem også løst.

"Den ser ud til at være glad for dig." Kommenterede hun med et smil, og nikkede imod magikarpen ved Failes side. "Jeg har ikke brug for to og I virker til at komme godt ud af det sammen. Hvis du er interesseret, kan den slutte sig til dig." Sagde hun med et smil, inden hun løftede en pegefinger og kiggede intenst på Faile. "På én betingelse!"

Hun holdt en kunstpause, inden hun med et varmt smil spurgte: "Har du nogensinde været ude og svømme med en magikarp?"

Hendes ansigt tog helt andre og langt mildere folder, da hun hørte forklaringen og hun skulle lige til at spørge mere ind til udviklingen, om der var nogen tips at hente til når det blev Ivy’s tur, hvis hun ellers have lyst til at udvikle sig. Men Delora gik hurtigt videre i samtalen og Faile måtte sætte sine spørgsmål til side for lige nu. De blev dog hurtigt glemt, hun kunne mærke at hun blev helt misundelig da Delora begyndte at fortælle om sine oplevelser med sine forældre. ”Wow, det må have været vildt spændene” Indskød hun under fortællingen om gyaradose og hun nikkede til bemærkningen om Hoppip’s begrænsede angrebs muligheder. ”Det handler altid om at udnytte terrænet og omgivelserne til sin fordel, Sten-typer er da også ude på dybt vand bogstavelig talt, hvis der er vand i nærheden og træneren forstår at udnytte det.” Hun var blevet så opslugt af sin samtale, at hun helt havde glemt at nusse og det blev kvitteret med et ordentligt splash, bare for lige at minde hende om at den altså stadig var der. ”Din vildbasse” Lo hun og kiggede hengivende ned på den, netop som den anden gjorde noget i samme retning mod Delora, for at vise at de altså stadig var her. "Den ser ud til at være glad for dig." Komplimentet kom ret pludseligt og Faile smilte genert, tæt på at sige noget om at det jo var let nok at blive venner med sådan en sød pokemon, men den næste sætning slog hende ret meget ud af kurs. "Jeg har ikke brug for to og I virker til at komme godt ud af det sammen. Hvis du er interesseret, kan den slutte sig til dig." Mundlam og overvældet åbnede hun munden og lukkede den igen, uden at kunne finde ord. Ude af stand til at sige noget fornuftigt lyttede hun i stedet til hvad Delora havde at sige, nikkede som svar til det første og rystede på hovedet til det sidste. Hun skulle have en Magikarp, Delora havde anset hende for egnet til at tage sig af en af hendes pokemoner, hvordan skulle hun nogensinde kunne gøre op for den store tillid hun var blevet vist?

Delora var overrasket over, hvor opslugt Faile var blevet i deres samtale. Det var sædvanligvis ikke hende selv, der startede lange diskutioner med fremmede, om det så var pokemoner eller noget andet. Det var normalt Jillians boldgade, hvor Delora for det meste stod som en stille, mystisk skygge og kun svarede når hun blev spurgt. Delora var lidt misundelig over det, men ville langt hellere have Jillians venskab end gå at bære nag over noget, som ikke kunne ændres alligevel.

Hun smilte da begge magikarps sendt vand på deres kradse-mennesker, og blev et øjeblik bekymret for, om de var for ens for hende til at se forskel, hvis det reagerede så ens hele tiden. Hun skubbede det fra sig, da det jo var ligeguldigt hvilken hun fik med sig, hvis de alligevel opførte sig helt ens.

Hun rynkede uroligt brynene da Faile blev helt stille ved hendes forslag. Hun ville da have protesteret, hvis hun ikke ville have den, ikke? Det virkede mere som om, at hun var overvældet.
Delora fugtede hendes læber nervøst. Det var udemærket, hvis hun var overvældet og gerne ville, men det virkede som om, at hun ikke havde hørt hendes betingelse. Skulle hun nævne den igen, eller ville det virke tåbeligt når hun allerede havde hørt det, og Faile måske bare var målløs over, at hun satte krav for at give en magikarp væk?

Delora blev beslutsom. Stille krav gjorde hun altså, og det ville virke endnu mere tåbeligt, hvis hun valgte at lade som om, hun ikke gjorde.
Hun lænede sig frem imod Faile og kiggede intenst på hende. "Hørte du min betingelse?"

Hvis Faile accepterede ville Delora kalde de 2 magikarps tilbage, og med Hatim og Avani traskende efter sig, vise vej ned til havet. Hun havde altid noget tøj på inderst, som hun kunne svømme i.

Selv om pokemoner og mennesker ikke kunne snakke sammen sådan rigtigt, fik hun stadig en fornemmelse af at Magikarp var glad for ideen, for den slog ivrigt med halen og puffede til hendes hånd med sin skællede næse. ”Det vil jeg rigtig gerne, jeg skal nok passe rigtig godt på den. Jeg har ikke prøvet at svømme med dem før, men jeg vil da gerne prøve det.” Mens Delora kaldte dem til sig, samlede hun sin taske op og kiggede på uret, der var god tid til Joy havde gerne ville se hende igen, så hun lod Delora tage føringen ud af området og ned imod stranden.

Nede på stranden gik hun ind i en af de opstillede omklædningsbokse, fandt sit badetøj og fik alt andet presset sammen i tasken, hun følte sig lidt nøgen uden Ivy’s pokeball, men tog en ad de tomme med sig, bare for en sikkerheds skyld. Iført en lyseblå badedragt, med Starmie motiv mødte hun Delora. Sandet var varmt og kildede mellem hendes tær. ”Så er jeg klar, hvad med jer?” Hun smilte til Hatim, Avani og naturligvis Delora, den tomme pokeball sad fast i en stop i badedragten på hendes ene hofte, hvor hendes ene hånd også hvilede bestemt, det var længe siden hun havde været i vandet og vejret så herligt ud.