Den mørkeste time (F)
Dec 28, 2013 0:18:59 GMT 1
Post by Delora Lindberg on Dec 28, 2013 0:18:59 GMT 1
(Det var fordi jeg kun kiggede på billedet for violet, og den eneste sø jeg kunne se, var den ved Sprout Tower... Skal jeg ændre det? )
Som roen sænkede sig begyndte Delora at slappe af igen, mens Basan tydeligvis begyndte at kede sig, da der intet skete. Han forsøgte et par gange, at få Delora til at lave noget andet, og blev bedt om at være stille hver gang. Til sidst opgav han og begyndte at trisse rundt i området, og da det begyndte at støvregne skyndte han sig i læ under det træ Sephyr sad i.
Delora lukkede bare øjnene og nød fornemmelsen af dråberne mod hendes ansigt, da det mindede hende om alle de ture på havet hun havde været med hendes forældre. Det var næsten kun gode minder.
Hun åbnede øjnene brat da hun næsten mistede hendes fiskestang ned i søen, da der blev rykket kraftigt i den. "Whoa!" Udbrød hun og greb godt fat i den mens hun ganske naturligt faldt ind i den rytme hun havde lært af hendes forældre: give en smule efter når det trak, og trække kraftigt når den slappede af.Det gav pote, og snart kunne hun hive fangsten op på land med et sidste flyvende ryk.
Et stort grin bredte sig over Deloras ansigt. "En magikarp! Hvor heldig kan man være," tænkte hun triumferende inden hun kom i tanke om, hvor tåbelig den tanke var. Magikarp var den mest udbredte pokemon, så det skulle ikke være svært at komme forbi en. Hun rystede på hovedet af sig selv mens hun stak hånden ned i hendes pokeball pung og fandt hendes nyeste pokeball frem.
"Tic?" Lød det spørgende under hende, og hun smilede til Basan, som gemte sig under hende og kiggede nervøst på den ukendte pokemon der flaprede frem og tilbage. "Jeg må hellere skynde mig, inden den finder tilbage til søen," tænkte hun og bed sig i løben inden hun sagde til Basan: "Følg godt med Basan, jeg tror du kan lære noget."
I et lysglimt dukkede den blå og beige pokemon op og blinkede et par gange med øjnene mens den kiggede sig omkring. Han lod blikket glide over de pokemoner han så, og blikket var kun en anelse mindre hånligt af Basan i forhold til det han sendte magikarpen. Så kiggede cyndaquilen afventende på Delora, og for en tid stod de blot og studerede hinanden.
"Hej Hatim," sagde Delora en smule tøvende og cyndaquilen kiggede spørgende på hende. Hun kiggede kort over på magikarpen, hun skulle vidst til at skynde sig. "Jeg håber det er iorden,at jeg har kaldt dig det. Det betyder 'beslutsom' og det synes jeg passer godt til dig," forklarede hun og da Hatim ikke protesterede, tog hun det som en godkendelse af navnet. Delora var noget usikker på, hvordan hun skulle behandle ham, da han var noget anderledes end mange af hendes andre pokemoner. Oplevelsen i Dark Cave gjorde, at hun helst ville gemme sig bag hendes rolige ydre, og hans afmålthed hjalp ikke med at nedbryde hendes usikkerhed.
"Men jeg har brug for din hjælp, kan du se magikarpen derovre?" spurgte hun og nikkede imod den. Hatim end ikke kiggede på hende, men gloede istedet på Delora med et 'det-mener-du-ikke' blik og så alt andet end tilfreds ud.
"Jeg ved godt, at den nok ikke er så stor en udfordring, men jeg aner jo intet om, hvad du kan og den er en god mulighed for mig at se det," forklarede hun utålmodigt da fisken var ved at nærme sig vandet.
"Især fordi, at hvis den som du ser ud til at mene, ingen udfordring her overhovedet, så kan du vise mig, at du kan finde ud af at holde igen, da jeg vil fange den." sagde hun og gjorde det klart, at hun mente dette her.
Hatim stirrede vredt på hans nye træner, skulle han ikke kunne finde ud af at styre hans angreb? Han skulle vise hende, skulle han.
Hatim kiggede hånligt på Basan, "Cynda.." se og lær.. sagde han til torchic'en, der gemte sig for den lette regn under Delora.
Hatim Ignorerede regnen og vendte sig med flammende øjne imod magikarpen og tændte brat op for hans flammer mens han stod og stirrede truende på magikarpen.
Stilheden sænkede sig, og kun magikarpens plasken hørtes for et godt stykke tid, inden Hatim rasende vendte hovedet imod Delora. "Quil!" skreg han. Hvordan skulle han vise hende, at han kunne styre sig, og var en pokemon, der var noget værd, når hun ikke ville give ham noget angreb at starte ud med.
Delora rynkede forbløffet brynene, "Vil du have mig til at give dig en ordre?" spurgte hun undrende, hvilket overraskede Hatim så meget, at hans ild slukkede og hans blot stirrede målløs på hende. Ville hun virkelig have ham til at vise, hvad han kunne og at han kunne stå på egne ben? Det vidste hun da allerede godt fra turen i Sprout Tower og Dark Cave, gjorde hun ikke? Ville hun ikke have bevist, at de kunne arbejde sammen som trænere og pokemoner gjorde, at han kunne begrænse sig?
"Udmærket, hvis det er det du vil. Så brug.. ember," bad Delora cyndaquilen om, da hun tænkte, at et ild angreb ville være godt at se for Basan.
Hatim vendte sig langsomt og alvorligt imod magikarpen. Det var noget af en træner han havde fundet sig, syntes han. Hun ville teste ham imod en ikke særlig stærk pokemon, uden at hun måtte slå den ud, og med et angreb som var dårligt imod den. Han synkede nervøst inden han startede flammerne på ryggen igen, og varmede sig godt og grundigt igennem, inden han sendte adskillelige glødende kugler imod den flaprende fisk.
Som roen sænkede sig begyndte Delora at slappe af igen, mens Basan tydeligvis begyndte at kede sig, da der intet skete. Han forsøgte et par gange, at få Delora til at lave noget andet, og blev bedt om at være stille hver gang. Til sidst opgav han og begyndte at trisse rundt i området, og da det begyndte at støvregne skyndte han sig i læ under det træ Sephyr sad i.
Delora lukkede bare øjnene og nød fornemmelsen af dråberne mod hendes ansigt, da det mindede hende om alle de ture på havet hun havde været med hendes forældre. Det var næsten kun gode minder.
Hun åbnede øjnene brat da hun næsten mistede hendes fiskestang ned i søen, da der blev rykket kraftigt i den. "Whoa!" Udbrød hun og greb godt fat i den mens hun ganske naturligt faldt ind i den rytme hun havde lært af hendes forældre: give en smule efter når det trak, og trække kraftigt når den slappede af.Det gav pote, og snart kunne hun hive fangsten op på land med et sidste flyvende ryk.
Et stort grin bredte sig over Deloras ansigt. "En magikarp! Hvor heldig kan man være," tænkte hun triumferende inden hun kom i tanke om, hvor tåbelig den tanke var. Magikarp var den mest udbredte pokemon, så det skulle ikke være svært at komme forbi en. Hun rystede på hovedet af sig selv mens hun stak hånden ned i hendes pokeball pung og fandt hendes nyeste pokeball frem.
"Tic?" Lød det spørgende under hende, og hun smilede til Basan, som gemte sig under hende og kiggede nervøst på den ukendte pokemon der flaprede frem og tilbage. "Jeg må hellere skynde mig, inden den finder tilbage til søen," tænkte hun og bed sig i løben inden hun sagde til Basan: "Følg godt med Basan, jeg tror du kan lære noget."
I et lysglimt dukkede den blå og beige pokemon op og blinkede et par gange med øjnene mens den kiggede sig omkring. Han lod blikket glide over de pokemoner han så, og blikket var kun en anelse mindre hånligt af Basan i forhold til det han sendte magikarpen. Så kiggede cyndaquilen afventende på Delora, og for en tid stod de blot og studerede hinanden.
"Hej Hatim," sagde Delora en smule tøvende og cyndaquilen kiggede spørgende på hende. Hun kiggede kort over på magikarpen, hun skulle vidst til at skynde sig. "Jeg håber det er iorden,at jeg har kaldt dig det. Det betyder 'beslutsom' og det synes jeg passer godt til dig," forklarede hun og da Hatim ikke protesterede, tog hun det som en godkendelse af navnet. Delora var noget usikker på, hvordan hun skulle behandle ham, da han var noget anderledes end mange af hendes andre pokemoner. Oplevelsen i Dark Cave gjorde, at hun helst ville gemme sig bag hendes rolige ydre, og hans afmålthed hjalp ikke med at nedbryde hendes usikkerhed.
"Men jeg har brug for din hjælp, kan du se magikarpen derovre?" spurgte hun og nikkede imod den. Hatim end ikke kiggede på hende, men gloede istedet på Delora med et 'det-mener-du-ikke' blik og så alt andet end tilfreds ud.
"Jeg ved godt, at den nok ikke er så stor en udfordring, men jeg aner jo intet om, hvad du kan og den er en god mulighed for mig at se det," forklarede hun utålmodigt da fisken var ved at nærme sig vandet.
"Især fordi, at hvis den som du ser ud til at mene, ingen udfordring her overhovedet, så kan du vise mig, at du kan finde ud af at holde igen, da jeg vil fange den." sagde hun og gjorde det klart, at hun mente dette her.
Hatim stirrede vredt på hans nye træner, skulle han ikke kunne finde ud af at styre hans angreb? Han skulle vise hende, skulle han.
Hatim kiggede hånligt på Basan, "Cynda.." se og lær.. sagde han til torchic'en, der gemte sig for den lette regn under Delora.
Hatim Ignorerede regnen og vendte sig med flammende øjne imod magikarpen og tændte brat op for hans flammer mens han stod og stirrede truende på magikarpen.
Stilheden sænkede sig, og kun magikarpens plasken hørtes for et godt stykke tid, inden Hatim rasende vendte hovedet imod Delora. "Quil!" skreg han. Hvordan skulle han vise hende, at han kunne styre sig, og var en pokemon, der var noget værd, når hun ikke ville give ham noget angreb at starte ud med.
Delora rynkede forbløffet brynene, "Vil du have mig til at give dig en ordre?" spurgte hun undrende, hvilket overraskede Hatim så meget, at hans ild slukkede og hans blot stirrede målløs på hende. Ville hun virkelig have ham til at vise, hvad han kunne og at han kunne stå på egne ben? Det vidste hun da allerede godt fra turen i Sprout Tower og Dark Cave, gjorde hun ikke? Ville hun ikke have bevist, at de kunne arbejde sammen som trænere og pokemoner gjorde, at han kunne begrænse sig?
"Udmærket, hvis det er det du vil. Så brug.. ember," bad Delora cyndaquilen om, da hun tænkte, at et ild angreb ville være godt at se for Basan.
Hatim vendte sig langsomt og alvorligt imod magikarpen. Det var noget af en træner han havde fundet sig, syntes han. Hun ville teste ham imod en ikke særlig stærk pokemon, uden at hun måtte slå den ud, og med et angreb som var dårligt imod den. Han synkede nervøst inden han startede flammerne på ryggen igen, og varmede sig godt og grundigt igennem, inden han sendte adskillelige glødende kugler imod den flaprende fisk.