Diglett'en dukkede hovedet lidt, men indledte ikke med det samme til et angreb. 'I er på vores enemærker nu. Hvad hjælper det os, at du kommer til din træner?' svarede hun Lalita, og skruede sig så rundt for at tage et kig på løjerne bag hende. Snart var hendes øjne tilbage på katten. 'Forøvrigt vil du ikke kunne hjælpe, når du endelig når frem. Er det ikke rigtig, du kun har tackle at angribe med?' Diglett'en studerede Lalita et par lange sekunder, som for at aflæse om hun havde ret. Så hviskede hendes stemme på ny: 'Så hvorfor sætter du dig ikke bare ned og venter på, at din træner kommer tilbage af sig selv? I kan kun komme ud en vej alligevel.'

Diglett♀ (level 11) har givet Lalita et tilbud!
Sæt sig ned og vent eller prøv at komme forbi alligevel?

_________

Rada var virkelig hurtig til at springe ind og udløse sit Flash, men Anil var hurtigere. Med et hurtigt skud af silke fra sin mund fik han lagt et pænt lag af klister over Aron, inden hun nåede så meget som at blinke, og fik vendt sig væk tids nok til ikke at få pletter i øjnene af Radas lysshow. Både Bronzor og Aron blinkede heftigt med øjnene for at se igen. Det kneb gevaldigt.

Ved synet af Mareep'en havde Bronzor spærret øjnene op. Den havde troet den elektriske pokemon bare var der for syns skyld, siden træneren ikke havde kaldt hende ind endnu. Bronzor valgte at tage sit hemmelige våben i brug. Den fokuserede på sig selv, og de angreb den kendte, og pressede så sin bevidsthed ned over kamppladsen. For alle tilstedeværende modstandere var det, som der var blevet trykket på en knap. Klik, fire angreb eksisterede ikke længere i modstandernes bevidsthed. Så længe resten af kampen varede ville de have glemt dem.

Blinkende med øjnene og svævende svagt til den ene side, prøvede Bronzor at samle sig nok til et angreb ovenpå låsningen. Den var ikke forberedt på elektriciteten, der pludselig zappede igennem dens krop, og Bronzor gav et skingert, metallisk gisp, da den mistede evnen til at holde sig i luften. Bronzor prøvede at sende en ny bølges forvirring efter angriberen, men selv den kunne mærke at det mislykkedes spektakulert.

Aron havde prøvet at stoppe den nye trussel på jorden. Hun kunne aldrig hvile. (Hun var vred på sig selv over at have gjort det ganske kort og ufrivilligt). Men det klistrede stads insektet i luften havde sendt hendes vej, gjorde hendes bevægelser mere besværlige end normalt. Der var stadig sorte pletter for hendes øjne også, men hun behøvedes ikke nødvendigvis øjne for at se. Hendes fødder fandt fint det lille får alligevel, og hun kradsede det med sine metalliske kløer. Trods alle sine anstrengelser, lykkedes det alligevel fåret at sende et stød forbi hende, og hun hørte Bronzors skrig. Arons næste slag ramte bedre. Hun var mere arrig og tættere på, hvorfor skulle hun ikke ramme bedre?
Fåret så dog nærmest ud, som om det ikke gjorde den store forskel. Ja, hun var blevet ramt af et par kløer i siden, men det var kun småkrads i hendes uld. Aron skar tænder. Hun kunne ikke fordrage elektriske pokemoner nogen gange.

Vild Bronzor |Level 12|
HP: 39/7
Status: Normal (-2 defence, -5 attack, -1 accuracy)
Bruger Imprison, så Confusion(misses!)

Vild Aron♀ |Level 15|
HP: 44/44
Status: Normal (-5 attack, -1 hastighed, -1 accuracy)
Metal Claw*2 på Rada(ineffektivt!)

Deloras Rada♀ |Level 15|
HP: 50/45
Status: Normal
Bruger Flash, så Thundershock på Bronzor

Deloras Anil♂ |Level 14|
HP: 49/49
Status: Normal
Bruger String Shot på Aron, Sephyr vækkes med et Revive

Imprison er nu i funktion.
Deloras pokemoner kan ikke bruge: Tackle, Confusion, Hypnosis og Imprison!

Sephyr er kampdygtig igen med halvdelen af sin HP

'Hov, hov.' - 'Hov, hov' klikkede det nu af sten bag Delora. De to stenpokemoner, der før kun havde set ud som om, de legede med sig selv, vendte sig imod kampen ved Bronzors skrig. Deres gule huller vendte sig frem og tilbage mellem Zubaterne i loftet og kampen. 'Zubat siger fremmed og træner' pointerede den klingende. 'Zubat siger ufred' knasede den anden. Og de dansede frem over klippegrunden med deres legesten hoppende imellem sig.

De to Roggenrola har sat sig i bevægelse imod dig.

De to Aron'er ved Cyndaquil skreg opmuntrende til Roggenrola'erne om at skynde sig, men afbrød sig selv midt i deres kampråb, da Delora talte til deres fange. De stirrede mistroisk på hende og prøvede at dække Cyndaquil for hendes blik. "Aron Ron!" - 'Vores bytte!' skreg de. Cyndaquil prøvede virkelig at mase sig forbi dem, eller i det mindste gøre det muligt for Delora at ramme ham med bolden, men Aron'erne havde lavet et fint arbejde i at svække ham, og bare det at holde sin ild gående på ryggen krævede alt hans energi.

Lalita trippede frem og tilbage, som katten om den varme grød. Men så satte hun sig ned et stykke fra digletten, og kiggede uskyldigt på den. Hun brød sig ikke om at blive fortalt, hvad hun skulle og ikke skulle, men på den anden side, havde hun egentlig ikke noget vigtigt grund til at skulle hen til mennesket. Hun besluttede sig for at se tiden an, og kun gribe ind, hvis hun var i fare for at blive fanget i hulen.
"Hvorfor må jeg ikke komme forbi?" spørger hun fraværende, og ruller om på ryggen og dasker efter hendes hale, som dingler over hovedet på hende.
___________

"Jeg er ked af det cyndaquil, men jeg kan ikke komme til at ramme dig," sagde hun beklagende, selvom hun var blevet smigret over, at han havde accepteret at blive fanget af hende.
Delora slappede lidt af da hun kunne se, at Radas angreb havde mere effect end hun havde forventet. "Det kan være, at vi har en chance!" tænkte hun og overvejede, hvad der var bedst at gøre.
Delora blev afbrudt i sine overvejelser, da hun bliver hakket i armen af Sephyr. Han lå stadig i hendes arme. "Av! Hvad er der? Du kan ikke kæmpe endnu," sagde hun og kiggede irriteret ned på spearowen. Det havde han aldrig gjort før. "Spea!" skræppede han og kiggede imellem hende og.. noget andet. Delora fulgte hans blik, og så de 2 nytilkomne runde pokemoner. "Hvor mange er der!?" tænkte hun bange, selvom hun stadig virkede rolig og fattet ud af til. "Vi er færdige! Så mange kan vi ikke slå, hvad skal jeg dog gøre? Ask sover og kan ikke tale med dem.." tænkte hun modløs og kiggede igen ned på Sephyr. Spearowen kiggede på hende fuld af beslutsomhed, og hun kunne lade være med at smile over hans ukuelige vilje. "Ask sover, så det er op til dig," sagde hun kærligt. "Tag en snak med dem, og find ud af, hvad problemet er. Jeg får Rada og Anil til kun at forsvare os, hvis det bliver nødvendigt." sagde hun og Sephyr nikkede stolt, inden han noget uelegant blev hjulpet på vingerne og fløj over imod de 2 roggenrolaer.
"Rada, Anil. Vent med at angribe, der bliver ved med at komme flere. Rada, hver klar med en stød, hvis de angriber og Anil, hver klar til at tackle også." Råbte hun til hendes 2 kæmpende pokemoner, som begge trak sig tilbage imod hende. De forsøgte at vise, at de ikke ville angribe i andet end i forsvar.
Anil var dog en smule forvirret. Angrebet Delora havde beordret lød bekendt, men han kunne ikke komme på, hvordan det fungerede og, hvordan han gjorde det.

'Fordi din træner har flere end nok pokemoner at holde styr på,' forklarede Diglett med en smule kedsomhed i stemmen, da Lalita lod til at vælge at vente. Hun arbejdede sig lidt frem og tilbage i klippen og kiggede i ny og næ bagud til kampen, men vendte aldrig blikket væk fra Lalita særlig længe. 'I valgte et dårligt tidspunkt at udfordre os på. Vi bryder os ikke om at blive forstyrret i vores arbejde.'

Diglett♀ (level 11) er relativt snakkesalig.

_________

Bronzor og Aron var efterhånden desperate. Aron kunne se, hvor meget skade Bronzor havde taget. Desuden tegnede det ikke godt, at Spearowen fløj hen for at tale med deres back-up. Sten-pokemonerne var venlige gemyt. De var før blevet talt fra at deltage, og Aron kunne ikke fordrage, når det skete. Trænere skulle ikke komme her og tro, at Dark Caves pokemoner var 'lette'. 'I kan tro nej! Så let slipper I ikke!' protesterede hun med hvinende metalstemme. Hun gav sig til at grave i jorden med sine kløer og øjnede Mareepen gennem sit stadig plettede udsyn. Aron havde i det mindste et lille kneb, som elektriske pokemoner ikke kunne stå for.
Samtidig svævede Bronzor vaklende rundt i beskyttelse bag Arons ryg. Den blinkede med øjnene, men endte op med at bruge sin psykiske sans til at lokalisere Mareep'en. Også Bronzor forberedte et nyt angreb.

Både Anil og Rada så deres intentioner. Rada genkendte endda Arons angreb. Hun var lige kommet fra en brutal kamp mod en fugl, der kendte det samme angreb, og Rada havde ingen interesse i at blive udsat for den slags igen. Hun sendte sit forberedte stød afsted. Anil kunne ikke gøre så meget. Han måtte stå til, mens deres to modstandere gik sammen om at angribe Rada med, åbenbart, deres bedste angreb.

Selvom Radas hensigt havde været at stoppe Aron fra at udføre hendes angreb, bremsede det hende knap nok. Det gjorde ondt og zappede hende for en del energi, men hun nægtede at lade det gå hende på. Hun gravede færdig og sendte så en stor potion jord og fast mudder efter fåret, der denne gang var så venlig at vise frygten i sine øjne. Okay, slaget var måske ikke lige så imponerende som hendes to andre angreb, men elektriske typer kunne heldigvis være nogle krystere også. Nogle gange elskede Aron elektriske pokemoner.
Sekundet efter ramte Bronzors angreb også Rada i hovedet, og Aron var vidne til et øjebliks forvirring fra fårets side. Desværre lod det ikke til at holde ved.

Vild Bronzor |Level 12|
HP: 39/7
Status: Normal (-2 defence, -5 attack, -1 accuracy)
Bruger Confusion på Rada

Vild Aron♀ |Level 15|
HP: 44/27
Status: Normal (-5 attack, -1 hastighed, -1 accuracy)
Bruger Mud-slap på Rada(supereffektivt!)

Deloras Rada♀ |Level 15|
HP: 50/35
Status: Normal (-1 accuracy)
Bruger Thundershock på Aron

Deloras Anil♂ |Level 14|
HP: 49/49
Status: Normal
Ved ikke, hvad han skal gøre

Imprison er i funktion.
Deloras pokemoner kan ikke bruge: Tackle, Confusion, Hypnosis og Imprison!

I halvmørket mellem grottens mørke og Radas lys, var Sephyr nær blevet ramt af den sten, som Roggenrola'erne legede med. De stoppede ved hans skræppen og drejede igen deres gule huller rundt efter lyde. 'Fugl' knasede en. 'Pipfugl' klingede den anden. De vendte sig begge med det gule mod Sephyr, da han gav sig til at tale. 'Problem? Problem?' spurgte de nysgerrigt. 'Intet problem. Aron kaldte. Træner forstyrrer samtale med fremmed. Vi jager træner væk.' De lød meget stolte over det fakta og kastede endnu engang deres sten rundt, som for at udtrykke deres begejstring.

De to Roggenrola er kortvarigt stoppet op for at tale med Sephyr, men hvor længe holder det?

Lalita lod som om hun ikke hørte, hvad digletten sagde, da hendes hale var alt for spændende. Snart glemte hun det faktisk også rigtigt og tumlede rundt efter den. Hun dansede rundt, indtil hun pludselige var lige foran digletten og hun stoppede brat op, og undgik med nød og næppe at løbe ind i den. Hun brugte et øjeblik på at huske, hvad der var sket, og huskede at digletten havde sagt et eller andet.
Med hovedet på skrå, satte hun sig ned og kiggede spørgende på den. 'Sagde du noget?' spurgte hun.
______

Da Bronzor og Aron angreb, mumlede Delora: "Beklager Sephyr, men jeg kan ikke lade stå til." Hun regnede med, at hvis hun angreb aktivt så ville det forværre Sephyrs forsøg på at lade dem komme ud helskindet. Hun kunne ikke bare se på, mens hendes pokemoner blev angrebet.
"Rada, sigt på den runde og brug thundershock," sagde hun højt og rynkede tænktsomt panden. Det havde være mærkeligt, at Anil ikke ville tackle. "Han vil åbenbart ikke tæt på dem. Hvad kan han ellers af trick?" tænkte hun da hun ikke kendte til imprison, eller, hvordan hun skulle genkende det. "Anil, brug Gust, sigt på den runde af dem," beordrede hun. Ikke, at hun regnede med at det ville være særlig effektivt, men det kunne jo være, at hun blev overrasket.
Anil lyste op, da han udemærket kunne huske, hvordan dét skulle klares, og han steg lidt højere op, inden han begyndte at slå kraftigt med sine vinger.

Sephyr turde ikke lande på jorden, da han ville være langt mere sårbar, og han brød sig ikke om at være alene imod to, hvis det nu gik helt galt.
"Spearroow? row row Spearow." 'Samtale? det så ud til at de bankede ham, og mit menneske ville hjælpe ham, og tage ham med ud igen. Hvis I stopper med at angribe så gør hun også! Lad hende tage den brændende museting med ud, så vil vi gå uden, at lave mere ballade.' skræppede Spehyr, og forsøgte at gøre sig forståelig. Han baskede med vingerne og forsøgte at lav et skarpt sving, for at undgå stenen, der begyndte at flyve igen. 'Hvad er det I vil vide fra den fremmede?' spurgte han så nysgerrigt.

'Vores arbejde,' gentog Diglett, da Lalita spurgte igen. Hun havde holdt øje med Skitty'en hele tiden og prøvede at gøre sig større og 'se-bar' ved at puste sig op, da katten var kommet inden for slå afstand. 'I forstyrrer vores arbejde, som er at afrette og belære nye og fremmede pokemoner i korrekt opførsel.' Hun sank lidt tilbage i jorden, mens hun så afmålt på Lalita. 'Vi kan ikke have dem til at ødelægge vores veltilrettelagte samfund herinde. Trænere skal mærke vores styrke. Fremmede skal opdrages. Det er svært at gøre begge ting på en gang.'
Diglett glippede med øjnene og så sig tilbage med et kvalt gab. Lalitas forholdsvise inaktivitet havde gjort hende døsig.

_________


Anils vindstød hvirvlede hurtigt fra hans vinger og puffede Bronzor ned i jorden med et dump. Den havde ellers forsøgt at få sig selv på ret køl. Aron kunne ikke gøre noget mod det flyvende insekt, men hun prøvede ihærdigt at springe ind i den knitrende bane af elektricitet, som Rada sendte ud. Det lykkedes ikke. På en eller andet måde fik Rada sit lynende zap til at knitre udenom Aron, og Bronzor skreg igen, da stødet tog dens sidste styrke. Aron forsøgte i stedet at sende en ny klat jord efter Rada, men Rada var hende for hurtig denne gang og havde flyttet sig, inden klatten splattede mod klippen.

Gispende kaldte Bronzor på den ældste af Roggenrola'erne, inden den besværligt vippede sig selv ned mod vandkanten for at slippe ud af kampen. Effekten af Imprison aftog og Deloras pokemoner kunne igen huske.

Bronzors kald gik ikke uhørt. Roggenrola'en med klingende stemme afleverede sin sten til sin partner med et velplaceret spark, der lige præcis gik truende forbi næbbet på Sephyr, så han blev tvunget til at flytte sig en grad. Så sprang den og rullede dundrende ind i Radas lyscirkel og stillede sig kampivrigt op lige ved Arons skulder.
Aron nikkede lettet til ham.

Vild Bronzor |Level 12|
HP: 39/0
Status: Ukampdygtig
Er for udmattet til at fortsætte.

Vild Aron♀ |Level 15|
HP: 44/27
Status: Normal (-5 attack, -1 hastighed, -1 accuracy)
Bruger Mud-slap på Rada(Misses!)

Deloras Rada♀ |Level 15|
HP: 50/35
Status: Normal (-1 accuracy)
Bruger Thundershock på Bronzor

Deloras Anil♂ |Level 14|
HP: 49/49
Status: Normal
Bruger Gust på Bronzor(ineffektivt)

Rada slog Bronzor ud og stiger til level 17!

Anil hjalp og stiger til level 15!
Sephyr hjalp og stiger til level 12!
Basan hjalp og stiger til level 9!
Ask hjalp og stiger til level 14!

En af Roggenrola'erne (level 14) tager Bronzors plads i kampen.

Den sidste Roggenrola blev ved Sephyr og legede nu med stenen selv. Den fortsatte nysgerrigt snakken. 'Banke?' lagde den ud med at spørge. 'Nåh, snak ovre. Indvielse begyndt.' knasede den så i forståelse. Stenen fik en midlertidig pause, og Sephyr fik derved også et pusterum fra at skulle snørkle sig rundt om dens noget ujævne flyvebaner op forbi ham hele tiden. Så gik den i gang igen. 'Men træner vil have fremmed? Indvielse ikke nødvendig. Aftal med Aron.'

Det gav ikke rigtig nogen mening for Lalita, det som diglett sagde. Hvorfor skulle man dog spilde tiden på det, når man kunne have det sjovt istedet? Hun begyndte at nynne stille mens hun kiggede fascineret på hendes egen hale, der hoppede lidt frem og tilbage. Hun interesserede sig ikke meget for stedet her, da der ikke var noget viftene græs, eller andet der kunne fange hendes opmærksomhed. Hun håbede på, at hun kunne lulle digletten i søvn, så hun kunne smutte tilbage i hendes pokeball og tage en lur. Så var de forhåbentlig ude når hun kom ud igen.
___________

Delora sukkede lettet da den runde pokemon endelig trak sig ud af kampen. Så kunne de koncentrere sig om den anden.. "Åh nej!" jamrede Delora for sig selv, mens hun skar ansigt da en anden overtager dens plads. "Hvor mange er der!" tænkte hun opgivende og prøvede at koncentrere sig om kampen igen. Der var ikke andre muligheder end at prøve at slå sig vej ud, nu de blev ved med at angribe dem.
Delora fandt hendes pokedex frem igen og pegede den imod den nye pokemon. "Roggenrola, Kappe pokemon. Da den består af kompresseret undergrund er den hård som stål. Det hexagon formede hul er dens øre, og den har tendens til at få efter lyd." Blev Delora forklaret.
"Den følger lyd," tænkte Delora og overvejede om det var noget der kunne bruges. "Rada ser ud til at være den der har størst mulighed over for aronen, så hvis hun nu laver en lyd der fanger dens opmærksomhed, så kan Dustox liste sig ind på den." Tænkte Delora, og tog en dyb indånding for at få hendes maske op på plads igen.
"Rada, brug thundershock på den firbenede," sagde hun højt og tilføjede så noget lavere. "Anil, vær stille og forsøg at liste dig om bag den nye og brug confusion." At Anil ikke ahvde tacklet tidligere, regnede Delora med at det var fordi Anil ikke ville i nærkontakt med modstanderne, og da hans gust ikke havde set ud til at gøre synderligt meget, så var der kun confusion tilbage.

Sephyr kiggede nervøst til da den ene roggenrola valgte at tage en plads på kamppladsen, da den runde tingest måtte opgive. Det så ikke synderlig godt ud for hans hold, hvorfor skulle den dumme ildtype også rode sig ind i sådanne nogle problemer? Sephyr pustede sig irriteret op et øjeblik, kom de nogensinde ud herfra i ordenligt tilstand, så skulle den få besked skulle den.
Sephyr kiggede forvirret på Roggenrola. 'Indvielse?' spurgte han målløs? 'Er du sikker på, at den vil det? Det ser ikke ud til, at den er særlig velvillig,' kommenterede han skeptisk, og spærrede øjnene op da han fik at vide at det var aronen der var hjernen bag det hele.
Uden et ord mere, fór han tilbage imod Delora og kampen, som stadig bølgede frem og tilbage. "Speee! Spearow!" skreg han i et forsøg på at få dem til at stoppe. Han fløj i en bue godt uden om midtpunktet, for at komme om hen til Aron uden at placere sig i brændpunktet.
'Vent, vent! Aron, hvad er der der foregår her!' skræppede han ophidset mens han kredsede rundt bag ved Aron.

Diglett stirrede som i trance på Lalitas vippende hale. Hun registrerede knap nok Lalitas nynnen, der sivede ind i hendes ubevidsthed og gjorde hendes øjne tunge. Pludselig, med et lille knas af sten omkring hende, faldt hun sammen i sit hul. Lyden af hendes dybe åndedrag var det eneste at høre derefter. Lalita kunne frit liste sig forbi.

_________

Rada begyndte at varme op, som Delora bød, og knitrede ekstra højt med sine små dansende stød i pelsen. Aron stivede sig af ved lyden, fnyste og skrabede trodsigt i jorden, mens Roggenrola mere nysgerrigt drejede sit gule øre imod Rada og hendes knitren. Aron knebrede med sin metalkæbe. 'Der er en flyver, et insekt' pointerede hun, mens hun holdt øjnene på, hvor hun mente Rada var. Hun havde stadig en smule pletter for øjnene. 'Hav sten klar til når han afslører sig' Så satte hun i løb og prøvede at få et angreb ind på Rada ved at løbe gennem hendes angreb. Det lykkedes ikke optimalt. Hendes metalkløer ramte tom luft, da Rada sprang til siden.

Roggenrola gav sig straks til at banke sten op af klippegrunden med sine fødder ved Arons ord. Knitren havde ikke noget med insekter og flyvere at gøre normalt, så han gik ud fra, Aron tog sig af den lyd. Han havde fået produceret tre sten, da noget underligt faldt ham i ryggen, og da han drejede sig, registrerede han den svage flabren af vinger helt anderledes en zubat'ers. Han sparkede sine sten op efter lyden. Han var dygtig med sten. Han var ved at træne sin ven i stenkast. Den første sten sad godt, men ikke optimalt. Den vingede lød til at være blevet slået ud af kurs og havde problemer med at rette op igen. Derfor faldt anden sten så meget bedre. Den måtte have ramt kroppen, for dumpet og det efterfølgende styrt var højt. Roggenrola lyttede nysgerrigt til om insektet ville stige til vejrs igen, og så snart dens vinger gav et flaks fra sig, var den sidste sten i luften.

Vild Roggenrola♂ |Level 14|
HP: 43/32
Status: Normal
Bruger Rock Blast på Anil(rammer tre gange, anden gang kritisk! Supereffektivt!)

Vild Aron♀ |Level 15|
HP: 44/13
Status: Normal (-5 attack, -1 hastighed, -1 accuracy)
Bruger Metal Claw på Rada(misses!)

Deloras Rada♀ |Level 17|
HP: 53/38
Status: Normal
Bruger Thundershock på Aron

Deloras Anil♂ |Level 15|
HP: 51/2
Status: Normal
Bruger Confusion på Roggenrola

Den anden Roggenrola lod Sephyr flyve uden den mindste bekymring og legede videre med sin sten. Og Sephyr kom ret behændigt uden om kampens midtpunkt, der snart var fuld af flyvende sten. Aron stod gispende efter sit mislykkede angreb og knebrede irriteret af Sephyrs spørgsmål. 'Kæmper mod en træner, dumme fugl. Hvad ser det ud til? Er hun ikke din? Hvad har du gang i sådan at baske rundt og snakke i stedet for at træne?'

Lalita turde næsten ikke tro sit held, da digletten forsvandt ned i jorden, og hun fortsatte med at lege med halen et stykke tid.
Da digletten ikke dukkede op igen tøvede hun og sneg sig derefter forsigtigt hen til hullet. Hun gjorde stort nummer ud af at snige sig som var hun efter en vejende fjer sådan, at hun stadig ville se legesyg og ufarlig ud, hvis digletten dukkede frem af hullet igen.
Hun slappede af og smilede, da hun hørte de dybe åndedrag nede fra dybet. Det var for mørkt til, at hun kunne se noget som helst.
Lalita strakte sig tilfreds og sprang så dansende ned til Delora og de andre dernede, mens hun nysgerrigt forsøgte at få sig et overblik over situationen.

Delora lagde ikke mærke til, at hendes lyserøde kat havde sluttet sig til hende igen, da hun slet ikke havde opdaget, at hun havde manglet den.
"Det virkede ikke!" tænkte Delora frustreret og nervøst mens hun bed sig i læben. Anil kom flaksene tilbage til hende, og kæmpede for at holde sig flyvende. Delora greb ham, da han nåede hen til hende. Det var tydeligt, at han ikke følte sig spor godt tilpas længere.
"Jeg må holde hovedet koldt!" beroligede Delora sig selv, da panikken endnu en gang var ved at tage over. "Rada: Thundershock på aron!" beordrede Delora med fast stemme mens hun kaldte Anil tilbage til hans pokeball. Dustoxen kom med en svag protest, men havde ikke energi til at gøre mere.
Rada spildte ikke tiden, og sendte et stød efter aronen så hurtigt som hun kunne komme til. Sephyr skreg i protest og undveg kun med nød og næppe og fløj flere meter op, og ramlede direkte ind i loftet. Han faldt ned igen med et dump lige ved siden af aron (hvis hun stadig stod på samme sted).
Dette opdagede Delora heller ikke, da hun var igen med at rode hendes taske igennem, for noget der kunne hjælpe hende.

Sephyr løftede hovedet så snart han havde fået noget af vejret igen. "Speeh," stønnede han i et forsøg på at fange aronens interesse igen. 'Ikke træne, hjælpe ildmus. Ha' ham med ud, stoppe kampen,' gispede han og forsøgte at komme på benene igen.

Delora fadt en flaske med et eller andet og stod og kiggede eftertænktsomt på den. Så fiskede hun hurtigt en pokeball frem, og snart lå en sovende Ask på hulegulvet foran hende. Delora åbnede bulbasaurens mund og hældte forsigtigt en full heal i munden på hende.
Ask hostede et par gange, og slog så lettere groggy øjnene op igen. Hvor var hun henne, og hvad skete der?

Rada kastede et kort blik over skulderen og da hun så hun endnu en gang ikke havde Deloras opmærksomhed, rystede hun svagt af frygt. Halvt i panik sendte hun endnu en thundershock afsted efter den runde og mest friske pokemon.
Rada brød sig ikke om at kæmpe på egne ben, især ikke fordi sidste gang hun prøvede det, tabte hun imod en fugl! En flyve type! Faktisk gik hendes kampe sjældent særlig godt, og hun ville allerhelst undgå dem. Men hun havde svært ved at undvige en konfrontation, når hun blev smidt midt ud i den!

Sephyr fik stablet sig på benene og rystede fjerene. Han var lettet over at se Ask på banen, da han håbede den rolige bulbasaur kunne forklare situationen bedre end han kunne.
Da Ask ikke banede sig direkte vej over til ham, men blev stående og blinkede forvirret med øjnene og så ud til at vågne op fra en dyb drøm, indså han, at han måtte forsøge selv lidt endnu.
Så Sephyr gik på vingerne igen, flere af hans fjer faldt af og dalede imod jorden.
'Hvad er det for en indvigelse I er igang med? Vi kom for at redde ildmusen og få ham ud herfra, da vi troede, at han var i fare. Mennesket holder op med at kæmpe, så snart hun enten kan få ham sikkert med ud, eller hun ved, at han ikke er i fare!' skræppede Sephyr da han var nået hen i nærheden af aronen igen. Han holdt sig dog på sikker afstand, da han ikke ville risikere at komme for tæt på en evt elektrisk ladning fra Rada igen.

Lalita gjorde store øjne, da hun så spearowens fjer dale imod jorden og hun glemte alt omkring sig. Snart fór hun lige midt over kamppladsen i hendes jagt efter de indbydende fjer.

(ooc: jeg har fjernet en full heal fra min inventory )

(ooc: efter et stort arbejde med at få alle detaljer på plads af alle de mulige hændelser, der var, er her endelig kampen. Puha *tørrer sved af panden*. Terningerne var forøvrigt med dig.)

Radas forhastede stød ramte sit mål og Aron brægede skærende af smerte og slog en sidelæns kolbøtte væk fra fåret. Aron kom rystende på benene samtidig med, at Sephyr forsøgte at forklare sagen i gispende stød, der mindede om en Roggenrolas afmålte facon. I ren og skær irritation, og fordi Aron var klar over, hun ikke ville holde til meget mere, slog hun ud efter den slagne fugl og fortalte ham hårdt. 'Det er for sent nu. Vi kan snakke om at lade din ildven komme med jer, når I har vist jeres værd.' Slaget var langt fra så brutalt, som det ville have været i begyndelsen af kampen, og det forsinkede kun Sephyr i at komme på vingerne.

Efter sit stød mod Aron, fandt Rada sig selv i den modtagende ende af Roggenrolas Headbutt. Han havde reageret på Arons skrig og rullede hende nærmest over ende i sin beskyttertrang af makkeren. Og da hendes opmærksomhed ikke ligefrem var på modstanderne, men Delora, kom angrebet fuldstændig bag på hende. Roggenrola ramte hende lige på og hårdt og sendte hende rutchende hen ad jorden. Hendes paniske modsvar, det næste stød, sitrede ud af hendes kontrol i luften og omklamrede Roggenrolas stenkrop, så han næsten så ud til at skabe elektricitet på samme måde som Rada selv. "Rogg rogg?" sagde han forbløffet og så ud til at stivne på det sted, han var stoppet op.

Radas rutchekurs sendte hende nærmere Aron igen, og da Sephyr nu var kommet på vingerne, var det eneste mål for Arons arrigskab Rada. Radas panik havde til gengæld gjort hende så tilpas årvågen, at hun med lethed smuttede udenom Arons kløer.

Vild Roggenrola♂ |Level 14|
HP: 43/16
Status: Paralyzed
Headbutt på Rada(Critical hit!), kan ikke røre sig


Vild Aron♀ |Level 15|
HP: 44/1
Status: Normal (-5 attack, -1 hastighed, -1 accuracy)
Metal Claw på Sephyr, så på Rada(misses)

Deloras Rada♀ |Level 17|
HP: 53/11
Status: Normal
Bruger Thundershock på Aron, så Roggenrola


Deloras Sephyr♂ |Level 12|
HP: 38/13
Status: Normal
Skifter ind for Anil, Delora bruger Full Heal på Ask

Aron skærede og gnæggede med sine kæber over misseren og lyttede kun med et halvt øre til Sephyrs skræppen fra luften, men hun gav sig dog til at svare, mens hun med sammenknebne øjne så på den tilløbende kat, der åbenbart lige pludselig havde fundet på at lege med fjer midt på kamppladsen.
'Hvis han ville leve her, må han gøres sej. Det er det eneste en indvielse går ud på. Men siden du siger det ikke er tilfældet, kan I få ham, hvis I vinder.' Hun gav et sigende nik mod den lyserøde kat. 'Men med den kampdisciplin I ligger for dagen, tror jeg ærlig talt, han ville få mere ud af at leve her.'

Hun kastede et kort blik over skulderen til de to Aroner med ildmusen låst fast imellem sig. 'Fik I fat i det?'
De to nikkede og puffede ildmusen lidt fremad mod de kæmpende og væk fra væggen. Cyndaquil kom med svage protester, men de fik ham placeret sådan, at han for en gangs skyld havde fuldt udsyn til alle de kæmpende pokemoner.
Aron vendte sig mod Sephyr igen med stålsatte øjne. 'Så kæmp og vis den lille fremmede ting, hvem af os, der er stærkest.' klikkede hun iltert. I betragtning af, at Aron rystede svagt af udmattelse og var ret så mørbanket, var hendes ord og holdning ret imponerende.

Delora kæmpede med nervøsiteten og håbløsheden. Efter som hun var vokset op i en roligere og ret beskyttet tilværelse, i New Bark Town kun afbrudt af rolige forsknings ture med forældrene, hvor den blotte tilstedeværelse af deres gyaradose lagde en effektiv dæmper på alle aggressioner.
Det var en stor ting for Delora at stå på egne ben, og hun havde svært ved at håndtere al den stress, som hun oplevede nu, hvor hun kæmpede for at finde en sikker udvej for hende selv og alle hendes pokemoner.
Delora havde allermest lyst til at sætte sig ned og græde, hun ønskede sig ikke andet, end at komme væk herfra. Hendes naturlige (eller tillærte) reaktion på usikkerheden og frygten, var at gemme det hele bag en maske og virke rolig og frygtløs. Hun lød en hel del hårdere i stemmen end hun plejede, så det var godt, at det ikke var Basan hun talte til.
"Rada! Sephyr! Kom her over nu! Ask, frem og brug Vine whip på den runde af dem." Kommanderede hun og rodede rundt i tasken for at finde endnu en potion.

Sephyr nåede knap nok at lande ved Delora, inden hun gav ham hele potionen og sendte ham af sted igen. Det hele gik så stærkt, at Ask ikke havde nået at gøre andet end at gå et par skridt frem. Hun var ikke så hurtig da hun forsøgte at forbinde det, hun kunne huske inden hun faldt i søvn, med det hun kunne se foran sig nu.
"Sephyr, peck på den firbenede. Ask, hvad venter du på? Kom nu!" Råbte Delora hendes ordrer og knyttede hænderne for at undgå at hun rystede over hele kroppen. Ask sendte hende et hurtigt blik inden hun adlød og sendte hendes ranker efter Roggenrola.
Sephyr var gået på vingerne nu han følte sig langt bedre tilpas efter energi indsprøjtningen, og skræppede til Aron: "Du vil se styrke? Så skal jeg vise dig, hvad vi er i stand til!" og dykkede så direkte imod Aron med næbet vidt åbent.

"Reep?" lød det forsigtigt fra Rada, da hun ikke forstod, hvorfor Delora pludselig var så sur og hun var sikker på, at hun havde fejlet endnu en gang og kun blev kaldt tilbage fordi, hun ellers ville have tabt denne kamp også. "Du klarede det flot, godt arbejde Rada," mumlede Delora men var for bange til at kunne lyde glad. Rada hang med hovedet og havde det ikke spor godt. Alle hendes sår, gjorde det absolut ikke bedre.

Lalita sprang frem og tilbage og daskede til Sephyrs fjer, fuldstændig tabt for verdenen. "Skii-ii" hvinede hun henrykt og trillede om på ryggen mens hun brugte halen til at daske til en dalene fjer. Dette gjorde, at Delora opdagede hende og spærrede øjnene op, og uden at ytre et ord, kaldte hun den lyserøde kat ind igen. Hun havde syntes, at hendes legesyge killing havde været alt for tæt på kampen og de hårdtslående modstandere de var oppe imod. Lalita legesyghed mindede Delora så meget om Basan, at hun regnede den lille skitty for at være lige så ukampdygtig som han var, og noget hun måtte overveje om hun skulle træne op.

(ooc: har fjernet potionen fra min inventory - den der blev brugt på Sephyr.
Og som afklaring: Rada skiftes ud med Ask, emns jeg bruger potion på Sephyr. Derefter angriber begge: Ask vine whipe på Roggenrola og Sephyr peck på Aron)

Aron så forbavset op på træneren, da denne begyndte at give skarpe kommandoer til sine pokemoner. Indtil nu havde pigebarnet ikke stået særlig meget frem, havde nærmere på Aron virket som en eller anden baggrundskarakter, der ikke var værd at bide mærke i. Men nu trådte hun pludselig i karakter, og det med så slående kraft, at Aron bare kunne stå til, mens træneren fik sat skik på sine tropper. Hun rystede sig ud af sin trance, bjæffede en kort bemærkning til Roggenrola, som allerede så ud til at have hørt truslen fra den kommende græstype, og styrtede så frem i et sidste desperat show af sin egen råstyrke.
Aron bragede med hovedet først ind i Sephyr, inden han nåede at komme helt fra jorden. Det var en ret sølle forestilling måtte hun indrømme. Hun lyttede ikke engang til fuglens modsvar på hendes tidligere udfordring. Selv hvis hans typer aldrig kunne gøre meget mod hende, kunne hun ikke stå imod udmattelsen, da hans næb hamrede ned over hendes stålplader.

Roggenrola kendte ikke navnet på mange græstyper, men der var noget over lyden af deres bevægelse nær jorden, der satte hans nerver på højkant. Så da Ask begyndte at bevæge sig nærmere kampen, drejede Roggenrola opmærksomt sit øre mod lyden, og forberedte sig på det bedste forsvar, et angreb. Trusler af den type skulle bare slås væk så hurtigt som muligt. Så måtte hans underligt stive krop bare føje sig.
Roggenrola nåede at banke tre sten fri af jorden under sig. En, to, tre, så var de i luften. Græstypen var sløv i optrækket, hvilket han udnyttede groft. De to første var ikke det bedste sigte, men de ramte. Den tredje var bedre, lige i pandeskalden lød det til. Desværre var det ikke nok til at slå den ud. Der lød et swish gennem luften, og noget ramte ham på hver side af kroppen, så han hørte dobbelt. Da det noget trak sig tilbage, fejede det fødderne væk under ham, og han rullede hjælpeløst bagover. Pludselig havde han ikke energi til at røre sig. Hvor blev al lyden af?

Vild Roggenrola♂ |Level 14|
HP: 43/0
Status: Ukampdygtig
Rock Blast på Ask(rammer tre gange), så udslåning


Vild Aron♀ |Level 15|
HP: 44/0
Status: Ukampdygtig
Headbutt på Sephyr, så udslåning

Deloras Ask♀ |Level 14|
HP: 44/6
Status: Normal
Skifter ind for Rada, Vine Whip på Roggenrola(supereffektivt!)


Deloras Sephyr♂ |Level 12|
HP: 38/26
Status: Normal
får potion, Peck på Aron(ineffektivt!)

Sephyr slog Aron og stiger til level 15!
Han kan lære Pursuit

Rada hjalp og stiger til level 18!
Anil hjalp og stiger til level 16!
Basan hjalp og stiger til level 10!
Han lærer Ember
Ask hjalp og stiger til level 15!
Hun kan lære Take Down
____
Ask slog Roggenrola og stiger til level 17!

Rada hjalp og stiger til level 19!
Anil hjalp og stiger til level 17!
Han kan lære Protect
Sephyr hjalp og stiger til level 16!

________________________
Roggenrola lå på ryggen og så ikke ud til at komme op igen. Aron sank sammen på jorden under Sephyrs antaster. I et kort øjeblik tav selv zubat'erne stille, mens de holdt vejret i spænding. Så knebrede de to Aron'er med Cyndaquilen og slap ildmusen for at rende deres leder til undsætning. Den anden Roggenrola kom hoppende, stadig jonglerende med sin ene sten, og gav sin kammerat et puf, der rullede ham om på siden.
Bronzor, der havde hvilet sig ved søbredden gled langsomt frem og banede en linje mellem de to fronter, Deloras pokemoner og de vilde af Dark Cave. Den slog en sidelæns kolbøtte i luften og drejede sig mod Delora, hvor den nedstirrede hende. Dog uden at foranledige til noget som helst.

De to hysterisk knebrende Aron'er holdt pludselig mund. Aron havde stønnet og åbnede øjnene igen. Hun slog med kæben af dem i reprimande og baksede sig på benene. 'Ildmusen er fri til at vælge.' erklærede hun, mestendels rettet mod Sephyr, men hun kastede også et enkelt blik på Delora. Hun bakkede et skridt tilbage, støttet af sine kammerater og nikkede mod dem og den stående Roggenrola. 'Hvis I ønsker yderligere træning, er vi stadig nok til at give en god udfordring, men det er op til jer.' sluttede hun.

Bronzor nikkede i luften af hendes ord. Den kneb øjnene sammen og en lille sfære af psykisk kræft puffede Cyndaquil frem imellem dem, hvis den ikke allerede var rendt til sit foretrukne valg. Samtidig udsendte den en bølge af god vilje mod mennesket, hvor den ved følelser prøvede at fortælle udfaldet af kampen. Det var nok mere forvirrende end noget andet. Den var endnu ret uerfaren i at kommunikere med mennesker.


(ooc: Har fjernet en potion fra din rygsæk og ændret levels på dine pokemoner. Basan har lært Ember.
Lad nu ikke Delora rende ud af grotten lige med det samme. Der er stadig en Diglett-skabt, glat skrænt at komme opad)

Da Aron udmattet lagde sig ned, skrålede Sephyr sin sejrsrus ud og begyndte at lave luft akrobatik for at vise sig, og han fløj endnu en gang ind i et klippe udhæng og blev grebet af Asks slyngpiske så han ikke slog sig fordærvet imod stengulvet. Hun sendte ham et misbilligende blik og han smilede fjoget tilbage, men det afholdt ham ikke fra at strutte af stolthed da hun satte ham tilbage på jorden.
Ask tog sig ikke af det, eller af meget andet, der foregik omkring hende, da hun havde det så underligt. hun følte det som om at hun var bed at sprænges af energi og hun kunne ikke finde ud af, om det var en god ting eller ej.

Rada var stadig nervøs over de mange pokemoner omkring hende og trådte nærmere til Delora, som ikke havde rørt sig siden hun havde givet ordre.
Delora var i en slags chok da hun ikke anede, hvad hun skulle gøre nu da hun endnu ikke havde opfattet, at kampen var ovre og hendes pokemoner rent faktisk havde vundet den. Hundes stressede hjerne forsøgte at greje, hvem der var den største trussel samtidig med, at hun kæmpede for ikke at bryde grædende sammen af håbløshed.
Rada trykkede sig op ad hende, og da ulden rørte Deloras ben, blev hun brat vækket af det lille stød der fulgte. "Av!" Udbrød hun overrasket og sprang væk fra mareepen. Det vækkede hende af hendes trance og da Rada begyndte at lyse hulen vældig godt op, skærmede Delora hendes øjne. "Rada, hvad laver du? Skru ned for flashen, jeg kan ikke se noget!" sagde hun vredt og var nødt til at kigge væk, da de 2 kraftige lys var meget skarpt i den dunkle hule.
"Vent, erder 2? Er der andre der kan flash?" Tænkte Delora forvirret og forsøgte at se, hvad der skete, dog uden held. Hun måtte vente til lyset blev dæmpet, eller hendes øjne vænnede sig til det.

For Delora det føltes som en evighed, men der gik faktisk ikke ret lang tid før lysende dæmpede sig, og Delora gispede da hun så, hvad der var sket.
Ved hendes side stod Rada stadig, dog havde hun tabt en hel del af hendes uld, og hun stod på sine bagben blinkende forundret. Imellem dem og Aron og Roggenrola sad Sephyr og kiggede undrende på en forundret Ask, der havde det meget bedre og med en blade fra hendes nu lyserøde knop på ryggen. "De har udviklet sig!" Tænkte Delora begejstret og følte håbet blive tændt af den lysende hændelse. Så blev alt mørkt.

"Rada?! Hvad laver du? Kan du så bruge Flash igen." Skændte Delora grinene og lyset kom tilbage af en meget fåret Rada. Da lyset kom igen og viste de mange vilde pokemoner, blev Delora alvorlig igen, da hun huskede, hvorfor hun overhovedet gik herind og hvad de lige havde været igennem. "Hvor er Cyndaquilen?" tænkte hun nervøst og kiggede rundt for at finde den. Og fandt den ved hendes side, hvor den stolt sad og betragtede de andre pokemoner omkring dem. "Den opfører sig som om, at jeg er dens træner og at den er stolt over dens gruppe her vundet," tænkte Delora og morede sig over tanken, indtil det langsomt gik op for hende, at den måske faktisk mente, at den var en del af gruppen.
Hun studerede den længe inden hun forsigtigt satte sig på hug ved dens side, og Cyndaquil vente hovedet imod hende. "Vil du med os?" Spurgte Delora alvorligt og fik et kort nik som svar, hvilket gjorde hende målløs for et tid. Anså cyndaquilen virkelig hende som værende så god træner, at den ville med dem?
Hun var ikke helt sikker, men fandt en tom pokeball frem fra tasken og holdt den prøvende imod cyndaquilen, som med en stolt mine trykkede den og forsvandt ind i den. Pokeball'en nåede næsten ikke at rokke, før den lå stille i hendes hånd, og så blev den lille med en lille lysende knap. Delora knugede den inden hun lagde den tilbage i tasken. Hun kunne ikke bruge mere tid på den før hun havde sendt en anden tilbage til hendes forældres laboratorium.

Delora rejste sig igen og kaldte hendes pokemoner hen til hende, mens hun holdt godt øje med de vilde pokemoner. Hun havde opnået, hvad hun ville og det så ikke ud til, at zubatterne eller nogle af de andre havde i sinde at angribe lige her og nu. Hun slap dem dog ikke af syne, da man aldrig kunne vide, om de ville angribe når de kom sig over overraskelsen af aronens svækkelse. Hun ville have undersøgt hendes pokemoner af Joy, hilse på cyndaquilen, og så ville hun stresse af den bedste måde hun kendte: hun ville ud og fiske.
Med Rada i front, Sephyr svævende over og Ask ved hendes side, satte hun kursen imod udgangen.

---
Sephyr udskifter growl for Pursuit
Ask udvikler sig og lærer Take Down istedet for Tackle
Rada udvikler sig
Anil lærer Protect istedet for String Shot
---

(Jeg har opdatere angrebene, og pokeballen for cyndaquil er allerede brugt da den jo allerede er i min boks ^^
Delora går langsomt mod udgangen, men da jeg ikke har lavet plads til Hatim og jeg gerne vil træne ham, springer jeg over alt for meget mere træning i The Cave.. forhåbentlig kan jeg bruge fiskeriet og JuleNPC'erne til det )

(ooc: Godt du kan huske, der er noget, der hedder udviklinger, når jeg ikke kan )

Men før Delora kunne alt det, skulle hun lige over den forhindring, der hed en Diglett-skabt skrænt. Så snart hende og hendes lille flok nærmede sig, var det tydeligt, at den var lavet, så det var umuligt for jordbundne væsener at kravle op ad den, medmindre man var en ground-pokemon og havde lidt styr på det med at manipulere jord.
Det var der én, der havde, og hun lå lige præcis og sov i et lille hul, hun selv havde gravet, mens hun forsøgte at standse en Skitty i at nå sin træner. Men sov gjorde hun ikke meget længere. Hun var så småt begyndt at vågne og gabte med en jordraslende bevægelse. Småsten dumpede ned fra toppen af hendes hul og ramte hende i hovedet. Hun glippede med øjnene og poppede op som trolden af en æske. Hun kiggede sig omkring.

Det tog ikke Diglett mange sekunder at se Deloras flok. De var trods alt kun en meter fra hende. Hun pustede sig truende op. Hvad var der sket? Længere nåede hun ikke. En zubat fløj skrigende forbi over hovedet på hende, en af deres små budbringere med nyheder, og fortalte hende i en bølge af lyd om Arons kamp. Diglett sank lidt sammen og stirrede irriteret på flokken. I det mindste lød det ikke til, at katten havde haft noget med udfaldet at gøre. Diglett kunne godt regne ud, at hun havde ladet den slippe fra sig.

Med et suk henvendte hun sig til Ask. Fåret var elektrisk og derfor uskadelig for hende. Fuglen kunne hun ikke ramme alligevel og derfor lige så uinteressant. Men græs-typen var en direkte trussel og menneskets første, hvis ikke hun tog meget fejl. "Så I er på vej ud igen." Det var mere en konstatering end et egentlig spørgsmål. "Og I har fået Skittyen med jer?" Dette var et spørgsmål. Hun ville ikke hjælpe dem ud, før absolut hele flokken af trænerens var samlet og kunne komme med. Uheld med vildfarne pokemoner var ikke godt for deres lille system herinde.
"Okay," nikkede hun værdigt, da Delora havde vist(på den ene eller anden måde), at Skittyen rent faktisk var der, og de ikke så ud til at mangle andre. "Så lad mig lige ordne udgangen for jer."
Diglett gav sig til grave.

Det tog et minut eller to. Skrænten ændrede sig for øjnene af dem. Den glatte, skæve væg fik buler og kanter og små udspring man kunne gribe fat i. Da den så nogenlunde klatrebar ud formede sig en kravlende Diglett-bule langs den højre kant. Halvvejs oppe poppede Diglett'en op med et "Hov, hvad er det?"
Oppe på toppen af skrænten dukkede den anden Diglett op. Han kiggede ned ad den og rettede sine øjne mod hunnen. "Hvad er hvad?" En zubat fløj rundt om hans hoved. Hvis Delora og hendes pokemoner allerede var begyndt at klatre stod han nu en smule i vejen for, at de kunne komme op på det flade stykke til sidst, og han lod ikke til at ville flytte sig straks.
Hun-Diglett'en udtrykte et vælg af ophidsede lyde, der ikke gav anden mening end det måske var en Digletts måde at bande på. "Hvad er hvad?!" gentog han-Diglett'en bryskt for at trænge igennem hendes lydstrøm.
Hun-Diglett'en dykkede igen og sekundet efter poppede noget rundligt op og trimlede opad, imod tyngdekraften og landede med et ublidt bump på toppen. Pludselig var der to ophidsede Diglett'er, der eksklamerede over genstanden, der mistænkelig meget lignede et æg. Hannen flyttede sig væk fra midten af gangen og gjorde det muligt for andre at komme forbi. Han cirklede rundt om ægget sammen med hunnen og virkede endnu mere fra den end hende. Han puffede endda til det i ny og næ og fik det til trille først den ene vej så den anden. Det var utroligt, ægget holdt til det.

Om Delora og hendes pokemoner viste interesse eller ej. Om de nærmede sig nysgerrigt eller forsøgte at snige sig væk, mens Diglett'erne var optaget af dette nye fænomen, gjorde ingen forskel. Hun-Diglett'en standsede brat og vendte sig mod flokken, inden de kunne nå for langt i hverken den ene eller anden retning. "I der!" råbte hun. Hvis de havde forsøgt at snige sig væk, ville hun grave sig i vejen for dem. Hvis de stadig var nærved og ikke umiddelbart ved at prøve at stikke af, ville hun puffe ægget hen mod dem. "Tag det der med jer!" kommanderede hun. "Det er ikke vores. Vi har rigeligt i vores egne." gav hun som brysk forklaring.
Ingen af de to Diglett'er ville forføje sig og forsvinde, før Delora tog ægget.

Diglett'erne har fundet et æg, de ikke ønsker at beholde!

(ooc: Nu er du fri til at forlade mørket. God fornøjelse)

Som Delora og hendes flok nåede uantastet frem til den glatte skråning, hvor hun hurtigt fandt ud af, at den ikke var så nem at komme op ad, som ned ad. Efter et par forsøg, fra både hende og alle hendes pokemoner, inklusiv at Ask havde forsøgt at nå toppen med hendes slyngpiske, alt uden held.
Rada, Ask og Sephyr kiggede alle forventningsfuldt på Delora, som tydeligt kunne mærke presset og ikke kunne komme i tanke om andet end at hun manglede Avani. "Hvorfor tog jeg dog ikke hende med?" skældte hun sig selv ud, uden at tænke på, at hun ikke ligefrem havde planlagt turen herind.

Pludselig bevægede jorden sig foran hende, og hun trådte nervøst tilbage og forberedte sig på hvad som helst. Ask trådte frem foran Delora, mens både Sephyr og Rada holdt sig i baggrunden.
Da digletten dukkede op og talte til Ask, kiggede hun mistroisk på den lille jord pokemon, og bekræftede opmærksomt dens spørgsmål. Hun stirrede forbløffet på den, da den tilbød at hjælpe dem ud, men nikkede så eftertænktsom. Hun kunne godt forstå, hvis de ville have dem ud så hurtigt som muligt.
De stod alle lidt usikre og kiggede mens trinene formede sig, og de tøvede et øjeblik inden Ask langsomt gik frem op ad dem. Da det virkede sikkert, kaldte hun på de andre og Rada skubbede langsomt med sikkert Delora op ad trinene efter ivysauren.
De var knap nok nået halvvejs før en af digletterne dukkede op med et æg, og Delora kiggede forvirret på dem mens de så ud til at skændtes over det. "Jeg håber ikke de ødelægger det, kan jeg bede Ask om at tage det?" tænkte Delora, men nåede ikke at tage en beslutning, før den første diglett nærmest skreg af dem, og Delora tog et par skridt baglens, og skubbede til Rada så hun væltede et stykke ned ad.
Delora fattede intet af, hvad der skete, men Ask samlede forsigtigt ægget op med slyngpiskene da det klart var den hurtigste vej ud af grotten, og ud ville hun! Ask ventede indtil Rada indhentede dem og kunne lyse dem vej imod udgangen, og snart skyndte de sig videre.

"Jeg forstår det virkelig ikke, hvorfor skulle vi have et af deres æg?" Tænkte Delora, mens hun traskede tilbage imod Violet med ægget i favnet. Ask gik og støttede Rada, der endnu ikke var vant til at gå på 2 ben, og de pludrede og udvekslede mange indforståede blikke. Sephyr lavede akrobatik og lod som om, at han nød at være ude igen, og slet ikke lagde mærke til de 2 nys udviklede partnere. Han var voldsomt misundelig på dem, men ville ikke vise dem det.

Efter, at have ladet Nurse Joy tage et kig på hendes pokemoner, og lavede et par udskiftninger (samt hørte nogle febrilske undskyldninger fra hendes forældres assistenter, da de åbenbart havde ladet Avani passe sig selv, og hun havde valgt ikke at gå i læ, da det begyndte at regne - det havde hun jo ikke fået besked på- så det havde givet nogle problemer), var Delora på vej tilbage til Sprout Tower, eller nærmere, den sø der lå omkring den.
Delora sukkede lettet da hun satte sig og kastede snøren ud i vandet. Hun forventede ikke at fange noget, men man kunne jo altid være heldig at støde på en magikarp. Ask lå og slappede af i græsset i nærheden, Sephyr sad på en gren og holdt øje, og Basan trykkede sig op ad Delora og kiggede nysgerrigt på den hoppende boldt ude i vandet.

(ooc: er begyndt at fiske, hvis nogen skulle være i tvivl
Og jeg opdaterer lige mit hold.)

(ooc: Jeg tænkte nu nærmere det var den lille sø ved siden af Dark Cave, som var et fiskested...)

I lang tid skete der absolut ingenting. Bolden for enden af fiskestangen hoppede blidt på søens få bølger, en let brise legede med trækronerne omkring dem og fik Sephyrs gren til at veje, skyerne bevægede sig hen over himlen. Dagen, der var startet så lunt og solskinsfyldt, begyndte at gråne, og luften fugtede langsomt til.
Det var ikke noget, man bemærkede med det samme. Vejret var stadig mildt. Men efterhånden som tiden gik og solen passerede zenit og blev skjult af flere og flere lag skyer, samlede luftens vand sig til mikrodråber, der kunne finde på at lande på diverse overflader fra den umiddelbare tomme luft. Før man vidste af det, sad der vand på alt. Søen gik fra blank til prikkende af støvregn og syntes pludselig fuld af liv.

Først da alt var dejlig vådt, skete der noget ude ved fiskestangens dansende bold. Det så næsten ud som om nogen gav sig til at lege med den, som den pludselig rykkede rundt ikke længere efter søens bevægelser. Så forsvandt bolden med et dyk, og noget forsøgte at rive fiskestangen ud af Deloras hænder. Efter lidt kamp gav snøren dog efter for Deloras erfaring, og bold med vedhæng sprang fri af vandet og en rød fisk landede plaskende på søbredden.

_______

En Magikarp (level 8) plopper op af vandet!
Hvad vil du gøre?