det var en mørk og stormfuld aften. regnen styrtede ned i iskolde stråler med andre ord det var en aften hvor folk normalt ville sidde indenfor og drikke varm kakao, men yuuki var ikke specielt normal og han ville absolut afsted denne dag og siden hans mor havde forsøgt at holde ham hjemme til det blev bedere vejr var det først blevet ret sent før hun havde givet op og endelig pakket en madpakke. yuuki tog sin rygsæk, puttede Drake tilbage i hans pokeball (siden det var regnvejr) og tog et regnslag over det hele. han vendte sig mod sine forældre, sagde farvel og lovede at ringe når han kom til den næste by, derefter gik han ud i mørket mod Cherrygrobe city.

At bevæge sig ud i skoven i dette vejr, var noget nær tåbeligt! regnen slog hårdt imod Yuuki, og selvom han havde et regnslag, begyndte vandet alligevel at trænge ind flere steder. Det var især fordi at vinden ruskede rundt med ham og hans regnslag, og blev ved med at løfte det op.
Det tog ham ca dobbelt så lang tid at gå det stykke, som det normalt ville tage at gå i bedre vejr. Og da regnen slog så kraftigt ned, blev det høje græs lagt fuldstædigt fladt ned.
Yuuki var så uheldig at han havde modvind så han måtte gå med bøjet hoved. Der lød en voldsom knagen over ham og da han løftede hovedet, faldt en tyk gren ned foran ham, et par centimer fra hans ansigt.
Da han kiggede sig omkring, så godt han nu kunne for regn og vindstød, opdagede han at han var kommet væk fra vejen. Da græsset var blevet så fladt, havde han ikke kunnet mærke at han gik over det, istedet for den hårde vej.

Da han stod stille kunne han pludselig også høre en anden lyd end vindens hylen. Hvis det bare ikke havde været for vindens hylen, havde det været nemmere at at høre, så havde det været nemmere at katagorisere. Men vinden var det i hvert fald ikke, selvom det også var hylen.

Yuuki kikkede sig bedre om men da han ikke umiddelbart kunne se noget gik han ganske forsigtigt frem mod lyden han håbede ikke det var noget alt for farligt da der efter hans mening ikke kunne være tale om at lukke Drake ud i dette vejr. hans hvide hår klistrede mod hans pande og han strøg det irriteret ud af øjnene vinden ignorerede han den var ikke vigtig nu hvad hvis nogen var kommet til skade.

Yuuki bevægede sig i den rigtige retningen, for lyden blev højere. det var dog ikke langt han skulle gå. Da han havde passeret et træ der svajede ekstra faretruende, oplyste et lyn kort himmelen, og han så en lille silouet sidde under et lille træ, der slet ikke ydede nogen som helst beskyttelse imod vejret.
det var en Rattata, og det var den der hylede.

yuuki standsede på og kikkede på det lille dyr stakkels lille skind han skyndte sig hen mod den, han satte sig på hug foran den rakte forsigtigt sine hænder frem medens han talte beroligende, han samlede den lille rystende skabning op og puttede den inden for sin regnjakke det gav ham kuldegysninger da hans skjorte blev våd af dens våde pæls. yuuki skyndte sig at lukke for jakken igen og holdt forsigtigt om den lille bule han nu havde på maven, rejste sig op og gik videre.

Rattataen holdt meget hurtigt op med at ryste, og begyndte at rode rundt, inde på Yuukis mave. Det lykkedes den at få skubbet hovedet ud ved Yuukis krave, også sad den ellers og fulgte med i, hvor Yuuki gik hen.

Som mørket faldt på, og efter et par sidste store lyn, blev regnen til en stille silende regn, og vinden løjede af.
Selv med hans gode regntøj, var Yuuki blevet noget gennemblødt. og det gjorde at Rattataen begyndte at ryste igen. Den blev urolig, og virkede ikke helt til at kunne finde ud af, om den ville ud i regnen, eller sidde og småfryse hos Yuuki.

det begyndte at blive koldt også for yuuki og han var klar over at hans lille gæst havde brug for både at blive tør og varm. han så sig om i mørket hvis han kunne finde en hule et sted ville han nemt kunne få tændt et bål og han kunne tørre den lille med et håndklæde. med den plan i hovedet gik han videre og holdt godt øje med om der skulle være en brugbar hule et sted, medens han gik strøg han forsigtigt det lille væsen ved sit hjerte.

Der lød en høj piften et godt stykke væk, inde i skoven. Og så snart det stilnede af, begyndte Rattata at vride og vende sig. Den vred sig nedenud af Yuukis jakke, og lander behændigt på jorden. Så vender den sig imod Yuuki og sender ham et undskyldende blik. I munden har den en pokeball, hans pokeball. Yuukis bælte er tomt.

Rattataen vender sig i retningen af, hvor piftet kom fra, og begynder at løbe ind imellem træerne.

What the ... yuuki tog et øjeblik til at blinke med øjnene hvor efter han tog den nærmeste lettere tykke gren og satte efter den lille ratata og drake hvem end der var bag denne bortførelse skulle nok få betalt, altså hvis det var et menneske. han skulle nok også sige sin mening om hvordan den lille ratata havde haft det. "grrrrrrrrrrrr" man bortførte bare ikke folks venner.

Grenen som Yuuki fik fat i, var stor nok til, at han kunne tæske en rhyhorn, hvis det skulle være nødvendigt.
Han var hurtigt efter rattataen, og det lykkedes ham hele tiden at have dens hale i synsvidde, så den ikke blev væk for ham.

Rattataen løb meget svingene, og hvis Yuuki havde en retningsfornemmelse, ville han hurtigt opdage, at ruten gik ret meget i ring.
Rattataen nåede en en lysning, hvor der var en naturlig hule, lavet af meget sammenfiltrede grene. Inde i den, stod en ung knægt ved et bål.
Da rattataen kom hen til ham, lyste hans bekymrede ansigt op i et stort smil. Hey ratta, der er du jo sagde han med et smil og lod sig falde på knæ. Rattataen kastede sig i hans arme, og viste glad pokeball'en i dens mund.
Du gjorde det! sagde han ekstatisk Fantastisk, nu kan vi endelig vise den! sagde han, og tog forsigtigt pokeball'en, som var den af glas, og hans liv afhang af det.
Lad os se, hvad vi har her sagde han og kaldte Drake ud.

ok dette har var ikke sjovt han hadede at løbe, suk nå men han skulle nu nok fange den. da han kom frem til lysningen listede han sig langsomt nærmere og da drake blev påkaldt smilede han skummelt han ville vendte lidt og se hvad den fremmede ville gøre. drake så sig fortumlet om hvor var Yuu og hvem var drengen han kløede sig lidt i hovedet og vendte der efter ryggen til drengen han var ikke videre vigtig hmm der var et bål og bål var godt, drake gik hen til bålet og satte sig til at vendte han viste at hans ven ikke kunne være langt væk.

En Charmander! Perfekt! udbrød drengen glad. Sådan Rattata, det kunne ikke være bedre roste han og klappede hurtigt rattata.
Han så på Drake, mens han gik hen til bålet og satte sig. Og ikke fjendtlig endda mumlede han, og lød lidt overrasket.
Han gik hen til sin taske, og fandt noget pokemonfoder frem, så gik han tilbage til Drake og satte sig.
Hey, nu du skal følges med os en tid, så kan vi lige så godt lære hinanden at kende. Jeg hedder Joey, og det her er rattata. fortalte han venligt, og hældte noget mad ud i hånden. Er du sulten? spurgte han, og rakte hånden frem imod ham.

yuuki smilede af det troede han selv på den, drake så op på drengen da denne talte til ham men drejede så lidt mere rundt og gav sig til at pille i ilden på sin hale så den ville være ren og pæn. hvorfor det underlige menneske troede han var sulten var en gåde i sig selv han sukkede lidt "char" gabte han ilden var rar.

Joey virkede ikke overrasket over, at Drake ikke var så snakkesalig. Han klappede den på hovedet Det er helt iorden, jeg ved det er lidt brat, at du skifter træner sagde han. men hvis du klarer jobbet godt, så skal jeg nok hjælpe dig med at finde hjem igen sagde han venligt, og lød som om, at det var langt den bedste mulighed for Drake, som ellers ville være helt alene i verden.
Rattata så lidt fra dens træner og til Drake, og så ud til, ikke helt at vide, hvad den skulle syntes om situationen.
Joey gav maden til rattata'en istedet.

Så rejste han sig op, og sagde Kom tilbage i din pokeball, Charmander sagde han og retter pokeball'en imod den.
Vi skal træne lidt imorgen, inden vi skal ud og kæmpe han havde tydeligt masser af optimisme til morgendagen.

drake mumler lidt irriteret da den bliver klappet på hovedet han brød sig ikke om at blive klappet af andre end yuuki. da drengen prøver at kalde den tilbage rykker han en cm til siden og gaber igen *som om* et lille fnys kommer. pludselig løfter han hovedet. "Drake kommer du lige et smut her hen" siger en blød men lettere farlig stemme henne fra hulens åbning, charmanderen løber glad hen til yuuki Drake havde vist han ville komme. "og dig havde du virkelig troet at min ven ville høre på andre end mig"lød det hånligt fra den hvidhåret godt våde dreng i indgangen hans isblå øjne glitrede faretruende i bålets lys og grenen i hans hånd så skummelt truende ud.