Ingen blomster? (F)
Dec 7, 2012 0:45:25 GMT 1
Post by Laura Amello on Dec 7, 2012 0:45:25 GMT 1
Det var dejlig varmt, og Squirtle nød at slappe af i pokeball'en.
Han kunne mærke, at den rystede blidt, også stod han ude på et noget halvkøligt gulv, og missede søvningt med øjnene.
Dette er så en Squirtle, det er en vandtype lød en stemme. Squirtle kiggede op, da han genkendte den rare mand. 'er det idag?' tænkte han, mens en Charmander blev kaldt frem og præsenteret.
Han kiggede sig omkring. Det så ud til, at det var det!
Det var en pige, som skulle vælge idag, så det ud til. Hun var ikke et barn, hvilket Squirtle var godt tilfreds med. Børn tænkte sig sjældent særlig meget om.
Charmanderen forsøgte virkelig at gøre sig til, og forsøgte at vise, hvor stor og stærk den var. Da det så ud til at have stik modsat effekt, og pigen trak sig væk fra den, grinte Squirtle for sig selv.
Så trak han sig forskrækket tilbage, da pigen stak sit fjæs, helt ned til ham. Han så usikkert på hende.
Den er vidst ikke så slem sagde pigen, da hun rejste sig igen. Den minder mig om havet hun smilte, og så ud til at glæde sig.
Både Charmanderen og Bulbasauren så enormt skuffede ud, men Squirtle var glad. Tænkt at blive valgt, allerede første gang, man bliver vist frem!
Squirtles glæde faldt dog hurtigt, da pigen var klar til at gå ud af døren. Da hun åbnede den, kom der en iskold vind blæsende ind gennem døren, med en masse dejlig iskold regn.
Squirtle gøs, kunne hun ikke have valgt en anden dag. Han kiggede spørgende op på hende, det kunne være hun ville lukke ham ind i hans pokeball, der ville være varmt.
kom nu sagde hun venligt med en utålmodig tone, mens hun holdt døren og ventede på, at han ville gå ud.
Det så ikke sådan ud, han sukkede og traskede ud efter hende, med et sidste langt blik tilbage ind i det varme hus. Charmanderen var væk, og bulbasauren havde søgt "tilflugt" oppe i armene på én af assistenterne.
Squirtle traskede frysende afsted efter pigen, og syntes det varede en evighed inden de nåede træerne, som trods alt gav lidt læ. Han hørte ikke, at pigen talte til ham, før hun næsten råbte til ham. Hey! Kaimana! hører du efter? 'Kaimana? er det mig?'
Han kunne mærke, at den rystede blidt, også stod han ude på et noget halvkøligt gulv, og missede søvningt med øjnene.
Dette er så en Squirtle, det er en vandtype lød en stemme. Squirtle kiggede op, da han genkendte den rare mand. 'er det idag?' tænkte han, mens en Charmander blev kaldt frem og præsenteret.
Han kiggede sig omkring. Det så ud til, at det var det!
Det var en pige, som skulle vælge idag, så det ud til. Hun var ikke et barn, hvilket Squirtle var godt tilfreds med. Børn tænkte sig sjældent særlig meget om.
Charmanderen forsøgte virkelig at gøre sig til, og forsøgte at vise, hvor stor og stærk den var. Da det så ud til at have stik modsat effekt, og pigen trak sig væk fra den, grinte Squirtle for sig selv.
Så trak han sig forskrækket tilbage, da pigen stak sit fjæs, helt ned til ham. Han så usikkert på hende.
Den er vidst ikke så slem sagde pigen, da hun rejste sig igen. Den minder mig om havet hun smilte, og så ud til at glæde sig.
Både Charmanderen og Bulbasauren så enormt skuffede ud, men Squirtle var glad. Tænkt at blive valgt, allerede første gang, man bliver vist frem!
Squirtles glæde faldt dog hurtigt, da pigen var klar til at gå ud af døren. Da hun åbnede den, kom der en iskold vind blæsende ind gennem døren, med en masse dejlig iskold regn.
Squirtle gøs, kunne hun ikke have valgt en anden dag. Han kiggede spørgende op på hende, det kunne være hun ville lukke ham ind i hans pokeball, der ville være varmt.
kom nu sagde hun venligt med en utålmodig tone, mens hun holdt døren og ventede på, at han ville gå ud.
Det så ikke sådan ud, han sukkede og traskede ud efter hende, med et sidste langt blik tilbage ind i det varme hus. Charmanderen var væk, og bulbasauren havde søgt "tilflugt" oppe i armene på én af assistenterne.
Squirtle traskede frysende afsted efter pigen, og syntes det varede en evighed inden de nåede træerne, som trods alt gav lidt læ. Han hørte ikke, at pigen talte til ham, før hun næsten råbte til ham. Hey! Kaimana! hører du efter? 'Kaimana? er det mig?'