The silent wind [F]
Sept 25, 2012 15:36:36 GMT 1
Post by Joshua Warden on Sept 25, 2012 15:36:36 GMT 1
Næppe havde Joshua modtaget sin første pokemon før han stod i det fri. Græsset gik ham til midt på lårene, en punkt, var ofte blev advaret om at holde sig fra, men netop denne dag betød det noget specielt.
Han var blevet en træner!
Ikke en god en, men ikke destro mindre en træner.
Han lod let fingrene glide over den minimerede pokeball, mens hans øjne spejdede græssletten.
Hvor skulle han starte?
Egentlig var græssletten slet ikke et synderlig godt sted for ham, det var jo fyldt med pidgeys, flyvende pokemoner, hans jordbundne bulbasaur ville sikkert ikke engang være i stand til at kæmpe imod dem.
De skarpe øjene faldt på jorden foran ham. Nej den slags måtte ikke holde ham tilbage. Han måtte stole på sin partner! Selvfølgelig kunne hun klare en pidgey! Det var kun et spørgsmål om vilje!
Et smil trak sig henover hans læber. Jo, dette var et helt perfekt sted.
"Kilea, kom frem."
Han hverken hævede stemmen eller gjorde nogen fantastiske bedrifter, sagde blot ordene og gav pokeballen et let tryk. Straks skød et rødt lys ud og en lille pokemon stod ved hans fod.
Han smilte let, bøjede sig ned og lod en hånd glide hen over dens hovede.
Kilea, der stadig blev forvirret hver gang hun røg ind og ud af pokeballen, blev ikke mindre rundt på gulvet af at der pludselig var en hånd på hendes hovede. Et øjeblik forsøgte hun at trække sig væk, men så gik det op for hende at det egentlig var ret dejligt. Langsomt men sikkert sagde hun sig ind til sin nye 'ejer'. Til trods for han ikke havde vundet hendes tillid endnu!
Han var blevet en træner!
Ikke en god en, men ikke destro mindre en træner.
Han lod let fingrene glide over den minimerede pokeball, mens hans øjne spejdede græssletten.
Hvor skulle han starte?
Egentlig var græssletten slet ikke et synderlig godt sted for ham, det var jo fyldt med pidgeys, flyvende pokemoner, hans jordbundne bulbasaur ville sikkert ikke engang være i stand til at kæmpe imod dem.
De skarpe øjene faldt på jorden foran ham. Nej den slags måtte ikke holde ham tilbage. Han måtte stole på sin partner! Selvfølgelig kunne hun klare en pidgey! Det var kun et spørgsmål om vilje!
Et smil trak sig henover hans læber. Jo, dette var et helt perfekt sted.
"Kilea, kom frem."
Han hverken hævede stemmen eller gjorde nogen fantastiske bedrifter, sagde blot ordene og gav pokeballen et let tryk. Straks skød et rødt lys ud og en lille pokemon stod ved hans fod.
Han smilte let, bøjede sig ned og lod en hånd glide hen over dens hovede.
Kilea, der stadig blev forvirret hver gang hun røg ind og ud af pokeballen, blev ikke mindre rundt på gulvet af at der pludselig var en hånd på hendes hovede. Et øjeblik forsøgte hun at trække sig væk, men så gik det op for hende at det egentlig var ret dejligt. Langsomt men sikkert sagde hun sig ind til sin nye 'ejer'. Til trods for han ikke havde vundet hendes tillid endnu!