Og tumulten fortsætter (F)
Aug 25, 2013 13:25:40 GMT 1
Post by Lukas Friedrichson on Aug 25, 2013 13:25:40 GMT 1
Lukas står og ønsker, de havde ladet de tre vindere komme ned i tilskuermængden, da talerne begynder og trækker ud i det uendelige. Heroppe foran alle menneskene kan han ikke tillade sig at røre sig, og da slet ikke føre en hviskende samtale med Hr. Bolton. Han ville ellers gerne have spurgt lidt til pasning af ægget. Men mens han står og ærgrer sig over sin situation, kommer han i tanke om, at Sakura og Tamao snakkede meget om præmieægget til at starte med, så måske kan han spørge dem i stedet.
I første omgang har han bare pakket ægget ind i sin jakke, så det er beskyttet mod kulde, og holder det i sine arme, men det er tungt at stå med i længden, og han flytter rastløst på fødderne og ændrer jævnligt stilling. Hans hoved bliver heller ikke lettere af den uendelige talestrøm, og han kan mærke Chary hænger tungere i hans bukser. Det kan han heldigvis gøre noget ved, og han lukker hende så ubemærket som muligt tilbage i sin bold.
Da tingene endelig kommer i bevægelse, er han mere end glad og vinker nikkende farvel til Hr. Bolton, før han går ned af scenen. Han skal have fundet Sakura igen og så ellers have hentet sine rygsæk, hvor han gemte den til morgen. Han kigger op og vender sig rundt ved lyden af et spørgsmål om Bolton. Han ser Sakura og smiler automatisk, før han giver sig til at grine lidt akavet. Han kan ikke længere huske, om hun var ude efter ægget eller ej. "Joh," tøver han og flytter en flig af jakken for at vise ægget til hende. "Han deltog ikke for æggets skyld og mente ikke han havde tiden og energien til at passe det, så..." Lukas holder en tøvende pause, mens han leder efter ord og samtidig holder et vågent øje med Sakuras reaktion. "Han mente så, jeg kunne klare det i stedet, og jeg kunne dårligt sige nej. - Du skulle vel ikke tilfældigvis vide, hvordan man passer det?" Den sidste sætning kom forhåbningsfuldt. "Bare et par råd, måske?" tilføjer han forsigtigt.
Lui kurrer fra hans skulder og kravler ned for at dække den blottede del med en vinge. Lukas dækker det fraværende til igen, mens hans lytter til Sakuras respons og/eller svar. Og han følger hende med tilbage til Tamao.
Suna hilser på Eevee med et nik.
I første omgang har han bare pakket ægget ind i sin jakke, så det er beskyttet mod kulde, og holder det i sine arme, men det er tungt at stå med i længden, og han flytter rastløst på fødderne og ændrer jævnligt stilling. Hans hoved bliver heller ikke lettere af den uendelige talestrøm, og han kan mærke Chary hænger tungere i hans bukser. Det kan han heldigvis gøre noget ved, og han lukker hende så ubemærket som muligt tilbage i sin bold.
Da tingene endelig kommer i bevægelse, er han mere end glad og vinker nikkende farvel til Hr. Bolton, før han går ned af scenen. Han skal have fundet Sakura igen og så ellers have hentet sine rygsæk, hvor han gemte den til morgen. Han kigger op og vender sig rundt ved lyden af et spørgsmål om Bolton. Han ser Sakura og smiler automatisk, før han giver sig til at grine lidt akavet. Han kan ikke længere huske, om hun var ude efter ægget eller ej. "Joh," tøver han og flytter en flig af jakken for at vise ægget til hende. "Han deltog ikke for æggets skyld og mente ikke han havde tiden og energien til at passe det, så..." Lukas holder en tøvende pause, mens han leder efter ord og samtidig holder et vågent øje med Sakuras reaktion. "Han mente så, jeg kunne klare det i stedet, og jeg kunne dårligt sige nej. - Du skulle vel ikke tilfældigvis vide, hvordan man passer det?" Den sidste sætning kom forhåbningsfuldt. "Bare et par råd, måske?" tilføjer han forsigtigt.
Lui kurrer fra hans skulder og kravler ned for at dække den blottede del med en vinge. Lukas dækker det fraværende til igen, mens hans lytter til Sakuras respons og/eller svar. Og han følger hende med tilbage til Tamao.
Suna hilser på Eevee med et nik.