Og tumulten fortsætter (F)
Jun 26, 2013 16:44:32 GMT 1
Post by Lukas Friedrichson on Jun 26, 2013 16:44:32 GMT 1
Lukas tager turen rundt til alle tre indgange og rører også ved stenbunken på vejen. Han ender op ved den længst til højre og piller nysgerrigt ved et af bladene. Det ser slet ikke ud som han har forestillet sig et naturligt blad fra et træ. Med undtagelse af farven kunne det lige så godt have været en mini-klinge af metal. Lukas trækker på skuldrene og ser mellem deres tre valgmuligheder.
Suna snuser i luften op af gangen, hvor græs-pokemonen er forsvundet. Hun prøver ud fra lugten at bedømme, om det er en pokemon, hun kender.
"Uf," udbryder Lukas endelig halv-irriteret og slår ud med armene. "Hvorfor er der så mange gange, hvis det ikke er meningen, vi skal gennem dem alle?" spørger han retorisk.
Suna kigger spørgende op på ham, men Lukas har nu givet sig til at pege på de tre hulller en efter en i hurtig rækkefølge, mens han mumler noget ikke engang hun kan høre. Hans finger ender på gangen ved siden af græs-pokemonens. "Den ta'r vi," konstaterer han, men da han skal til at gå, sætter Suna sig bestemt ned.
Lukas når tre skridt ind på gangen, inden det går op for ham, at Suna ikke er med. Han vender sig rundt og kigger undrende på hende. "Hvad er der? Gør det for ondt at gå?" Han går frem og sætter sig på hug foran hende. Hun ryster på hovedet og giver sig til at vaske sig. "Hvad er det så?" spørger Lukas, men får intet svar.
Lukas sukker. "Okay, vi holder en pause på fem minutter," Han viser det med fingrene "men vi kommer i hvert fald ikke gennem løbet ved at blive hængende her." Så rejser han sig og går hen og sætter sig i udkanten af halmen i midten af rummet. Han kan lige så godt sidde blødt i ventetiden. Suna følger pænt efter og holder øje med gangene med et halvt øje, mens hun vasker sig.
Suna snuser i luften op af gangen, hvor græs-pokemonen er forsvundet. Hun prøver ud fra lugten at bedømme, om det er en pokemon, hun kender.
"Uf," udbryder Lukas endelig halv-irriteret og slår ud med armene. "Hvorfor er der så mange gange, hvis det ikke er meningen, vi skal gennem dem alle?" spørger han retorisk.
Suna kigger spørgende op på ham, men Lukas har nu givet sig til at pege på de tre hulller en efter en i hurtig rækkefølge, mens han mumler noget ikke engang hun kan høre. Hans finger ender på gangen ved siden af græs-pokemonens. "Den ta'r vi," konstaterer han, men da han skal til at gå, sætter Suna sig bestemt ned.
Lukas når tre skridt ind på gangen, inden det går op for ham, at Suna ikke er med. Han vender sig rundt og kigger undrende på hende. "Hvad er der? Gør det for ondt at gå?" Han går frem og sætter sig på hug foran hende. Hun ryster på hovedet og giver sig til at vaske sig. "Hvad er det så?" spørger Lukas, men får intet svar.
Lukas sukker. "Okay, vi holder en pause på fem minutter," Han viser det med fingrene "men vi kommer i hvert fald ikke gennem løbet ved at blive hængende her." Så rejser han sig og går hen og sætter sig i udkanten af halmen i midten af rummet. Han kan lige så godt sidde blødt i ventetiden. Suna følger pænt efter og holder øje med gangene med et halvt øje, mens hun vasker sig.