Beskrivelse

Endnu en ny dag for Ashley er begyndt. Solen er lige stået op og vejret er dejligt. Ashley har lige gjort sig klar og taget af sted mod byen. Hun er kommet hen i byen og står lige udenfor Professor Oaks laboratorie. Om lidt skulle det ske.

Eventyret begynder nu

Ashley står udenfor Professorens laboratorie og venter spændt. "Okay Ashley. Nu skal du have din første pokemon." Sagde hun og gik så indenfor. "Professor Oak?" Råbte hun og kiggede forvirret rundt? Hvor var professoren henne? Professoren kom til syne. "Hej.. Ashley! Er du kommet for at blive pokemon-træner." "Hej professor. Ja, det er jeg." "Følg med mig Ashley.". Ashley trådte ind i et rum. Der stod et bord med tre pokeballs på. "Det her er Chikorita. Og det her er Cyndaquil. Og det her er Totodile." Sagde professoren. "De er alle gode startere, men du bestemmer selvfølgelig selv." Sagde professoren og smilede. Ashley rødmede. "Hm.. Jeg vælger Chikorita." Sagde hun og smilede til professoren. "Her er Chikoritas pokeball. Husk at du gerne må give ham et navn." Sagde han. "Tak." Sagde Ashley og gik ud af laboratioriet "Nå, hvad skal du så hedde? Du skal hedde Ash. Lidt ligesom Ashley! Vi skal nok blive et godt makkerpar." Sagde Ashley til chikoritaen som nu hed Ash. Hun gik hen mod Rute 29 der leder mod Cherrygrove.  Det skulle nok gå godt. Ashley gik nu hen af Rute 29 og kiggede spændt rundt. Det skulle nok blive sjovt.

Der var godt sus i vejret, mens Ashley og hendes nye kammerat Ash begyndte at udforske rute 29. Vinden sang gennem trækronerne, vendte blade hid og did og lagde græsset ned i bølger omkring de to nyankomne. I luften kvidrede en flok Pidgey spottende til hinanden, mens de legede tagfat mellem de hidsige trækroner. Det var alletiders vejr for de flyvende Pokemoner, der nød at tage udfordringen op med den turbulente vind. På jorden lod Pokemon'er dog til at holde sig i skjul. Ingen var at se i det bølgende græs og intet dukkede frem for at antaste Ashley og hendes Chikorita. Blæsten var den eneste årsag til, at man ikke kunne kalde dagen stille og rolig, men dette ændrede sig snart.

Da Ashley og Ash havde gået lidt, kunne lyden af stemmer anes lidt fremme. Vinden gjorde det svært at bedømme helt, hvad der foregik, da den yndede at skifte retning, så nogen gange var stemmerne kun en svag hvisken, mens de var helt klare, når vinden blæste Ashley lige ind i ansigtet. Ved disse lejligheder var stemmernes ophidselse tydelig, da en del råben var involveret og snart fulgte også et par skrig. Hvis Ashley valgte at undersøge sagen nærmere, ville hun komme frem til følgende scene:

En flok børn på omkring børnehavealderen stod i en tæt flok og pegede ophidset ud mod to kæmpende Pokemon'er, en brun, firbenet hårbold og en sort-hvid sommerfugl. Mange af dem så direkte bange ud, og en enkelt stod og græd hjerteskærende, mens en voksen kvinde forsøgte at trøste pigebarnet, samtidig med at hun forsøgte at få børnene til at gå længere væk fra Pokemon'erne. Kvinden endte med at tage barnet på hoften og en anden i hånden, og kaldte så børnene endnu tættere sammen med sindsro i stemmen. Her opdagede kvinden Ashley og dennes Chikorita, og hun smilede nærmest lettet. "Se her, børn. Der kommer en træner, der måske kan hjælpe Pokemon'en."
Et par stykker af børnene kiggede, men de fleste var stadig mest optaget af de to kæmpende. Kvinden henvendte sig direkte til Ashley. "Kan du ikke hjælpe os? Mine unger her er meget bekymrede for sommerfuglen, som de aldrig har set før. De tror Sentret'en er ved at tage livet af den."

Hvis man så nærmere på de to Pokemon'er, så det vitterligt ud til, at sommerfuglen var hårdt medtaget. Den havde svært ved at modstå den kraftige vind, og dens vinger bevægede sig kun i små ryk. Så så dens pelsede modstander straks mere livfuld ud, som den hoppede rundt på sin stærke hale.

---

Du er vidne til en kamp mellem

versus
En Vivillon (level 4) og en Sentret (level 7)!
Hvad vil du gøre?

Hvis du blander dig i kampen, skal du være opmærksom på, at Tailwind vil være i effekt. Afhængigt af vindens retning, vil Pokemon'er få et ekstra skub og øge deres normale hastighed.

(Ooc: Fin start, dog vil jeg gerne bede dig om at holde fast ved en bestemt tid. De fleste bruger datid, men vi har været ude for nutid også. Bare beslut dig for den ene og hold fast i den, så skal vi nok skrive efter den. Jeg har skrevet i datid her, men hvis du foretrækker nutid, bliver det nutid fra din næste post.)

"Jo da." Sagde Ashley og smilede til kvinden. Ashley gik lidt hen mod de to pokemoner der stod og kæmpede. "Okay, Ash. Så er det dig!" Sagde Ashley og smilede til sin pokemon Ash. Ash hoppede ned af Ashleys skulder. "Ash, brug Tackle og forsøg at ramme Sentret'en!" Råbte Ashley og så meget koncentreret ud. Hun var kampklar. Meget kampklar, til sin allerførste pokemon-kamp.

Kvinden med børneflokken så endnu mere lettet ud, da Ashley sagde ja til at give en hånd med i kampen. Hun smilede taknemmeligt og fik børnene til at gå lidt mere tilbage for at give Ashley og hendes Pokemon mere råderum. "Stil jer nu pænt herover, så træneren kan komme til." formanede hun. Børnene protesterede kun lidt, men da det gik op for dem, at Ashley ville hjælpe sommerfuglen, blev de meget mere opmærksomme på hende, og hele flokken af små børneøjne stirrede pludselig på hende og Ash, da de indtog scenen mere åbenlyst.
Vinden tog en pludselig vending og et af børnene blev næsten væltet omkuld af vindstødet, men det lykkedes kvinden at få hold på drengen, inden han røg på næsen. "Hold fast i mig, Emil, så vinden ikke tager dig igen."

Sentret'en fandt pludselig sig selv i modvind, og den blev tvunget til at sætte alle fire poter på jorden, mens den kæmpede for at holde sig på stedet. Ash havde til gengæld medvind og røg ud i et tumlende tackle, da han satte af på Ashleys ordre. Han havde ikke rigtig kontrol over sig med det store ekstra skub, vinden gav, og inden han lærte at styre det, valgte Sentret'en at sætte et modangreb ind. Sentret kneb øjnene sammen mod vinden og satte sig pludselig i flimrende bevægelse. Sentrets brune form zaggede fremad på tværs af vinden og den lidt åbne plads og strejfede Ash på skulderen, så han havnede i en sidelæns kolbøtte. Da Ash kom på benene igen, stod Sentret'en hvor han før havde gjort og kiggede mellem Ash og Vivillon som om den ikke rigtig kunne afgøre, hvem den skulle være mest sur på.
Ash fik sine ben på ret køl igen, og tog et mere kontrolleret lift med vinden end før. Denne gang lykkedes det ham at ramme Sentret'en, der kun holdt sig på benene, fordi den i forvejen havde holdt sig så faststående som muligt.

Vivillon'en kiggede hurtigt fra Sentret til den nyankomne, rystede på hovedet og gav en hvinende lyd fra sig. Så slog den langsomt et par slag med vingerne, dog uden at lette fra sit prekære holdepunkt på jorden, og en sky af gulligt pulver rejste sig omkring den. Pulveret blev flået med af vinden og sendt i en cirkel rundt på hele kamppladsen. Både Ash og Sentret'en blev svøbt i det gule støv.
Ash nøs en enkelt gang og rystede sig så fri af støvet fuldstændig uberørt, men Sentret'en var langtfra så upåvirket. Den nøs flere gange i træk og så pludselig ud som om, den havde problemer med at røre sig.

---

Pokemonkamp
Tailwind blæser i øjeblikket til Ash' og Vivillons fordel

Vild Sentret |level 7|
HP: 19/24 (spd 9)
Status: paralyseret
Bruger Quick Attack

versus

Ashleys Ash♂ |level 5|
HP: 16/21 (spd 11)
Status: normal
Bruger Tackle

Vivillon |level 4|
HP: 10/21 (spd 13)
Status: Meget træt (-2 spd(1/2))
Bruger en succesfuld Stun spore

(Ooc: Valget faldt på datid ser jeg . Dine poster må gerne være lidt længere, have lidt fyld på sig om man vil. Du kan for eksempel beskrive Ashleys tanker og følelser på omgivelserne og det, der sker.)

"Hvad sker der? Sentret'en lavede modangreb, øv. Men lad os klare det her." Sagde Ashley bestemt. Hun skulle vinde kampen for hun ville ikke gøre børnene kede af det. Det kunne hun ikke tåle at se. "Ash, brug tackle igen!" Råbte Ashley meget koncentreret. Det var hendes første kamp. Sentret'en måtte ikke vinde. Hun skulle passe på Ash og Villion'en nu. Ashley kiggede hen mod børnene og smilede og vinkede lidt. De skulle ikke føle sig nervøs for der skete jo ikke nået. Ashley kiggede over på sentret'en og kneb øjnene sammen. "Jeg skal vinde, jeg skal vinde." Tanken flød gennem hendes hoved mange gange og blev ved og ved og ved og ved....

Et par af børnene hujede, mens andre gispede, da Ash fik sin første tackle ind på Sentret'en. Næsten halvdelen af børnene vinkede tilbage til Ashley, og begejstret fnisen spredte sig imellem dem. Noget kunne tyde på, at Ashley måske ville ende op med en hel lille flok beundrere, hvis hun ikke passede på.

Vinden holdt sig i ryggen af Ash og Vivillon, og Sentret forblev tvunget til at kæmpe imod, hvis den ville efter en af dem. Hvilket den var meget opsat på, for den fór endnu engang i zigzag frem mod Ash, inden han selv fik sat i løb. Denne gang ramte Sentret Ash på den modsatte skulder, og slaget tvang Ash i knæ. Han havde forsøgt at undgå endnu en kolbøtte, og selvom dette lykkedes, gjorde det ikke stødet fra Sentrets angreb mindre hårdt.
Sentret stak af igen, men Ash var denne gang hurtigere til at sætte efter og med vindens hjælp nærmest hoppede hans lille grønne krop ind i ryggen på Sentret og sendte den tumlende hen af jorden. Sentret gav et lille skrig fra sig og kradsede i jorden for at finde fodfæste igen. Den så noget omtumlet ud.

Vivillon sad blot gispende og så til. Den virkede for træt til at gøre noget lige med det samme.

---

Pokemonkamp
Tailwind blæser i øjeblikket til Ash' og Vivillons fordel

Vild Sentret |level 7|
HP: 7/24 (spd 9)
Status: paralyseret
Bruger Quick Attack

versus

Ashleys Ash♂ |level 5|
HP: 10/21 (spd 11)
Status: normal
Bruger Tackle (Kritisk!)

Vivillon |level 4|
HP: 10/21 (spd 13)
Status: Meget træt (-2 spd(1/2))
Hviler sig denne runde

(Ooc: Nydeligt. Hvis du ønsker at fange Sentret, skal du bruge en Pokeball, inden dens hp går i 0. Jeg kan afsløre, at dine chancer er rigtig gode.)

"Hm.. Skal jeg fange den?" Tænkte Ashley. Hun kiggede hurtigt på sentret'en og kiggede så på Ash. "Ash, brug Tackle igen!" Råbte Hun lidt strengt og bestemt. Det var ikke let at vinde, men hun så at sentret'en var såret vidste hun at hun ville vinde. Hun så nede i jorden. Det skulle ske nu. Sejr. Hendes allerførste sejr. Hvis hun ikke vandt ville hun fremstå som svag. Det måtte bare overhovedet ikke ske! Ashley var jo den seje pige!

Lige som Ash sprang fremad vendte vinden, og Ash gik fra at ligne en energisk spoink , når han hoppede fremad, til at trille baglæns og måtte kæmpe for at holde fodfæstet.
Sentret, som havde virket en kende irriteret, kiggede nu håbefuldt og forsøgte at rejse sig på halen, som dens art ny engang syntes bedst om. Den måtte dog hurtigt droppe det, da vinden blæste så kraftigt og pludselig, at den havde meget svært ved at holde balancen.

"Amanda! Bliv her!" Råbte kvinden mens hun prøvede at hjælpe de andre børn på benene igen, efter at vinden havde skubbet dem omkuld. Den ene pige, lidt større end de fleste af de andre i den lille gruppe, var mere sikker på benene, og var nu målbevidst på vej imod sentreten. Det kunne blive farligt, men modvinden sænkede dig hendes fart betydeigt.
"Stop hende! Jeg ber dig!" Råbte Kvinden til Ashley og flere af børnene begyndte at klynke, da de kunne høre frygten i hendes stemme. Hun skyndte sig at berolige dem med en optimistisk stemme, men hun blev ved med at kigge imod Amanda og Ashley, og hun forsøgte at arrangere sig sådan, at hun ikke stod i midten af flokken af børn. Ville Ashley ikke forsøgte at stoppe Amanda, ville hun selv løbe efter hende, men jo længere tid der gik, jo mindre chance ville hun have for at nå det i tide.

Sentret havde hurtigt opdaget pigen, der nærmede sig, og nu da hun syntes at komme nærmere, bevægede den sig forsigtigt i en bue væk fra hende, hvilket blot ville resultere i, at Amanda kunne ende midt imellem de 2 kæmpene!
Ash havde fået kæmpet sig på benene igen og var også i støt fremmarch imod hans modstander. Sentret sendte Amanda endnu et mistroisk blik, ikke sikker på, hvad barnet ville, inden den sprang fremad for at angribe med endnu en quick attack.
Den nåede dog ikke langt. Faktisk landede den ret hårdt på maven efter dens første spring, da benene spasmede under den og slet ikke kunne kontrolleres. Det gjorde det rimelig nemt for Ash at komme op til den, og ramme den med endnu en tackling, inden han igen blev blæst bagud og væk fra sentreten.

Vivillonen havde fulgt kampen med bekymring. Sentret havde et øjeblik set ud til, at den ville kunne overmande Ash, og den vidste at det ville den ikke klare selv, så den havde overvejet om den skulle forsøge at hjælpe. Problemet var, at den ikke havde det særlig godt, og dens eneste angreb ville være svært at bruge i denne stærke vind, og flyve ville den slet ikke kunne, uden at blive blæst lang pokker i vold og ramle ind i endnu et træ. Det var sådan, at den var endt her.
Den havde sukket lettet da dens paralyse pulver havde virket og sentret foretog en maveplasker istedet for at skade Ash endnu mere. Den besluttede at holde sig tilbage endnu en runde, da den jo allerede havde hjulpet, hvilket den var ret tilfreds med. Hvis den var meget uheldig, kunne det jo være, at den skulle til at forsvare sig snart alligevel.
'Du kan godt!' Heppede den lidt udmattet til Ash, hvilket ingen af menneskerne selvfølgelig forstod.

---

Pokemonkamp
Tailwind blæser i øjeblikket til Sentrets fordel

Vild Sentret |level 7|
HP: 2/24 (spd 9)
Status: paralyseret
Bruger: Kan ikke røre sig!

versus

Ashleys Ash♂ |level 5|
HP: 10/21 (spd 11)
Status: normal
Bruger Tackle

Vivillon |level 4|
HP: 10/21 (spd 13)
Status: Meget træt (-2 spd(1/2))
Synes Ash ser ud til at klare sig fint.

(ooc: Har du set den PM Lukas har sendt til dig?