Raisa Shahrivar vågnede om morgenen af mystiske lyde, lige inden det bankede på hendes dør.
Inden hun kunne nå at svare kom hendes forældre ind med en kage imens de sang en fødselsdagssang.
Til hendes irritation var det den samme gamle traver hun havde hørt hendes liv, til trods for at hun sidste år havde foreslået dem en nyere variant.. hun havde givet dem en cd med den.

”Tilykke med fødselsdagen, og det 17´ende år” kom det i stereo fra hendes forældre.
”Kom i tøjet, så har vi en overraskelse til dig og … *bla bla bla*”

Raisa hørte ikke ret meget mere af det de sagde, for i samme sekund gik timeren på hendes anlæg i gang med en tilfældig rocksang fra hendes musiksamling.

De gav hende bind for øjnene, og førte hende ned af trappen.
Da de tog bindet væk fra hendes øjne, kunne hun se at der stod 3 små væsner på spisebordet.
Hun bemærkede også at de havde en gæst, en ældre gråhåret mand, som gav hende hånden.

”Hej, jeg er professor Oak, jeg er her for at hjælpe dig med at starte din rejse!”
”Min rejse hvorhen?” spørger Raisa.
”Tilykke.. du skal være pokemon træner!” kom det fra hendes far!

Raisa stirrede lamslået fra de små væsner, til fyren i kittel, og tilbage til hendes forældre.
”Hvad skal jeg være?”

”Jo, du er godt nok lidt ældre end den alder hvor unge normalt starter på deres pokemon rejser, men bare rolig, du er ikke den eneste” sagde professor Oak.

Hendes far begyndte.. ”Vi ved at du er meget selvstændig, og kan finde ud af at klare dig selv, så vi følte det var på tide at du kom ud hjemmefra for at udforske verdenen, og….” (Han gik i stå).

Hendes mor fortsatte.. ”Jo vi syntes det var på tide at du fik en anden interesse at gå op i udover musik, og din far og jeg havde tænkt meget over hvad det kunne være, indtil vi kom i tanke på hvor meget det havde modnet os som mindre at blive pokemon trænere og komme ud på eventyr!”

”Jeg har da haft overvejet det indimellem… men aldrig rigtigt besluttet mig” sagde Raisa.

”Men nu har vi hjulpet dig med planlægningen, nu skal du blot vælge din start pokemon” sagde hendes mor, og pegede over imod de 3 nervøse små væsner.

”Nu skal jeg præsentere dem, den første her er Charmander, og den er et populært val…” begyndte professor Oak.

”Lige et øjeblik”, sagde Raisa og spurtede ud af køkkenet og op af trappen.
Hun kom tilbage med sine musikinstrumenter og gav sig til at afprøve pokemonernes evner, dog med blandede resultater.

”Som jeg sagde så er den første her en Charmander..” prøvede Oak at starte igen.

”Ja ja, jeg kender dem godt” sagde Raisa, og gav Charmander en fløjte i kløerne.
”Hej Charmander, prøv at spille på den her”. Sagde Raisa.

Charmander kiggede undrende på fløjten, satte den for munden, pustede til, og med en stikflamme smeltede den fløjten.

”Nå.. jeg har vist en ekstra et sted” sagde Raisa

”Squirtle, prøv den her” og Raisa stak den en trækbasun. Squirtle hev og pustede, og fik en lidt skinger lyd ud af trækbasunen, samt en mystisk boble.

”Meget fint”

”Bulbasaur, tag og prøv den her”, sagde Raisa og puttede en mundharmonika i munden på den.

”hiiiiiiiiivv.. glup” Raisa stirrede forbløffet på Bulbasaur, som nu kom med en hivende tone noget lig ”bulbwwuuuuur (harmoniaklyde)” hver gang den prøvede at sige noget.. hvorefter den begyndte at løbe skræmt rundt.

Raisa kiggede nervøst på professor Oak.. ”åh nej, klarer den det?”

Professor Oak fik fanget bulbasaur´en, og studerede den nøje.
”Den klarer sig nok, men undgå at give dem ting som kan sluges”.

”Nå, ingen af dem har noget udpræget talent endnu, men det kommer nok”
”Nu til deres kampgejst” sagde Raisa, og fandt sine trommestikker frem, og gav sig til at småtromme på dem, hvilket forårsagede at Bulbasaur løb ind under bordet, Charmander lagde sig ned og gemte sit ansigt under sine kløer. Hvor Squirtle til gengæld greb fat i trommestikkerne og begyndte at slå Raisa med dem, med et vredt blik.

”Jeg av.. tager den.. av.. squirtle.. her.. av” mens hun fortsat blev slået af Squirtle, som var hvid i ansigtet af raseri.

Raisa tog trommestikkerne fra Squirtle, og gav hende et kram.
”Du skal hedde Ivory, ud fra det hvide skær i dit ansigt når du er vred… undskyld jeg slog dig med trommestikkerne Ivory” sagde Raisa undskyldende. ”Hvornår skal vi af sted” sagde hun og kiggede spørgende op imod professor Oak, som stadig var ved at berolige charmander og bulbasaur.

Professor Oak fattede sig selv efter denne prøvelse, gav Raisa pokeball´en til Ivory og forklarede at hun skulle rejse med ham over til professor Elm i Johto regionen for at få resten at sit pokemon udstyr og starte sin rejse.
Raisa fik skiftet tøj, og pakket sine diverse musik instrumenter ned i sin taske (en ny fløjte, en ny harmonika, trommestikker, minitromme, violin, minixylofon og et par maracas), hun måtte desværre efterlade sin elguitar, da hun ikke kunne slæbe rundt med en elforsyning under sin rejse.
Hun sagde farvel til sine forældre og satte sig ind i bilen hvor hun hurtigt fandt sit headset frem for at høre noget bedre musik end det professor Oak havde fundet på bilradioen.
Hun hentede Ivory ud og gav hende det ekstra headset på som hun også koblede til sin afspiller.
Oak begyndte at forklare noget om Johto regionen, men Raisa skruede lidt mere op for musikken.
Så gik turen ud i en verden af musik og pokemon i gang.

Det havde taget nogle uger at komme til Johto, og det var lykkedes Oak at komme i snak med Raisa et par enkelte gange.
Nu kørte de i en landrover, og Professor Oak snuppede en høretelefon ud af Raisas ene øre.
"Nu er vi der næsten, du kan se toppen af New Bark Town derovre" sagde han, og pegede imod Raisas højre side, hvor der kunne ses flere tage over trækronerne.

Da de kørte ind i byen, passerede de en fyr med mærkerødt hår og blåt tøj. Han løftede et øjenbryn, da han så hvem der kom kørende, og nikkede høfligt for Professor Oak, og ignorerede Raisa.
Det første Raisa så da hun kom ind i New Bark Town, var en pokemonkamp igang midt på gaden. Det var imellem en Bulbasaur og en Squirtle.
Imens Raisa hjalp professor Oak med at tømme bilen, vandt bulbasauren, og Squirtles træner kaldte en lille lilla pokemon frem. En Ratata, som også fandtes i Commerce City.

Professor Oak bankede på døren, og ventede. Der skete ikke noget. Da han havde banket en 3-4 gange, tog han i døren og råbte "Hallo? Professor Elm, er du hjemme?"
"Herinde, kom ind, kom ind." kom der et svar inde fra et rum af.
En ung herre i kittel, sad, bogstaveligt talt, begravet i papir ved et skrive bord. Han rejse sig hurtigt, da Professor Oak og Raisa kom ind ad døren, og sendte derved papirerne flyvende til alle sider. "Professor! Velkommen til! jeg hørte dig slet ikke,..åh nej!" udbrød han, og forsøgte at gribe nogle af papirerne igen.
En rød og hvid pokemon, med en slags pigge på ryggen, kom løbende ind og og forsøgte at hjælpe ham. "Corsola, corsolaa" sagde den, mens den hoppede rundt efter dem.

Oak og Elm gik hurtigt igang med at samle alle papirerne op, og Elm gik igang med en lang enetale omkring, hvad han var igang med at undersøge. Midt i det hele opdagede Elm Raisa. "Åh, hej, kan jeg hjælpe dig?" spurgte han overrasket.
Professor Oak lo og forklarede at Raisa var den nye pokemontræner, som skulle starte her i området, men stadig manglede alle tingene bortset fra hendes første pokemon.
"Er det hende?" spurgte han og smilte så til Raisa. "Undskyld, du må være spændt på at komme igang, kom med mig. Dine ting de er herovre" sagde han og vinkede hende med hen til et bord, hvor der lå en masse ting.
"Her er ekstra pokeballs og 2 Full Heals, de helbreder alle problemer som forbrændthed eller forvirring. Så er der en enkelt revive og 2 potions, samt en berry juice som gør det samme som potionerne. Et kort over område.." her trådte Professor Oak ind og afbrød. Han åbnede kortet og sagde "Det her er et kort over Johto. Vi er her" og pegede på en lille by i kortets nederste højre hjørne, hvor der stod 'New Bark Town'. "Jeg vil anbefale dig at rejse imod vest til Cherrygrove City, og starte med at Udfordre Falkner." fortsatte han forklaringen.
Så tog han Pokédexen og tændte den. "Dette er en pokédex, min bedste kreation." sagde Oak stolt.
"Jeg er nu stadig uenig i dit valg af opsætning" Afbrød Elm. "For hvis du nu lod leveområder stå først, istedet for angrebene, så ville trænerne lære mere om pokemonerne, og derfor være bedre til at træne dem efter, hvad deres natur er" argumenterede Elm.
Oak rystede på hovedet. "Det har jeg jo forklaret, den er bygget op efter, hvad der er vigtigst i forhold til en dyst" startede han, og inden længe var de dybt optaget af diskussionen og Raisa var glemt.
Elms pokemon stoppede ved Raisas fødder, "Corsola?" spurgte den hende.

Raisa kiggede ned på den lyserøde pokemon, og gik ned på knæ.
"Hej.. du er så en.. hvad var det nu du sagde.. en cor su la?"

Raisa kløede pokemonen lidt bag piggene.

"Nu kunne jeg godt bruge den pokedex, så jeg kunne lære lidt om dig, og hvad du kan" sagde Raisa og kiggede over imod professor Oak som stadig stod med pokedex´en og diskuterede opsætning og indstillinger med professor Elm.

Hun ventede på at de fik snakket færdigt, og brugte tiden på at snakke til Corsula om rejsen fra kanto regionen til johto regionen samt fortælle den om hendes yndlingsmusik(som hun også lod den lytte til), til trods for at hun ikke forstod noget af det pokemon´en sagde, og ikke helt vidste om pokemon´en forstod hvad hun sagde.

Efter en 5 minutters tid, prøvede hun forsigtigt at afbryde fessorernes diskussion

"Professor Oak.. kunne jeg få min pokedex.. til at prøve den på denne cors.. et eller andet?"..

Da der ikke kom nogen reaktion, hev hun vejret dybt ind og lukkede lidt luft ud.

"OAK.. JEG VIL GERNE PRØVE DEN POKEDEX SÅ JEG KAN LÆRE AT ANVENDE DEN!!"

Begge professorer gav et spjæt af forskrækkelse, og flere af tingene blev skubbet af bordet og på gulvet.
"Corsola!" råber corsoalen og rystede sine grene. En masse pigge fløj fra den og stoppede flere af tingene fra at trille alt for langt væk. Men der var også flere af dem, som endte i ben, både bord- og menneskeben.

"Av av av, åh det beklager av jeg Raisa." sagde professor Oak, og humpede med masser af jamren hen til en stol, hvor han satte sig. Dér begyndte han at pille nålene ud af benene igen.
Professor Elm så ikke ud til at tage sig af det. Han havde nok prøvet det før. Han undskyldte, små skændte lidt på Corsola og gik igang med at samle de ting op, som var faldet ned.
Oak vinkede Raisa over til sig, og gik igang med at forklare og vise, hvordan pokedéxen virkede. Da han havde gennemgået det mest basale, åbnede han den, og rettede de imod Corsola. En mekanisk stemme startede: "Corsola, Coral pokemon. Vand og sten type. Den taber og gengror sine horn utallige gange. Den lever af næring fra krystalklart vand, og kan ikke overleve i forurenede områder."
Professor Oak klikkede på en knap ved siden af billedet af Corsolaen i pokédexen og straks viste dens angreb sig: Tackle og Spike Cannon. Professor Elm fnøs og mumlede et eller andet.
Så klikkede Professor på en anden knap ved siden af den første, og der viste sig oplysninger omkring, hvor de var kendt for at leve, og hvad de spiste.
"Den registrerer sted og tid, for de pokemoner du bruger den på. Du får oplysninger og hjælp, og vi får oplysninger til vores forskning. Det er 2 Beedrill med et smæk" forklarer Oak, og rækker pokedexen til Raisa.
Elm kommer over til de 2, med resten af Raisas ting, som han også rækker til hende.
"Hvor er din pokemon? Han har vel ikke glemt dig at give dig den?" spørger professor Elm, og er snart han og Oak fanget af endnu en diskussion.

Corsola stiller sig op ad Raisas ben, og efter at have smilet til hende, lunter den imod en bagdør.

Raisa skulle lige til at svare Elm at Ivory stadig sad ude i bilen og hørte musik, men opgav det da hun ikke kunne få et ord indført i deres diskussion.

Hun pakkede stille sine ting sammen i sin taske, og havde lige besluttet sig for at liste ud af bagdøren for at se hvor Corsula var gået hen.

Det var intet problem for Raisa at følge efter Corsola ud af bagdøren, for professorerne var totalt opslugte af deres diskussioner.

Det var en dør uden håndtag, så der kunne bare skubbes til den. Den svingede frem og tilbage da Raisa gik igennem, inden den lukkede igen.
Rummet Raisa var kommet ind i, var tydeligvis en ganske normal gang. Der hang jakker på bøjler og stod enormt mange sko på ræd og række. Modsat var der en åbendør, der førte uden for.
Gennem døren kunne en meget lille dam ses, hvor i Corsola gled rundt og nød vejret.
I vandkanten satte en lille blå pokemon, med mange tænder og og røde takker på ryggen og halespidsen, sig brat ned og så ud til at surmule.
Noget hvidt der kunne skimtes i kanten af døråbningen vendte sig, og viste sig at være en kvinde. I hendes arme tittede en blå og beise pokemon, med en lang snude, frem.
"Slap nu af Totie. Jeg ved du er skuffet, men der er ingen grund til at lade det gå ud over mig Og Cindi" sagde kvinden.

Ude ved Ivory lød der blide vingeslag. En lille brun pokemon, med et lille rødligt næb, hvid mave og sorte streger under øjnene, dukkede op og landede på køleren af Oaks bil. Den hoppede frem og kiggede nysgerrigt på, hvad Ivory dog lavede i menneskenes larme-dimser.

________________________________________

Og nysgerrig Pidgey (level 4) kigger undersøgende på Ivory!
Hvad vil du gøre? Du kan vælge en pokemon og kæmpe, flygte, eller noget helt tredje?

Raisa prøvede at liste sig frem til døren og kigge ud for at se hvad der skete, og finde ud af hvad denne totie var ked af det over.

(Imens ude i Bilen)
Ivory sad med Raisa´s headset, og det tog lidt tid før hun opdagede Pidgey´en igennem ruden, som hun vinkede til. Hun hilste med et kort "Squir".. men vidste ikke om Pidgey´en havde hørt hende.


Hun huskede at have set raisa rullede vinduet ned under kørslen, ved at trykke på nogle af knapperne enten i siden af døren, eller dem imellem frontsæderne.
Hun besluttede sig for at prøve at prøve at trykke på knapperne for at se om hun kunne finde den rigtige til ruden.

Det var intet problem for Raisa at komme uset længere frem, for de 3 derude, var dybt optaget af andre ting.
Det var dog begrænset, hvor meget længere frem hun kunne komme, da gangen var meget kort.
Kvinden slap 'Cindi' og vendte sig helt imod 'Totie'. "Hør nu her, jeg ved, at det han sagde, ikke var særlig sjovt at høre. Men du må ikke lade dig gå på af det." sagde hun til den og satte sig på hug ved den. Den vendte fornærmet og såret hovedet væk fra hende.
"Der kommer andre.." begyndte hun og lagde en hånd på dens lille skulder. Med et lyn trak hun den til sig igen, da dens tænder klappede sammen centimeter fra, hvor den havde ligget.
Totie kiggede vredt på kvinden med tårer i øjnene.

Pidgeyen havde hoppet lidt rundt på kølerhjelmen, da den så Ivorys hilsen. Det tog den som en invitation til at hen til hende, og hoppede direkte ind i glasset. Den kiggede forbløffet og begyndte at småhakke på ruden, for at finde ud af, hvorfor den ikke kunne komme igennem.
De første mange knapper Raisa trykkede på, gjorde ingen forskel, for bilen var slukket. Der var dog åbenbart nogle funktioner, som kunne tændes alligevel. Det lykkedes Ivory både at starte bilradioen, skifte kanal op til flere gange, starte katastrofeblinket og starte vinduesviskerne.
Pidgeyen blev forskrækket af de to første og lettede begge gange. Dens nysgerrighed overvandt dog dens frygt, og den landede hurtigt igen, og snart stod den ved frontruden og hakkede igen.
Pludselig slog noget dens næb væk, og den kiggede forbløffet fremad igen, men kunne intet se. Så blev dens næb skubbet den anden vej, og den opdagede nogle sorte pind der bevægede sig imod dens næb igen.
Pidgey pustede sig op, ville det slås, så skulle det få kamp til stregen. Den begyndte at forsøge at hakke og slå vinduesviskerne med vingerne.
Det var ikke lykkedes Ivory at finde noget, der fik vinduerne til at reagere.

"Hvad er der galt" sagde Raisa.. "åh.. undskyld, det var ikke min mening at forstyrre, men jeg kunne ikke undgå at høre det i sagde" spurgte hun imod kvinden.

Udenfor i bilen, blev Ivory lidt forvirret over al den larm, og nervøs over pidgey´ens angreb imod vinduesviskerne. Hun begyndte at kigge sig om efter en anden vej ud end vinduerne.

Alle 4 i baghaven sprang forskrækket op, ved lyden af Raisas stemme. Kvinden kiggede mistroisk på den ukendte unge kvinde, mens Toties og Cindi kiggede håbefuldt på hende, med julelys i øjnene.
Kvinden stillede sig ind foran pokemonerne, for at forsvare dem. "Hvem er du? Og hvorfor er du her?" spurgte hun forbeholdent, men ikke direkte uvenligt til Raisa.
"Corsolaa!" kom det fra dammen, og Corsola vinkede glad til Raisa, med en af sine pigge.

Pidgey blev mere og mere ophidset over vinduesviskerne, som blev ved med at slå og være svære at få fat i.
Til sidst lykkedes det den at få fat i den ene, og mens den ignorerede slagene fra den anden, trak den hårdt,indtil en knirkene lyd hørtes. Vinduesvisken rev sig løs af pidgeyen og nu slog den imod glasset, istedet for langs med den.
Dunkene fra den, passede overraskende godt med musikken i radionen. Men det lød meget dårligt for Ivory, som fik musikken fra høretelefonenerne blandet ind i larmen også.

Der var ingen synlig vej ud, og der var ikke flere knapper Ivory kunne afprøve.
Hjælpen kom dog, lige inden hun gik i panik.
"Hvad sker der? Hey! væk med dig, shoo!" råbte Professor Oak og kom hurtigt hen til bilen. Elm stod og lo i døråbningen, og flere er begyndt at samle sig, for at se, hvad der sker.
Pigdeyen lettede fornærmet og Oak var hurtig til at få åbnet døren, og forsøgte at få bilen til at tie stille igen.
Han mumlede et eller andet, som ikke var til at høre for radioen. Da den blev slukket så han hvast på Ivory. "Du er ikke til at efterlade alene, hvad?" sagde han, og løftede squirtlen ud.
Med hende i armene, stod han et øjeblik og kiggede på vinduesvisken der stak lige frem fra ruden. "I det mindste, er der ikke ødelagt mere" mumlede han.
"Vi må vidst hellere få dig ind til Raisa igen. Jeg troede egentlig allerede, at hun havde hentet dig, og I var startet" sagde han venligt og gik tilbage mod huset.

Raisa vinkede tilbage til Corsola.
"Jeg hedder Raisa" sagde hun til kvinden.
"Jeg er lige ankommet sammen med professor Oak for noget tid siden, for at få de sidste af mine ting fra professor Elm før jeg drager ud på min rejse som pokemontræner, men mens de diskuterede ville jeg se hvor Corsula var gået hen, for at afprøve min nye Pokedex her"

Raisa fandt pokedex´en frem og pegede den imod pokemon´erne og trykkede på de knapper hun nu mente Oak havde brugt til at aktivere maskinen.

Udenfor ved bilen havde Squirtle holdt fat i musikafspilleren, men havde i mellemtiden tabt headsettet som blev slæbt efter professor Oak, imens han var på vej ind.

Både Totie og Cindi var lynhurtigt på benene og stillede sig håbefuldt op foran Raisa.
De sendte forventningsfulde blikke imod kvinden.
Imellem tiden gik Raisas pokedex igang:
"Cyndaquil, Ildmus pokemon. Er normalt genert og stille. Bliver den vred, tænder den flammer på ryggen."
Da Raisa rettede den imod den anden: "Totodile, Storkæbe pokemon, vandtype. Elsker at tygge på alt, og kan knuse det meste."
Hun så tøvende mellem Raisa, og de 2 afventende pokemoner. "Vent nu lidt venner, jeg har ikke hørt om, at der skulle komme nogle trænere idag." sagde hun. Cindi så straks skuffet ud, mens Totie fnyste selvsikkert. Hvad skulle en træner ellerslave her?
"Jeg er Clover, og er Professor Elms assistent" sagde hun stadig tøvende og rakte en hånd frem imod Raisa.
Langsomt spurgte hun "Er du her, for at vælge dig en start pokemon, eller..?"

Vel inde i huset, hvor Elm leende havde lukekt døren efter dem, satte han Ivory ned på gulvet.
"Du tror da vel ikke, at hun kunne finde på at tage afsted uden den?" spurgte Elm, og lød lidt bekymret.
"Nej nej, selvfølgelig ikke." svarede Oak, med lød ikke helt overbevisende. Raisa havde trods alt, mest interesseret sig for musikken. De fleste andre trænere han havde mødt, havde kastet sig over alle muligheder for at kæmpe. Men Raisa havde brugt langt mere tid på, at lytte til musik med Squirtlen end på at træne den. Sådan havde det i hvert fald set ud for ham.
Elm kiggede sig omkring. "Corsola er her ikke. Jeg ser lige, om den er smuttet ud til Clover. Så må vi se, om vi ikke kan finde Raisa." sagde han, og gik imod bagdøren.

Raisa stod og lyttede til hvad Pokedex´en sagde, og fik derfor ikke helt hørt hvad hende kvinden havde startet med at sige, men nåede dog lige at høre hendes spørgsmål om hun var her for at hente en start pokemon.

Raisa kiggede op, og tog hendes hånd.
"Nej, desværre ikke" sagde hun og kiggede kærligt på de 3 pokemoner
"Jeg ville elske at få en af dem, men jeg har allerede fået min start pokemon, hun sidder stadig ude i bilen!"

Inde i huset var Ivory lige blevet sat ned på gulvet.. hun forstod ikke helt hvad de snakkede om, men forstod at det var om Raisa, og hun blev en smule nervøs, og besluttede sig for at finde Raisa.
Hun besluttede sig for at følge efter ham den nye ranglede fyr, hun havde godt kunne lide hans latter, han virkede mere indbydende end gamle kedelige Oak.

Ved Raisas svar satte cyndaquilen sig skuffet ned, mens totodilen fik tårer i øjnene og stirrede vredt ned i jorden.
Clover kiggede medlidende på de 2, og gik hen imellem dem og satte sig på knæ ved dem.
"Nå det er her du gemmer dig, vi troede, at du var taget afsted allerede" kom det fra døren, hvor Elm dukkede op.
"Dile!" kom det frustreret fra Totie og den sprang frem imod Raisa med åben mund. Ivory, som kom ud lige i dette øjeblik var dog hurtigt til at slå den væk.
Clover var hurtigt til at fange den og holdt den fast i hendes arme, mens den vred og slog omkring sig.
"Det er jeg ked af, men der har lige været en træner og vælge hans første pokemon. Han valgte Chikorita og var ikke venlig i sin måde at omtale disse 2 på. Især Totie her tog det meget nær, han plejer ellers at være så glad" lykkedes det Clover at forklare over totodilens larm.

I et træ der stod i nærheden landede en Pidgey og kiggede nysgerrigt på det der skete foran den.

Raisa havde trådt et par skridt tilbage da Totie sprang frem imod hende, lige inden Ivory havde sprunget frem og slået Totie væk.

Raisa samlede Ivory op og gav hende et stort kram, "Ivory, tak for det, det kunne være gået galt.. savnede du mig siden du er kommet ind fra bilen?" spurgte hun Ivory.

Ivory skulede over imod Totie, som hun holdt godt øje med, og hørte ikke helt hvad Raisa havde sagt.

Raisa var lige ved at gå frem for at ville lægge en hånd på Toties hoved for at prøve at berolige ham, men undlod det med mindet om hvordan hans kæber næsten havde snappet sammen om Clover´s hånd, samt det netop hændte angreb på hende selv.

"Hvem var den træner, og hvad sagde han dog som har gjort dem så oprevet?" spurgte hun Clover, og kiggede dernæst over på Professor Elm, mens hun gnubbede Ivory kærligt på hovedet mens hun holdt hende.