(F) Getting out there with you
Jan 9, 2021 23:44:19 GMT 1
Post by Moonstone Yamna on Jan 9, 2021 23:44:19 GMT 1
Moonstone gabte, som hun satte sig op i sengen og strakte sin krop. Det var tidligt om morgenen, og hun havde for en gangs skyld ikke travlt. I går havde været hendes sidste arbejdsdag på Mekaniker Værkstedet, som hendes far ejede, hvilket betød, at hun kunne stå op præcis når hun havde lyst. Men vanen tro, så vågnede hun altså tidligt, og kunne ikke sove mere. Det var trods alt det hun var vant til. Hun hamrede hånden ned i sit Eevee-vækkeur, og sprang ud af sengen, frisk og frejdig.
"Godmorgen," mumlede hun til den Espeon-bamse, som lå i hendes seng. Hun havde klart en favorit der. En stil. Der var Eeveer eller Espeoner overalt på hendes værelse. Flere figurer var spredt ud over bogreolen, natbordet og skrivebordet i det lille værelse.
Hendes værelse var placeret ovenpå værkstedet, og hun kunne høre, at hendes far allerede var i gang dernede. Der lød en svag summen fra maskinerne, her en skruemaskine, og hun kunne ikke lade vær med at smile. Men smilet forsvandt hurtigt igen, da det gik op for hende, at hun var ved at forlade ham. Forlade alt det velkendte til fordel for at komme ud på sin pokemonrejse. Noget hun havde drømt om i mange år efterhånden, men det var alligevel... ja, mærkeligt på en eller anden måde. Sådan at slippe alt det hun kendte, og tage ud på egen hånd og opleve. Også selvom hun var sikker på, at det ville blive en fantastisk rejse.
Hurtigt kom hun i tøjet - blå, hullede jeans, sort-hvid stribet tanktop, sorte sneakers, en kasket på hovedet og en rygsæk på ryggen -, og så var hun nedenunder i værkstedet.
"Godmorgen Mooney!" kaldte hendes far fra omme bag en bil. Omkring ham var en Conkeldurr og en Monferno, som hjalp ham med det han var ved at reparere.
Hendes storebror vinkede til hende, men sagde ikke noget. Han smilede bare.
"Morgen Paps! Morgen Conkeldurr, morgen Monferno!" svarede hun muntert, og hev sin pokeball ud af lommen.
Sawk dukkede op ved siden af hendes bror, og hun vinkede til den også. Den vinkede tilbage.
"Kom ud Cyndaquil!" sagde hun og kastede pokeballen af sted. Ud af den kom hendes første pokemon. En pokemon som hun havde modtaget dagen før af Professoren.
"Quil quil!" svarede den lavt, som den bevægede sig over mod hende.
"Hej med dig Cyndaquil!" Hun smilede begejstret, "Vi to skal nok få det sjovt sammen!"
"Går du allerede Mooney?" spurgte hendes far med rynket pande, som han stak hovedet op fra bilen han var ved at arbejde på.
"Jeg skal jo af sted i dag," svarede hun med et lille nik. På hendes læber var et trist smil.
"Jamen, så ses vi snart håber jeg. Husk at ringe til mig, så snart du kan!" Han var kommet over til hende, og omfavnede hende nu. Hun gengældte selvfølgelig krammet.
"Vi ses Paps." Hun smilede til ham, og forsøgte at være moden og voksen. Og ikke bare en bange pige, som for første gang skulle ud i verden. Det gjorde hende urolig, men også spændt. Hun glædede sig virkelig til at opleve verden, og møde en masse spændende pokemoner. Det skulle nok blive godt!
Hendes storebror vinkede af hende, som hun forlod værkstedet, og hun vinkede igen. Så drog hun af sted. Værkstedet lå i kanten af byen, og der gik derfor ikke længe før hun var i nærheden af skoven, som lå ude foran den. Qyndaquil hoppede muntert af sted foran hende, og forsøgte at jagte nogle sommerfugle, som den havde opdaget. Hun smilede lidt af den, og var glad for, at den hyggede sig.
"Godmorgen," mumlede hun til den Espeon-bamse, som lå i hendes seng. Hun havde klart en favorit der. En stil. Der var Eeveer eller Espeoner overalt på hendes værelse. Flere figurer var spredt ud over bogreolen, natbordet og skrivebordet i det lille værelse.
Hendes værelse var placeret ovenpå værkstedet, og hun kunne høre, at hendes far allerede var i gang dernede. Der lød en svag summen fra maskinerne, her en skruemaskine, og hun kunne ikke lade vær med at smile. Men smilet forsvandt hurtigt igen, da det gik op for hende, at hun var ved at forlade ham. Forlade alt det velkendte til fordel for at komme ud på sin pokemonrejse. Noget hun havde drømt om i mange år efterhånden, men det var alligevel... ja, mærkeligt på en eller anden måde. Sådan at slippe alt det hun kendte, og tage ud på egen hånd og opleve. Også selvom hun var sikker på, at det ville blive en fantastisk rejse.
Hurtigt kom hun i tøjet - blå, hullede jeans, sort-hvid stribet tanktop, sorte sneakers, en kasket på hovedet og en rygsæk på ryggen -, og så var hun nedenunder i værkstedet.
"Godmorgen Mooney!" kaldte hendes far fra omme bag en bil. Omkring ham var en Conkeldurr og en Monferno, som hjalp ham med det han var ved at reparere.
Hendes storebror vinkede til hende, men sagde ikke noget. Han smilede bare.
"Morgen Paps! Morgen Conkeldurr, morgen Monferno!" svarede hun muntert, og hev sin pokeball ud af lommen.
Sawk dukkede op ved siden af hendes bror, og hun vinkede til den også. Den vinkede tilbage.
"Kom ud Cyndaquil!" sagde hun og kastede pokeballen af sted. Ud af den kom hendes første pokemon. En pokemon som hun havde modtaget dagen før af Professoren.
"Quil quil!" svarede den lavt, som den bevægede sig over mod hende.
"Hej med dig Cyndaquil!" Hun smilede begejstret, "Vi to skal nok få det sjovt sammen!"
"Går du allerede Mooney?" spurgte hendes far med rynket pande, som han stak hovedet op fra bilen han var ved at arbejde på.
"Jeg skal jo af sted i dag," svarede hun med et lille nik. På hendes læber var et trist smil.
"Jamen, så ses vi snart håber jeg. Husk at ringe til mig, så snart du kan!" Han var kommet over til hende, og omfavnede hende nu. Hun gengældte selvfølgelig krammet.
"Vi ses Paps." Hun smilede til ham, og forsøgte at være moden og voksen. Og ikke bare en bange pige, som for første gang skulle ud i verden. Det gjorde hende urolig, men også spændt. Hun glædede sig virkelig til at opleve verden, og møde en masse spændende pokemoner. Det skulle nok blive godt!
Hendes storebror vinkede af hende, som hun forlod værkstedet, og hun vinkede igen. Så drog hun af sted. Værkstedet lå i kanten af byen, og der gik derfor ikke længe før hun var i nærheden af skoven, som lå ude foran den. Qyndaquil hoppede muntert af sted foran hende, og forsøgte at jagte nogle sommerfugle, som den havde opdaget. Hun smilede lidt af den, og var glad for, at den hyggede sig.