Selvom Delora havde følt sig varm og tør da kampen sluttede med den besynderligt udklædte Rudolfia, blev hun nu alligevel forkølet. Dog ikke så slemt som Ask, der måtte bruge flere dage hos Joy, før hun var på benene igen. Delora besluttede at lade der gå yderligere nogle dage, før de tog nogen som helst steder, for at sikre at de alle var helt oppe på mærkerne. Dagene brugte hun yderligere på, at beslutte sig for om hun skulle udfordre Falkner igen, eller om hun skulle træne noget mere, samt at fordele nogle af de ting, hun havde fået som gave af hendes forældre hun skulle jo gerne være i stand til at udføre det arbejde de havde for hende.
Da det var lykkedes hende, i øsende regnvejr at slå vand og istyper med græs og ild, besluttede hun sig til sidst for det første.
Hun brugte de sidste par dage, på at beslutte sig for, hvem hun skulle bruge, og både Sephyr og Hatim var ualmideligt stolte over at blive valgt, hver af deres årsag. Hatim havde ligefrem haft en overraskelse i ærmet til hende, da han udviklede sig til quilava, efter et par dage med masser af varme og gode solide måltider. Og til Sephyrs store irritation, ar Hatim's ego vokset med hans udvikling

Nu stod Delora så foran porten endnu en gang og knyttede hænderne. Hun blev ved med at påminde sig selv om hendes sidste kamp, og forsøge at overbevise sig om, at hun kunne klare dette her.
"Tiic?" Kom et usikkert spørgende pip fra Basan og Delora samlede sig hurtigt. Hun sendte ham et beroligende smil.
"Er du klar til at heppe Basan?" Sprugte hun og han svarede glad, selvom hun ikke var spor sikker på, om han forstod hende. "Lad os så vise, hvad vi dur til!" Sluttede Delora med en selvsikkerhed, hun slet ikke følte.
Hun åbnede porten og gik ind for at se hendes sidste nederlag i øjnene.

(ooc: jeg har skiftet lidt rundt på teamet, og givet Sharp Beak og Charcoal til henholdsvis Sephyr og Hatim.)

________

Lyset strømmede ned fra oven i salen, da Delora trådte ind, og lyden af blafrende vinger var en konstant i rummet over hovedet på folk. Delora havde måske ikke bemærket det sidste gang, men som altid var et par af Falkners hjælpere i gang med at svinge sig rundt halvvejs oppe af platformens ben. Platformen blev på det nærmeste holdt under opsyn og tilset for slid 24 timer i døgnet. Gym'ets folk stoltede sig af ikke at have haft nogen uheld lige så længe det havde været under Falkners familie.

Falkner selv stod på platformens højeste punkt og var ved at snakke med en Pidgeot. Han drejede hovedet, da porten gik og så Delora næsten med det samme. Han smilede ved synet. "Du er tilbage" konstaterede han, næsten varmt, og han forlod Pidgeot'en og trådte ind på sin officielle plads. "Velkommen igen. Er du klar til at flyve!" Falkner bredte dramatisk armene ud og smilede næsten manisk. Men han sagde ikke mere, før Delora havde fundet vej op til platformen via liften. Så nikkede han høfligt, og forklarede reglerne for kampen endnu engang, for det tilfælde at Delora enten havde glemt dem, eller noget havde ændret sig siden sidst. Det var altid bedst at være på den sikre side.

"Vi må hver bruge to pokemoner. Det er tilladt udfordreren at skifte ud undervejs. Kom, Pidgey." Denne gang var ingen pokeball synlig. Falkner kaldte blot på en af fuglene i luften, og selvom der var en del Pidgey'er var det kun en enkelt, der skilte sig fra flokken og landede lydigt foran Falkner med næbbet vendt mod Delora i forventning.

Du har udfordret Falkner, som sender Pidgey♂ (level 13) på banen.
Hvem vil du møde ham med?

Delora gik i stå, da hun kom ind og så alle de mange fugle flyve rundt oppe over hovedet på hende. Hendes egen lille spearow føltes uenelig lille og grøn i sammenligning med dem.
Basan stod ved siden af hende og kiggede drømmende op på alle de vingede pokemoner. Han vidste, at han mindede om dem med hans næb og sådan, og lige nu, glædede han sig til at han udviklede sig og fik vinger, så han kunne prøve, hvordan det var med sådan en frihed!
Delora var fristed til at liste uset ud igen, da synet var benovende og tanker så som "Hvordan skal de dog kunne måle sig med dem? De er helt sikkert experter i at flyve!" og "Jeg burde bare liste ud igen, måske har jeg en chance når jeg har trænet i et par år."
Basan lagde ikke mærke til noget, da Delora ikke viste hendes indvændige kamp med andet end at knytte hænderne.
Hun nåede ikke at give efter for fristelsen, inden Falkner opdagede hende og bød hende til at komme nærmere.
"For sent!" Tænkte Delora ærgreligt og lettet på samme tid. Nu var der virkelig ingen vej tilbage.

Hun gav Falkner et høfligt nik med hovedet og et smil hun håbede var selvsikkert og roligt. Hun ventede dog med at svare, da hun ikke var sikker på, at hun kunne kontrolere hendes stemme nok til at råbe tilbage til ham.
Hun brugte tiden op ad liften til at studerer, hvad der blev lavet på platformen. Mest for at være sikker på, at det ikke så ud til, at den var ved at styrte sammen. Basan trykkede sig op imod hende igen, men han var langt fra så nervæs som forrige gang, da Delora var det mere rolig.

Delora fik ikke mulighed for at svare på, om hun var klar til at "flyve", da han begyndte at forklare hende reglerne nok en gang.
Hun trak vejret dybt og forsøgte at få ro på hendes bankende hjerte, som flagrede rundt oppe med fuglene over hende, mens Falkner snakkede.
"Forstået!" Sagde hun med et nik og var lettet over, hvor rolig hendes stemme lød. "Så må det briste eller bære!" Tænkte hun, som hun fandt hendes pørste pokeball frem.

"Hatim! Det er tid at vise, hvad vi er lavet af!" Sagde hun højt og bestemt og smed for en gangs skyld hendes pokeball ud på banen. Det var dog et forsigtigt kast, der ikke var særlig højt da hun hverken ville risikere, at den røg ud over kanten, eller at overraske Hatim ved pludselig, at komme ud meget højrere end han plejede, når han blev kaldt ud.
Pokeballen ramte jorden og sprang lidt op igen, som den åbnede. Quilavaen sprang frem og den smule han faldt hev ham ikke ud af balance, og han fyrede op for flammerne på ryggen, så snart han havde alle fire ben på kamppladsen.

Han kiggede bagud med et hånligt udtryk, som dog hurtigt blev afløst af overraskelse.
Det var ikke den lidt bekymrede træner, der helst ville ville undgå alt opmærksomhed, som stod bag ham. Det var en selvsikker pige, hvis hår blafrede en smule af vinden fra alle de mange vinger, og hvis udtryk tydeligt fortalte, at hun vidste, hvad hun ville idag.
"Quiiil!" sagde han anerkendende og Delora sendte ham et hurtigt blik inden hun vendte opmærksomheden tilbage til Falkner.
Delora var overrasket over hans ændrede adfærd, da han normalt kun havde foragt tilovers for hende, måske havde hun misforstået ham? Eller ville han bare kun kæmpe kampe, der virkelig gjalt?
"Husk, hvad vi talte om Hatim. Denne kamp er vigtig!" Sagde hun lavmælt til ham og han sendte hende et grin, inden han også vendte opmærksomheden den anden vej og søgte området, indtil han fik øje på pidgeyen.
"Vi er klar til at begynde." Informerede hun Falkner, og så snart, han gav signal til start, ville hun give den første ordre.
"Ember!"

Hatim, som allerede var fyret op, sendte en strøm af gløder ud i luften, stående sikekrt på alle fire.
"Tii-iic!" Heppede Basan, helt rolig nu da alle omkring ham udstrålede sikkerhed og derfor også tryghed.
Det var et noget anderledes hold, det det Falkner havde slået for kort tid siden, selvom den eneste virkelige forskel var, at Delora var mere OBS på, at skjule hendes usikkerhed.

________

Falkners øjenbryn hævede sig en brøkdel, da Hatim kom på banen, men ikke ligefrem noget man kunne se på afstand. "Quilava er dit første valg," konstaterede han nøgternt. Det var en del af proceduren, og Falkner var langsomt ved at falde ind i rollen som Gymleder. Han lod øjnene glide rundt langs kanten af banen. Han manglede virkelig en af de studerende til at agere dommer, men de var underbemandet for tiden. Her var ikke andre end de to, der hang under platformen. Da Delora erklærerede sig klar, hævede Falkner sin ene arm. "Begynd," sagde han, da han lod den falde. I det samme blev hans ansigt hårdt i koncentration. "Læg ud med et Mud-slap, Pidgey."

Pidgey skreg og satte i hoppeløb med udbredte vinger. Snart svævede han tæt over banen, og selvom man kendte til stederne med jord og mudder, var det utroligt svært at se, hvor præcis han fik sit arsenal fra. Til en start holdt han sig på afstand af Hatims gløderegn, fløj kun lige rundt i udkanten. Hatim gjorde det sandelig ikke let, at komme tæt på med et godt placeret mudderangreb. Pidgey besluttede der skulle lidt drilleri til. 'Er det eneste du kan finde ud af at stå og spytte små kulstykker?' kvidrede han hånende og viste sin akrobatik ved at flyve ud og ind mellem gløderne længst væk fra Hatim. 'Du ved, man får ikke så meget ud det, hvis ikke man kan bevæge sig.' kvidrede han sødt (eller i det mindste lød det sødt for mennesker, der alligevel ikke forstod hans ord.)
Så gjorde han et udfald og slog et slag, der sendte ham til vejrs, før han dykkede nedad igen. Pidgey havde fået sig placeret lige over Hatim, der i første omgang ikke havde ladet sig rokke af hans ord, og rettede sit glødeangreb direkte op i luften også. Pidgey tog kun imod angrebet så længe som det krævedes for at smide sin last lige ned i Hatims ansigt. Så blafrede han væk, og tog en svævetur tilbage over banen. Gløderne havde været varmere, end han forventede, men hans træning lod ham ignorere smerten for nu. Han skulle være en udfordring lige nu. Han kunne ikke tillade sig at vise svaghed allerede.


Gymkamp

---

Pidgey ♂ | Level 13 |
Health: 21/37 HP (spd 23)
Status: Normal
Pidgey angriber med et vellykket Mud-slap! 'Hvorfor rører det supereffektive angreb dig ikke?'

VS

Hatim ♂ | Level 14 |
Health: 40/44 HP (spd 31)
Status: Normal, -1 acc.(3/4)
Hatim angriber med et vellykket Ember!

Delora stivnede da Falkner konstaterede, at Hatim var hendes første valg. Var det forkert? Have hun misforstået et eller andet, eller var det bare et meget tåbeligt valg? Hun klemte læberne sammen af nervøsitet, som Hatim forsøgte at ramme den undvigende pidgey. Det så ud til, at hun havde haft ret med hendsyn til, at Falkners pokemoner var langt bedre trænet end hendes, og at hun slet ingen chance havde. Hvordan havde hun dog kunnet tro det?

Hatim holdt overrasket nok hovedet koldt mens Pidgey undveg gløder efter gløder, som han skød efter den. Det irriterede ham grusomt, at han spildte en masse tid og energi på den, men han vidste,at han ikke ville ramme bedre af at gå amok. Det var jo en vigtigt kamp dette her.
Han skulede irriteret da Pidgey også begyndte at håne ham, og efter endnu et fejlskud, valgte han at give igen. Det så jo ud til, at han havde en kombetent træner på hans side, og nu han var udviklet, kunne han da slet ikke tabe imod sådan en lille tåbeligt brun fugl.
"Tør du slet ikke kæmpe? du stikker jo af hele tiden." Svarede han den med en selvsikker latter. "Du kan ikke stikke af for evigt, og så ville du ønske at du var stukket helt af!"
Han rullede med øjnene og kiggede ondskabsfuldt på fuglen, da den kommenterede, at han blev samme sted på banen.
"Hvorfor skulle jeg dog flygte? Jeg kan tage alt, hvad sådan en svækling som dig, kunne tænkes at have i sit arsenal."
Han fulgte dens akrobatik med mistro, men lod ikke chancen gå fra sig, da den pludselig for direkte imod ham oppefra. Til hans tilfredshed fløj den direkte ind i ilden. Denne kamp ville være hurtigt overstået.

Et øjeblik efter var han ved at kløjs i det mudder som den havde smidt i hovedet på ham, og direkte ned i hans åbne mund! Han gloede olmt mens han spyttede jord ud og rystede det værste af ansigtet.
"Det skal du få betalt!" Knurrede han og nøs, da noget af mudderet kildede ham i næsen.
Han lod sig ikke gå på af, at Pidgey virkede uberørt af hans første angreb. Han forventede, at den ligesom ham selv, ville skjule at den var skadet, selvom der for ham ikke var meget at skjule i denne omgang. Det boostede hans allerede store selvtillid en hel del mere.

"Hatim, ember igen." Beordrede Delora og han følte et stik af irritation. Selvfølgelig skulle han bruge ember, hvad ellers?
"Når den flyver rundt, så lad vær med at forsøge at ramme den hvor den er, men istedet der, hvor den er på vej hen." Bad hun ham, og han rynkede irriteret panden og kiggede på hende. Hvad mente hun dog med det?
"Det er noget med hastigheden at gøre, hvis du sigter efter, hvor den er nu, vil den være foran det, når dine gløder når punket. Du er nødt til at tænke fremad." Forklarede hun ham roligt og selvsikkert. Hatim lagde ikke mærke til, hvor hårdt hun knugede hænderne og stod som en spændt bue.
Han kiggede forundret på hende, det var faktisk en udmærket idé.
Han besluttede sig for at afprøve den og i stedet for at skyde en hel masse ember afsted, stod han stille og forsøgte at vurdere Pidgeys ruter, så han ikke missede den.
At stå stille uden at gøre andet end at glo, gjorde ham dog opmærksom på hans irriterede øjne, der hele tiden løb i vand på grund af sandet, mudderet havde efterladt der. Han blinkede ofte, men det virkede ikke til at det ville ud.

________

Falkners skarpe øjne fulgte hver eneste bevægelse fra Pokemonerne på banen og hans modstander. Selvom han ikke forstod Pidgey's ord, kendte han sine fugle godt nok til at vide, at han var i fuld gang med at forsøge at få Quilava'en ud af fatning. Han havde set fuglene spille op imod hinanden og andre så mange gange, at hver eneste lille slag med en fjer fortalte Falkner et og andet om den 'hemmelige' kommunikation, der foregik. At Quilava stod imod og holdt sig på sin valgte plads, betød enten at den var utrolig stædig eller nogenlunde veltrænet, selvom det var en lidt sjov taktik at blive faststående på ét bestemt sted under kamp. "Du ved, hvad der skal til, Pidgey. Et Mud-slap mere." beordrede han, mens Delora gav Quilava sine egne råd.
Hendes rolige stemme var virkelig imponerende, hendes kridhvide hænder taget i betragtning. Falkner dvælede et lille øjeblik ved, hvor længe der ville gå denne gang, inden facaden krakelerede. Pidgey ville nok ikke kunne gøre det, skulle Falkner være ærlig ved sig selv. Nej, kampen ville nok først komme rigtig i gang, når Pidgeotto kom til. Lige nu gjaldt det bare forarbejdet.

Pidgey lo kun af Hatims trusler om hævn. 'Det kan måske lære dig at holde munden lukket.' foreslog den ligefrem muntert, mens den lod som om, den ikke hørte, hvad Hatims træner sagde. Det var et råd de fleste af Pidgeys modstandere fandt frem til før eller senere i løbet af slaget mod Falkner. Falkner havde allerede forklaret dem for længe siden, at det var det første skridt for nye trænere mod vejen til succes i kamp. Pidgey's opgave var at stige med udfordringen. Så snart Hatim forstod og fulgte rådet fra sin træner, gjorde Pidgey sin luftakrobatik mere uforudsigelig, så det krævede dét mere præcision og fremadtænkning.
De første tre glødeangreb lykkedes det Pidgey at undvige uden de store problemer. Han kunne se angrebet komme, inden det forlod Hatims mund, og han brugte sine undvigelser godt, og fik samlet en god ladning til sit eget angreb.
Det fjerde hold gløder svitsede næsten Pidgeys halefjer, så han besluttede det var tid at gå i aktion. Denne gang holdt han sig tæt over platformens overflade, mens han svævede i buer og sving imod sit mål. Han så Hatim åbne munden til sit angreb, og prøvede at lavede finte i håb at få ham til at ramme ved siden, men fortsatte ellers ligefrem og brugte halvdelen af sit samlede mudder til at holde beskyttende op foran sig. Det havde været et klogt træk. Hatim lod sig ikke narre af finten og lod gløderne fyge ligefrem imod Pidgey. Pidgeys mudderskjold holdt lige præcis indtil Pidgey nåede frem og kunne læsse sin anden klofuld i hovedet på Hatim, men da Pidgey kæmpede sig udenfor rækkevidde bagefter, kunne alverdens træning ikke skjule, at han havde slemt svedne fjer, der sendte små striber af røg i halen på ham.


Gymkamp

---

Pidgey ♂ | Level 13 |
Health: 3/37 HP (spd 23)
Status: Normal
Pidgey angriber med et vellykket Mud-slap! 'Hvordan går det med synet?'

VS

Hatim ♂ | Level 14 |
Health: 34/44 HP (spd 31)
Status: Normal, -2 acc.(3/5)
Hatim angriber med et vellykket Ember!

Delora blev mere og mere nervøs over Falkners stilhed, havde han ikke sagt en hel masse sidst hun havde været her, eller huskede hun galt? I det mindste var Delora ikke så nervøs over højden, eller rettere, hun havde nemmere ved at ignorere den, da hendes bekymringer blev ved med at kredse om, hvordan Sephyr dog skulle klare den. Hatim klarede den tydeligvis langt bedre end forventet.
Falkner var den eneste, der lagde mærke til Deloras nervøsitet, og da ingen reagerede på den, troede hun sig sikker med, at hun havde skjult den godt.
"Jeg troede nervøsiteten faldt når en kamp startede?" Tænkte Delora tørt for sig selv og tvang sig til at trække vejret roligt of dybt.

Hendes sukken fik Basan til at kigge spørgende på hende, men han så ikke andet end beslutsomhed, og da Delora lød rolig når hun sagde noget, antog han at alt var iorden. Han syntes bedre om den mere venlige og smilende Delora, men dette var klart bedre end sidste gang.
"Tictictic!" Heppede han på Hatim, der gjorde et stort nummer ud af at vise, at han ikke hørte det.

Delora rynkede brynene da Hatim tog imod mudderet, som igen begyndte at genere hans øjne. Det kunne blive et problem, og de måtte hellere få sluttet kampen hurtigst muligt.
Hun undrede sig også lidt over, hvorfor han blot blev stående stille samme sted, men det så ikke ud til at gøre nogen forskel. "Måske har han nemmest ved at ramme, når han står stille?"
Havde Delora sagt det højt, ville Hatim have flyttet sig med det samme for at vise hende, at han sagtens kunne ramme plet mens han løb også. Det gjorde hun dog ikke, så han så det som det mest imponerende at blive stædigt stående og vise, at intet Pidgeyen gjorde kunne bringe ham ud af balance, hverken fysisk eller psykisk.
Han kneb øjnene sammen, som han prøvede at tage sigte på den flyvende nidding! Flammer begyndte at samle sig i hans mund mens han forsøgte at beregne, hvor fuglen ville være om lidt.

"Nej! Quick Attack!" Kommanderede Delora skarpt. Basan kiggede overrasket på hende og bakkede så nervøst lidt væk fra hende.
Hatim tøvede, stadig med ilden slikkende omkring hans snude. Hvorfor skulle han bruge det nu? Hvorfor ville hun afbryde hans showoff nu det gik så godt? Hvad var hendes bagtanker?
I flere hjerteslag stirrede de to bare på hinanden, Hatim forsøgte at finde ud af, hvad Deloras plan var og om den kunne bruges til noget, mens Delora bekæmpede hendes panik over, at have en pokemon, der pludselig ikke ville adlyde, midt under en Gym kamp!

Så snurrede Hatim rundt og fór hen over kamppladsen med kurs imod Pidgey. Delora åndede lettet op og det var tydeligt at hun slappede af i skuldrerne, selvom hendes ansigt stadig var lukket og hænderne knyttet.
For Hatim var dette absolut ikke en underkastelse, det var en prøve på Delora. Hvis hun havde ret og dette viste sig at være det rigtige at gøre, så ville det veje godt i hendes vægtskål, og han ville stole mere på hendes ordre for fremtiden. Hvis ikke...

________

Falkner var tålmodig, måske mere end normalt. Det var altid mere spændende at møde en træner anden gang. At se dem genvinde kampgejsten efter at være blevet slået af hans angiveligt 'svage' fugle, var fascinerende, men hende Delora var nu lidt af et særsyn. Hun havde ikke forventet at vinde første gang, og måske havde han været en smule hård, men hun havde åbenlyst forsøgt at forberede sig bedre denne gang og stadigvæk var hun spændt som en fjeder af nervøsitet. Falkner var nysgerrig efter om hun ville nå at opdage kampgejsten inden de var færdige her, for egentlig havde hun den jo allerede, når hun havde fået sig selv til at gå gennem dørene endnu engang.
"Quick Attack." beordrede Falkner pludselig, samtidig med at Delora slog sin vilje igennem overfor Quilava'en. Pidgey skreg og blev en brun sløret form, der zappede over banen. Hatim var ikke sen til at følge trop, og han efterlod en glødende streg efter sig i sin hurtighed.

Hatim havde hele tiden været hurtigst, så hvis Pidgey skulle nå at udrette mere i denne kamp, var der kun tilbage at håbe hans par Mud-slap havde været nok. Snart var de to kroppe på tydelig kollisionskurs, men Pidgey tænkte hurtigt og undveg i sidste sekund for derefter at slå et loop opad og brage ned i hovedet på Hatim med næbbet først. Pidgey var godt nok svækket og træt, men det måtte i det mindste have fået ildrotten til at se stjerner. Pidgey flagrede videre opad for at lægge lidt afstand til Hatim og kvidrede triumferende trods sin forpustelse. Hatim kunne ikke helt se sig fri for at vakle lidt tilbage, mens hovedet svømmede af den nye smertefulde sensation.

"Godt gået, Pidgey!" roste Falkner, og fik ved samme lejlighed afløb for sin lettelse over, at Pidgey holdt ud endnu. "Og ikke dårlig tænkt, Delora. Hvis din Quilava havde ramt, ville I have afsluttet kampen uden yderligere skade." Falkner var ren begejstring. Pidgey stod dårligt i det, så han måtte tage sine sejre, hvor han kunne.

Gymkamp

---

Pidgey ♂ | Level 13 |
Health: 3/37 HP (spd 23)
Status: Normal
Pidgey angriber med et vellykket Quick Attack! 'Det var synd. Jeg er her endnu.'

VS

Hatim ♂ | Level 14 |
Health: 27/44 HP (spd 31)
Status: Normal, -2 acc.(3/5)
Hatim Forsøger sig med et Quick Attack! Rammer ikke...

Delora fuglte Hatims ræsen imod hans modstander. Hun følte sig rimelig sikker på at denne taktik ville virke. Hun ville helst ikke trække kampene i langdrag, og Pidgey så ikke ud til at holde meget længere.
Hatim sprang og missede pidgeyen med få centimenter, da det lykkedes den at sno sig uden om ham, og Delora sukkede lydløst.
"Godt forsøg Hatim. Kom igen og brug endnu et Quick Attack." Opfordrede hun ham og håbede han kunne vinde snart, den fuglen burde ikke kunne klare endnu et angreb fra Hatim.
Så brød helvede løs.

Hatim sprang efter Pidgey og var sikker på, at han ville ramme da han var så tæt på. Til hans overraskelse var der ikke andet end luft og han undgik kun med nød og næppe at snuble da han landede på alle fire igen. Et øjeblik efter hamrede noget ind i baghovedet af ham og sendte ham i støvet, mens Pidgeys spotten fyldte luften omkring ham.
Han gispede tungt og snerrede lydløst frem for sig, da han hørte Delora's patetiske forsøg på at dække over hendes fejl. Godt forsøg. Det var ikke et godt forsøg, det var en stor fejlberegning fra hendes side af, og den havde stjålet ham hans sejr, som han havde haft lige for næsen af sig.
Han kom langsomt på benene og åndede tungt som vreden rullede gennem kroppen på ham. Godt forsøg!
Han forsøgte ikke, han vandt!
Hatim havde længe hat mistanke til Delora, at hun ikke var den hun gav sig ud til at være, og nu havde hun afsløret sig! Den rolige og dygtige træner, som han troede han havde sluttet sig til, var intet andet end en maske! Hun var et patetisk, usikkert menneske, som bare ville lege træner.
"Godt forsøg!!" Men han havde set igennem hende nu, og han ville ikke lade sig nare af hende igen! Hun ville ikke kunne bruge ham til hendes små lege og forestillinger, han ville blive en stor stærk pokemon, der aldrig tabte igen, med eller uden hendes hjælp. Hatim havde allerede besluttet at det ville blive uden, da hun alligevel ikke vidste, hvad hun gjorde.
Han rejste sig langsomt og drejede hovedet imod hende. Han nød at se hende bakke et par skridt, da hun så hans udtryk, og han tændte op for ilden på hans ryg. Han så rødt.
Det værste ved dette dog? Det var at han hang på hende!
Han sendte en byge af gløder efter Delora.

Hatim prøvede ikke at lokalisere Pidgey, da han vendte hovedet fra hans træner igen. Han ville alligevel ikke forsøge at løbe efter den, og et enkelt velplaceret glødeangreb var for godt til den. Han ville se den brænde op, efter at have hørt på dens triumferen!
Han tog en dyb indånding og begyndte at gå rundt om sig selv, og mens han rullede med hovedet, spydte han gløder ud i alle retningner. Han gad godt se Pidgey undgå dét!

Delora kiggede bekymret på Hatim, da han rejste sig langtsomt op igen. Var han hårdere skadet end hun havde troet? Hun tog forskrækket et skridt bagud, da han drejede hovedet og gloede hadefuldt på hende. Hun tog endnu nogle skridt, da hans flammer begyndte at danse på hans ryg, uden at han tog blikket fra hende.
Et øjeblik senere måtte hun kaste sig til jorden, for at undgå den byge af gløder han sendte efter hende. Hun rejste sig halvt op på albuerne og stirrede chokeret på ham, som han vendte sig bort fra hende og tilbage til kampen.
Basan, som havde heppet gladeligt på ham, fik det meste af angrebet lige i hovedet, og han stoppede brat for at stirre lige så chokeret frem for sig.
"Tii-ic?" Udbrød han bævende, og Delora vågnede nok op fra sin forskrækkelse til at gribe ham inden han begyndte at ræse rundt i paniske cirkler.
Hun trak ham ind i sin favn, hvor han gemte næbet under hendes armhule, og hun stirrede målløs og bange på ildregnen foran hende.

________

"Nej, nu har jeg aldrig!" udbrød Falkner, da Hatim sendte gløder efter sin træner. Heldigvis nåede hun at dukke sig, og Falkner kunne undgå at gå til yderligheder for at stoppe kampen i utide. Han kneb øjnene sammen i kontrolleret vrede, mens han vurderede den hysteriske ildmus. Det var ikke ligefrem fordi Hatims opførsel var ny for Falkner. I sit hverv som den første gymleder, havde han set sin andel af trænere og deres Pokemoner, de uregerlige inkluderet. Han gav et håndsignal til arbejderne på platformen. Der skulle arbejdes hurtigt for at få sagen under kontrol, og første trin var altid at sørge for hurtig adgang til nødhjælp. Den ene af de to tog den hurtige vej ned og forsvandt i løb, og Falkner fokuserede med en næsten militærisk knurren på Quilava'en. "Hatim, hed du!?" lagde han ud med et råb, for at se om han kunne trække den ud af vreden den vej. "Du opfører dig som et hysterisk barn! Det er uacceptabelt! Vær lidt professionel nu." Uvidende om det havde nogen effekt kiggede Falkner op til Pidgey. Nok kørte han på sine sidste reserver, men han skulle nok kunne slå lidt fornuft ind i Quilava'en, om ikke andet give den en fysisk forsmag på, hvad det betød at miste besindelsen. "Du kender rumlen, Pidgey. Lær den barnlige mus, hvad vi gør med forrædere!"

Pidgey var blevet tavs, da Hatim havde vendt sig mod sin træner. Dens eneste handling var at trække endnu højere op og væk fra Hatims efterfølgende spontante gløderegn. Dens træning tillod den ikke at reagere på vreden, som den følte over Hatims forræderi. Alle Falkners fugle vidste, hvad manden mente om angreb på egen træner, og Pidgey var fuldt ud enig med ham. Man gjorde det ikke. Det var det samme som forræderi. Mens Falkner gjorde de indledende forberedelser til at overtage kontrollen, brugte Pidgey tiden til at cirkle rundt udenfor glødernes rækkevidde og aflure Hatims bevægelser. Da Falkner endelig kaldte på Pidgeys assistance, styrtdykkede han lydløst, forøgede sin fart og manøvredygtighed med sit Quick attack og loopede næsten elegant udenom, hvad Hatim anseeligt anså som uundgåeligt. Pidgey smøg sig omkring Hatims krop og fór så på siden af ham med næb og kløer. Den høje fart gjorde det muligt for Pidgey at vælte Hatim, og selvom den konstante udspydning af gløder ikke stoppede af det, fik Hatim sig nogle gevaldige rifter, før Pidgey valgte at trække sig igen. Ikke en glød havde rørt ham undervejs, og Pidgey var slemt tilfreds med sig selv, selvom han ikke udtrykte det med en lyd. Kampen var nu for seriøs til den slags småtterier.

Da Falkner var sikker på, at Pidgey havde styr på sagen, henvendte han sig langt om længe til Delora. "På benene, Delora!" befalede han, men prøvede dog at blødgøre sin vrede, da det ikke var hende, han var vred på. "Det er ikke første gang jeg ser dette, og det vil ikke være den sidste. Op med dig, og tag kontrol med situationen efter bedste evne. Du har ikke tabt endnu."

Gymkamp

---

Pidgey ♂ | Level 13 |
Health: 3/37 HP (spd 23)
Status: Normal
Pidgey angriber med et vellykket Quick Attack!(Kristisk!) 'Dét kan måske lære dig'

VS

Hatim ♂ | Level 14 |
Health: 9/44 HP (spd 31)
Status: Normal, -2 acc.(3/5)
Hatim forsøger sig med et Ember! Rammer ikke...

(Ooc: Terningerne er ikke med Hatim lige nu. Til gengæld er de gode for lidt ekstra spil )

Hatim var totalt ligeglad med hvad Falkner eller nogen anden syntes om hans opførsel. I hans øjne var forræderen Delora, som havde snydt ham og nu var ved at sende ham ind i endnu et nederlag, hvilket han ikke ville finde sig i. Han havde haft nok af den slags i hans tid og han havde blot fortalt hende, at hun skulle blande sig uden om, så han kunne tage sagen i egen pote og forsøge at redde sig en sejr hjem.
Falkner råbte et eller andet, men han hørte ikke efter. Han var en modstander og Hatim ville være en tåbe hvis han lyttede til ham, han ville helt sikkert bare prøve at hyle ham ud af den og tage sejren for sig selv.
Nej, med en uduelig træner var han på egen hånd og måtte møde verdenen alene. Han skulle vise dem, at det kunne han også sagtens! Han havde ikke brug for nogen!

Han så ikke pidgeyen som kom dykkende imod ham, han følte sig sikker med det ildhav han havde lavet. I hans øjne så det lagnt større og vildere ud end det virkelig var.
Han mærkede den dog tydeligt, og hans gløder stoppede brat da han blev kastet til jorden af fuglen som helt uventet var kommet helt ind på livet af ham.

Han kom langsomt på benene og gloede olmt på Pidgey. Hvis den troede det var alt for at slå ham, måtte den tro om igen. Åbenbart kunne den undvige hans gløder, så han måtte finde på noget andet.
Han slukkede ilden på ryggen og slappede af et øjeblik, det så ud til at han var ved at falde til ro. Så sprang han fremad og ræsede i en Quick Attack over gulvet på vej imod Pidgey. Han ville fange den inden den nåede at komme for langt væk. Lykkedes det ham at fange den, ville han forsøge at holde den fanget imod gulvet, tænde op for ilden igen og så ellers give den en brændende lærestreg.

Delora blev rusket ud af hendes passivitet af Falkners råb til hende. Han havde jo ret og hun måtte have styr på hendes quilava igen, da dette kunne blive rigtig farligt.
"Bliv bag mig." Sagde hun stille til Basan, som protesterede imod at blive sat ned på gulvet igen. Delora lod dog ikke hans klagen ændre hendes mening og da hun rejste sig op, trykkede han sig imod hendes ankler.
Delora virkede helt rolig og fattet, men hun var i chok og alt føltes som i en drøm for hende.
"Hatim! Stop med det samme! Fald til ro, ellers klarer du ikke kampen!" Beordrede hun halvhøjt til ham og var ikke overrasket da han ikke reagerede. Hun havde talt højt nok til at han sagtens kunne høre hende, men han valgte åbenbart at ignorere hende.
Roligt fandt hun hans pokeball frem.
"Hatim, hvis du ikke lytter til mig, så må jeg kalde dig tilbage." Fortalte hun ham, da han kom på benene efter, at Pidgey havde slået ham omkuld. Hun fik ingen reaktion og beordrede ham tilbage.
I sidste øjeblik sprang han fremad og den røde stråle ramte gulvet. Delora fulgte Hatim's ræsen over gulvet udtryksløst. Dette overraskede hende heller ikke, men hendes chokkerede hjerne havde svært ved at følge med og finde en løsning på problemet.

________

Hatim reagerede ikke på Falkners gøen, men det havde været forsøget værd. Så var der kun tilbage at slå ham ud, men Falkner var ikke helt til sinds at stoppe kampen utidigt endnu. Han anede simpelthen ikke, om han ville se Delora igen, hvis hun blev tvunget til at forsøge sig en tredje gang, og dét ønskede han ikke at have på samvittigheden. Altså måtte det ske ved hjælp af de to fugle, der stod for at møde udfordrere, og Pidgey var på sit sidste. Dette blev kun slået fast, da Hatim satte igennem luften med et lynende Quick Attack, der fangede Pidgey på den forkerte vinge. Han gav et overrumplet skrig fra sig og fandt sig pludselig klemt fast mellem Hatim og platformen. Falkner reagerede prompte, da han så, hvor det bar hen, og en rød stråle brød frem og fangede Pidgey, inden Hatim kunne gøre mere skade.
"Udemærket. Hvis det skal være på den måde, så må det være." sagde han afmålt og gemte Pidgeys bold af vejen. "Pidgeotto, pladsen er din." Falkner rakte en arm ud, og en kæmpe fugl flagrede ud af mængden og lod til at lande på hans overarm. Det så besynderligt ud med den en meter store fugl og et endnu større vingefang placeret så prekerligt flagrende på et lille menneskes arm, men hvis man kiggede op blandt fugleflokken blev det klart, at Pidgeotto langtfra var den største i luften. Falkners øjne gled et øjeblik op på Delora, men hans opmærksomhed var stadig mest på Hatim og potentielle numre fra hans side. "Fortsæt bare, Delora. Din Hatim har forpasset sin chance. Pidgeotto skal nok tage sig af ham, hvis du ikke kan kalde ham tilbage nu."


Gymkamp

---

Pidgey ♂ | Level 13 |
Health: 0/37 HP (spd 23)
Status: Ukampdygtig
Besvimer

VS

Hatim ♂ | Level 14 |
Health: 9/44 HP (spd 31)
Status: Normal, -2 acc.(3/5)
Hatim fanger Pidgey med et Quick Attack

Hatim vandt og stiger til level 16! Normalt ville han også få et venskabspoint, men grundet hans oprør forbliver det uberørt.


Falkner sender Pidgeotto (level 18) ind.
Hvad vil du gøre?

Hatim følte et sus af triumf, da det lykkedes ham at få slået pidgeyen i gulvet og han placcerede forpoterne på dens vinger, så den ikke kunne komme væk fra ham igen. Han smilte ondskabfuldt.
"Nu er du ikke så kæphøj længere," snerrede han, mens ilden blussede op på hovedet af ham. Da han fyrede sine gløder direkte imod den, mærkede han noget forsvinde under poterne på ham, og han knurrede frustreret, da han holdt inde og så at den var væk.
Han var ikke i tvivl om, hvad der var sket, og han stirrede olmt på Falkner.

Delora var stadig i shock, men opførte sig rimeligt normalt da hun altid havde gemt sig bag sin maske, var det den der trådte i kraft, nu hun ikke anede, hvad hun ellers skulle. Falkner havde dog ret i, at hvis Delora ikke fik nogenlunde styr på situationen, så skulle der meget til, før hun turde komme ind og udfordre ham igen.
"Hatim, opfør dig ordenligt!" Snappede hun af ham, men fik selvfølgelig ingen reaktion.
"Du har fået en hel del slag og næste modstander kommer til kun at være stærkere. Hvis du vil vinde, er du nødt til at lytte til mig, og komme herover og blive helbredt," mere kommanderede end fortalte hun ham, mens Basan stod og tittede nervøst ud bagfra hendes ben.
Hatim fnyste og fjernede ikke sine øjne fra pidgeottoen, der kom svævende ned og landede elegant på Falkners arm. Han følte hverken smerten eller trætheden, kun brændende vrede og adrenelinen der fór rundt i kroppen af ham.
"Du kan enten komme her og blive helbredt, blive kaldt tilbage og lade Sephyr overtage, eller tabe kampen. Det er dine valg muligheder," sagde Delora bestemt, og Hatim sprang fremad i hæsblæsende fart med kurs imod Pidgeottoen.
Delora sukkede og fulgte ham med øjnene, samtidig med, at hun havde en følelse af at svæve adskillelige meter over sig selv og betragte det hele som tilskuer. Som om det ikke var hende, der stod og gav ordre til en uregerlig quilava. Hun var også underligt let i hovedet, og det ville have skræmt hende, hvis ikke hun havde kunnet mærke hendes hjerte banke hårdt i hendes bryst.

________

Falkner ventede tålmodigt på, at Delora fik givet Quilava'en en sidste chance for at komme på andre tanker. Da det ikke skete, bed Falkner tænderne sammen og sendte Pidgeotto op i luften uden et ord. Pidgeotto var en stærk kæmper og hans usædvanligt tidlige udvikling taget i betragtning ekstremt utålmodig. Han brugte meget sjældent tid på at knebre af sine modstandere som Pidgey gjorde. I denne situation var det meget godt. Alligevel var han ikke hurtig nok til at komme Hatim i forkøbet, men det havde Falkner nu heller ikke forventet. Ildmusen var for vred og opildnet, og de var kendt for deres hastighed. Pidgeotto så dog ikke engang ud til at forsøge at undvige. Falkner havde ikke givet nogen mundtlig ordre, men i situationer som denne var det altafgørende, at hans fugle selv kunne afgøre, hvad der ville være den bedste taktik. Han blev ikke skuffet. Aldrig så snart havde Hatim ramt sit mål, før Pidgeotto lukkede sine kløer om nakken på musen og slyngede ham i gulvet med et lydeligt plump.
Falkner skar ansigt, men tog sig sammen og førte en hånd frem i en bydende og 'du-er-velkommen' gestus. "Nu kan han ikke gøre modstand, så værsgo at kalde ham tilbage, og vælge din næste Pokemon. Du har klaret det fint indtil nu, og jeg vil gerne se dig kæmpe kampen til ende."

Pidgeotto stod stadig på platformen og maste Hatim ned i gulvet med en klo, men ved Falkners ord løftede han kloen efter at have tjekket, at musen virkelig var bevidstløs, og hoppede et par skridt baglæns. Der gjorde han holdt og afventede Deloras valg.


Gymkamp

---

Pidgeotto ♂ | Level 18 |
Health: 48/56 HP (spd 36)
Status: Normal
Bruger Tackle

VS

Hatim ♂ | Level 14 |
Health: 0/49 HP (spd 35)
Status: Normal, -2 acc.(3/5)
Hatim rammer med Quick Attack, besvimer

Hatim besvimer og mister et venskabspoint. Han er på -9.
Hvem vil du sende ind som nr. 2 mod Falkner?

Han skulle vise hende, skulle han. Han havde ikke brug for nogen og slet ikke hende. Han havde egenhændigt klaret den anden lille spurv, selvom Delora havde været tæt på at sætte hans sejr over styr, hvilket han aldrig ville kunne tilgive hende. At denne nye fjerkost var en smule større afskrækkede ham ikke, ilden brændte i hans krop og han nød at mærke styrken i hans ben og farten de kunne give ham.
Han fløj igennem luften (bedre end nogen fugl, hvis han selv skulle sige det) og smagte triumfen da han ramte pidgeottoen, den ville ikke vide, hvad der ramte den, ikke når han var så hurtig!
Han fløj igennem luften igen og nåede lige at registreret at gulvet kom lidt for tæt på, lidt for hurtigt. Så blev alt sort. Han anede ikke, hvad det var der havde ramt ham.

Delora stod stadig som i chok og stirrede fraværende og ulykkeligt frem foran sig. Hatim blev liggende på jordne, indtil Falkner informerede hende om, at han nu ikke kunne undvige hendes tilbage kaldelse.
Hun løftede hånden som i søvne og lod Hatim forsvinde tilbage i hans bold, inden hun nikkede langsomt.
"Selvfølgelig," sagde hun stille og det var ret tydeligt, at havde Falkner sagt, at hun skulle lægge sig ned eller gå hjem, så havde hun gjort det også.
Som en søvngænger fandt hun en anden pokeball frem og holdt den foran sig i strakt arm. Basan tic'ede bekymret ved siden af hende og puffede til hendes ben, uden at få nogen reaktion fra hende.

Sephyr sprang frisk og frejdigt ud af sin pokeball og afholdt sig fra at falde ned, med et par enkelte gode, stærke vingeslag. Han kiggede sig rundt med skinnende øjne da dette var en kampplads lige efter hans hoved, der var dejligt højt til loftet.
Han tog sig et grundt kig omkring og så på de fugle der sad eller fløj omkring dem, inden han så imponeret på pidgeotto foran sig. Han grinte skælmsk til den større fugl, det her skulle nok blive sjovt!
Sephyr vente sig imod Delora, kampen var jo alligevel ikke startet, og når det var imod en anden træner, regnede han ikke med, at den ville starte før de var klar og hans træner gav ham hans ordre.
Han tiltede undrende hovedet, da der var et eller andet anderledes ved Delora, selvom han ikke lige kunne sætte fingeren på, hvad det var. Det var mest Basan's forsøg på at få hendes opmærksomhed, som tydeligt blev ignoreret, som undrede ham. Ikke at han havde noget imod det, da han syntes den lille ild type bare skulle tage sig sammen, han var en ynkelig fugl, han kunne ikke engang flyve! Men han var nu ualmindelig sjov at drille.
Sephyr landede med et bump lige ved siden af Basan. "BØH!" Og lo kaglende da Basan forskrækket smuttede om for at gemme sig bag Delora's ben.
Sephyr fløj op og skældte Delora en smule ud for ikke at hæve en arm han kunne sidde på, inden han indså, at der måtte være noget helt, helt galt.
Han fløj hen så han kunne kigge hende lige i ansigtet og det tomme blik skræmte ham, hvad var der dog sket.
"Rowrow," kaldte han bekymret, og hun kiggede søvngængeragtigt på ham, hvilket fik ham til at baske sig lidt baglæns. Han anede ikke, hvad der var sket, og havde ingen idé om, hvad han kunne gøre for at hjælpe. Lyden af vinger bag ham mindede ham om, at der var andre tilstede. Måske var det dem?
"Spear," "Forsøg at vække hende," beordrede han Basan, uden at kigge på ham, inden han vendte sig imod Pidgeotto og Falkner.
"Spearrrrrow," "hvad er det I har gjort hende?" Anklagede han dem og nedstirrede Pidgeotto det bedste han havde lært. Sephyr var ikke vant til at stå i spidsen og tænkte ikke lige på, at han nok skulle forsøge at skaffe sig nogle oplysninger, istedet for at springe direkte til konklusionen.