Nattesjov - Tårnet
Jun 9, 2014 22:06:10 GMT 1
Post by Lukas Friedrichson on Jun 9, 2014 22:06:10 GMT 1
Det var endelig blevet tid. Lukas standsede op et kort øjeblik før broen til Sprout Tower og kiggede op på de mørke ruder i tårnet. Han huskede stadig et spændende glimt af lys for nogle år siden og håbede her til aften at finde ud af, hvad det mon kunne have været. Han havde forberedt sig grundigt i dag. Eller så grundigt, som Lukas nu engang kunne, og taget en god lang eftermiddagslur. Da det var omkring tusmørke, Lukas havde set fænomenet dengang, havde han nok størst sandsynlighed for held med sit forehavende, hvis han kom ved samme tid. Han havde samlet energi, så han kunne tage hele natten til brug om nødvendigt.
Chary stod ved sin faste plads nær hans bukseben, men hun havde ikke haget sig fast i det. Hun var stadig ved at lære ikke at kradse hul på hans bukseben, når hendes nye, stærkere kløer greb fat i dem. Hun havde også sovet i løbet af dagen for at sikre sig, at hun blev taget med. Nok, Chinchin, Gastly og Suna var vant til natteroderiet og sov automatisk i løbet af dagen, og denne gang var Lui så blevet ladt tilbage, akkurat som Lukas havde tænkt det, da han impulsivt besluttede at fange sig en dag-pokemon.
Det kløede i Lukas efter at opleve noget nyt i Violet, og han blev ikke stående længe. Den uge, de havde brugt i Violet indtil nu, havde været mere end rigeligt i hans øjne, og det ærgrede ham, at det havde taget så lang tid bare at finde en sen aften til at besøge Sprout Tower. Han følte lidt, at han ikke havde lavet andet hele ugen end at kæmpe mod omgivelserne om det ene og andet. Nok havde været ekstra gnaven de første dage, fra det øjeblik han så ægget. Lillesøsteren, Anne Mette, ville have ægget for sig selv. Moren ville have Lukas til at blive hjemme fra nu af. Hun havde åbenbart håbet at turen til New Bark og tilbage igen havde fået stillet hans rejselyst. Han var endnu ikke helt sikker på, om han havde fået hende overbevist om at lade ham rejse videre, men indtil det skete, kunne han i det mindste få undersøgt tårnet samt grotten lidt uden for byen.
Lukas travede raskt over broen, men kastede dog stadig et nysgerrigt blik ned i vandet, inden han kom frem til tårnets indgang. Her greb han lidt kraftigere i stroppen til sin rygsæk, klappede sig på lommerne og tjekkede sine pokebolde med et hastigt blik. Munkene havde advaret ham om, at de ville sende deres pokemon’er efter ham, hvis han forsøgte at komme ind igen. Forhåbentlig var han bedre forberedt end de forventede. Han havde sine venner og især Gastly og Chinchin skulle trænes lidt alligevel. Han havde nogle potions og lidt andet, hvis den var helt gal. Og ægget lå sikkert og godt mod hans ryg (med den lillesøster, havde han ikke turde forlade det nogen steder, og han havde nu vænnet sig til fornemmelsen af både den ekstra vægt og den let buede form mod sin ryg i rygsækken).
Lukas skubbede døren op med sin frie hånd og tittede ind. ”Hallo?” spurgte han ind i mørket. Chary stak hovedet ind under hans og snoede sin flammende hale frem, for at kaste lidt lys over rummet.
(ooc: omrokering af pokemoner foretaget )
Chary stod ved sin faste plads nær hans bukseben, men hun havde ikke haget sig fast i det. Hun var stadig ved at lære ikke at kradse hul på hans bukseben, når hendes nye, stærkere kløer greb fat i dem. Hun havde også sovet i løbet af dagen for at sikre sig, at hun blev taget med. Nok, Chinchin, Gastly og Suna var vant til natteroderiet og sov automatisk i løbet af dagen, og denne gang var Lui så blevet ladt tilbage, akkurat som Lukas havde tænkt det, da han impulsivt besluttede at fange sig en dag-pokemon.
Det kløede i Lukas efter at opleve noget nyt i Violet, og han blev ikke stående længe. Den uge, de havde brugt i Violet indtil nu, havde været mere end rigeligt i hans øjne, og det ærgrede ham, at det havde taget så lang tid bare at finde en sen aften til at besøge Sprout Tower. Han følte lidt, at han ikke havde lavet andet hele ugen end at kæmpe mod omgivelserne om det ene og andet. Nok havde været ekstra gnaven de første dage, fra det øjeblik han så ægget. Lillesøsteren, Anne Mette, ville have ægget for sig selv. Moren ville have Lukas til at blive hjemme fra nu af. Hun havde åbenbart håbet at turen til New Bark og tilbage igen havde fået stillet hans rejselyst. Han var endnu ikke helt sikker på, om han havde fået hende overbevist om at lade ham rejse videre, men indtil det skete, kunne han i det mindste få undersøgt tårnet samt grotten lidt uden for byen.
Lukas travede raskt over broen, men kastede dog stadig et nysgerrigt blik ned i vandet, inden han kom frem til tårnets indgang. Her greb han lidt kraftigere i stroppen til sin rygsæk, klappede sig på lommerne og tjekkede sine pokebolde med et hastigt blik. Munkene havde advaret ham om, at de ville sende deres pokemon’er efter ham, hvis han forsøgte at komme ind igen. Forhåbentlig var han bedre forberedt end de forventede. Han havde sine venner og især Gastly og Chinchin skulle trænes lidt alligevel. Han havde nogle potions og lidt andet, hvis den var helt gal. Og ægget lå sikkert og godt mod hans ryg (med den lillesøster, havde han ikke turde forlade det nogen steder, og han havde nu vænnet sig til fornemmelsen af både den ekstra vægt og den let buede form mod sin ryg i rygsækken).
Lukas skubbede døren op med sin frie hånd og tittede ind. ”Hallo?” spurgte han ind i mørket. Chary stak hovedet ind under hans og snoede sin flammende hale frem, for at kaste lidt lys over rummet.
(ooc: omrokering af pokemoner foretaget )