Hans står lige ved slutningen af rute 29 og ser sig omkring. Denne by er noget af det mærkeligste Hans overhovedet har set. Hvor skal han starte henne?
Charlie kigger op på Hans og ryster på hovedet, og tager fat i hans buske ben og ved det, trækker ham med et utålmodigt ”Char” hen mod en bygning med et stort rødt billede af en pokebold.

Døren i pokemon centret, som bygningen er, glider ubesværet op for Hans. Her er ingen håndtag, der skal drejes eller trykkes ned. Og Charlie trækker ham indenfor.
"Velkommen," siger en venligt smilende kvinde med sært lyserødt hår bag disken. "Hvad kan jeg hjælpe med? Nogle syge eller udmattede pokemoner, der trænger til hvile?" Hun lyder, som om hun har sagt dette hundredvis af gange og kan remsen i søvne, men stadigvæk ikke er blevet træt af den.

På en af stolene langs væggen til højre for indgangen sidder en pige og leger med en Skitty.
Henne ved videofonerne står en dreng og snakker med et ansigt på skærmen.

Hans ser forvirret på hende, ”hvad er det hun mener, tror hun, at han og hans pokemoner ikke kan klare et på småskrammer selv?”
Charlie kigger op på Hans og videre over på Ravn, der stadig ser noget medtaget ud, ”chaar” siger hun en smule drilsk og peger hen mod kvinden med det lyserøde hår, ”char, chaaar” fortsætter hun lidt mere seriøst, men stadig med et drilsk glimt i øjnene. Og da Ravn ikke på nogen måde ser ud til at følge hendes råd, og det er tydeligt, at Hans ikke aner, hvad der foregår, tager hun resolut Ravn op med et bestemt ”Char” og bærer ham hen mod hende.
Ravn forsøger at slippe fri og tilbage til Hans, mens hans desperate ”TAAAAAAAAAA” giver genlyd i rummet.
Dét vækker Hans op fra hans forvirring.
”Charlie, hvad laver du?” spørger han hende.
”char, chaaar, char, char, char” lyder det fra hende, mens hun fortsætter med at slæbe Ravn hen mod kvinden.
”Du siger, at hun kan hjælpe med at for ham helt på toppen igen” siger Hans og ser spørgende på hende.
”Char” lyser det bekræftende fra Charlie.
Pidter letter fra Hans’ skulder og lander med et forventningsfyldt ”Geeyy” lige foran kvinden.

"Men hallo dog," siger kvinden med et smil til Pidter og inspicerer ham hurtigt, kører hænderne over hans fjer og strækker kyndigt lidt ud i hans vinger, for at tjekke at de ikke er forstrukket på nogle leder.
"Du ser jo ud til at være i fin form. Lidt misfarvede pletter fra en forgiftning, godt nok." konstaterer hun og finder en lille flaske frem fra under disken. Hun sprøjter lidt væske fra flasken ud på det berørte område og nikker så tilfreds. "Det skulle klare det."
Så bevæger hun sig fri af skranken og kommer om til Charlie og Ravn, der på det nærmeste ser ud, som om de er midt i en skærmydsel.
Hun sætter sig ned på hug ved dem. "Så, så I to, hvis Rattataen er såret, hjælper det i hvert fald ikke at slås."
Da det umiddelbart ikke ser ud til at virke, rejser hun sig med en panderynken og ser fra de to til Hans. "Dette er et hospital ikke en legeplads. Hvis du vil være så venlig at få dine pokemoner til at falde til ro og få dem op på bordet, så jeg kan tilse dem, ville det være at foretrække. Ellers for jeg Chansey til at synge for dem." Den sidste sætning bliver tilføjet som en halvvejs trussel.

"Chansey!" siger en lyserød, æggeformet pokemon bag disken klart.

Drengen ved videofonerne, der lige er blevet færdig, haster ud af døren bag Hans ved den besked.
Og pigen på stolene dækker sin Skittys øre til med hænderne.

Charlie kigger vredt op på hende. ”hvad bilder hun sig ind? Kan hun ikke se, at det bare er Rattata’en, der er en smule for forsigtig, og at charlie bare vil hjælpe?”
Hans kigger ned på de to pokemoner og ser Charlies flamme på halen er vokset. Han bøjer sig ned og siger ”Charlie, slip nu ham.” og foresætter ”Hospital? Hvad er det?”
Charlie slipper Ravn med et fornærmet "char", og Ravn flytter om bag Hans med et lige så fornærmet "ta"

"Se, det var straks bedre." sagde kvinden med et smil til Charlie. Så pegede hun på diskens bordplade. "Var det Charlie, du hed? Kan du selv hoppe derop?" spurgte hun lige bagefter.

Så vendte hun sig mod Hans igen. "Et hospital? Ved du ikke, hvad et hospital er?"
Hun hævede øjenbrynene i forbavselse, men fortsatte dog med at forklare. "Det er et sted, hvor syge og sårede får behandling.
Men dette her er et pokemon center. Vi behandler kun pokemoner. Pokemon-trænere kommer her for at hvile og få tjekket op på, om deres pokemoner har det godt.
Hvis du lige kommer fra en af vejene, vil jeg gerne tage et kig på alle dine pokemoner. Det er mit arbejde, og det koster ikke dig noget."
Kvinden bukkede let og viste med en ærbødigt bydende armbevægelse disken en gang til.
"Så hvis du kunne overtale din Rattata til at tage plads og lokke din Hoothooot ned fra skulderen, skal jeg se, hvad jeg kan gøre for dem."

Charlie ser kort på hende, vender sig om og går hen til Hans. Med et bestemt ”Chaaarrrr” tager hun fat i hans ben og forsøger at trække ham med ud.
Hans bukker sig ned og tager Charlie ”Du ville selv herind, så nu bliver du, indtil vi er færdige her. Jeg tror hun kan svare på en hel del af mine spørgsmål,” siger Hans ”Og du holder dine kløer og gløder for dig selv herinde. Har du forstået?”
”Char” lyder det tvært fra Charlie.
”Peggy, vågn op” kalder Hans på sin Hoothoot.
”Hooooooot” lyder det søvnigt fra hende.
”Hop lige ned på disken, og Ravn, kom herhen” fortsætter Hans.
”Hooot” svarer Peggy og hopper ned på disken.

"Jeg er nurse Joy. Rart at møde dig," nurse Joy bukker let for Hans og går så om bag disken igen, så hun kan komme til arbejdet.
Hun tsk'er lidt af Charlies modvilje og rynker bekymret panden over Ravns bidmærker. Da hun har tjekket Peggy på nogenlunde samme måde, som hun gjorde med Pidter, vender hun igen opmærksomheden mod Hans.
"Jeg kan lade din Charmander og Hoothoot gå, men jeg vil godt beholde din Rattata lidt. De bid kræver lidt ekstra opmærksomhed. Har du flere?" spørger hun til sidst med et flygtigt blik til det sædvanlige sted, hvor de fleste trænere har deres pokemoner i bæltet.

"Mit navn er Hans" sige han lettere overrasket, og finder en pokebold frem fra en af sine lommer. "Jeg har også denne her" siger Hans og kalder Pele frem. "Den er nok ret forbrændt" fortsætter han, da Pele kommer ud af sin pokebold på disken. Peggy og Pidter flyver op på Hans' skuldre. Charlie hopper ned og går hen til Hans og kigger spørgende op på ham.

Nurse Joy kaster sig straks bekymret over Wurmplen og sukker nogle øjeblikke efter lettet. "Hans Shield Dust lader til at have reddet ham fra det værste, og jeg kan se, han har fået hvilet sig godt oven på skaden." Hun sprøjter ham let med noget andet end Pidter fik. "Sådan, så skulle han kunne klare sig igen."

Så rækker hun ud efter Ravn. "Jeg vil tage din Rattata til vores sengeafdeling. Du skal være velkommen til at vente her, mens vi tager os af ham," hun peger hen mod stolene, hvor pigen med Skitty sidder. "Men der skulle ikke være noget i vejen for at tage et kig rundt i byen også. Han er frisk om nogle timer." tilføjer hun.

I det Nurse Joy rækker ud efter Ravn udstøder han et forskrækket "Taaaa!" og prøver at flygte fra hende. Hans tager ham op "Ravn hun gør dig ikke noget. Du kan slappe af her" fortæller Hans ham. Hvorefter hans rækker Ravn over til hende. "Pas godt på ham, han er en smule forsigtig"

"Det skal jeg nok," svarer nurse Joy og tager forsigtigt Ravn over på et madras-belagt rullebord. Den lyserøde æggepokemon Chansey stiller sig ved siden af og pludrer opmuntrende til Ravn.
"Vi ses senere," Joy nikker til Hans, og snart er de alle tre forsvundet gennem døren til sengeafdelingen.

Hans står lidt og kigger efter dem, så vender han sig om og går hen til pigen med Skittyen. "Ved du hvor jeg kan købe nye pokebolde henne her i byen" spørger han hende.
Charlie ser opgivende op på Hans, og griber fat i hans ben, og prøver igen at trække ham med ud.

Pigen ser op med store øjne og trykker Skittyen ind til sig. Skitty mjaver og giver hende et slik på halsen. Pigen smiler tøvende.
"Pokemart er lige inde ved siden af. Den har et blåt skilt udenfor med en hvidmalet pokeball på. Symbolet er det samme som over døren her på centeret." forklarer hun med blød stemme og nikker mod væggen modsat videofonerne.

Hans takker hende, og går ud, og kigger sig om efter et hus med et blåt skilt. Charlie ser det først og med et højt selvtilfreds "Char" trækker Hans hen mod det.