Miniquest: Pokeradar

Caterpie brummede hoverende, da Hideki blev kaldt tilbage, men udtrykte ikke noget højlydt. Den ville trods alt ikke risikere, at Budew'en fandt på at vende tilbage. Dens lettelse over Budew'ens forsvinden fra kampen varede dog ikke længe. En kuldegysning gik igennem Caterpie, da det gik op for den, at en fugl var på vej i et frontal angreb imod den. Med angstens kræfter fik Caterpie gang i sine muskler og satte gang i sit eget frontalangreb, før Ari kunne nå frem. Det er kun en unge, tænkte Caterpie febrilsk og havde langt større held til at tromle ham omkuld, end den havde haft med Hideki. Det standsede Ari lige lang tid nok til, at Caterpie kunne tackle den en ekstra gang, før næbbet fandt frem til Caterpie og hakkede den over nakken. Caterpie skreg og krøb instinktivt i underkuet position overfor fuglen. "Okay, okay. Jeg gi'r mig. Lad mig gå, så skal jeg nok lade jer gå forbi." indrømmede den med en træg undertone. Den var virkelig ikke glad for resultatet.

Så snart Ari holdt det mindste ophold, skød Caterpie en tråd op i træet og trak sig væk hurtigere end man skulle have troet for det sårede insekt. Den skulle i hvert fald ikke nyde mere fra fuglens næb.

~~

"Aha!" udbrød Mr. Pokemon, og kiggede op et øjeblik senere. "Så skulle der være styr på den igen." Han kiggede sig om med svagt rynkede bryn. Menneske og Pokemon lod til at have flyttet sig lidt i hans distraktion, men han skød det fra sig med et skuldertræk og rakte Laura hendes Pokedex tilbage. "Prøv at søge efter Ledyba igen."

---

Pokeradar: Caterpie

Lauras Ari |level 1|	versus	Vild Caterpie |level 6|
HP: 1/12 (spd 6) Normal Skifter ind, bruger Peck		HP: 0/23 (spd 12-->6) Paralyseret bruger Tackle x2 (første gang 6, så 5 i skade)

Ari vandt og stiger til lvl 4! Han får 1 venskabspoint og ender på +1


Hideki hjalp og stiger til lvl 14! Han får 2 venskabspoint og ender på +10

Ari pippede sin sejr ud, da caterpien krummede sig sammen og overgav sig. Hans næb var løftet stolt mod himlen og han udfordrede alle og enhver med hans spæde stemme. Han havde dog ikke kræfter nok til at løfte vingerne, go da caterpien fór op i træet, kunne han kun vakle et par enkelte skridt baglæns i forskrækkelse.
Han kiggede undrende på hans ben, som rystede under ham. Hvorfor gjorde de det?

Laura var blevet nogenlunde færdig med Hideki, selvom han syntes hun stoppede alt for tidligt. Da Ari ikke kom da hun kaldte, gik hun over til ham og efterlod en lettere fornærmet budew bag sig.
"Hvad er der Ari?" Spurgte hun og han var ved at miste balancen da han lænede hovedet bagover, for at se, hvem der talte.
"Uups! Pas på," udbrød Laura og løftede ham op. Han forsøgte at baske med vingerne, men klarede kun at rykke lidt i dem.
Laura lo og aede ham på ryggen, og efter at have blinket lidt forundret med øjnene, sukkede han og slappe af.
"Det er hårdt sådan at skulle kæmpe for første gang, hvad? Men du klarede det flot," roste Laura, mens hun bar ham tilbage til flokken.
Hun var for langt væk til at høre, hvad mr. Pokemon sagde.

Kaiman var gået igang med at hjælpe Hideki fri for de sidste tråde, mens Asher "hjalp" ved at hoppede gøende rundt om dem, og snappede efter de tråde, som Kaimana smed på jorden.
Orion stak snuden ind til Ari da Laura kom tilbage og fik en træt pippen som reaktion.
Ece holdt sig i baggrunden og studerede omgivelserne med påtaget ligegyldighed.

"Du sagde noget?" Spurgte Laura mr. Pokemon, da hun var nået over til ham. Når han rakte pokedexen tilbage til Laura, ville hun stå og se lidt rådvild ud, inden hun lagde Ari på ryggen af Orion, som var fulgt med hende.
Ari forsøgte at rejse sig, men Orion brugte hans øjenbrynsfinner, til at få ruffleten til at slappe af igen, og holde ham på plads.

Laura ville bede pokedexen søge efter ledyba igen, og mentalt brokke sig over, at hun skulle få sig én, med så mange fejl. Først viser den sig ikke at være vandtæt, og derefter laver søge funktionen masser af problemer.
Hvis pokeradaren fandt dens mål igen, ville Laura sætte i den kurs den viste, mens hendes pokemoner ville følge efter hende.

Miniquest: Pokeradar

"Jeg sagde, den burde virke nu. Prøv at søge på Ledyba igen" gentog Hr. Pokemon glad, og ventede på at Laura fik hænderne fri til at tage Pokedex'en tilbage. Mens Laura fik startet søgningen igen, kiggede hr. Pokemon studsende på gruppen af pokemoner der legede med silketrådene, men selvom han tydeligvis havde misset et eller andet, undlod han at spørge til det. Han var langt mere interesseret i at finde tyvepokemonen igen.

Radaren kom op at køre uden problemer og pilen pegede forbi det træ, som Caterpie havde hængt fra. Denne gang kunne gruppen gå uantastet forbi, og inden længe udvidede stien sig en smule. Pilen begyndte også at pege en smule til venstre for stien, men væksten af planter var alt for tæt til at prøve at forcere det med det samme. Efter et par minutters gang pegede pilen direkte ind i det tætte krat. Hr. Pokemon tillod sig at se med på radaren, og foreslog så: "Jeg mener, der er en lille sti, der går til venstre her lidt fremme. Vi skulle gerne være i nærheden af en lysning heromkring. Måske har Ledyba'en gemt sig der." Hr. Pokemon gik lidt længere fremad og så søgende ind mellem de mange grene til venstre, indtil hans ansigt lyste op, og han pegede med sin stok. "Jo, her er den!"

Den lille sti var smal, og man kunne kun gå en og en. Hr. Pokemon var nødt til at bøje sig ind over sin stok, for ikke at få alt for mange grene i hovedet. Heldigvis var den kort og ledte direkte ud i den lysning, som han havde snakket om. I den anden ende af lysningen var der rigtig nok en Ledyba, men den var ikke alene. Ledyba'en og en rødhovedet fugl så ud til at kappes om den genstand, som var imellem dem. "Min Pokedex!" udbrød hr. Pokemon ved synet, og de to kamphaner stivnede og stirrede på deres nye selskab. "Eh," tøvede hr. Pokemon så. Et sekund senere slap Ledyba sit tag i genstanden og stak endnu engang af ind i krattet, men den røde fugl, en Fletchling, greb blot bedre i genstanden og stillede sig med front mod gruppen, nu den ikke skulle bekymre sig om Ledyba'en.
Hr. Pokemon kiggede bekymret på Laura. "Nogen ideer til, hvordan vi får pokedex'en fra Fletchling'en uden at den går i stykker?"

---

Pokeradar: Fundet Ledyba

Fletchling (lvl 8) har hr. Pokemons Pokedex!
Hvordan vil du prøve at få den tilbage?

"Ah, dejligt. Lad os se, hvad den siger," svarede Laura og satte pokeradaren igang igen.
Den startede med at pege imod det træ, hvor den havde fundet caterpie, og Laura kiggede mistroisk på træet for var caterpien ikke stadig der oppe?
Hun bevægede sig lidt frem sukkede lydløst af lettelse, da pilen tydeligt viste forbi træet.
"Det ser ud til, at du har ret," svarede Laura og gik i den retning som pilen viste. Dog bad hun Kaimana om at stå vagt indtil de var kommet forbi, for at sikre at caterpien ikke prøvede på et eller andet sjovt, mens de andre fortsatte af stien.

Det varede dog ikke længe, før de stødte på et nyt problem. Pilen pegede snart direkte ind i et buskads som Laura absolut ikke havde lyst til at begive sig ind i. Mon ikke, at der var pokemoner, som ville kunne mase sig igennem uden at lade sig påvirke?
Laura skævede til hendes egne pokemoner, men kun Kaimana kunne måske lave et nummer som det, men han ville ikke undgå at blive stukket på benene, og hun havde ikke lyst til at beordre ham derind. Hun overvejede en stund, som det ville være for risikabelt at bede Asher om at brænde lidt af det af, hun havde trods alt to vand typer med, så de ville da nemt kunne holde ilden under kontrol, ikke?
Mr. Pokemon kiggede hende over skulderen da hun var gået i stå og kom heldigvis hurtigt med en løsning.
"Det ville være dejligt," svarede Laura lettet, da hun ikke var sikker på, hvor godt Asher kunne håndtere at brændte lidt krat af.
Hun smilede og sluttede sig hurtigt til Mr. Pokemon, da han fandt stien, og sendte Kaimana ind foran sig, da de gik nedad den nye sti.

Kaimana stoppede satte tempoet ned, da de nåede lysningen.
"Så den fandt faktisk en Ledyba, der kan bare se," kommenterede Laura lettere overrasket og revurderede hendes syn på pokedexens nye opgradering, en smule i hvert fald.
"Tjah," svarede Laura tøvende og kiggede på fletchlingen og derefter på hendes egne pokemoner.
"Er der noget, som den ikke kan tåle, og som vi i hvert fald skal undgå? Min var ikke så glad for den regn den fik først, men det var vidst en fejl," forklarede Laura og ventede på, hvad Mr. Pokemon ville sige. Det så ikke ud til, at fletchlingen ville kunne flyve ret hurtigt med dens fangst alligevel.
Hvad så pokemonerne dog i pokedexen i første omgang?

Ece kiggede beregnende på fletchlingen og vendte sig imod de andre.
"Forsøg at distraher den lidt," bad hun dem om, og vendte rundt og smuttede tilbage af stien.
Hun ville dog kun bevæge sig så langt, at hun var ude af syne af den fremmede fugl, inden hun ville mase sig ind i krattet og bane sig ven rundt om lysningen indtil hun var en smule bag fletchlingen, alt afhængigt af, hvor langt hun kunne komme mens de andre holdt den optaget.
Hun krøb sammen og så på mens Kaimana trådte frem og påkaldte sig fletchlingens opmærksomhed.
"Hey, kan vi få den ting tilbage? Den tilhører manden her," kaldte wartortlen til fuglen.
Ece vrikkede med bagdelen og lyttede ikke til svaret, inden hun sprang frem og fór imod fletchlingen. Hun sprang imod den med kløerne strakt ud og gjorde alt hvad hun kunne for at forskrække den og få den til at vige tilbage for hende. Hun satsede på, at den ville give slip på pokedexen i samme omgang.

(ooc: for at gøre det tydeligt: Ece bruger Fake Out)

Miniquest: Pokeradar

Hr. Pokemon stod og bankede sin stok let mod jorden, mens han kiggede på fuglen med pokedex'en. "Det er ikke den sædvanlige robuste version, som trænere normalt får med sig. Det var jo ikke meningen jeg skulle rende rundt med den herude, mens jeg udviklede programmet." sagde han en smule forlegent. "Den vil ikke kunne klare nogen frontal angreb. Jeg håber bare den ikke har fået alt for mange skrammer, mens Ledyba og Fletchling har haft den." tilføjede han og så bekymret på fuglen igen.

Fletchlingen pikkede i det øjeblik lidt til pokedex'en og kiggede så på gruppen igen. Den hoppede rundt om genstanden og gav den forsigtige pik fra flere vinkler, da det gik op for den at gruppen ikke nærmede sig, men så snart Kaimana trådte frem greb den fat med en klo og prøvede at trække den ind under sig, mens den så mistroisk på Kaimana. "Min mad!" kvækkede den stædigt til Kaimanas spørgsmål. Noget raslede lidt bagved og med et sæt forsøgte Fletchling at lette med pokedex og det hele. Det blev ikke til mere end et stort hop og en masse basken, men det var nok til at Ece missede sit mål, og Fletchling med Pokedex dumpede ned i græsset halvanden meter fra sit udgangspunkt. Fletchling pustede sig op "Hold jer fra min mad! Find jeres eget!" kvidrede den og skulede til Ece. Ece var tæt nok på til at kunne lugte, at Pokedex'en faktisk lugtede sødt af bær, så forvirringen var måske til at forstå.

---

Pokeradar: Få den fra Fletchling

Fletchling (lvl 8) har hr. Pokemons Pokedex!
Tror pokedex'en er mad

Ece var noget overrasket over at fletchlingen nåede at opdage og undgå hende, og hun lavede en glidende landing på den anden side. Hun hvæste irriteret da hun stod stille og stirrede intenst på fletchlingen. Hun ærgrede sig over, at det var mislykkedes hendes og gav det, at hun ikke var vant til at bevæge sig rundt ude i buskadser, skylden.
Hun slog en smule irriteret med øret da fuglen pippede, at det var dens mad. Hun tog en dyb indånding og slappede af i skuldrene. Hun havde mistet overraskelses momentet og havde ikke klaret at snuppe pokedexen fra den, så hun måtte prøve noget andet.
"Du vil ikke få meget ud af at spise dén der," svarede Ece og snusede ind, "selvom jeg giver dig ret i, at den dufter godt. Mad er det nu ikke."
Hun slikkede poten lidt og kiggede over på de andre, som stadig stod i kanten af lysningen. Herligt, alle havde set hendes fejlet angreb.
"Hvis du venter her, så ser jeg om vi ikke kan finde dig noget bedre," sagde Ece sødt til fletchlingen inden hun spankulerede hen til de andre.
"Den dufter af mad, så det tror den, at det er. Det nemmeste er nok at finde noget spiseligt at give den istedet," informerede hun og kiggede på Kaimana, som nikkede.

"Så det du siger, er at den ikke kan tåle noget som helst," sagde Laura tørt og gispede da Ece kom sprintende ud af buskene med kurs imod fletchlingen.
"Det ville nok have været godt at have fået at vide før, jeg håber ikke, at der er sket noget selvom Ece heldigvis ikke ramte," sagde Laura med et snert af irritation.
Hun kiggede på Ece som kom over imod dem, og derefter på hendes andre pokemoner.
"Det gør det jo lidt risikabelt for mine pokemoner, jeg tror næppe de helt kan undgå at ramme den, hvis de går efter fuglen," fortalte Laura Mr. Pokemon og fandt hendes pokedex frem og kiggede på den, mens Ece talte med Kaimana.
"Kan den tåle høje lyde? Jeg har måske en mulighed, hvis jeg ellers kan styre Asher," spurgte hun Mr. Pokemon, men lød selv noget tvivlende.

Laura kiggede ned, da Kaimana trak hende i buskebenet. Laura kiggede undrende på ham, da han gik igang med hans gæt-og-grimasser. Han pegede på fletchlingen og lod som om at han spiste.
"Vil den spise den? Hvorfor pokker vil den spise en pokedex?!" Udbrød Laura og kiggede uforstående på Mr. Pokemon.
Kaimana fik hendes opmærksomhed igen og bad om hendes pokedex, hvilket hun gav ham tøvende. Han lagde den foran Ece og gik lidt væk, så lod han som om, at han spiste og derefter gik over og gav fantasimaden til Ece, og tog pokedexen tilbage og gav den til Laura.
"Vi skal give den noget mad, for at få pokedexen?" Spurgte Laura modvilligt og Kaimana nikkede. Laura sukkede.
Hun satte tasken ned og kiggede den igennem, mens hun brugte pokedexen til at slå bærrene op.
"Du har tilfældigvis ikke noget mad med? Eller ved, hvor vi kan få noget henne hurtigt?" Spurgte Laura Mr. Pokemon. Hun havde ikke taget noget frokost med til turen ud til vandfaldet, for hun havde ikke regnet med at være væk så længe.
"Jeg har et enkelt bær, som jeg godt vil se, om den vil have istedet," tilbød Laura, men det kunne jo være, at Mr. Pokemon havde et bedre tilbud.

Hvis det var bærret de gik med, ville Laura give det til Kaiman med besked om at forsøge at bytte sig til stjålne pokedex ved hjælp af det.
Kaimana ville tilbyde det til fletchlingen, men ville også kræve at få pokedexen for det.

Miniquest: Pokeradar

Hr. Pokemon mumlede flovt ved Lauras tørre svar og han fumlede med sin stok, mens han bekymret så Meowth'en forfejle sit angreb. "Jeg er sikker på, vi kan finde på noget andet i stedet. Det er jo ikke fordi den er synderlig aggressiv." kommenterede han forsigtigt til Lauras snak om hvilke angreb der måske var brugbare. Han blandede sig ikke i, da Kaimana tiltrak sig Lauras opmærksomhed, men ved snakken om at spise maskinen var det som om der gik en prås op for ham. "Ah, det kan være den lugter af de bær jeg har ved huset. Mine fingre bliver altid fedtet ind i deres saft." Han holdt sin ene hånd op i demonstration, og selv nu kunne man se antydningen af rød saft på fingerspidserne. Han holdt dem op til sin næse og tilføjede: "Det er en meget gennemtrængende sød duft." Ved Lauras spørgsmål om han havde noget med, begyndte han at gennemsøge lommerne på sin jakke, så mens Laura fandt sit eget bær frem, fiskede Hr. Pokemon to Pecha bær op af en lommes dyb. Hans smil kunne vist ikke siges at være andet end triumferende. Han kunne endelig være til rigtig hjælp. "Lad os sammenligne bær og se, hvilket der er sødest." foreslog han og gav Laura et af sine Pecha bær for selv at tage hendes og studere det nærmere. Efter et øjeblik afgav han sin dom. "De er begge ret søde, men jeg tror Pecha bærret er markant sødere end Nanab bærret, specielt hvis Fletchling ikke bryder sig om bitterheden, som Nanab også har i sig." Uden at tænke videre over det puttede han Nanab bærret i sin lomme og rakte Pecha bærret til Laura, så hun kunne give det til Kaimana til levering.

Fletchling havde stirret mistroisk efter Ece, da denne erklærede at hun ville finde den noget bedre end den sødt-lugtende ting i dens klør. Den var temmelig sikker på katten bare forsøgte at snyde den, men alligevel blev den stående med sit bytte og ventede, for hvad nu hvis katten talte sandt. Da Kaimana derfor kom trissende med det som katten havde lovet, stirrede Fletchling på ham med det ene øje og trippede på fødderne. Den så fra bærret, som Kaimana holdt, til pokedex'en på jorden. Lugten fra bærret var en hel del mere tiltalende, og Fletchling havde ikke haft held til at knække den hårde skal på sit eget bytte. "Læg bærret derovre," den nikkede med hovedet mod kanten af lysningen, så tilpas langt væk fra gruppen med mennesker, at fuglen kunne føle sig tryg. "Så kan du få lov at tage denne ting, når du ikke holder bærret længere." Den stolede langt fra på nogen af pokemonerne i lysningen, og håbede bare på at slippe væk derfra med fjerene i behold. Så snart Kaimana havde lagt (eller smidt) bærret bare nogenlunde tæt på det sted, som Fletchling havde indikeret, sprang fuglen efter bærret og forlod derved Pokedex'en hvor den lå. Hurtig som et rødt lyn fik den samlet bærret op og forsvandt ind mellem træerne uden at se sig tilbage.

Hr. Pokemon drog et lettelsens suk og skyndte sig selv frem for at samle Pokedex'en op. Han undersøgte den nøje og nikkede ved sig selv med mellemrum. Endelig henvendte han sig igen til Laura. "Mange tak for hjælpen. Det havde jeg aldrig klaret alene. Du kan bare beholde radar'en på din Pokedex som tak. Den skulle gerne fungere rigtigt fra nu af."

---

Pokeradar: Success!

Fletchling (lvl 8) Accepterer bærret og lader allernådigst Kaimana få Pokedex'en tilbage.
Fletchling flyver sin vej

Laura har ved et tilfælde fået byttet sit Nanab bær ud med et Pecha bær

Laura har nu fået aktiveret pokeradar'en til sin pokedex og kan bruge den efter reglerne beskrevet i Pokeradar.
God fornøjelse

Laura fandt Hr. Pokemon lidt for distræt til hendes smag, hvis pokedexen ikke kunne holde til særlig meget, så var det da direkte tåbeligt at håndtere den med fedtede fingre. Men det kom selvfølgelig ikke hende ved, så hun sagde ikke noget.

Det var langt nemmere for Laura at slå Hr. Pokemons pecha bær op, nu han gav hende navnet, istedet for at have været nødt til at forsøge at sammenligne med de billeder, som var lagt ind. At se, hvilken de mente var sødest så ud til at være rimelig nemt, men hun lod det være op til Hr. Pokemons beslutning, da han tydeligvis vidste mere om bær end hun gjorde.
Hun fik i alle tilfælde ikke lov at sige sin mening om det, da Hr. Pokemon udenvidere byttede hendes nanab bær ud med hans to. Hun kiggede overrasket på ham og læste igen beskrivelsen i pokedexen, og besluttede at acceptere byttehandlen uden videre. Det så ud til, at det nye bær her, var langt mere værd.
Hun rakte det ene pecha bær, det der var mest mast af at have været i Hr. Pokemons lomme, til Kaimana.

Wartortlen var overrasket over fletchlingens krav, men da han tænkte sig om, kunne han godt se dens tankegang. Hvis han nær var blevet angrebet af Ece, og være ene imod så mange modstandere som fuglen var pt, så ville han også have været nervøs.
Han smilede beroligende til Fletchling inden han gik hen og forsigtigt lagde bærret ned på det krævede sted. Ece var fulgt med et stykke af vejen, og sad nu og ventede midt imellem menneskerne og fletchlingen.
Kaimana gjorde et stort nummer ud af at vende ryggen til bærret og gå væk fra det, for at vise fletchlingen, at han ikke ville angribe den, når den kom tæt på.

Da Kaimana vendte sig om igen, var fletchlingen allerede på vej væk med bærret, og de kiggede efter det, inden de gik hen for at se til pokedexen.
Hr. Pokemon var næsten lige så hurtigt og samlede den selv op, han lød lettet og både Ece og Kaimana så ud til at være tilfredse med sig selv.
Laura kastede et blik på den og kunne godt se, at den så mindre robust ud. Det så ud som om, at den manglede den beskyttende yderlag som hendes egen havde.
"Det var godt," svarede Laura med et smil, og sagde ikke noget til, at hun fik den ekstra funktion som belønning. Hun regnede aldrig med at få brug for den, for hvornår skulle hun dog nogensinde være ude efter at søge for en specifik pokemon?

Laura kiggede sig istedet om, inden hun spurgte Hr. Pokemon om han kunne klare sig selv fra nu af, samt om hvilken vej hun skulle gå, for at komme til vandfaldet.
Hun lyttede grundigt til hans forklaring og ønskede ham held og lykke med hans forskning inden hun satte kursen imod hendes oprindelige mål.

Vandfaldet var imponerende og virkelig flot. Laura og hendes pokemoner nød udsigten og tilbragte nogle timer med at slappe af, og lege i vandet nedenfor faldet.
Laura var glad for at have set det, det var lige præcis denne årsag, som hun ville rejse for. Bogen så ud til at have været et godt køb, og hun ville helt sikkert bruge den igen, for at se, hvad der ellers var af hemmeligheder.

Da de vendte tilbage til Pokemon Centeret den aften, var de alle godt sultne, og de sov godt den nat. Laura havde fået vækket eventyrlysten og besluttet at imorgen, så ville hun videre!

[Done]